[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 10.9.2007

SEK(2007) 1137

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder Resumé af konsekvensanalysen [KOM(2007) 510 endelig SEK(2007) 1136]

Konsekvensanalysen vedrører direktiv 80/181/EØF om måleenheder. I henhold til direktivet skal mål i EU angives i metriske enheder, men direktivet giver også mulighed for at anvende (ikke nærmere definerede) supplerende angivelser indtil udgangen af 2009. Herefter skal alle angivelser i henhold til direktivet være metriske, og det vil indebære, at der i forbindelse med handelen med USA hele tiden skal foretages ommærkning, hovedsagelig fordi EU-lovgivningen om angivelser alene i metriske måleenheder så kommer i konflikt med USA's bestemmelser om dobbelt mærkning (metrisk og amerikanske inch/pound).

På basis af reaktionerne på et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som har været sendt i offentlig høring i overensstemmelse med Kommissionens minimumsstandarder, er man nået frem til tre mulige løsninger:

- Løsning 1 – Ingen tiltag: Denne løsning ville indebære, at supplerende angivelser ikke længere var tilladt efter 2009. Der kunne være behov for at se på de gældende bestemmelser, i henhold til hvilke der kræves angivelser i ikke-SI-enheder i særlige tilfælde, f.eks. kcal. Ingen tilpasning til den tekniske udvikling. Det Forenede Kongerige og Irland ville stadig være forpligtet til at fastsætte en dato for ophævelsen af de resterende undtagelser (pint, mile, troy ounce).

- Løsning 2 – Ophævelse af direktivet: Medlemsstaterne ville kunne basere deres nationale lovgivning på internationale standarder, hvilket direktivet er. Nogle medlemsstater kan derfor tænkes at beslutte ikke at have nogen bestemmelser. Bestemmelserne om gensidig anerkendelse ville finde anvendelse, jf. traktatens artikel 28.

- Løsning 3 – Ajourføring af direktivet: Ændring af direktivet for at tage højde for de problemer, der er nævnt under løsning 1 ovenfor. Supplerende angivelser (inch, pound) vil kunne anvendes på ubestemt tid. Disse supplerende angivelser vedrører også sektorer, hvor der ikke findes metriske måleenheder. Med denne løsning sker der ingen ændringer i den nuværende situation, og alle eksisterende undtagelser vedrørende anvendelse af ikke-metriske angivelser forlænges på ubestemt tid. Indebærer også de eventuelt nødvendige tilpasninger til den tekniske udvikling (enheden katal). Det Forenede Kongerige og Irland vil ikke længere være forpligtet til at fastsætte en dato for ophævelsen af de resterende undtagelsesbestemmelser.

Løsning 3, der indebærer en ajourføring af direktivet, foretrækkes, fordi den ikke medfører ændringer i den nuværende situation og ikke giver nye administrative omkostninger, hvilket på dette område hovedsagelig er omkostninger til mærkning. Ved denne løsning skabes der en synergi mellem den forlængede anvendelse af supplerende angivelser og fortsat fleksibilitet med hensyn til ikke-metriske angivelser ved gennemførelsen af direktivet, bl.a. i sektorer, der anvender måleenheder, hvor der ikke findes en metrisk enhed, f.eks. binære måleenheder inden for it (bits, bytes). Denne løsning betyder en fortsættelse af den nuværende praksis, som generelt set ikke har givet større problemer. At Det Forenede Kongerige og Irland får undtagelser på ubestemt tid (pint, mile, troy ounce), er til gavn for de fleste forbrugere, som slet ikke ønsker ændringer.

Udgifterne i forbindelse med løsning 1, hvor der ikke sker nogen tiltag, ville hovedsagelig være administrative omkostninger, som er betydelige og sandsynligvis vil være størst for små og mellemstore virksomheder, fordi disse har færre stordriftsfordele. For at holde konsekvensanalysen inden for rimelige rammer er der ikke blevet foretaget en fuldstændig vurdering under anvendelse af standardomkostningsmodellen, men derimod er der taget udgangspunkt i ret sammenlignelige vurderinger fra forskellige kilder i branchen.

Det er meget vanskeligt at vurdere omkostningerne ved løsning 2, hvor direktivet ophæves, men de kan nemt løbe op, som følge af at medlemsstaterne kan gennemføre de internationale standarder på forskellig måde, hvorved man risikerer at skabe usikkerhed og eventuelt handelshindringer. Samtidig opstår der en risiko for store tab på grund af misforståelser. F.eks. styrtede det amerikanske rumfartøj Marslander ned på Mars, fordi der var opstået en fejl, idet inch/pound-angivelserne var blevet forvekslet med metriske angivelser under produktionen.

At tillade supplerende angivelser i en ny tiårsperiode (fjerde frist efter 1989, 1999 og 2009) anses ikke for at være nogen hensigtsmæssig løsning, da den ville indebære væsentlige ændringer i fremtiden på mindst tre politikområder (in vitro-diagnostika, næringsdeklarationer og intellektuelle ejendomsrettigheder) og ville ikke blive betragtet som et positivt signal i USA, som, selv om landet tillod udelukkende metriske angivelser, ville blive mødt med handelshindringer for produkter mærket med supplerende angivelser.