9.5.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/39

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om JEREMIE (Fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder)

(2006/C 110/08)

Den 20. december 2005 anmodede kommissær Margot Wallström på Kommissionens vegne Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at udarbejde en udtalelse om JEREMIE (Fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som udpegede Antonello Pezzini til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 24. februar 2006.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 425. plenarforsamling den 15. marts 2006 følgende udtalelse med 142 stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod:

1. Konklusioner og henstillinger

1.1	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg hilser med stor interesse Kommissionens dokument velkommen, i hvilket JEREMIE-programmet (1) (Joint Resources for Micro to Medium Enterprises — Fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder) præsenteres.

1.1.1

EØSU takker Danuta Hübner, kommissær for regionalpolitik, og GD Regio og EIF for den indsats, de gør for at udvikle dette vanskelige program og for den støtte, som de har givet EØSU's arbejde.

1.1.2

EØSU har altid støttet Kommissionens initiativer, der skal give mikrovirksomheder og SMV'er lettere adgang til lån, idet det ligesom Europa-Parlamentet er overbevist om, at dette altid har været et svagt punkt for mindre virksomheder.

1.1.3

Styrkelse af små virksomheder er et grundlæggende element i Lissabon-strategien, da det har betydning for innovation, skaber stabil beskæftigelse og bidrager til den løbende uddannelse af arbejdsstyrken.

1.1.4

EØSU har i en række udtalelser, og særlig i udtalelser udarbejdet siden 1982 (2), understreget Kommissionens indsats, og særlig indsatsen fra GD XXIII (3), for at hjælpe virksomheder med at forbedre deres forbindelser med lånesystemet, herunder specielt bankerne.

1.1.5

EØSU har også understreget behovet for bred inddragelse af arbejdsmarkedets parter i alle virksomhedsrelaterede problemer, og særlig problemer vedrørende lån, da de har en væsentlig indvirkning på velfærden og samfundsudviklingen.

1.2

I løbet af 1990'erne bestræbte GD XXIII (4) sig på at løse låneproblemerne og arbejdede tæt sammen med organisationer, der repræsenterede håndværkssektoren og SMV'er. De forskellige europæiske konferencer for håndværksvirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV) (5) og de mange forberedende møder (i gennemsnit 10 møder før hver konference, som flere hundrede små virksomheder deltog i) har:

—	bidraget til at lede Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) indsats i retningen af investering i SMV'er;

—	skabt forudsætningerne for oprettelse af Den Europæiske Investeringsfond (EIF) (6), hvis indsats især på nuværende tidspunkt er en stor hjælp til håndværkssektoren og SMV;

—	betydet, at der er blevet indført lovgivning om betalingsfrister;

—	tilskyndet Det Europæiske Råd til på sit ekstraordinære møde i Luxembourg at støtte og sætte fornyet skub i beskæftigelsen i Europa, bl.a. ved hjælp af særlige lånemuligheder for små virksomheder (7);

—	gjort det muligt for Kommissionen med direkte inddragelse af EIB og EIF at gennemføre vækst- og beskæftigelsesinitiativet (1998-2000) på grundlag af de foranstaltninger, der blev vedtaget i Luxembourg;

—	gjort det muligt at udarbejde flerårige programmer til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for SMV'er, med særlig vægt på lån. Det fjerde af disse programmer (2001-2005), som blev udvidet til at omfatte hele 2006, blev vedtaget den 20. december 2000;

—	skabt grundlag for etablering af et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP — Competitiveness Innovation Program) (8), som er tilpasset til SMV'er og har velafgrænsede mål;

—

gjort SMV'er opmærksomme på, at de var nødt til at danne netværk for at opnå stordriftsfordele, bedre markedspenetrering og endelig den kritiske masse, der er nødvendig med henblik på både innovationsprocesserne og for at opnå større vægt i forhold til de finansielle institutioner. Hvad angår netværksmulighederne, er der stadig meget at gøre.

1.2.1

På grundlag af de ovennævnte erfaringer og i lyset af den nye programperiode 2007-2013 og Lissabon-strategiens mål finder EØSU, at det vil være hensigtsmæssigt, at der på møder i medlemsstaterne med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet informeres bredere om de nye programmer, især dem, der er rettet mod mikrovirksomheder og små virksomheder.

1.2.2

På trods af foranstaltningerne og bestræbelserne gennem de seneste 20 år mangler mange regioner i EU-25, og særlig de dårligst stillede regioner, imidlertid et projekt, der kan koordinere og finjustere de mange eksisterende låneinstrumenter.

1.2.2.1

Næsten 4 millioner virksomheder eller 20 % af de eksisterende virksomheder mener, at dårlig adgang til finansiering er en alvorlig hindring for deres vækst (9).

1.2.2.2

Kun omkring 20-30 000 virksomheder har været i stand til at anvende EU's finansielle instrumenter (10), hvilket afslører den gabende kløft mellem den måde, emnet fremstilles på, og de praktiske resultater. Dette sætter skub i overvejelser om de praktiske muligheder for at gribe ind med ordninger, som kan styrke inddragelsen af de finansielle institutioner og give bedre resultater.

1.2.2.3

EØSU er klar over behovet for at øge indsatsen for at give bedre information om de lånemuligheder, som Kommissionen, EIB, EIF, EBRD samt de nationale og regionale myndigheder stiller til rådighed. Mikrovirksomheder og små virksomheder er meget ofte udelukket fra informationskanaler, hvilket dog delvis er deres egen skyld.

1.3	JEREMIE kunne derfor præsenteres som et »intelligent« redskab til koordinering og rationalisering af de nuværende muligheder.

1.3.1

JEREMIE-initiativet hører under anvendelsesområdet for Samhørighedspolitikken til støtte for vækst og beskæftigelse: EU's strategiske retningslinjer. EØSU's holdning til dette kan opsummeres som følger:

—	Anvendelsen af andre virkemidler end tilskud bør fremmes, f.eks. lån, finansiering af efterstillet gæld ved hjælp af sikrede lån, konvertible instrumenter (»mezzaningæld«) og risikovillig kapital (f.eks. kuvøsekapital og venturekapital).

—	Tilskud bør bruges til at bygge og vedligeholde infrastruktur, der letter adgangen til finansieringsmidler (f.eks. teknologioverførselskontorer, kuvøser, erhvervsengelnetværker og programmer for investeringsberedskab).

—	Der bør desuden ydes støtte til garanti- og gensidige garantimekanismer, især for at lette små og mellemstore virksomhedernes adgang til mikrolån. EIB og EIF (11) kan yde værdifulde bidrag på dette område.

—	Der bør også gøres en indsats for at nå ud til særlige grupper, som for eksempel unge eller kvindelige iværksættere eller iværksættere fra svagt stillede befolkningsgrupper, herunder etniske mindretal.

—	Det er særlig vigtigt at arbejde tæt sammen med EIF for at udnytte den ekspertise, fonden har oparbejdet gennem en række år. Derved kan de små og mellemstore virksomheder få den støtte, de har behov for, samtidig med at det europæiske marked for risikovillig kapital udbygges.

—	Anvendelsen af gældssecuritisering (12) bør støttes og udvides for at øge lånekonsortiers udlånskapacitet.

1.3.2

EØSU understreger, at det er vigtigt, at Kommissionen støtter JEREMIE-initiativet, ikke kun udadtil, men også gennem intern koordination mellem de tjenestegrene, der forvalter støtteforanstaltninger vedrørende mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, samt ved at oprette et »JEREMIE-kontaktpunkt«, der skal være en enhed, som informerer om og koordinerer de forskellige aktioner for at give de bedst mulige resultater.

1.3.3

EØSU finder, at Kommissionen hvert andet år burde fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om programmets forløb og effektivitet, således at de værdifulde erfaringer, der gøres, kan komme andre sektorer til gavn.

1.3.4

Endelig anbefaler EØSU, at der skal sikres fuld overensstemmelse med principperne om besparelse, effektivitet og gennemsigtighed i udbuds- og udvælgelsesprocedurer, forvaltning af de regionale holdingfonde og godkendelse af de finansielle formidlere, der har ansvar for projektstyring. Der skal navnlig sikres fuld overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning, selv i tilfælde af enerettigheder. Det skal være muligt at pålægge sanktioner, afskedige ineffektive holdingfonde og revidere listen over godkendte finansielle formidlere.

2. Begrundelse

2.1

EØSU har gentagne gange understreget den rolle, som små virksomheder spiller i de enkelte medlemsstater — ikke kun økonomisk, men også socialt — og har særlig gjort opmærksom på dette i en række udtalelser, herunder de udtalelser, der blev udsendt i 1992 (13), 1997 (14), 2001 (15) og 2003 (16), sammen med andre udtalelser om det europæiske charter for små virksomheder (17).

2.1.1

Mikrovirksomheder og små virksomheder spiller en vigtig rolle i den europæiske økonomi. De omfatter godt 25 millioner virksomheder, udgør 99 % af alle virksomheder, beskæftiger næsten 95 millioner mennesker og står for 55 % af alle job i den private sektor (18).

2.1.2

Disse tal understreger SMV'ers betydning og rolle i Lissabon-strategien samt behovet for at etablere et stærkt partnerskab med repræsentanterne for arbejdsmarkedets parter, således at der kan tilvejebringes nye samarbejdsformer (19), som kan føre de sociale og økonomiske værdier, som er grundlaget for Europas sociale markedsøkonomi, ud i livet (20).

2.1.3

De primære problemer i forbindelse med mikrovirksomheders og små virksomheders etablering og udvikling er anført i prioriteret rækkefølge:

—	finansielle og lånemæssige overvejelser,

—	langsomt og dyrt bureaukrati,

—	arbejdsmarkedsrelaterede aspekter (fastlæggelse af fagprofiler og styrkelse af den erhvervsfaglige uddannelse, der er nødvendig af hensyn til arbejdsstyrkens evne til at tilpasse sig forandringer og for at forbedre virksomhedernes forretningsmuligheder og beskæftigelsesmulighederne).

2.1.4

Adgang til lån er derfor en forudsætning for etablering af en virksomhed, og det er en grundlæggende betingelse for vækst og udvikling i mikrovirksomheder og små virksomheder, som mærker virkningerne af lånesystemets begrænsninger tydeligere end store virksomheder.

2.1.5

Kun den direkte kontakt med virksomheden og dens problemer og virksomhedens kendskab til lånemulighederne, herunder specielt i det område, hvor den driver virksomhed, gør det muligt at udnytte de positive aspekter ved låntagning. Dermed dæmmes der op for store stivheder i lånearrangementerne og heraf følgende stigning i risikograden, frem for alt set i forhold til udviklingen omkring Basel-aftalerne. Virksomhederne skal derfor finde deres eget finansielle ligevægtspunkt og identificere de nødvendige værktøjer.

2.1.6

Selvfinansiering spiller en central rolle, selv om små firmaer kun sjældent kan gennemføre deres egne investeringsplaner ved hjælp heraf. I 90 % af tilfældene er det nødvendigt:

—	at lette valget mellem de disponible kapitaltyper (risikovillig kapital, gældsinstrumenter eller mezzaninfinansiering) gennem information/rådgivning;

—	at identificere de instrumenter og finansieringsmuligheder, der skal anvendes.

2.1.7

Et af de instrumenter, som små virksomheder ofte nærer mistillid til, er risikovillig kapital. Kun 5-6 % af de utallige mikrovirksomheder (21) og små (22) virksomheder (hvoraf 90 % er enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber) gør brug af risikovillig kapital. Hvis man vil undgå, at dette finansieringsinstrument kun anvendes marginalt, skal der udtænkes nye typer risikovillig kapital, som også kan anvendes i forbindelse med personlige virksomheder.

2.1.8

De vigtigste foranstaltninger, der kan mindske afstanden mellem finansverdenen og mikrovirksomhederne og de små virksomheder, kan opsummeres som følger:

—	Kreditsektoren skal levere tjenesteydelser af højere kvalitet.

—

Kreditselskaberne skal spille en større rolle og yde rådgivning i hele virksomhedens levetid for dermed at bidrage til en større gennemsigtighed i og offentlighed omkring regnskaberne. Særlig små virksomheder har brug for en sådan bistand ved en eventuel omdannelse til kapitalselskab, eller når de skal forberedes på, hvordan de bruger venturekapital, eller for nogles vedkommende på at blive optaget i særlige børsindekser (23).

—

Der skal kræves mindre sikkerhedsstillelse ved ydelse af lån. Det betyder større tilskyndelse til at anvende de finansieringstekniske instrumenter. Et eksempel på en sådan god praksis kan være de lånekonsortier, der findes i mange europæiske lande. Selv om disse instrumenter er underlagt en betingelse om, at virksomheden har opnået et banklån, bør de fremmes og støttes, og med JEREMIE kan der ydes et væsentligt bidrag i denne forbindelse.

—	Renteudgifterne skal bringes i bedre overensstemmelse med det niveau, der gælder for større firmaer (24).

2.1.9

Analyserne og vurderingerne af behovene og mulighederne i den indledende fase af JEREMIE bør gennemføres i de enkelte regioner i EU under inddragelse af de berørte økonomiske og sociale partnere i et effektivt og ansvarligt partnerskab.

2.2 Den regionale dimension

2.2.1

Det afhænger af den økonomiske udvikling og markedsudviklingen, hvor svært det er at få adgang til lån som nævnt ovenfor. Konvergensregionerne (25), der har størst behov for låneinstrumenter for at fremme beskæftigelsen ved hjælp af iværksætteri, er faktisk de regioner, hvor det er sværest at få adgang til lån, og hvor rentesatserne er højere end i mere udviklede regioner (26).

2.2.2

EIB-lån, der bevilges på skift (27) til depotbanker til fordeling mellem SMV'er til variable, lave rentesatser (28), anvendes primært af banker, der driver virksomhed i udviklede regioner, hvor konkurrencen mellem banker er større, og ydelse af EIB-lån er en måde at holde på og skabe loyale kunder.

2.2.3

Da der ikke er ret mange banker, særlig kooperative banker eller industri-andelsbanker, i de mindre udviklede regioner, er der ikke stor konkurrence mellem bankerne og heller ikke særlig stor opmærksomhed rettet mod små virksomheder. Derfor anvendes EIB's interessante instrumenter sjældent i sådanne regioner.

2.2.4

Hvis der kort sagt ikke gøres en indsats for at vende denne udvikling, bl.a. ved finansiel mellemkomst fra disse redskaber, som JEREMIE kan tilbyde i kombination med de mere traditionelle EIB- og EIF-instrumenter (29), bliver de fattige regioner dømt til fortsat langsigtet fattigdom.

2.2.5

For at tilvejebringe støtte til lån, særlig i konvergensregionerne, kunne der oprettes en JEREMIE-skranke i EIF, der skulle have til formål at støtte garantier for banklån med sikkerhedsstillelsesinstrumenter via lånekonsortier eller andre organer, som er aktive navnlig i de dårligt stillede regioner.

2.3 Den sociale dimension i lån og finansieringsteknik

2.3.1

Mikrovirksomheders og SMV'ers låneadgangsproblemer sætter fokus på en række mangler ved markedet:

—	Finansielle institutioner står til ansvar over for bestyrelsen for deres ledelse. Det er ikke overraskende, at bestyrelserne ofte tøver med at yde lån til små ukendte virksomheder med ikke-eksisterende eller svævende regnskaber, som derfor potentielt risikerer at gå konkurs.

—

Bankansatte er ofte ikke fortrolige med begrebet »forretningsrisiko« og har det derfor bedre med at yde lån, når der stilles sikkerhed (fast ejendom eller personlig sikkerhedsstillelse fra slægtninge eller tredjeparter). Personlig sikkerhedsstillelse er meget almindeligt — måske for almindeligt — særlig i forbindelse med lån til kvindelige iværksættere og unge.

—	At fordele det samlede lånebeløb mellem et meget stort antal virksomheder er langt dyrere for bankerne i form af arbejdskraft og administrativ belastning end at forvalte meget større lånebeløb, der ydes til et lille antal store velkendte virksomheder med en omfattende beholdning af fast ejendom.

—

Konkurrencen mellem finansielle institutioner, som bidrager til at styrke det, der er allerede findes på markedet, er stor i de rige regioner, men lille i konvergensregionerne, dvs. netop dér, hvor et bredere produktudvalg til lavere rentesatser bedst ville kunne opfylde behovene hos lokale — ofte små og mindre stærke — iværksættere.

2.3.2

Formålet er derfor at afhjælpe markedssvigt med foranstaltninger, som:

—	er forenelige med statsstøtte,

—	kan anvendes sammen med finansieringsteknik ved hjælp af midler fra flerårige programmer, der forvaltes af EIF (30),

—	allerede indgår i rammeprogrammet for konkurrence og innovation (CIP),

—	strukturfondene tilvejebringer, og

—	alle skal koordineres gennem JEREMIE.

2.3.3

På Det Europæiske Råds møde i marts 2005 blev der sat ny gang i Lissabon-strategien, og regeringerne og de økonomiske og sociale partnere blev opfordret til at koncentrere indsatsen omkring tre væsentlige akser:

—	at gøre viden og innovation til drivkræfter for en holdbar vækst;

—	at gøre EU til et område, det er attraktivt at investere i og arbejde i;

—	at øge beskæftigelsen og fremme iværksætteriet med henblik på en bedre samhørighed.

2.3.4

Medlemsstaterne har af og til store udgifter til at støtte beskæftigelse og jobskabelse, men de bliver berettiget af de sociale resultater (31). Hvis der bevilges et samlet lån på 20 000 euro til halvdelen af SMV'erne i EU-25, dvs. omkring 12 millioner virksomheder, ville de sandsynlige tab på grund af konkurs (32) højst være 6,5 milliarder euro eller 0,07 % af BNP i EU-25. Samtidig ville de fleste virksomheder, hvis der generelt blev ydet lån, kunne konsolidere deres stilling og innovere deres processer og produkter.

2.3.5

Hvis der blev ydet lån gennem lånekonsortier, som kunne optage 50 % af konkurserne, ville tabene blive fordelt ligeligt (fifty-fifty) mellem det pågældende konsortium og banken.

2.3.6

Hvis det accepteres generelt, at lån har en social funktion, bliver det muligt at udvikle de nødvendige finansieringstekniske værktøjer med et bidrag fra offentlige midler, EU-midler og de solidaritetsmidler, som virksomhederne selv bidrager med til lånekonsortier, enten når de bliver registreret hos et konsortium eller i form af en procentdel af bankrenten (33).

2.4 Lånekonsortiers, finansieringsteknikkers og JEREMIE's funktion

2.4.1

Bevillingen af mange små lån, som er nødvendige til virksomhedsetablering og til europæiske mikrovirksomheder og små virksomheder, afhænger af:

—	at midler til rimelige omkostninger er til rådighed på pengemarkedet;

—	at kreditinstitutter organiseres på en sådan måde, at de er til stede i hele et bestemt område og har kontorer i nærheden af virksomhederne;

—	en kultur, hvor bankansattes kompetencer bliver gearet til små iværksætteres behov;

—	muligheden for risikodeling med andre partnere (finansieringsteknik);

—	muligheden for at holde administrationsudgifter nede med henblik på at sænke udlånsrenten.

2.4.2

Nogle løsninger på disse problemer kan findes i eksisterende instrumenter, som imidlertid bør udnyttes bedre og i større omfang:

—

EIB-midler har på de områder, hvor de er blevet anvendt, vist sig at være et meget nyttigt redskab til at give mikrovirksomheder og små virksomheder lettere adgang til lån. De banker, som har anmodet om at blive »EIB-depotbanker«, har opnået lån på skift til en fordelagtig rente (34). Den begrænsede spredning, som bankerne får (115 businesspoint), har betydet, at kun banker, der driver virksomhed i rige regioner med stor konkurrence, har anvendt denne finansieringstype, som er attraktiv for virksomheder, men ikke særlig indbringende for bankerne. Dette er ikke sket i konvergensregionerne, hvilket bekræfter, at der er færre udviklingsmuligheder i fattige end i rige områder.

—

Kooperative kreditbanker er mere almindelige i regioner med stor økonomisk udvikling. Dette er en yderligere alvorlig hindring for adgang til lån i regioner, som sakker bagud. JEREMIE kunne bidrage til at indføre, opretholde og udbrede lånetyper ved hjælp af finansieringstekniske instrumenter og ved at inddrage brancheorganisationer i de regioner, hvor uddannelsesprocesserne og lånesystemet danner grundlag for udviklingen.

—

For at fremme en kultur med fokus på virksomheder er det meget vigtigt navnlig at støtte de brancheorganisationer, som deltager i den sociale dialog, således at de kan medvirke til i de dårligt stillede regioner at udnytte de positive erfaringer, som ofte er blevet indhøstet tidligere i rige regioner. JEREMIE kunne også være en aktiv partner i denne form for indsats.

—

Lånekonsortier er — i de lande, hvor de findes — et væsentligt element til både at gennemføre finansieringsteknik og til at fremme bevidstheden om låns samfundsmæssige funktion, som er med til at gøre Europa til en social markedsøkonomi, hvor hjørnestenen er beskæftigelse (35). Hvis JEREMIE kan medvirke til at rationalisere og styrke det, som EU allerede gør med EIB- og EIF-aktiviteterne, kan det redde mange af de virksomheder, som nu hvert år tvinges til at lukke (20 %).

—	Lånekonsortiers risikovurdering og den deraf følgende dækning på 50 % af konkurserne i forbindelse med långivningen mindsker konkret bankernes forpligtelser, begrænser risikoens omfang og sænker følgelig lånerenten (36).

2.5 Anvendelse af multiplikatorer i udlånsstyring og JEREMIE's funktion

2.5.1

Navnlig de sidste år er multiplikatorinstrumentet blevet undersøgt og anvendt af både lånekonsortier og banker til at styrke lånemuligheder (37). Takket være indgående undersøgelser af insolvensbilledet, særlig i konvergensregionerne, kan multiplikatoren tilpasses til den lokale situation. Insolvensprocenten stiger selvfølgelig i de dårligst stillede regioner, hvor den kan nå op på 10 %, mens den for mikrovirksomheder og små virksomheder i de rige regioner ligger i størrelsesordenen 2,5 %.

2.5.2

Potentialet i JEREMIE kan primært anvendes i konvergensregionerne, idet lånekonsortier kan forsynes med personlige garantier, og securitiseringsprocesserne kan fremmes for at give bedre lånemuligheder og udligne svaghederne ved multiplikatorinstrumentet.

2.6 JEREMIE og CIP

2.6.1

Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (38) (CIP) rummer forskellige fællesskabsforanstaltninger og -programmer, bl.a. følgende:

—	foranstaltninger til forbedring af den europæiske industris konkurrenceevne (39) og det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (40),

—	det finansielle instrument for miljøet (Life) (41),

—	det flerårige program for overvågning af e-Europe 2005-handlingsplanen (42),

—	det flerårige fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af europæisk digitalt indhold på de globale net (43),

—	generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (44),

—	retningslinjer for transeuropæiske telenet (45),

—	det flerårige program for tiltag på energiområdet: »Intelligent Energi — Europa« (46).

2.6.2

Der bør også udføres en undersøgelse af de finansielle instrumenter, der indgår i det fjerde flerårige program (2000-2005), som er forlænget indtil 31.12.2006, med et budget på 531,5 millioner euro (47), som skal indarbejdes i CIP og høre under JEREMIE-strategien.

2.6.2.1

Det fjerde flerårige program omfatter tre søjler:

1. søjle: erhvervsudviklingspolitik;

2. søjle: Euro-Info-Center (EIC) netværk;

3. søjle: finansielle instrumenter.

2.6.2.2

En undersøgelse af, hvordan flerårige programmer som finansielle instrumenter har fungeret, viser, hvilke instrumenter har givet de bedste resultater, og hvilke instrumenter der følgelig kan indarbejdes i JEREMIE-strategien. Disse instrumenter udgør langt den største udgiftspost under det fjerde flerårige program. I 2003 udgjorde de f.eks. 67 % af det samlede budget for programmet (48). Midlerne fordeles på disse finansielle instrumenter som følger:

—	SMV-garanti (49): 90 % (50);

—	ETF-iværksætterordning (51): 10 %.

2.6.2.3

Disse instrumenter blev tidligere anvendt i 1998-2000 under programmet for vækst- og beskæftigelsesinitiativer sammen med andre:

—	SCA (Seed Capital Action; startkapitalaktion) inden for det flerårige program for 1997-2000 CREA (Capital-Risque pour les Entreprises en phase d'Amorçage; risikokapital til virksomhedsetablering) pilotaktion;

—	JEV (Joint European Venture), som blev påbegyndt i 1997 og afsluttet den 29. december 2004 (52).

2.6.2.4

Hverken SCA eller JEV har endnu givet særlig store resultater.

2.6.2.5

Ca. 178 000 SMV'er havde benyttet sig af SMV-garantiinstrumentet ved udgangen af 2003 (53) (136 000 inden for vækst- og beskæftigelsesprogrammet, 32 000 inden for lånegarantiprogrammet og 10 000 inden for mikrolånprogrammet).

2.6.2.6

I samme periode havde godt 240 000 SMV'er (54) udnyttet programmet for ETF-iværksætterordningen.

2.6.3

JEREMIE kunne derfor fortsætte med at udbrede erfaringerne fra disse to finansielle instrumenter og derved øge antallet af SMV'er, der modtager støtte, særlig i konvergensregionerne.

2.6.4

Det skal understreges, at kun 0,81 % af europæiske SMV'er de seneste år har benyttet sig af foranstaltninger, som GD Erhvervspolitik, GD Økonomiske og Finansielle Anliggender og EIF i fællesskab har etableret.

2.6.5

Det er imidlertid vigtigt, at der med JEREMIE findes nye veje, herunder de veje, der er fastsat i de nye programmer, særlig på følgende områder:

—	SMV-garanti, en gensidig garantimekanisme, som allerede er blevet nævnt i forbindelse med lånekonsortier;

—	mezzaninlån (55), som er til rådighed via SMV-garantien. Dette er meget vigtigt for iværksættere, da det betyder, at de ikke skal overdrage en del af kapitalen, og det kan være hensigtsmæssigt, når firmaet overdrages;

—	securitisering af bankers og lånekonsortiers risikovillige kapital (56);

—

etablering af SBIC'er (Small Business Investment Companies Programs — programmer for investeringsselskaber, der vil investere i små virksomheder) såsom de programmer, der blev etableret i USA i 1958, i hvilke der tilbydes kapital og langfristede lån, og hvor investeringerne sker på kommercielle vilkår på grundlag af en godkendelse fra forvaltningsenheden for mindre virksomheder.

2.6.6

EØSU er imidlertid overbevist om, at der i forbindelse med disse foranstaltninger er et stort problem med information og uddannelse. De finansielle institutioner og organisationer, der repræsenterer ansatte og arbejdstagere, bør inddrages i løsningen, og den bør være baseret på principperne om virksomhedernes sociale ansvar og det sociale formål med långivning.

2.7 JEREMIE og udbuds- og godkendelsesprocedurer

2.7.1

Det er efter EØSU's mening vigtigt, at fællesskabslovgivning om udbud for offentlige tjenesteydelser overholdes fuldt ud for at sikre, at JEREMIE-initiativet bliver en succes.

2.7.2

Kommissionens afdeling for JEREMIE og/eller EIF skal under alle omstændigheder sørge for, at udbudsprocedurerne er i overensstemmelse med principperne om besparelse, effektivitet, upartiskhed, ligebehandling og gennemsigtighed. De kontraktdokumenter, som Kommissionen udarbejder på forhånd, skal bl.a. indeholde følgende støttekriterier for virksomheder eller konsortier, som ønsker at deltage:

—	vellykket gennemførelse af de relevante aktiviteter i mindst fem år;

—	overensstemmelse med CEN's tekniske standarder for de leverede tjenesteydelser;

—	besiddelse af den nødvendige teknisk-faglige og økonomisk-finansielle kapacitet, som måles ved hjælp af objektive ikke-diskriminerende kriterier.

2.7.2.1

I forbindelse med aftaler om holdingfonde/operationelle programmer for 2007-2015 skal der være fastsat bestemmelser om idømmelse af sanktioner eller iværksættelse af tilbagekaldelse og afskedigelse af en holdingfond på grund af ineffektivitet, uregelmæssighed eller alvorlig forsømmelse. Forvaltningen skal kontrolleres med to års mellemrum med støtte fra de regionale økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter og med gennemsigtige procedurer for offentliggørelse af rapporter, som skal fremsendes til de centrale nationale myndigheder, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

2.7.3

Finansvirksomheder eller konsortier, der er oprettet i en anden medlemsstat eller i et af de lande, der har undertegnet aftalen om offentlige kontrakter som fastsat i bilaget til WTO-aftalen, skal kunne kvalificere sig på de samme betingelser, som gælder for nationale deltagere, på grundlag af dokumenter, der er i overensstemmelse med lovgivningen i de pågældende lande, og som viser, at alle betingelser for at kvalificere sig er opfyldt.

2.7.4

Disse bestemmelser skal også finde anvendelse på godkendelsesprocedurerne for formidlende kreditinstitutioner. De skal være underkastet ordninger for systematisk overvågning af resultaterne, som fastsættes sammen med repræsentanter for de relevante økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, og også af en regelmæssig revision af godkendelsen. Under alle omstændigheder skal en del af de godkendte medlemmer udskiftes hvert tredje år.

Bruxelles, den 15. marts 2006

Anne-Marie SIGMUND

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Jeremie: et fælles REGIO-EIB-initiativ til fremme af lettere adgang til finansiering af SMV'ers og mikrovirksomheders udvikling i regionerne (dokument 2 af 21. november 2005) forelagt på konferencen i Bruxelles den 24. november 2005 om finansiering af vækst og samhørighed i det udvidede EU.

(2) 1982: Det Europæiske År for SMV'er og Håndværk.

(3) Som følge af de problemer, der opstod i 1982, oprettede Kommissionen også en taskforce under ledelse af kommissær Edith Cresson, som havde til opgave at tilpasse EU's politikker til SMV'ers behov. I løbet af den anden halvdel af 1980'erne blev taskforcen til GD XXIII.

(4) Nu Generaldirektoratet for Erhvervspolitik (GD Erhvervspolitik).

(5) Afholdt i Avignon i 1990, i Berlin i 1994 og i Milano i 1997.

(6) Se fodnote 28.

(7) Den 20. og 21. november 1997 blev der på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Luxembourg, hvor der kun var opført ét emne på dagsordenen, nemlig beskæftigelse, iværksat tre praktiske initiativer, der skulle hjælpe virksomheder med at bibeholde deres konkurrenceevne på markederne, og Kommissionen blev opfordret til at stille forslag til styrkelse af erhvervslivet og fremme af beskæftigelse på dette område. De tre initiativer var: ETF-iværksætterfaciliteten, JEV (Joint European Venture) og SMV-garantifaciliteten.

(8) Jf. KOM(2005) 121 endelig.

(9) Høringsdokument om fællesskabsprogrammet om iværksætterånd og konkurrenceevne 2006-2010, GD Erhvervspolitik, 2004, punkt 46, http://europa.eu.int/yourvoice/consultations/index_da.htm#open.

(10) Ibid., punkt 118.

(11) Se også fodnote 29.

(12) En ordning, hvor en del af ens egen risikovillige kapital sælges til tredje parter, hvorved mulighederne for at yde lån til SMV'er øges. Se også fodnote 56.

(13) SMV og håndværksvirksomheder, EFT C 332 af 16.12.1992.

(14) Håndværket og små og mellemstore virksomheder, EFT C 158 af 26.5.1997.

(15) EFT C 221 af 7.8.2001.

(16) Små virksomheders og mikrovirksomheders rolle i EU's økonomi og erhvervsliv, EUT C 220 af 16.9.2003.

(17) EFT C 48 af 21.2.2002.

(18) Observatoriet for de europæiske SMV'er, 2003/7, EU-25.

(19) Jf. f.eks. forsøg med topartsvirksomheder i Italien og i andre europæiske lande.

(20) Se EØSU's udtalelse om »Et partnerskab til gennemførelse af strukturfondene«, EUT C 10 af 14.1.2004, s. 21.

(21) 23 millioner i EU-25, SMV-observatoriet 2005.

(22) 1,8 millioner, SMV-observatoriet, 2005.

(23) I Italien hedder SMV-indekset STAR.

(24) For at undgå anvendelse af cross-selling (tværsalg).

(25) Der er 254 regioner på NUTS II-niveau i EU-25. Heraf har ca. 100 konvergensregioner indkomstsniveauer på under 75 % af EU-gennemsnittet.

(26) Rentesatserne i de mindre udviklede regioner er i gennemsnit 3 % højere end i mere udviklede regioner (kilde: Artigiancassa, Italien).

(27) Normalt beløb på 30 eller 50 millioner euro, som kan fornys.

(28) Normalt et procentpoint over Euribor seks måneder.

(29) EIF (Den Europæiske Investeringsfond) blev oprettet i 1994 med to formål: (1) at støtte de europæiske netværk og (2) at give SMV'er lettere adgang til lån. Aktionærerne i EIF er: EIB, Kommissionen og en lang række europæiske banker. Specielt de seneste år har støtte til mikrovirksomheder og små virksomheder været et kendetegn for EIF (jf. bl.a. SMV-garantiprogrammet, som sammen med JEV og ETF-iværksætterfaciliteten blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 1997 i Luxembourg.

(30) EIF forvalter for tiden tre projekter: (1) støtte til virksomhedsetablering (2) ETF-iværksætterordning (europæisk teknologifacilitet for teknologivirksomheder), bidrag til virksomhedskapital og mezzanininvestering (3) SMV-garantier (lånegarantier, mikrolån, egenkapital og gældssecuritisering).

(31) Sviluppo Italia, som er det officielle organ, der tager sig af jobskabelse i Syditalien på den italienske stats vegne, har beregnet gennemsnitsudgiften til at skabe et job til 40 000 EUR.

(32) Den gennemsnitlige konkursprocent for mikrovirksomheder og små virksomheder er på højst 3 % af de ydede lån.

(33) Normalt 0,50 %.

(34) I gennemsnit 15 businesspoint lavere end Euribor seks måneder med forpligtelse til at yde lån til virksomheder til en rente, som i gennemsnit højst er 100 forretningspoint (et point) over Euribor seks måneder.

(35) Forskning udført af virksomhedsobservatoriet viser, at virksomhedskonkursprocenten er på næsten 20 % om året, og at hovedårsagen til konkurser er lånerelaterede problemer (ledelse, udvidelse og behov for innovation).

(36) Ca. 2 %.

(37) Med kreditmultiplikatoren øges mulighederne for at yde lån proportionalt med den forventede andel af lån inden for et bestemt område, som rammes af insolvens, og den garantiprocent, der er tilknyttet til lånene. Hvis det viser sig, at procenten af lån ramt af insolvens i det pågældende område, historisk ligger under 5 %, er det muligt med en kapital på 1 million euro at yde lån til en række personer på op til 20 millioner euro, da den ene million euro, der er til rådighed, kan anvendes til at forebygge, at en virksomhed går konkurs: 5 % af 20 millioner, dvs. 1 million. I dette tilfælde er multiplikatoren 20. Hvis lånekonsortiets garanti dækker 50 %, og de andre 50 % er bankens ansvar, øges multiplikatoren til 40. Dvs. at der med 1 million kan ydes lån til en værdi af 40 millioner euro, hvis de er hensigtsmæssigt fordelt..

(38) KOM(2005) 121 af 6.4.2005.

(39) EUT L 167 af 6.7.2005.

(40) EFT C 333 af 29.12.2000 ændret ved EFT L 268 af 16.8.2004.

(41) EFT L 192 af 28.7.2000 ændret ved EFT L 308 af 5.10.2004.

(42) Beslutning nr. 2256/2003/EF.

(43) Beslutning nr. 2001/48/EF.

(44) Forordning nr. 2236/95.

(45) EFT L 183 af 11.7.1997 ændret ved EFT L 200 af 30.7.2002.

(46) EUT L 176 af 15.7.2003.

(47) Jf. INT/261 2005, ordfører: Pezzini

(48) Jf. konklusioner og henstillinger, pkt.6, note 15.

(49) SMVG, SMV-garanti.

(50) Kilde: EIF's årsrapport.

(51) ETF: Europæisk teknologifacilitet, iværksætterfacilitet.

(52) Beslutning nr. 593/2004/EF af 21.7.2004.

(53) Kilde: Fjerde EIF-rapport, første kvartal 2004.

(54) Ibid., adgang til mezzaninfinansiering.

(55) Mezzaninlån er i højere grad baseret på modtagervirksomheders forventede pengestrøm end på egentlige garantier. De kan fungere på to måder: (1) ansvarlig indskudskapital (lån til en fast eller indeksrelateret rente), (2) egenkapital-igangsætter (långiver/investor har ret til en procentdel af den øgede værdi for den ejendom, som lånet vedrører). Mezzaninfinansiering forfalder til betaling i løbet af 4-8 år.

(56) Gældssecuritisering betyder, at en del eller hele det beløb, som et lånekonsortium (eller en bank) har til gode, overdrages til specialiserede finansielle institutioner, således at navnlig lånekonsortier kan styrke de lånegarantier, som de kan tilbyde virksomheder.