3.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 163/41


Sag anlagt den 3. marts 2021 — Malacalza Investimenti og Malacalza mod ECB

(Sag T-134/21)

(2021/C 163/53)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Malacalza Investimenti Srl (Genova, Italien) og Vittorio Malacalza (Genova) (ved advokaterne L. Boggio, S. Carbone og A. D’Angelo)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgernes påstande

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale erstatning:

til Malacalza Investimenti s.r.l. på et beløb på 870 525 670 EUR eller et andet beløb, hvilket i givet fald kan forhøjes eller nedsættes, i det omfang det ud fra en vurdering ex aequo et bono måtte findes at være mere rimeligt.

til Vittorio Malacalza på et beløb på 4 546 022 EUR eller et andet beløb, hvilket i givet fald kan forhøjes eller nedsættes, i det omfang det ud fra en vurdering ex aequo et bono måtte findes at være mere rimeligt.

Den Europæiske Centralbank tilpligtes til begge sagsøgere at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den foreliggende sag drejer sig om krav i henhold til artikel 268 TEUF og 340 TEUF om skadeserstatninger for skade, som sagsøgerne har lidt som følge af en række af ECB’s handlinger i forbindelse med dens tilsynsopgaver med Banca Carige S.p.A. (herefter »Carige«) og bestående i både undladelse af at foretage behørige handlinger og i skadevoldende handlinger.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om Den Europæiske Centralbanks (ECB) deltagelse i redegørelsen for situationen og i de prognoser, som aktionærerne støttede sig på, da de investerede betydelige aktiver i erhvervelse af aktier i Carige og tegning af kapital og kapitaltilførsler. Disse investeringer led senere skade som følge af ECB’s modstridende adfærd og vedtagelse af inkonsekvente bestemmelser, der pålagde uberettigede og uforholdsmæssige foranstaltninger, og også i andre henseender var uretmæssige og som indgår i en overordnet ulovlig og skadevoldende adfærd. Sagsøgerne har bl.a. og særligt henvist til (i) forpligtelserne i forbindelse med Cariges situation, der udsprang af kapitaltilførslerne i 2014 og 2015, (ii) at disse forpligtelser efterfølgende ikke blev indfriet som følge af ECB’s adfærd og foranstaltninger, (iii) ulovligheden af disse foranstaltninger og ulovligheden af den overordnede adfærd, som de er en del af, (iv) forpligtelserne i forbindelse med Cariges situation, der udsprang af kapitaltilførslerne i 2017, (v) at disse forpligtelser efterfølgende ikke blev indfriet som følge af ECB’s adfærd og foranstaltninger, (vi) ulovligheden af disse foranstaltninger og ulovligheden af den overordnede adfærd, som de er en del af, (vii) ulovligheden af ECB’s foranstaltninger — som forvarslede alvorlig skade i form af, at Cariges aktier faldt i værdi til skade for aktionærerne — hvilket kan have forårsaget en afhændelse af misligholdte lån, som med hensyn til fremgangsmåde og udstrækning var uberettiget, urimelig og i strid med ligebehandlingsprincippet og andre principper.

2.

Andet anbringende om, at ECB påvirkede og greb ind i bankens ledelsesprocesser, hvilket førte til en enevældig ledelsesstil fra den administrerende direktørs side, i strid med de selskabsretlige regler og bestyrelsens normale kollegiale tilgang, for at sikre, at de uretmæssigt pålagte foranstaltninger blev gennemført, hvilket hindrede reaktionen på ledelsens retsstridige og skadelige ledelsesmetoder og blev til en svaghed for banken.

3.

Tredje anbringende om, at ECB var involveret i fastsættelsen af de samme vilkår, som ECB baserede sig på ved den retsstridige afgørelse om tilsyn med banken, ved at sætte den under ekstraordinær administration, og i, ved denne og andre former for adfærd, en retsstridig kapitalforhøjelse med udelukkelse af aktieoption, hvilken blev godkendt i 2019 og medførte, at aktionærernes aktier led et betydeligt værditab.

4.

Fjerde anbringende om, at betingelserne i artikel 340, stk. 2, TEUF og artikel 340, stk. 3, TEUF, for at ECB er ansvarlig, er opfyldt, også henset til, at ECB’s adfærd og foranstaltninger i flere henseender strider mod dens tilsynsforpligtelser, mod beskyttelsen af en sund og forsigtig bankledelse og mod princippet om beskyttelse af ejendomsretten, princippet om god forvaltningsskik, lighedsprincippet, princippet om en neutral og lige behandling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om god tro og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, særligt med henvisning til artikel 17, 20 og 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU-traktatens artikel 5, stk. 4, og artikel 16 i Rådets Forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013 L 287, s. 63).

5.

Femte anbringende angår særskilt sagsøgeren Vittorio Malacalza i dennes egenskab af tidligere bestyrelsesmedlem og Vice President i Carige, hvorunder der anføres en række omstændigheder og grunde, der specifikt vedrører denne stilling.