15.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 53/52 |
Sag anlagt den 18. december 2020 — UPL Europe og Indofil Industries (Netherlands) mod Kommissionen
(Sag T-742/20)
(2021/C 53/68)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: UPL Europe Ltd (Warrington Cheshire, Det Forenede Kongerige) og Indofil Industries (Netherlands) BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne C. Mereu og P. Sellar)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold. |
— |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2087 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet mancozeb, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (1) (»den anfægtede retsakt«) annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1. |
Første anbringende om tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, idet proceduren i artikel 11-14 i forordning nr. 844/2012 (2) ikke blev overholdt. |
2. |
Andet anbringende om, at vurderingsproceduren var behæftet med en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar. |
3. |
Tredje anbringende om, at vurderingsproceduren var behæftet med en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og om, at sagsøgte ikke handlede upartisk under proceduren. |
4. |
Fjerde anbringende om, at vurderingsproceduren var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, idet sagsøgte tog hensyn til irrelevante forhold vedrørende den foreslåede reproduktionstoksiske klassifikation i kategori 1B og de iboende egenskaber ved stoffets metabolit ETU. |
5. |
Femte anbringende om, at vurderingsproceduren var behæftet med en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. |
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18.9.2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT 2012, L 252, s. 26).