Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013 {SEK(2004)960}

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

FORSLAG TIL AFGØRELSE OM PROGRAMMET «AKTIVE UNGE» [1]

[1] Foreløbigt navn.

1. Baggrund for forslaget

I sin meddelelse af 10. februar med titlen "Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013" foreslår Kommissionen at gøre udvikling af unionsborgerskabet til førsteprioritet for EU's indsats.

Den 9. marts fremlagde Kommissionen en meddelelse [2] med titlen "At give borgerskabsbegrebet reelt indhold: fremme af europæisk kultur og mangfoldighed gennem ungdoms- og kulturprogrammer, audiovisuelle programmer og programmer for borgernes deltagelse", som beskriver de store linjer i det nye program på ungdomsområdet.

[2] KOM(2004) 154 endelig af 9.3.2004.

I den forbindelse er det bl.a. nødvendigt at gøre borgerskabsbegrebet til en realitet ved at fremme europæisk kultur og mangfoldighed inden for områder, hvor EU-borgerne, og navnlig de unge, deltager direkte i integrationsprocessen.

Programmet for unge udløber i 2006, og på baggrund af ovennævnte meddelelser og resultaterne af den offentlige høring, midtvejsrapporten [3] og den forudgående vurdering af det fremtidige instrument fremlægger Kommissionen dette lovforslag med henblik på vedtagelse af en ny generation af programmer for perioden 2007-2013.

[3] KOM(2004) 158 endelig af 8.3.2004.

1.1. Udgangspunkt

Målsætningerne for programmet for unge, som blev oprettet i medfør af afgørelse nr. 1031/2000/EF, tager udgangspunkt i EF-traktatens artikel 149, stk. 2, hvor det bl.a. hedder, at målene for Fællesskabets indsats er at "tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere".

Midtvejsvurderingen af programmet for unge viser, at instrumentet påskønnes, og at det har en reel virkning. Som konklusion på midtvejsvurderingen fremsættes der en række henstillinger, som bl.a. sigter mod at tage højde for udviklingen blandt de unge, de forventninger, som et sådant program skaber, og ønskerne om forenkling.

For at opfylde traktatens forpligtelser og tage hensyn til de positive resultater af programmets midtvejsvurdering foreslår Kommissionen, at foranstaltningerne på ungdomsområdet videreføres.

1.2. Behov for en ny etape

Siden Kommissionen vedtog sin hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" i november 2001 har udviklingen i samarbejdet på ungdomsområdet virkelig taget fart.

I hvidbogen foreslås det navnlig at indføre en åben koordinationsmetode for at fremme udviklingen i medlemsstaternes samarbejde om fire prioriterede områder: deltagelse, information, volontørtjeneste og et bedre kendskab til ungdomsanliggender. I sin udtalelse fra maj 2002 tilsluttede Europa-Parlamentet sig Kommissionens forslag.

Eftersom Rådet var positivt indstillet over for forslagene i hvidbogen, oprettede det i juni 2002 rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. I november 2003 fastsatte Rådet fælles målsætninger for unges inddragelse og orientering, som der også tages hensyn til i programforslaget.

Andre tendenser inden for fællesskabspolitikken har givet inspiration til og berettiger indholdet i forslaget til retsgrundlag:

* Rådets konklusioner fra maj 2003, som blev bekræftet på mødet i maj 2004, hvor der slås til lyd for at videreføre det nuværende program som et særprogram, samtidig med at der tages hensyn til udviklingen i samarbejdspolitikken på dette område

* Det Europæiske Råd i Laeken, som henstiller til, at de unge bringes nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner

* den nye forfatningstraktat, som indfører nye dimensioner på ungdomsområdet, navnlig unges deltagelse i det demokratiske liv og etablering af et frivilligt korps for unge for at skabe en ramme for europæiske unges fælles bidrag til EU's solidaritetsaktiviteter

* Europa-Parlamentets betænkning fra februar 2004, hvor Kommissionen opfordres til at udarbejde et program, som kan afløse handlingsprogrammet for unge, med en budgetbevilling, der kan dække de stigende behov på det ungdomspolitiske område

* Rådets konklusioner fra juni 2003, hvor det som reaktion på Kommissionens meddelelse om nabolandene i det udvidede Europa anføres, at EU kan satse på forstærket kulturelt samarbejde, gensidig forståelse og samarbejde inden for undervisning og erhvervsuddannelse.

Ovennævnte viser, at programmet bør bidrage til aktivt medborgerskab blandt unge og bevidsthed om et europæisk tilhørsforhold. Programmet bør også bidrage til uddannelse af unge i bred forstand og således forfølge målsætningerne for Lissabon-processen. Det bør endvidere give unge mulighed for at udvikle deres solidaritetsfølelse og gensidige forståelse og således både bidrage til social samhørighed i Unionen og til fred.

1.3. Det nye programs målsætninger

Forslag til målsætninger:

- at fremme aktivt medborgerskab blandt unge i almindelighed og unionsborgerskab i særdeleshed

- at skabe solidaritet blandt unge, navnlig for at styrke den sociale samhørighed i EU

- at fremme gensidig forståelse mellem befolkningerne gennem de unge

- at bidrage til at forbedre kvaliteten af de systemer, der støtter unges aktiviteter, og kapaciteten inden for civilsamfundets organisationer på ungdomsområdet

- at fremme det europæiske samarbejde inden for ungdomspolitik.

Disse målsætninger er i overensstemmelse med prioriteterne for samarbejdet på ungdomsområdet og med den seneste udvikling inden for borgerskabsbegrebet.

2. Resultatet af den offentlige høring af de berørte parter og af midtvejsvurderingen

Kommissionens forslag er udarbejdet i overensstemmelse med princippet om styreformer. De vigtigste aktører på ungdomsområdet har haft lejlighed til at bidrage til den kommende generation af programmer (Det Europæiske Ungdomsforum, ngo'er, ungdomsledere, de nationale kontorer under programmet for unge...).

2.1. Offentlige høringer

Den fælles offentlige høring om programmerne for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender, som Kommissionen iværksatte i december 2002, og de direkte bidrag fra støttemodtagerne under programmet for unge har vist, at aktørerne på ungdomsområdet og de nationale administrationer stort set alle mener, at man skal:

1. beholde et særligt program for unge med forbindelser til de øvrige områder, som vedrører unge

2. sørge for at videreføre foranstaltningerne under programmet for unge og bestemmelserne om støtteberettigelse

3. styrke europæisk identitet og aktivt medborgerskab blandt de unge

4. tage hensyn til de politiske prioriteter i Kommissionens hvidbog om unge

5. støtte initiativerne inden for det politiske samarbejde, der følger af den åbne koordineringsmetode

6. bidrage til udbygning af ungdomsorganisationer og støtte ungdomsledernes arbejde

7. give tredjelande bedre muligheder for at deltage i programmet og gøre aktiviteterne mere synlige

8. bidrage til anerkendelse af programmets aktiviteter og mere generelt det arbejde, som udføres af ungdomsledere, der bidrager til uddannelse og uformel og ikke-formel læring blandt unge

9. foreslå enkle og fleksible mekanismer under hensyn til målgrupperne.

2.2. Midtvejsvurdering

Kommissionen har også taget hensyn til resultaterne af midtvejsvurderingen af det nuværende program for unge.

Vurderingen er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene på grundlag dels af deltagerlandenes konsekvensanalyser af programmet, dels af de seminarer, som Kommissionen afholdt med de nationale kontorer, støttemodtagerne og uafhængige eksperter.

Vurderingen har fyldige og samstemmende budskaber. Programmet for unge påskønnes i høj grad. Under hensyn til udviklingen blandt de unge, det politiske samarbejde på ungdomsområdet og de vanskeligheder, der uundgåeligt vil være knyttet til et sådant program, fremsættes der som konklusion på midtvejsvurderingen en række henstillinger om, at man bør:

1. koncentrere programmet endnu mere om målgruppen, dvs. alle unge uanset baggrund, navnlig vanskeligt stillede

2. forbedre støtten til modtagerne og projekterne i alle faser ved hjælp af nærheds- og kvalitetstiltag

3. forenkle procedurerne og gøre dem så fleksible som muligt i betragtning af målgruppen

4. skabe større gennemsigtighed og kohærens i programmets gennemførelse, navnlig på decentralt plan

5. forbedre arbejdets kvalitet ved at evaluere projekterne med tilbagemelding til modtagerne og anerkendelse af de gennemførte aktiviteter

6. forbedre og udvide volontørarbejdet

7. give flere tredjelande adgang til programmet

8. foregribe udviklingen med innovative projekter og nødvendige analyser

9. synliggøre programmet og alle dets tiltag og udnytte resultaterne.

2.3. Forudgående vurdering

I rapporten om den forudgående vurdering opregnes resultaterne af de overvejelser, som ligger til grund for det fremlagte forslag.

Rapporten viser tydeligt, at det er nødvendigt at give et europæisk svar på unges behov, lige fra teenage- til voksenalderen, og at opfylde de politiske krav, som de forskellige europæiske institutioner, navnlig Rådet og Europa-Parlamentet, har fremsat.

Den viser, hvordan programforslaget afspejler den seneste udvikling inden for det ungdomspolitiske samarbejde på europæisk niveau samt gennemførelsen af prioriteter fastsat inden for rammerne af den tilknyttede åbne koordineringsmetode.

3. Forslagets juridiske aspekter

3.1. Retsgrundlag

Programforslaget tager udgangspunkt i traktatens artikel 149 om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, navnlig i stk. 2, hvor det bl.a. hedder, at målene for Fællesskabets indsats er at "tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere".

3.2. Programmets aktioner

Programforslaget omhandler følgende fem aktioner:

"Ungdom for Europa" tager hovedsagelig sigte på at øge aktiv inddragelse af unge ved at støtte udvekslinger, mobilitet og initiativer for unge og deres projekter vedrørende deltagelse i det demokratiske liv.

"Europæisk volontørtjeneste" tager sigte på at skabe solidaritet blandt unge samt at fremme aktiv inddragelse af unge og gensidig forståelse. Europæisk volontørtjeneste foregår inden for rammerne af individuelle eller kollektive projekter med det formål at lade unge give udtryk for deres personlige engagement, men også at knytte dem til EU's solidariske tiltag. Denne aktion giver også mulighed for at fremme samarbejde mellem volontørtjenester i civilsamfundet.

"Unge for verden" bidrager til at skabe gensidig forståelse og åbenhed over for omverdenen og fremme aktiv inddragelse af unge. Denne aktion giver mulighed for at åbne programmet for projekter med nabolandene i det udvidede Europa og samarbejde med andre tredjelande på ungdomsområdet.

"Ungdomsledere og støtteordninger" tager sigte på at forbedre de unges støttestrukturer. Denne aktion gør det muligt at støtte organer, som er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet, navnlig Det Europæiske Ungdomsforum. Den giver mulighed for at udvikle udvekslings-, erhvervsuddannelses- og informationsforanstaltninger for ungdomsledere, projekter til fremme af innovation og kvalitet, partnerskaber med regionale eller lokale enheder og foranstaltninger, som tager sigte på at udnytte og støtte programmets strukturer.

"Støtte til politisk samarbejde" tager sigte på at fremme ungdomspolitisk samarbejde ved at støtte en struktureret dialog mellem unge og de politisk ansvarlige på ungdomsområdet, samarbejde med internationale organisationer og foranstaltninger, som har til formål at skabe bedre kendskab til ungdomsområdet.

3.3. Subsidiaritet og proportionalitet

Programmet kommer på tale i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke kan intervenere effektivt.

Programmet supplerer nationale eller regionale aktioner. Forslaget til retsgrundlag indeholder forslag til bestemmelser herom.

Den europæiske merværdi er knyttet til aktionstypen. Medlemsstaterne ville ikke være i stand til selv at organisere mobilitetsaktioner for unge i hele Europa eller med partnerlande, multilaterale udvekslinger, en europæisk volontørtjeneste, oprettelse af projektnetværk, europæisk erhvervsuddannelse af ungdomsledere eller støtte til europæiske ungdoms-ngo'er.

Den giver sig også udtryk i en løftestangseffekt i forhold til nationale politikker ved at vise vejen frem (prioritering af vanskeligt stillede unge, initiativprojekter, projekter vedrørende deltagelse i det demokratiske liv, ...) og ved at støtte politisk samarbejde (en struktureret dialog med de unge, samarbejde mellem nationale tjenester i civilsamfundet, forskning...).

Programmet har en stor multiplikatorvirkning, for gennem projekterne får programmets støttemodtagere adgang til en europæisk dimension, som de kan lade ligestillede drage fordel af.

Gennemførelsen af programmet på ungdomsområdet indbefatter endvidere visse foranstaltninger til udnyttelse af resultaterne for at gøre EU's ungdomspolitiske indsats langt mere synlig.

3.4. Valg af instrument

Kommissionen ønsker at forenkle fællesskabsinstrumenternes udarbejdelse og gennemførelse. Flere muligheder blev overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af det nye program.

Man har undladt at samle programmerne om medborgerskab i et enkelt rammeprogram, for det indebærer ikke en forenkling. De forskellige områder under medborgerskab, navnlig kultur og ungdom, henhører under forskellige artikler i traktaten, er omfattet af særlige regler for beslutningstagning og forvaltning og tager ofte sigte på forskellige målgrupper.

Det blev også overvejet at samle dem med uddannelsesprogrammerne. Man valgte at se bort fra denne mulighed, for interventioner på uddannelsesområdet tager hovedsagelig sigte på undervisningssystemer, mens interventionerne på ungdomsområdet tager sigte på alle unge og gennemføres af meget lettere strukturer. Endvidere udvikler områderne uddannelse og ungdomsanliggender sig inden for forskellige lovgivnings- og forvaltningsrammer.

Når kriterierne om forenkling og fleksibilitet skal opfyldes, må den bedste løsning være at fremlægge et særligt program for unge med mulighed for forbindelser til andre fællesskabsprogrammer.

3.5. Forenkling

Det fremtidige program er væsentligt forenklet i forhold til den nuværende situation. Det nye retsgrundlag dækker alle de aktiviteter, der nu gennemføres med hjemmel i to forskellige retsgrundlag (programmet for unge og EF-handlingsprogrammet til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet). De fire nuværende budgetposter erstattes med én.

Da det nye program skal anvendes til samarbejde om ungdomsanliggender, får retsgrundlaget en tilstrækkelig åben og fleksibel struktur, således at programmet eventuelt kan tilpasses nye prioriteter.

Det fremtidige program vil hovedsageligt blive forvaltet decentralt; de centrale projekter vil blive forvaltet af et forvaltningsorgan. Forvaltningsmetoderne beskrives nærmere i finansieringsoversigten.

For at lette den administrative forvaltning af programmet indeholder forslaget til retsgrundlag også de undtagelser, der er hjemlet i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

4. Budgetmæssige virkninger

Udgifterne til programmet beløber sig til 915 mio. EUR i perioden 2007-2013 (880,6 mio. EUR til programmets aktioner og 34,4 mio. EUR til teknisk bistand).

5. Konklusion

Det nye retsgrundlag svarer i store træk til det nuværende program for unge 2000-2006, samtidig med at der er taget højde for henstillingerne fra midtvejsvurderingen, den offentlige høring og nyskabelser fra hvidbogsprocessen.

Retsgrundlaget er udformet således, at programmet kan tilpasses til fremtidige politiske retningslinjer på ungdomsområdet.

2004/0152 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [4],

[4] EUT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [5],

[5] EUT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [6],

[6] EUT C [...] af [...], s. [...].

efter proceduren i traktatens artikel 251 [7], og

[7] EFT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktaten indfører unionsborgerskab og bestemmer, at målene for Fællesskabets indsats inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom bl.a. er at tilskynde udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere og et højt uddannelsesniveau.

(2) EU-traktaten bygger på principperne frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt på den filosofi, at fremme af aktivt medborgerskab blandt unge skal medvirke til at udvikle disse værdier.

(3) Ved afgørelse nr. 1031/2000/EF af 13. april 2000 oprettede Europa-Parlamentet og Rådet et EF-handlingsprogram for unge [8]. Erfaringerne fra dette program viser, at samarbejdet og EU's indsats på dette område bør videreføres og udvides.

[8] EFT L 117 af 18.5.2000, s. 1.

(4) Ved afgørelse nr. 790/2004/EF af 21. april 2004 har Europa-Parlamentet og Rådet oprettet et fællesskabshandlingsprogram til fremme af organer, som beskæftiger sig med ungdomsanliggender på europæisk plan [9].

[9] EUT L 138 af 30.4.2004, s. 24.

(5) På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev der opstillet et strategisk mål for Unionen, som bl.a. indebærer en aktiv beskæftigelsespolitik med større vægt på almen uddannelse og livslang erhvervsuddannelse; Det Europæiske Råd supplerede med en strategi for bæredygtig udvikling på mødet i Göteborg den 15. og 16. juni 2001.

(6) I Laeken-erklæringen, der optræder som bilag til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. og 15. december 2001, bekræftes det, at en af EU's grundlæggende udfordringer er at bringe borgerne, navnlig de unge, nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner.

(7) Den 21. november 2001 vedtog Kommissionen hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", som indeholder et forslag om en samarbejdsramme på ungdomsområdet, der først og fremmest skal styrke deltagelse, information, volontørtjeneste blandt unge og et bedre kendskab til ungdomsområdet. Europa-Parlamentet tilsluttede sig Kommissionens forslag i sin udtalelse af 14. maj 2002.

(8) Med resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. juni 2002 [10], indføres der bl.a. en åben koordineringsmetode til anvendelse på prioriteterne deltagelse, information, unges frivillige arbejde og større viden om unge; der skal tages hensyn til arbejdet i forbindelse med programmets gennemførelse.

[10] EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

(9) Rådet understreger i sine konklusioner af 5. maj 2003 [11], at det er nødvendigt at opretholde og udvikle de eksisterende fællesskabsinstrumenter, der særlig berører de unge, og som er af væsentlig betydning for udviklingen af medlemsstaternes samarbejde vedrørende unge, samt endvidere, at programmets prioriteter og mål bør tilpasses de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

[11] EUT C 115 af 13.5.2003, s. 1.

(10) Fællesskabets indsats bidrager bl.a. til kvalitetsuddannelser og bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 3.

(11) Der bør gøres en indsats for at dække handicappedes særlige behov.

(12) Det er nødvendigt at fremme aktivt medborgerskab og gøre en særlig indsats for at bekæmpe alle former for udstødelse, herunder racisme og fremmedhad.

(13) EU's kandidatlande og de EFTA-lande, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har i medfør af aftalerne med de pågældende lande ret til at deltage i fællesskabsprogrammerne.

(14) Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 vedtog "Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration", hvor det hedder, at fællesskabsprogrammerne bør åbnes for de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, på grundlag af rammeaftaler mellem Fællesskabet og de pågældende lande.

(15) Der bør vedtages bestemmelser om at åbne programmet for Schweiz.

(16) I Barcelona-erklæringen, som blev vedtaget på Euro-middelhavs-konferencen i 1995, hedder det, at ungdomsudvekslinger bør være et middel til at forberede kommende generationer på et tættere samarbejde mellem Euro-middelshavs-partnerne.

(17) På grundlag af meddelelsen fra Kommissionen om "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" fremhævede Rådet i sine konklusioner af 16. juni 2003, at EU's tilgang kan bygge på forstærket kulturelt samarbejde, gensidig forståelse og samarbejde inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse med nabolandene.

(18) Midtvejsrapporterne om det nuværende program for unge har sammen med den offentlige høring om Fællesskabets fremtidige aktiviteter inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender afsløret et stort og på flere måder stigende behov for fortsat samarbejde og mobilitet inden for ungdomsområdet på EU-niveau, og der opfordres kraftigt til at anvende en enklere, mere brugervenlig og fleksibel tilgang til gennemførelse af indsatsen.

(19) Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende tilsyn med og evaluering af dette program med henblik på eventuel tilpasning af bl.a. foranstaltningernes prioritering.

(20) Programmet skal have så fleksibelt et retsgrundlag, at aktionerne i givet fald kan tilpasses nye behov i perioden 2007-2013, og de uhensigtsmæssigt detaljerede bestemmelser fra det tidligere program kan undgås. Afgørelsen bør derfor begrænses til generiske definitioner af aktionerne og deres vigtigste administrative og finansielle ledsagebestemmelser.

(21) Der bør gøres brug af de særlige regler i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 [12] og dens gennemførelsesbestemmelser samt af de undtagelser fra disse tekster, der er nødvendige på grund af støttemodtagernes karakter og aktionernes art.

[12] EFT L 248 af 16.9.2002, s.1.

(22) Der skal træffes passende foranstaltninger med henblik på at forebygge uregelmæssigheder og svig samt inddrive midler, der er gået tabt eller udbetalt eller anvendt uretmæssigt.

(23) I afgørelsen opstilles der en finansieringsramme for hele programmets varighed, som udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [13].

[13] EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(24) Da målene for dette program ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemsstaterne alene, fordi de bl.a. forudsætter multilaterale partnerskaber, tværnationale mobilitetsforanstaltninger samt udveksling af informationer på europæisk plan, og de derfor på grund af den tværnationale og multilaterale dimension ved programmets aktioner og foranstaltninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet som beskrevet i traktatens artikel 5, vedtage foranstaltninger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet som beskrevet i samme artikel må afgørelsen kun finde anvendelse i det omfang, det er nødvendigt for at nå disse mål.

(25) Det er nødvendigt at vedtage de foranstaltninger, der er behov for til at bringe denne afgørelse i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

(26) Der bør vedtages overgangsbestemmelser om opfølgning af de aktioner, der indgås forpligtelse for inden den 31. december 2006 på grundlag af afgørelse nr. 1031/2000/EF og afgørelse nr. 790/2004/EF af 21. april 2004 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

[Oprettelse af programmet]

1. Ved denne afgørelse oprettes EF-handlingsprogrammet "Aktive unge", herefter benævnt "programmet", som tager sigte på at udvikle samarbejdspolitikken på ungdomsområdet inden for EU.

2. Programmet gennemføres i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013.

Artikel 2

[Programmets generelle mål]

1. Programmet har følgende generelle mål:

a) at fremme aktivt medborgerskab blandt unge i almindelighed og unionsborgerskab i særdeleshed

b) at skabe solidaritet blandt unge, navnlig for at styrke den sociale samhørighed i EU

c) at fremme gensidig forståelse mellem befolkningerne gennem de unge

d) at bidrage til at forbedre kvaliteten af de systemer, der støtter unges aktiviteter, og kapaciteten inden for civilsamfundets organisationer på ungdomsområdet

e) at fremme det europæiske samarbejde inden for ungdomspolitik.

2. Programmets generelle mål supplerer de mål, EU forfølger inden for andre områder, navnlig almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et Europa baseret på viden og livslang læring samt kultur og sport.

3. Programmets generelle mål bidrager til at udvikle EU's politikker, navnlig anerkendelse af Europas kulturelle og multikulturelle mangfoldighed, bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering samt bæredygtig udvikling.

Artikel 3

[Programmets specifikke mål]

Programmet har følgende specifikke mål:

1. Under det generelle mål "fremme aktivt medborgerskab blandt unge i almindelighed og unionsborgerskab i særdeleshed":

a) at give unge og deres repræsentative organisationer mulighed for at deltage i samfundets udvikling i almindelighed og i EU's i særdeleshed

b) at give unge et tilhørsforhold til EU

c) at fremme unges mobilitet i Europa

d) at fremme tværkulturel læring blandt unge

e) at sikre fremme af EU's grundlæggende værdier blandt unge

f) at befordre initiativ, iværksætterånd og kreativitet

g) at sikre inddragelse af vanskeligt stillede unge i programmet

h) at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd med hensyn til deltagelse i programmet og fremme ligestilling mellem kønnene i aktionerne.

2. Under det generelle mål "skabe solidaritet blandt unge, navnlig for at styrke den sociale samhørighed i EU": a) at lade unge give udtryk for deres personlige engagement gennem volontørarbejde på europæisk eller internationalt plan

b) at knytte unge til EU's solidariske tiltag

c) at bidrage til samarbejdet mellem volontørtjenester i civilsamfundet, hvor unge inddrages på nationalt niveau.

3. Under det generelle mål "fremme gensidig forståelse mellem befolkningerne gennem de unge":

a) at skabe udvekslinger og en tværkulturel dialog mellem unge europæere og unge i nabolandene

b) at bidrage til at forbedre de unges støttestrukturer i disse lande og ungdomsledernes arbejde

c) at samarbejde med de øvrige lande om forskellige temaer, hvor unge og ungdomsledere inddrages.

4. Under det generelle mål "bidrage til at forbedre kvaliteten af de systemer, der støtter unges aktiviteter, og kapaciteten inden for civilsamfundets organisationer på ungdomsområdet":a) at bidrage til at etablere netværk mellem organisationerne

b) at fremme erhvervsuddannelse og samarbejde for ungdomsledere

c) at fremme innovation inden for aktiviteter til fordel for unge

d) at bidrage til bedre information af unge

e) at bidrage til anerkendelse af ikke-formel uddannelse af unge.

5. Under det generelle mål: "fremme det europæiske samarbejde inden for ungdomspolitik":

a) at tilskynde til udveksling af eksempler på god praksis og samarbejde mellem forvaltninger og politisk ansvarlige

b) at fremme en struktureret dialog mellem politisk ansvarlige og unge

c) at forbedre kendskabet til ungdomsområdet.

Artikel 4

[Programmets aktioner]

Programmets generelle og specifikke mål gennemføres ved hjælp af følgende aktioner, som beskrives nærmere i bilaget:

1) Ungdom for Europa

Denne aktion tager sigte på at støtte udveksling af unge med det formål at øge deres mobilitet, ungdomsinitiativer samt projekter og aktiviteter i forbindelse med deltagelse i det demokratiske liv, som gør det muligt for dem at udvikle deres medborgerskab og gensidig forståelse.

2) Europæisk volontørtjeneste

Denne aktion tager sigte på at øge unges deltagelse i forskellige frivillige aktiviteter inden og uden for EU.

3) Unge for verden

Denne aktion tager sigte på at støtte projekter med programmets partnerlande, som omhandlet i artikel 5, navnlig udveksling af unge og ungdomsledere, støtte til initiativer, som styrker unges gensidige forståelse og deres solidaritetsfølelse samt udvikling af samarbejdet på ungdomsområdet og i civilsamfundet i disse lande.

4) Ungdomsledere og støttesystemer

Denne aktion tager sigte på at sikre støtte til organer, som er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet, navnlig til drift af ungdoms-ngo'er, oprettelse af netværk for dem, udveksling, erhvervsuddannelse og oprettelse af netværk for ungdomsledere, fremme af innovation og forbedring af aktionernes kvalitet, information til unge og oprettelse af de strukturer og aktiviteter, der er nødvendige, for at programmet kan nå sine mål.

5) Støtte til politisk samarbejde

Denne aktion tager sigte på at skabe en dialog mellem de forskellige aktører på ungdomsområdet, navnlig de unge, ungdomsledere og politisk ansvarlige, at bidrage til udviklingen af det politiske samarbejde på ungdomsområdet og at udføre arbejde og skabe de netværk, som er nødvendige for at få bedre kendskab til ungdomsområdet.

Artikel 5

[Deltagelse i programmet]

1. Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande, herefter benævnt "deltagerlandene":

a) medlemsstaterne

b) EFTA-lande, som er EØS-medlemmer, i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen

c) Tyrkiet og de kandidatlande i Central- og Østeuropa, som har en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de overordnede principper og generelle vilkår og bestemmelser for disse landes deltagelse i Fællesskabets programmer, der er fastsat i henholdsvis rammeaftalen og de forskellige associeringsråds afgørelser

d) de vestlige Balkanlande i henhold til de bestemmelser, som skal fastsættes for disse lande på grundlag af de rammeaftaler, der udarbejdes vedrørende deres deltagelse i fællesskabsprogrammerne

e) Schweiz under forudsætning af, at der indgås en bilateral aftale med dette land.

2. De aktioner, der omhandles i bilagets punkt 2.1, 2.2 og 3, kan gennemføres i samarbejde med lande, som har indgået associerings- eller samarbejdsaftaler med Det Europæiske Fællesskab, herefter benævnt "partnerlande".

Det samarbejde, der er omhandlet i første afsnit, kan i givet fald gennemføres ved hjælp af supplerende bevillinger, som tilvejebringes efter procedurer, der aftales med partnerlandene.

Artikel 6

[Adgang til programmet]

1. Programmet er rettet til unge, ungdomsgrupper, ungdomsledere, ungdomsorganisationer og andre aktive partnere på ungdomsområdet.

2. Medmindre andet følger af bilagets bestemmelser om aktionernes gennemførelse, henvender programmet sig til unge i alderen 13 til 30 år.

3. Støttemodtagerne skal have lovlig bopæl i et deltagerland eller, afhængigt af aktionstypen, et partnerland.

4. Alle unge skal uden forskelsbehandling kunne få adgang til programmets aktiviteter, forudsat at bestemmelserne i bilaget overholdes. Kommissionen og deltagerlandene sørger for, at der gøres en særlig indsats for de unge, som af uddannelsesmæssige, sociale, fysiske, mentale, økonomiske, kulturelle eller geografiske årsager har særligt vanskeligt ved at deltage i programmet.

5. Deltagerlandene træffer passende foranstaltninger for at fjerne hindringer for deltagernes mobilitet og for, at de kan få adgang til sundhedsvæsenet, bevare social beskyttelse, rejse og bo i værtslandet. Det drejer sig navnlig om ret til indrejse, ophold og fri bevægelighed. Deltagerlandene træffer i givet fald passende foranstaltninger for at sikre, at støttemodtagere fra tredjelande får adgang til deres område.

Artikel 7

[Internationalt samarbejde]

Programmet giver også mulighed for samarbejde med internationale organisationer, der har kompetence på ungdomsområdet, navnlig Europarådet.

Artikel 8

[Gennemførelse af programmet]

1. Kommissionen påser, at de aktioner, der er omfattet af programmet, gennemføres i overensstemmelse med bilaget.

2. Kommissionen og deltagerlandene træffer passende foranstaltninger for at udvikle strukturer på europæisk, nationalt og i givet fald regionalt eller lokalt plan med henblik på at realisere programmets mål og udnytte programmets aktioner.

3. Kommissionen og deltagerlandene træffer passende foranstaltninger for at fremme anerkendelse af ikke-formel og uformel uddannelse for unge, navnlig ved at tildele unge og ungdomsledere, som har deltaget direkte i en aktion under programmet, en attest eller et bevis af national eller europæisk karakter som anerkendelse, navnlig for den erfaring, støttemodtagerne har indhøstet.

4. Kommissionen og deltagerlandene sikrer, at EU's finansielle interesser beskyttes ved at indføre foranstaltninger, der er effektive, rimelige og har afskrækkende virkning.

5. Kommissionen og deltagerlandene sørger for passende oplysning om og offentlig omtale af de aktioner, der modtager støtte fra programmet.

6. Deltagerlandene skal:

a) Træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at programmet fungerer efter hensigten på deres niveau, og inddrage de parter, der er berørt af ungdomsaspekterne i overensstemmelse med national praksis.

b) Oprette eller udpege og føre tilsyn med nationale kontorer, som forvalter gennemførelsen af programmets aktioner på nationalt niveau i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og under iagttagelse af følgende kriterier:

i) Et organ, der er oprettet eller udpeget som nationalt kontor, skal være en juridisk person (og være underlagt deltagerlandets lovgivning). Ministerier kan ikke udpeges til nationale kontorer.

ii) Organet skal have tilstrækkeligt personale med erhvervsfaglige og sproglige kvalifikationer, som er tilpasset internationale samarbejdsopgaver.

iii) Organet skal råde over tilpassede infrastrukturer, navnlig med hensyn til it-udstyr og kommunikationsmidler.

iv) Organet skal fungere i en administrativ sammenhæng, som gør det muligt at varetage opgaverne korrekt og undgå enhver interessekonflikt.

v) Organet skal kunne anvende bestemmelserne for forvaltning af midler og de kontraktmæssige betingelser, der er fastsat på fællesskabsplan.

vi) Organet skal stille tilstrækkelige finansielle garantier (helst fra en offentlig myndighed) og have en forvaltningskapacitet, der står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, det får til opgave at forvalte.

c) Påtage sig ansvaret for, at de i litra b) omhandlede nationale kontorer forvalter de bevillinger, der overføres til dem med henblik på tildeling af støtte til projekterne, forsvarligt, og navnlig at de nationale kontorer overholder principperne om gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling og ikke-kumulering med andre fællesskabsmidler samt pligten til at inddrive eventuelt skyldige midler fra støttemodtagerne.

d) Træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre korrekt revision og finansiel overvågning af de i litra b) omhandlede nationale kontorer, og navnlig:

i) før det nationale kontor påbegynder arbejdet, give Kommissionen den nødvendige garanti for, at de iværksatte foranstaltninger, kontrolordningerne, regnskabssystemerne og udbuds- og støttetildelingsprocedurerne i det nationale kontor forefindes, er relevante og fungerer korrekt i overensstemmelse med reglerne om forsvarlig økonomisk forvaltning

ii) ved udgangen af hvert regnskabsår forsikre Kommissionen om, at de nationale kontorers finansieringssystemer og procedurer er troværdige og deres regnskaber korrekte.

e) I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges de i litra b) omhandlede nationale kontorer, og som medfører, at Kommissionen skal inddrive midler hos det nationale kontor, påtage sig ansvaret for de eventuelt ikke-inddrevne midler.

7. Som led i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede procedure kan Kommissionen for hver af de aktioner, der er beskrevet i bilaget, vedtage retningslinjer, som baseres på udviklingen i prioriteterne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, for at tilpasse programmets aktioner til denne udvikling.

Artikel 9

[Gennemførelsesforanstaltninger]

1. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages, for så vidt angår følgende emneområder, efter forvaltningsproceduren i artikel 10, stk. 2:

a) programmets gennemførelsesbestemmelser, herunder det årlige arbejdsprogram

b) den generelle ligevægt mellem programmets forskellige aktioner

c) på det finansielle område kriterierne (navnlig yngre befolkningsgruppe, BNI og geografisk afstand mellem lande) for den vejledende fordeling af midler mellem medlemsstaterne til aktioner, der forvaltes decentralt

d) bestemmelserne for evaluering af programmet

e) bestemmelserne for attestering af de unges deltagelse i aktionerne

f) bestemmelserne for tilpasning af de aktioner under programmet, der er omhandlet i artikel 8, stk. 7.

2. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages, for så vidt angår de øvrige emneområder, efter rådgivningsproceduren i artikel 10, stk. 3.

Artikel 10

[Udvalg]

1. Kommissionen bistås af et udvalg, som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Den frist, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF sammenholdt med bestemmelserne i afgørelsens artikel 8.

4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 11

[Komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter]

1. Kommissionen sikrer, at der er sammenhæng mellem programmet og andre af Fællesskabets aktionsområder, navnlig almen uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, sport, social integration, bekæmpelse af forskelsbehandling, forskning og EU's indsats i forhold til tredjelande.

2. Programmets midler kan slås sammen med andre fællesskabsinstrumenters midler for at gennemføre aktioner, der opfylder mål, som programmet og de pågældende instrumenter har til fælles.

3. Kommissionen og EU-medlemsstaterne sørger for at udnytte de af programmets aktioner, som bidrager til udvikling af målsætningerne inden for andre af Fællesskabets aktionsområder, navnlig almen uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur og sport.

Artikel 12

[Komplementaritet med nationale politikker og instrumenter]

1. Deltagerlandene kan modtage et europæisk mærke for nationale og regionale aktioner, som svarer til dem, der er omhandlet i artikel 4.

2. Et deltagerland kan stille nationale finansielle midler til rådighed for programmets støttemodtagere, som forvaltes efter programmets regler, og anvende programmets decentrale strukturer til dette formål, forudsat at det sørger for at supplere finansieringen heraf tilsvarende.

Artikel 13

[Generelle finansielle bestemmelser]

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program er for den i artikel 1 nævnte periode fastsat til 915 mio. EUR.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af det finansielle overslag.

Artikel 14

[Finansielle bestemmelser vedrørende støttemodtagerne]

1. I henhold til artikel 114, stk. 1, i Rådet forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 [14] kan programmets støttemodtagere være fysiske personer.

[14] EFT L 248 af 16.9.2002, s.1.

2. I medfør af artikel 176, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 [15] kan Kommissionen, afhængigt af støttemodtagernes profil og aktionernes art, bestemme, at de faglige kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for at fuldføre aktionen eller arbejdsprogrammet, fritages for kontrol.

[15] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

3. Afhængigt af aktionens art kan den finansielle støtte tage form af tilskud eller stipendier. Kommissionen kan også uddele priser for aktioner eller projekter, som gennemføres inden for programmets rammer. I overensstemmelse med artikel 181 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 og afhængigt af aktionens art kan der gives tilladelse til at anvende faste tilskudsbeløb og/eller tariffer baseret på enhedspriser.

4. Driftstilskud inden for programmets rammer til europæiske organer, som defineret i artikel 162 i Kommissionens forordning nr. 2342/2002, skal ikke nedtrappes gradvis, hvis de fornyes, jf. artikel 113, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1605/2002.

5. I overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1605/2002 kan Kommissionen overlade offentligretlige opgaver og navnlig budgetgennemførelsesopgaver til de strukturer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2.

6. I overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, i forordning nr. 2342/2002 gælder den i stk. 5 beskrevne mulighed også for strukturer i deltagerlande, som ikke er undergivet lovgivningen i medlemsstaterne eller staterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller i lande, der har ansøgt om tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Artikel 15

[Tilsyn og evaluering]

1. Kommissionen sørger for regelmæssigt tilsyn med dette program. Tilsynet omfatter de rapporter, der er nævnt i stk. 3, og specifikke aktiviteter.

2. Kommissionen sørger for regelmæssig, uafhængig og ekstern evaluering af programmet.

3. Deltagerlandene sender henholdsvis senest den 30. juni 2010 og senest den 30. juni 2015 Kommissionen rapporter om gennemførelsen og virkningerne af programmet.

4. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget:

a) en midtvejsrapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter ved gennemførelsen af dette program senest den 31. marts 2011

b) en meddelelse om videreførelse af dette program senest den 31. december 2011

c) en endelig rapport om gennemførelsen af dette program senest den 31. marts 2016.

Artikel 16

[Overgangsbestemmelse]

De aktioner, der indgås forpligtelse for inden den 31. december 2006 på grundlag af afgørelse nr. 1031/2000/EF og afgørelse nr. 790/2004/EF af 21. april 2004, forvaltes indtil deres afslutning i overensstemmelse med bestemmelserne i disse afgørelser. Det udvalg, der er omhandlet i artikel 8 i afgørelse nr. 1031/2000/EF, erstattes af det udvalg, der er omhandlet i artikel 10 i denne afgørelse.

Artikel 17

[Ikrafttrædelse]

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finder anvendelse fra den 1. januar 2007.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Med de aktioner, der gennemføres for at realisere programmets generelle og specifikke mål, ydes der støtte til projekter af begrænset omfang, som fremmer unges aktive deltagelse.

Der stilles ikke krav om erfaring eller forudgående kvalifikationer for, at de unge kan deltage i de forskellige aktioner, undtagen i visse særlige tilfælde, som er specificeret i aktionerne.

Aktionerne gennemføres ved hjælp af følgende foranstaltninger:

AKTION 1 - Ungdom for Europa

Denne aktion tager sigte på at fremme aktivt medborgerskab og gensidig forståelse blandt unge ved hjælp af følgende foranstaltninger:

1.1. Ungdomsudvekslinger

Ungdomsudvekslinger giver en eller flere grupper af unge mulighed for at blive modtaget af en gruppe i et andet land med det formål at gennemføre et aktivitetsprogram i fællesskab. De er i princippet rettet mod unge i alderen 13-25 år.

Disse aktiviteter, der er baseret på tværnationale partnerskaber mellem de forskellige aktører inden for et projekt, og som indebærer aktiv deltagelse af de unge, sigter mod at give de unge mulighed for at opdage og gøre sig bekendt med den sociale og kulturelle situation forskellige steder og give dem lejlighed til at lære af hinanden og skærpe deres bevidsthed om at være EU-borgere. Støtten er hovedsagelig rettet mod multilaterale mobilitetsaktiviteter for grupper.

Bilaterale gruppeudvekslinger er navnlig berettigede, hvis det drejer sig om en første europæisk aktivitet eller en aktivitet inden for mindre eller lokale sammenslutninger uden erfaring på europæisk niveau. De anvendes også i forbindelse med vanskeligt stillede unge for at fremme deres deltagelse i programmet.

Under denne foranstaltning kan der også ydes støtte til forberedelsesaktiviteter, som sigter mod at styrke de unges aktive deltagelse i projekter, navnlig på sprogligt og interkulturelt niveau, og til tværnationale træf for unge, som ønsker at drøfte emner af betydning for deres og Europas fremtid.

1.2. Støtte til ungdomsinitiativer

Under denne foranstaltning ydes der støtte til projekter, hvor unge aktivt og direkte deltager i aktiviteter, som de selv har udtænkt, og hvori de er hovedaktørerne, med det formål at fremme initiativ, iværksætterånd og kreativitet. Denne foranstaltning er i princippet rettet mod unge i alderen 18-30 år, men visse ungdomsaktiviteter kan f.eks. gennemføres af unge, som er fyldt 16, under forudsætning af at det sker inden for passende rammer.

Denne foranstaltning gør det muligt at yde støtte til gruppeinitiativer på lokalt, regionalt og nationalt plan og at oprette netværk af ensartede projekter i forskellige lande med det sigte at styrke deres europæiske karakter og fremme samarbejde og udveksling af erfaringer blandt unge.

Der tages navnlig hensyn til vanskeligt stillede unge.

1.3. Projekter vedrørende deltagelsesdemokrati

Med denne foranstaltning ydes der støtte til projekter og aktiviteter, som sigter mod at fremme unges deltagelse i det demokratiske liv. Disse projekter og aktiviteter forudsætter, at de unge engagerer sig i samfundet på lokalt, regionalt eller nationalt plan.

Denne foranstaltning er i princippet rettet mod unge i alderen 13-30 år.

Disse aktiviteter og projekter er baseret på tværnationale partnerskaber, som gør det muligt at samle idéer, erfaringer og eksempler på god praksis på europæisk niveau fra lokale eller regionale projekter og aktiviteter med det sigte at fremme unges deltagelse på de forskellige niveauer i samfundet. Disse aktiviteter kan omfatte tilrettelæggelse af høringer af unge om deres behov og ønsker med henblik på at udvikle nye tilgange til unges aktive deltagelse i et demokratisk Europa.

AKTION 2 - Europæisk volontørtjeneste

Volontørtjeneste tager sigte på at skabe solidaritet blandt unge, fremme aktivt medborgerskab for dem samt bidrage til gensidig forståelse blandt unge ved hjælp af følgende foranstaltninger:

2.1. Individuel europæisk volontørtjeneste

Unge volontører deltager i en ulønnet, almennyttig aktivitet i et andet land end bopælslandet. Europæisk volontørtjeneste må hverken træde i stedet for eller føre til en begrænsning af potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse.

Europæisk volontørtjeneste strækker sig over flere måneder og kan være af op til 12 måneders varighed. Kortvarig europæisk volontørtjeneste kan komme på tale i behørigt begrundede tilfælde, navnlig for at fremme deltagelse af vanskeligt stillede unge.

Denne foranstaltning er i princippet rettet mod unge i alderen 18-30 år, men visse volontøraktiviteter kan f.eks. gennemføres af unge, som er fyldt 16, under forudsætning af at det sker inden for passende rammer.

Denne foranstaltning dækker bl.a. helt eller delvist volontørens godtgørelse, forsikring, opholds- og rejseudgifter og i givet fald supplerende støtte til vanskeligt stillede unge.

Under denne foranstaltning ydes der endvidere støtte til aktiviteter, som sigter mod at uddanne unge volontører, navnlig inden deres afrejse, og at samordne de forskellige partnere. Den gør det i givet fald muligt at sikre tilsyn med initiativer, som er baseret på erfaringer fra europæisk volontørtjeneste.

Medlemsstaterne og Kommissionen sørger for, at kvalitetsnormerne overholdes: volontørtjeneste indebærer ikke-formel uddannelse, som kommer til udtryk i pædagogiske aktiviteter, der sigter mod at forberede de unge på det personlige, tværkulturelle og tekniske plan, og i en fortløbende personlig støtte. Partnerskabet mellem de forskellige aktører, som deltager i projektet, og forebyggelse af risici, tillægges særlig betydning.

2.2. Gruppebaseret europæisk volontørtjeneste

Under denne foranstaltning ydes der støtte til volontørprojekter med de samme kendetegn, som dem der er beskrevet i punkt 2.1, og som giver ungdomsgrupper mulighed for at deltage kollektivt i europæiske eller internationale aktiviteter, navnlig inden for kultur, sport, civilbeskyttelse, miljø, udviklingsbistand, osv.

Denne foranstaltning er i princippet rettet mod unge i alderen 18-30 år.

Afhængigt af de opgaver, volontørerne skal varetage, og de situationer, hvori de indsættes, kan visse former for interventionsprojekter berettige til udvælgelse af ansøgere med særlige kompetencer.

2.3. Samarbejde mellem civile eller frivillige tjenester

Under denne foranstaltning ydes der støtte til samarbejde mellem nationale og internationale volontørtjenester for unge. Under programmet kan der ydes støtte til at fremme synergier og skabe overensstemmelse mellem de forskellige former for civil volontørtjeneste på europæisk og nationalt plan med henblik på at øge den europæiske dimension.

AKTION 3 - Unge for verden

Denne aktion har til formål at skabe gensidig forståelse mellem befolkningerne og åbenhed over for omverdenen, men skal samtidig også bidrage til at skabe systemer af høj kvalitet til støtte for de unges aktiviteter i de pågældende lande. Deltagerlandene har adgang.

3.1. Samarbejde med nabolandene i det udvidede Europa

Under denne foranstaltning ydes der støtte til projekter med partnerlande, som er naboer til det udvidede Europa [16].

[16] Med forbehold af den fremtidige udvikling er de pågældende nabolande: Belarus, Moldova, Rusland, Ukraine, Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, de palæstinensiske områder, Syrien og Tunesien.

Under denne foranstaltning ydes der støtte til - i princippet multilateral - udveksling af unge, således at flere grupper af unge fra deltagerlandene og Europas nabolande kan mødes for at gennemføre et aktivitetsprogram i fællesskab. Denne foranstaltning er i princippet rettet mod unge i alderen 13-25 år. Disse aktiviteter, der er baseret på tværnationale partnerskaber mellem de forskellige aktører inden for et projekt, og som indebærer forudgående uddannelse af andet personale samt aktiv deltagelse af de unge, sigter mod at give dem mulighed for at opdage og gøre sig bekendt med den sociale og kulturelle situation forskellige steder. Der kan ydes støtte til forberedelsesaktiviteter, som sigter mod at styrke de unges aktive deltagelse i projekter, navnlig på sprogligt og interkulturelt niveau.

Under forudsætning af at der oprettes passende nationale forvaltningsstrukturer i nabolandene, kan der ydes støtte til unges og ungdomsgruppers initiativer på lokalt, regionalt og nationalt niveau i de pågældende lande, hvis de kommer til at indgå i et netværk af lignende initiativer i deltagerlandene. Det drejer sig om aktiviteter, som de unge selv har skabt, og hvori de er hovedaktører. Denne aktivitet er i princippet rettet mod unge i alderen 18-30 år, men visse ungdomsaktiviteter kan f.eks. gennemføres af unge, som er fyldt 16, under forudsætning af at det sker inden for passende rammer.

I forbindelse med denne foranstaltning ydes der støtte til aktiviteter, som sigter mod at styrke ikke-statslige organisationer på ungdomsområdet og oprettelse af netværk dem imellem, eftersom disse organisationer kan spille en stor rolle for civilsamfundets udvikling i nabolandene. Foranstaltningen sigter mod uddannelse af ungdomsledere og udveksling af erfaringer, ekspertviden og eksempler på god praksis lederne imellem. Under denne foranstaltning ydes der støtte til aktiviteter, som letter etablering af varige projekter og partnerskaber af høj kvalitet.

Under denne foranstaltning ydes der også støtte til projekter, som fremmer innovation og kvalitet med det formål at indføre, gennemføre og fremme innovative tilgange på ungdomsområdet.

Der kan ydes finansiel støtte til informationskampagner rettet mod unge og ungdomsledere.

Under denne foranstaltning ydes der også støtte til aktiviteter, som muliggør samarbejde med nabolandene på ungdomsområdet. Disse aktiviteter sigter navnlig mod at fremme samarbejde og udveksling af idéer og eksempler på god praksis på ungdomsområdet samt andre foranstaltninger, som går ud på at udnytte og udbrede kendskabet til resultaterne af de pågældende landes projekter og aktiviteter på ungdomsområdet.

3.2. Samarbejde med de øvrige lande

I forbindelse med denne foranstaltning ydes der støtte til samarbejdsaktiviteter på ungdomsområdet, navnlig udveksling af eksempler på god praksis, med de øvrige deltagerlande.

Med foranstaltningen opfordres til udveksling mellem ungdomsledere og erhvervsuddannelse for dem samt til oprettelse af partnerskaber og netværk mellem ungdomsorganisationer.

Der er mulighed for multilateral temabaseret udveksling af unge mellem disse lande og deltagerlandene.

Der ydes støtte til aktiviteter med mulighed for multiplikatorvirkning.

Ved samarbejde med industrilande ydes der i forbindelse med denne foranstaltning kun tilskud til projekternes europæiske støttemodtagere.

AKTION 4 - Ungdomsledere og støttesystemer

Denne aktion tager sigte på at forbedre de unges støttestrukturer, bidrage til ungdomslederes arbejde, forbedre programmets kvalitet og fremme de unges samfundsengagement på europæisk plan gennem støtte til organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet.

4.1. Støtte til organer, som er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet

Under denne foranstaltning kan der ydes støtte til drift af ikke-statslige organisationer, som er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet, og som forfølger mål af generel europæisk interesse. Deres aktiviteter skal navnlig bidrage til de unge borgeres politiske og sociale engagement og til udvikling og gennemførelse af europæiske samarbejdsaktioner på ungdomsområdet i bred forstand.

For at kunne modtage driftsstøtte skal organet opfylde følgende kriterier:

det skal have eksisteret retsgyldigt i mindst et år

det skal være en nonprofitorganisation

det skal være etableret i et af deltagerlandene, jf. artikel 5, stk. 1, eller i visse østeuropæiske stater [17]

[17] Belarus, Moldova, Rusland, Ukraine.

det skal gennemføre sine aktiviteter på europæisk plan, enten alene eller i form af forskellige samordnede foreninger, og dets struktur og aktiviteter skal omfatte mindst otte deltagerlande; det kan være et europæisk netværk af organisationer, som arbejder til fordel for unge

dets aktiviteter skal være i overensstemmelse med grundprincipperne i EF-indsatsen på det ungdomspolitiske område

det kan have unge som eneste målgruppe eller arbejde med et bredere sigte og koncentrere en del af sine aktiviteter om unge

organet skal inddrage de unge i forvaltningen af de aktiviteter, der er udviklet med henblik på dem.

De organer, der tildeles driftstilskud, udvælges ved indkaldelse af forslag. Der kan indgås flerårige partnerskabsrammeaftaler med de udvalgte organer. Rammeaftaler udelukker dog ikke, at der hvert år lanceres indkaldelser af forslag med henblik på flere støttemodtagere.

Ungdomsorganisationernes aktiviteter, der bidrager til styrkelse og effektivisering af Fællesskabets indsats, er bl.a. følgende:

- at repræsentere unges forskelligartede synspunkter og interesser på europæisk niveau

- at stå for udveksling af unge og volontørtjenester

- at gennemføre ikke-formel og uformel læring og aktivitetsprogrammer for unge

- at fremme tværkulturel læring og forståelse

- at føre debat om europæiske spørgsmål, EU-politik eller ungdomspolitik

- at formidle oplysninger om Fællesskabets indsats

- at træffe foranstaltninger, der fremmer de unges deltagelse og initiativ.

I forbindelse med denne foranstaltning tages der ved fastlæggelsen af driftstilskud kun hensyn til de driftsudgifter, der er nødvendige for en forsvarlig gennemførelse af den udvalgte organisations normale aktiviteter, navnlig personaleudgifter, generalomkostninger (leje, ejendomsudgifter, udstyr, kontorartikler, telekommunikation, porto osv.), udgifter til interne møder og udgifter til publikations-, oplysnings- og formidlingsvirksomhed.

Støtten påvirker ikke organets ret til selv at vælge sine medlemmer og definere sine aktiviteter nærmere.

De pågældende organer skal opnå samfinansiering af mindst 20 % af deres budget fra andre kilder end EF-kilder.

4.2. Støtte til Det Europæiske Ungdomsforum

I forbindelse med denne foranstaltning kan der ydes støtte til de aktiviteter, der normalt gennemføres af Det Europæiske Ungdomsforum, som er et organ, der forfølger et mål af generel europæisk interesse, forudsat at følgende principper overholdes:

- Det Europæiske Ungdomsforum udvælger på uafhængig vis sine medlemmer, og det sikres, at så mange forskellige former for ungdomsorganisationer som muligt repræsenteres.

- Det Europæiske Ungdomsforum definerer selv sine aktiviteter nærmere.

- Ungdomsorganisationer, der ikke er medlemmer, og uorganiserede unge inddrages i videst muligt omfang i Det Europæiske Ungdomsforums aktiviteter.

- Det Europæiske Ungdomsforum bidrager aktivt til det politiske arbejde på ungdomsområdet på europæisk plan bl.a. ved at svare EU-institutionerne, når de gennemfører høringer af civilsamfundet, og ved over for sine medlemmer at gøre rede for disse institutioners holdninger.

Det Europæiske Ungdomsforums tilskudsberettigede udgifter omfatter såvel driftsudgifter som udgifter, der er nødvendige for, at aktiviteterne kan gennemføres. Da det er nødvendigt at sikre, at Det Europæiske Ungdomsforum videreføres, tages der ved tildeling af midler fra programmet hensyn til følgende retningslinje: de årlige midler, der tildeles Det Europæiske Ungdomsforum udgør mindst 2 mio. EUR.

Støtten kan tildeles Det Europæiske Ungdomsforum mod indgivelse af en passende arbejdsplan og et passende budget. Støtten kan tildeles pr. år eller efter nærmere aftale i overensstemmelse med partnerskabsrammeaftalen med Kommissionen.

Forummet skal opnå samfinansiering af mindst 20 % af dets budget fra andre kilder end EF-kilder.

Det Europæiske Ungdomsforums aktiviteter er bl.a. følgende:

- at være repræsentant for de unge over for Den Europæiske Union

- at koordinere medlemmernes holdninger over for Den Europæiske Union

- at formidle oplysninger om ungdommen til EU-institutionerne

- at formidle oplysninger om Den Europæiske Union til de nationale ungdomsråd og ikke-statslige organisationer

- at fremme og forberede unges deltagelse i det demokratiske liv

- at bidrage til de nye rammer for samarbejde på ungdomsområdet fastlagt på EU-plan

- at bidrage til at udvikle ungdomspolitikker, ungdomsarbejde og uddannelsesmuligheder og formidle information om unge samt skabe repræsentative strukturer for unge i hele Europa

- at fremme debatter og idéarbejde vedrørende ungdommen i Europa og andre områder i verden og om EU's indsats for de unge.

4.3. Uddannelse af ungdomsledere og oprettelse af netværk for dem

Under denne foranstaltning ydes der støtte til aktiviteter, som tager sigte på at uddanne ledere på ungdomsområdet, navnlig ungdomsledere, projektansvarlige, ungdomsrådgivere, pædagogiske projektmedarbejdere. Der ydes også støtte til udveksling af erfaringer, ekspertise og eksempler på god praksis blandt disse ledere. Under denne foranstaltning ydes der også støtte til aktiviteter, som letter etablering af varige projekter og partnerskaber af høj kvalitet inden for programmets rammer. Der bør navnlig lægges vægt på aktiviteter, som fremmer deltagelse af unge, der finder det særligt vanskeligt at deltage i fællesskabsaktioner.

4.4. Projekter til fremme af innovation og kvalitet

Under denne foranstaltning ydes der støtte til projekter, som sigter mod at indføre, gennemføre og fremme innovative tilgange på ungdomsområdet. De innovative tilgange kan vedrøre indholdet og målsætningerne i forbindelse med udviklingen af de europæiske samarbejdsrammer på ungdomsområdet, inddragelse af partnere med forskellig baggrund og formidling af informationer.

4.5. Informationskampagner rettet mod unge og ungdomsledere

I forbindelse med denne foranstaltning ydes der støtte til information og kommunikation rettet mod unge. Det sker ved at forbedre deres adgang til relevante informationer og kommunikationstjenester med det formål at øge deres deltagelse i samfundet og gøre det lettere for dem at lade deres potentiale som aktive, ansvarlige borgere komme til udtryk. Derfor ydes der støtte til aktiviteter på europæisk og nationalt plan, som forbedrer unges adgang til information og kommunikationstjenester, der øger formidlingen af kvalitetsoplysninger og unges deltagelse i udarbejdelse og formidling af oplysninger. Denne foranstaltning bidrager navnlig til at udvikle europæiske, nationale, regionale og lokale ungdomsportaler, som skal formidle særlige oplysninger til unge gennem alle mulige former for informationskanaler, navnlig dem unge benytter mest. Under denne aktion kan der også ydes støtte til foranstaltninger, som bevirker, at flere unge inddrages i udarbejdelse og formidling af letforståelige, brugervenlige og målrettede rådgivnings- og informationsprodukter, således at informationernes kvalitet forbedres, og alle unge får større mulighed for at deltage.

4.6. Partnerskaber

Denne foranstaltning gør det muligt at finansiere partnerskaber med regionale og lokale enheder med det formål at skabe projekter, som på sigt kan kombinere forskellige foranstaltninger under programmet. Finansieringen er rettet mod projekter og samordningsaktiviteter.

4.7. Støtte til programmets strukturer

Denne foranstaltning gør det muligt at finansiere de strukturer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, navnlig nationale kontorer. Støtten kan tage form at driftstilskud, som ikke må overstige 50 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter i kontorets arbejdsprogram. Denne foranstaltning gør det også muligt at finansiere lignende organer, f.eks. nationale koordinatorer, ressourcecentre, Eurodesk-netværket, Euro-middelhavs-ungdomsplatformen og sammenslutninger af unge europæiske volontører, som står for gennemførelse på nationalt niveau i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. 4.8. Udnyttelse

Kommissionen kan afholde seminarer, kollokvier og møder, som kan lette programmets gennemførelse. Den kan også iværksætte passende informations-, offentliggørelses- og formidlingsaktioner samt programovervågning og -evaluering. Sådanne tiltag kan finansieres med tilskud, gennemføres ved offentlige aftaler eller tilrettelægges og finansieres direkte af Kommissionen.

AKTION 5 - Støtte til politisk samarbejde

Denne aktion har til formål at fremme europæisk samarbejde inden for ungdomspolitik.

5.1. Møder mellem unge og de politisk ansvarlige på ungdomsområdet

Under denne foranstaltning ydes der støtte til aktiviteter, som muliggør politik samarbejde og en struktureret dialog mellem unge og deres organisationer og de politisk ansvarlige på ungdomsområdet. Disse aktiviteter sigter navnlig mod at fremme samarbejde og udveksling af idéer og eksempler på god praksis på ungdomsområdet, konferencer organiseret af EU-formandskabet samt andre foranstaltninger, som går ud på at udnytte og udbrede kendskabet til resultaterne af EU's projekter og aktiviteter på ungdomsområdet.

5.2. Støtte til aktiviteter, som har til formål at skabe større forståelse for og bedre kendskab til ungdomsområdet

Med denne foranstaltning ydes der støtte til specifikke projekter, som skal identificere et eksisterende kendskab til prioriterede emner på ungdomsområdet, der er fastlagt inden for den åbne koordinationsmetode, samt til projekter, som gør det muligt at supplere, opdatere og lette adgangen hertil.

Foranstaltningen tager også sigte på at støtte udvikling af metoder, som gør det muligt at analysere og sammenligne resultaterne af undersøgelser og sikre deres kvalitet.

Programmet muliggør også støtte til aktiviteter, som går ud på at skabe et netværk mellem de forskellige aktører på ungdomsområdet.

5.3. Samarbejde med internationale organisationer

I forbindelse med denne foranstaltning kan der ydes støtte til EU's samarbejde med internationale organisationer, der har kompetence på ungdomsområdet, navnlig Europarådet og FN eller dets særorganisationer.

6. PROGRAMMETS FORVALTNING

Programmets finansieringsramme kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendige til at forvalte programmet og realisere dets mål, navnlig undersøgelser, møder, information og offentliggørelse, udgifter til informationsnetværk, som tager sigte på informationsudveksling, samt alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen kan få i forbindelse med programmets forvaltning.

7. KONTROL OG REVISION

Der indføres en ordning med stikprøvekontrol for projekter, som er udvalgt efter proceduren i artikel 13, stk. 2, i denne afgørelse.

Tilskudsmodtagere stiller samtlige udgiftsbilag til rådighed for Kommissionen i fem år fra den sidste udbetaling. Tilskudsmodtagere sørger for, at dokumentation, der befinder sig hos partnere eller medlemmer, om nødvendigt stilles til rådighed for Kommissionen.

Kommissionen kan enten direkte ved hjælp af en af sine medarbejdere eller via et andet kvalificeret eksternt organ efter eget valg foretage en kontrol af anvendelsen af tilskuddet. Disse kontroller kan foretages i hele aftalens løbetid og i en periode på fem år fra dagen for betalingen af tilskuddets saldo. Resultaterne af disse kontroller kan føre til, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagekrævning.

Kommissionens personale og eksterne personer, der har fået mandat fra Kommissionen, skal i det omfang, det er nødvendigt til udførelse af disse kontroller, have adgang bl.a. til modtagerens kontorlokaler, og til alle nødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form.

Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har samme rettigheder som Kommissionen, bl.a. ret til adgang.

I henhold til de beslutninger, Kommissionen træffer i medfør af artikel 10, aftalerne med de nationale kontorer og de deltagende tredjelande samt de aftaler, der følger heraf, sikrer Kommissionen (eller en befuldmægtiget repræsentant), herunder OLAF, bl.a. opfølgning og finansiel kontrol, mens Revisionsretten sørger for revision, om nødvendigt på stedet. Kontrollerne kan foretages i de nationale kontorer eller om nødvendigt hos støttemodtagerne.

Kommissionen kan også foretage kontrol og inspektion på stedet i medfør af Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.

I forbindelse med fællesskabsaktionerne i denne afgørelse betragtes som uregelmæssighed, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en retlig enheds handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af denne, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

FICHE FINANCIÈRE LÉGISLATIVE

PROGRAMME "JEUNESSE EN ACTION"

Domaine(s) politique(s): EDUCATION CULTURE

Activité(s): JEUNESSE

Dénomination de l'action: Proposition de programme "JEUNESSE EN ACTION"

1. LIGNE(S) BUDGÉTAIRE(S) + INTITULÉ(S)

Ligne 15.07.02 JEUNESSE

Ligne 15.01.04.04 JEUNESSE dépenses d'appui

Ligne 15.01.04.30 Agence exécutive Education et Culture

2. DONNÉES CHIFFRÉES GLOBALES

2.1 Enveloppe totale de l'action : 915.000.000 euros

2.2 Période d'application: 2007-2013

2.3 Estimation globale pluriannuelle des dépenses:

a) Echéancier des crédits d'engagement / crédits de paiement (intervention financière) (cf. point 6.1.1)

Millions d'euros (à la 3e décimale)

>TABELPOSITION>

NB : cette programmation ne tient pas compte d'un éventuel financement des structures sur une période de deux ans.

b) Assistance technique et administrative (ATA) et dépenses d'appui (DDA) (cf. point 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

c) Incidence financière globale des ressources humaines et autres dépenses de fonctionnement (cf. points 7.2 et 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4 Compatibilité avec la programmation financière et les perspectives financières

[X] Proposition compatible avec la communication de la Commission du 10 février 2004 « construire notre avenir commun - Défis politiques et moyens budgétaires de l'Union élargie - 2007-2013 ».

Cette proposition nécessite une reprogrammation de la rubrique concernée des perspectives financières,

y compris, le cas échéant, un recours aux dispositions de l'accord interinstitutionnel.

2.5 Incidence financière sur les recettes [18]

[18] Pour plus de précisions, voir la note explicative séparée.

[X] Aucune implication financière (concerne des aspects techniques relatifs à la mise en oeuvre d'une mesure).

OU

Incidence financière - L'effet sur les recettes est le suivant: NEANT

3. CARACTÉRISTIQUES BUDGÉTAIRES

>TABELPOSITION>

4. BASE LÉGALE

Article 149 du traité

5. DESCRIPTION ET JUSTIFICATION

5.1 Nécessité d'une intervention communautaire

5.1.1 Description des besoins

* Evolution de la jeunesse en Europe

Il y a 50 millions de jeunes entre 15 et 25 ans dans les 15 Etats membres, 60 millions si l'on compte les dix pays qui vont rejoindre l'Union en 2004 et 75 millions avec tous les pays candidats.

Le Livre Blanc a montré que, dans ses contours sociologiques, économiques et culturels, la jeunesse a fortement évolué sous l'effet des changements démographiques, mais aussi des modifications de l'environnement social, des comportements individuels et collectifs, des rapports familiaux et des conditions du marché du travail.

Les démographes observent que sous la pression des facteurs économiques et des facteurs socioculturels, les jeunes sont plus âgés quand ils franchissent certaines étapes de la vie: fin des études, accès à l'emploi, constitution d'une famille, etc. De plus les itinéraires de vie ne sont pas linéaires, les jeunes peuvent à la fois être étudiant, chargé de famille, travailleur, ou à la recherche d'un emploi, vivre chez les parents. Les allers et retours entre les différents statuts sont devenus de plus en plus fréquents.

En ce qui concerne l'implication des jeunes dans la vie publique, on constate que les jeunes s'investissent moins que par le passé dans les structures traditionnelles de l'action politique et sociale (partis, syndicats), leur participation aux consultations démocratiques est faible, ainsi que leur engagement dans des organisations de jeunesse. Cela ne signifie nullement que les jeunes se désintéressent de la vie publique. La plupart démontrent une volonté de participer et d'influencer les choix de société, mais selon des formes d'engagement plus individuel et plus ponctuel notamment en dehors du cadre participatif classique.

Il incombe aux autorités publiques de combler le fossé existant entre la volonté d'expression des jeunes et les modalités et structures offertes à cet effet par nos sociétés, sous peine d'alimenter le déficit citoyen. L'Europe a un rôle à jouer à la fois parce que certaines de ces modalités se situent d'emblée au niveau européen, comme les échanges de jeunes ou d'animateurs socio-éducatifs, mais également parce que le cadre européen peut s'avérer optimum pour l'expérimentation et l'échange de bonnes pratiques dans ce domaine.

Les jeunes expriment également des doutes sur les institutions internationales qui leur semblent difficilement accessibles et peu à l'écoute de leurs préoccupations. Ce rapport pour le moins contrasté entre les jeunes et la mondialisation est un signe de malaise et ne peut être ignoré.

En ce qui concerne plus précisément l'intégration européenne, l'Europe constitue pour les jeunes un espace de liberté où ils peuvent vivre, travailler, étudier ou voyager. Cependant les institutions qui gèrent l'Union européenne sont pour nombre de jeunes considérées comme lointaines. Dans la poursuite du projet communautaire et notamment dans la perspective de l'élargissement et du rapprochement avec les pays voisins, beaucoup dépend de l'adhésion des jeunes générations au projet européen.

Finalement, les jeunes européens vivent dans des sociétés ouvertes aux influences culturelles et économiques extérieures. La lutte contre les discriminations, en particulier contre le racisme et la xénophobie, l'attachement au caractère multiculturel de nos sociétés, les questions liées à l'immigration et au dialogue interculturel trouvent au sein de la jeunesse un terrain particulièrement propice, capable de la mobiliser.

* Enjeu politique

L'ensemble des défis décrits ci-dessus représentent un enjeu très vaste et s'inscrivent dans les priorités actuelles de la Commission : la citoyenneté, la croissance et la paix.

En matière de citoyenneté, il convient de créer les conditions pour que les jeunes européens puissent davantage s'affirmer comme citoyens solidaires, responsables, actifs et tolérants dans une société plurielle. L'implication accrue des jeunes à la vie de la communauté locale, régionale, nationale et européenne et l'émergence d'une citoyenneté active constituent des enjeux majeurs, pour le présent, mais également pour le futur de nos sociétés. Ces défis sont des défis qui sont communs aux Etats membres. A ceci s'ajoute la nécessité de développer auprès des jeunes leur conscience d'appartenir à l'Europe, leur adhésion aux valeurs prônées par l'Union et leur citoyenneté européenne.

Mais il convient également de répondre aux aspirations des jeunes en leur donnant la possibilité de renforcer leur éducation et leur formation, sur un plan moins formel que ce qui est réalisé dans les systèmes éducatifs académiques ou dans le cadre de la formation professionnelle. Ces activités d'éducation non formelle méritent d'être soutenues et reconnues au niveau européen car elles contribuent, pour leur part, au processus de Lisbonne et, à leur manière, à la croissance en Europe.

Enfin la volonté des jeunes de construire de nouvelles relations entre jeunes Européens et jeunes du monde entier, leur souci de compréhension mutuelle, d'esprit de tolérance et d'ouverture est le meilleur atout pour la paix dans le monde. Pour ne prendre que l'exemple des relations euro-méditerranéennes, le rapport des sages [19] remis à la Commission établit que la jeunesse a une importance fondamentale pour le succès du dialogue entre les Peuples et les Cultures dans cette région d'autant plus que 50% de la population dans les pays arabes a moins de 20 ans. Le « dialogue rénové » dont parle ce rapport est en ligne avec les priorités du domaine de la jeunesse qui sont développées dans le cadre du partenariat euro-méditerranéen. En outre le rapport des sages préconise un renforcement du volontariat en « incitant la jeunesse des deux rives à un "engagement civil commun au service de la région euro-méditerranéenne".

[19] Rapport du Groupe des Sages créé à l'initiative du Président de la Commission « Le Dialogue entre les Peuples et les Cultures dans l'Espace euro-méditerranéen » http://europa.eu.int/comm/europeaid/ index_fr.htm

* Réponse aux défis

La méthode ouverte de coordination dans le domaine de la jeunesse est la procédure politique qui a été adoptée pour trouver en commun des réponses à ces défis et le nouveau programme européen pour la jeunesse doit accompagner et soutenir cette démarche politique.

Dans ce contexte, il y a lieu d'intervenir à deux niveaux:

- Les jeunes

Les jeunes sont les premiers acteurs du programme. Celui-ci doit permettre aux jeunes, aux groupes de jeunes ou aux organisations de jeunes de mettre en oeuvre notamment, à leur initiative, des projets d'échanges, de mobilité, de solidarité, ou de participation. Ces activités favorisent la prise de conscience européenne chez les jeunes ainsi que leur inclusion sociale dans le monde adulte.

L'aspect le plus marquant du programme est son universalité en ce sens qu'il est le seul programme européen a être accessible à tous les jeunes et notamment les jeunes avec le moins d'opportunités, car ce programme est mis en oeuvre en dehors du cadre scolaire.

Le programme est ouvert aux jeunes de 13 à 30 ans. L'élargissement de la tranche d'âge par rapport au programme actuel (15-25 ans) se justifie par le fait que, d'une part les jeunes adolescents atteignent plus tôt la maturité que leurs aînés et d'autre part, les jeunes sont plus âgés quand ils franchissent les étapes de la vie qui les conduisent à l'autonomie.

La participation active des jeunes, leurs expériences, leur éducation informelle et non-formelle ainsi que leur employabilité sont des éléments qui ont un impact positif et contribuent aux objectifs des politiques de la famille, de l'éducation et de l'emploi, de l'égalité des genres et de l'inclusion sociale.

Afin de répondre à la demande des jeunes qui veulent se rendre utiles dans un souci de solidarité et afin d'accroître leur sentiment d'appartenance à une communauté de valeurs qu'est l'Europe, le Service Volontaire Européen sera étendu afin de mettre à disposition de l'Union une force d'intervention en soutien des actions de solidarité de l'Union, internes ou externes.

- Les systèmes qui soutiennent les activités des jeunes

Il ne serait pas réaliste de couvrir l'ensemble des besoins de tous les jeunes Européens, ce qui ne serait d'ailleurs pas conforme à l'esprit de subsidiarité de ce programme et à la nécessité de se concentrer sur les actions avec une valeur ajoutée européenne.

C'est pourquoi, par souci d'efficience, le programme propose également de soutenir les activités d'autres acteurs du domaine de la jeunesse et en premier lieu les animateurs socio-éducatifs, le Forum européen de la Jeunesse [20], les organisations non gouvernementales de jeunesse actives au niveau européen et les Agences Nationales du programme. Ceux-ci forment les bases sur lesquelles s'appuient les jeunes pour établir leurs projets et par lesquelles les projets sont mis en oeuvre. Le programme prévoit donc les moyens pour permettre le développement de ces éléments structurants qui ont un important effet multiplicateur.

[20] Le Forum européen de la Jeunesse est une organisation internationale composée de conseils nationaux de jeunesse et organisations internationales non-gouvernementales de jeunesse représentant les intérêts des jeunes de l'ensemble de l'Europe. Il s'agit de la seule plate-forme en Europe qui représente les organisations de jeunesse auprès de l'Union européenne.

Une autre proposition qui vise l'efficience par un effet structurant et multiplicateur est le soutien à la coopération des politiques nationales de jeunesse. Le programme peut ainsi être utilisé comme levier vis-à-vis de ces politiques, dans le respect de la subsidiarité.

Le programme est ouvert aux Etats membres de l'UE, aux pays candidats, aux pays de l'AELE membres de l'EEE, ainsi qu'à la Confédération Helvétique, et aux pays des Balkans occidentaux. Des projets peuvent également être réalisés en partenariat avec d'autres pays, en premier lieu avec les pays concernés par la Communication de la Commission "l'Europe élargie - voisinage: un nouveau cadre pour les relations avec nos voisins de l'Est et du Sud" [21].

[21] COM (2003) 104 final du 11.3.2003

5.1.2 Objectifs du programme

Dans ce contexte, les objectifs généraux du programme sont:

a) Promouvoir la citoyenneté active des jeunes, en général, et leur citoyenneté européenne en particulier;

b) Développer la solidarité des jeunes, notamment afin de renforcer la cohésion sociale de l'Union européenne;

c) Favoriser la compréhension mutuelle des peuples à travers les jeunes;

d) Contribuer au développement de systèmes de qualité en soutien aux activités des jeunes et à celui de la capacité des organisations de la société civile dans le domaine de la jeunesse;

e) Favoriser la coopération européenne en matière de politiques de jeunesse.

Les objectifs proposés dans le programme sont cohérents, d'une part avec les priorités en matière de coopération dans le domaine de la jeunesse, d'autre part avec les développements récents en matière de citoyenneté. Ceux-ci assurent également la continuité du programme "JEUNESSE" actuel, ainsi que du programme d'action communautaire pour la promotion des organismes actifs au niveau européen dans le domaine de la jeunesse (ONG de jeunesse) qui vient d'être adopté prochainement par le Conseil et le Parlement européen.

5.1.3 Valeur ajoutée européenne

Bien que le programme ne soit pas le seul instrument qui touche les jeunes et que celui-ci soit complémentaire d'instruments au niveau national et européen, sa valeur ajoutée est néanmoins importante, compte tenu de la spécificité de ses objectifs.

L'évaluation intermédiaire du programme JEUNESSE 2000-2006 a mis en évidence que la plupart des projets financés n'auraient jamais eu une dimension européenne sans un appui européen. Le programme est dans certains Etats membres complémentaire d'actions nationales ou régionales, lorsqu'il n'est pas tout simplement la seule activité structurée en faveur de la jeunesse en attendant que des actions se mettent en place au niveau des autorités nationales.

L'évaluation intermédiaire met également en valeur l'impact du programme sur les politiques des administrations publiques nationales qui tendent à s'orienter vers les priorités du programme.

En ce qui concerne les projets qui visent les jeunes et les animateurs socio-éducatifs directement, la valeur ajoutée européenne est souvent directement liée à la nature de l'action : mobilité des jeunes à travers l'Europe ou avec des pays partenaires, service volontaire européen, mise en réseau de projets, formation européenne d'animateurs socio-éducatifs, soutien aux ONG de jeunesse qui poursuivent des objectifs d'intérêt général européen. Les Etats membres ne seraient tout simplement pas en mesure d'organiser individuellement de telles actions.

La valeur ajoutée européenne se traduit également par un effet de levier vis-à-vis des politiques nationales, soit en montrant la voie à suivre (priorité aux jeunes avec moins d'opportunités, projets d'initiative locale, projets de démocratie participative), soit en stimulant l'innovation, la recherche et la coopération.

L'effet multiplicateur du programme peut être considéré comme important car aujourd'hui les activités liées à la jeunesse cherchent de façon plus systématique à acquérir une dimension transnationale.

Afin de favoriser les synergies avec d'autres interventions, le programme prévoit la mise en oeuvre de systèmes de labelisation avec des actions similaires réalisés dans les pays participants au programme, ainsi qui la mise en valeur des actions du programme qui contribuent au développement d'autres politiques dans les domaines notamment de l'éducation, de la formation, de la culture et du sport.

La mise en oeuvre d'un programme européen dans le domaine de la jeunesse est un élément essentiel pour contribuer à l'émergence chez les tous les jeunes d'une citoyenneté européenne.

5.1.4 Dispositions prises relevant de l'évaluation ex ante

a) Evaluation ex-ante

Un rapport d'évaluation ex-ante accompagne le projet de base légal pour le programme. Ce rapport a été préparé par les services de la Commission. Le rapport d'évaluation ex-ante prend en compte les contributions résultant de la consultation de la société civile:

- Le rapport de la consultation publique

- La position du Forum européen de la Jeunesse

- L'avis des agences nationales du programme actuel

- Les travaux du groupe de travail sur les nouveaux instruments

- Les résultants d'un séminaire des chercheurs sur les nouveaux instruments

Le rapport d'évaluation ex-ante prend également en compte les enseignements apportés par l'évaluation intermédiaire du programme JEUNESSE qui s'est basée notamment sur:

- les études d'impacts des actions 1, 2, 3 et 5, élaborées sous la responsabilité des autorités nationales par des experts externes ou avec le support des Agences nationales ont suivi le guide méthodologique proposé par la Commission (v. 5.1.3).

- Une série de séminaires qui ont permis notamment "l'évaluation des procédures" du programme JEUNESSE et l'évaluation des actions 3 et 5, et des actions des pays tiers

- Une évaluation externe du partenariat entre le Conseil de l'Europe et la Commission en matière de formation dans le domaine de la jeunesse

- Une évaluation externe des actions avec les pays tiers

Finalement ce rapport prend également en compte les derniers développements politiques dans le domaine de la jeunesse, en particulier:

- les conclusions du Conseil du mai 2003 concernant la nouvelle génération de programme pour la jeunesse, confirmées par le Conseil de mai 2004

- Les conclusions de la Conférence européenne sur le service civique et la jeunesse qui s'est tenue à Rome sous présidence italienne en novembre 2003

- Le rapport des sages sur les relations euro-méditerranéennes de novembre 2003

b) constatations et enseignements tirés de l'évaluation ex ante

Les principaux éléments avancés par l'évaluation ex-ante sont:

1. Préserver un programme spécifique au domaine de la jeunesse avec des passerelles avec les autres domaines qui concernent les jeunes.

2. Garantir la continuité avec le programme JEUNESSE en termes d'actions (échanges de jeunes, Service volontaire Européen, projets d'initiatives et mesures de soutien) et d'accès au programme (ouverture à tous les jeunes, en particulier à ceux avec le moins d'opportunités, soutient à des projets organisés par des ONG et les organisations locales qui s'occupent des jeunes sur le terrain, dans une approche décentralisée)

3. Développer l'identité européenne des jeunes et leur citoyenneté active dans la société.

4. Prendre en compte les priorités politiques définies dans le Livre Blanc de la Commission sur la jeunesse, en développant les projets de participation démocratique, en améliorant l'information des jeunes, en étendant les possibilités de volontariat en en soutenant les actions nécessaires à une meilleure connaissance du domaine de la jeunesse.

5. Soutenir les initiatives prises dans le cadre de la coopération politique mise en oeuvre par la méthode ouverte de coordination (échanges de bonnes pratiques, complémentarités...).

6. Contribuer au développement des organisations de jeunesse et soutenir le travail des animateurs de jeunesse.

7. Ouvrir davantage le programme vers les pays tiers et donner à ces activités plus de visibilité.

8. Contribuer à la reconnaissance des activités du programme et plus généralement du travail des animateurs de jeunesse qui contribuent à l'éducation et à l'apprentissage informels et non formels des jeunes.

9. Proposer des mécanismes qui soient simples et flexibles compte tenu du public cible visé.

5.1.5 Dispositions prises à la suite de l'évaluation intermédiaire du programme actuel

L'évaluation intermédiaire du programme JEUNESSE permet de dégager les recommandations suivantes:

1. Cibler encore mieux le programme sur son public cible, à savoir les jeunes de toutes conditions, en particulier ceux avec moins d'opportunités.

2. Améliorer l'assistance aux bénéficiaires et aux projets, dans toutes les phases, par des mesures de proximité et de qualité.

3. Simplifier les procédures et les rendre aussi flexibles que possible compte tenu du public visé.

4. Renforcer la transparence et la cohérence dans la mise en oeuvre du programme, notamment au niveau décentralisé.

5. Augmenter la qualité du travail par une évaluation des projets avec un retour d'information auprès des bénéficiaires et une reconnaissance des activités réalisées.

6. Développer les activités de volontariat tant sur le plan qualitatif que sur le plan quantitatif.

7. Ouvrir davantage le programme sur les pays tiers.

8. Anticiper les évolutions par la mise en oeuvre de projets innovants et la réalisation des études nécessaires.

9. Donner une visibilité au programme et à chacune de ses actions et valoriser les résultats obtenus.

5.2 Actions envisagées et modalités de l'intervention budgétaire

5.2.1 Actions du programme

Les objectifs du programme sont soutenus par cinq actions opérationnelles

- Jeunesse pour l'Europe

Cette action vise à soutenir les échanges de jeunes, leurs initiatives, leur participation à la vie démocratique et toute activité permettant de développer leur citoyenneté et la compréhension mutuelle entre les jeunes. La population type est représentée par les jeunes de 13 à 30 ans.

- Le Service Volontaire Européen

Cette action vise à renforcer la participation des jeunes à différentes formes d'activités de volontariat, à l'intérieur et en dehors de l'Union européenne. Cette action concerne les jeunes de 18 à 30 ans.

- Jeunesse pour le monde

Cette action vise à soutenir des projets avec les pays partenaires du programme, notamment l'échange de jeunes et d'animateurs socio-éducatifs, le soutien aux initiatives qui renforcent la compréhension mutuelle des jeunes et leur sens de la solidarité ainsi que le développement de la coopération dans le domaine de la jeunesse et de la société civile dans ces pays. Cette action concerne les jeunes de 13 à 30 ans et les animateurs socio-éducatifs.

- Animateurs socio-éducatifs et systèmes d'appui

Cette action a pour objet d'assurer le soutien aux organismes actifs au niveau européen dans le domaine de la jeunesse, notamment les organisations non gouvernementales de jeunesse, leur mise en réseau, l'échange, la formation et la mise en réseau des animateurs socio-éducatifs, la stimulation de l'innovation et de la qualité des actions menées dans le domaine de la jeunesse, l'information des jeunes et la mise en place des structures et activités nécessaires au programme pour atteindre ses objectifs. Cette action concerne des milliers d'organisations de jeunes et d'animateurs socio-éducatifs.

- Soutien à la coopération politique

Cette action permet d'organiser le dialogue entre les différents acteurs du monde de la jeunesse, en particulier les jeunes, les animateurs socio-éducatifs et les responsables politiques, de contribuer au développement de la coopération politique dans le domaine de la jeunesse et d'effectuer les travaux et les mises en réseau nécessaires à une meilleure connaissance du domaine de la jeunesse.

5.2.2 Caractéristiques des actions

- Le programme est ouvert aux jeunes entre 13 et 30 ans

Cette proposition est la conséquence de l'analyse du Livre Blanc et de l'évaluation du programme actuel par les Etats membres. Les jeunes sont prêts à participer à des projets plus tôt que précédemment et ils accèdent à l'autonomie plus tard. Il est néanmoins proposé que l'âge de participation au programme soit modulé en fonction de la nature des activités.

- Le programme intègre le soutien aux ONG européennes de jeunesse

La Commission a proposé une base légale pour ce soutien aux ONG pour la période 2004 - 2006. Au delà, ce soutien fait partie intégrante de l'objectif visant à promouvoir la citoyenneté active des jeunes en général, et leur citoyenneté européenne en particulier. Il doit donc être intégré au nouveau programme proposé.

- Le programme est ouvert aux pays qui ont vocation à rejoindre un jour ou l'autre l'Union européenne ainsi qu'aux pays membre de l'AELE.

Cette proposition est dans le droit fil du programme actuel. Elle est appliquée aux pays actuellement candidats à l'adhésion, aux Balkans occidentaux, aux Etats de l'AELE membres de l'EEE et à la Suisse.

- Une action particulière est créée pour les actions avec les pays tiers, appelés pays partenaires du programme

Le programme actuel autorise des actions avec les pays tiers, mais leur offre peu de visibilité du fait de leur éparpillement. La création de l'action « Jeunesse pour le monde » permettra d'augmenter cette visibilité.

- Cette action prévoit deux niveaux de coopération, l'un avec les pays voisins de l'Europe, l'autre avec le reste du monde

Avec les pays voisins de l'Europe, le programme propose de pouvoir faire le même type d'activités que celles réalisées au sein de l'Union, à quelques exceptions près liées à leur faisabilité dans ces pays. Pour le reste du monde, les mesures sont beaucoup plus ciblées (échanges de bonnes pratiques, d'animateurs socio-éducatifs, de jeunes mais dans des conditions limitées) sous peine de transformer le programme en un programme mondial difficile à gérer.

- La base légale ouvre la possibilité au soutien à des structures régionales et locales pour aider les jeunes dans leur projet

La gestion centralisée indirecte via des agences nationales dans chaque pays participant au programme est confirmée. Dans certains pays, il convient cependant de prévoir des relais locaux ou régionaux pour l'information et le support des jeunes dans la mise en oeuvre de leurs projets.

- La Commission pourra, après avis du comité et donc du Parlement européen, adapter les mesures prévues au sein de chaque action.

La base légale proposée couvre jusqu'en 2013. Le programme doit être au service du processus politique initié suite au Livre Blanc. Le programme doit donc pouvoir s'adapter de manière flexible aux priorités qui résulteront, durant la prochaine décennie, de ce processus politique.

- Le programme pourra établir des passerelles avec d'autres instruments communautaires

Le domaine de la jeunesse est complémentaire avec d'autres domaines, en particulier l'éducation, la formation professionnelle, la culture, le sport, l'inclusion sociale, la lutte contre les discriminations, la recherche, l'action extérieure de l'Union. Le programme pourra, établir des actions avec d'autres programmes pour établir des passerelles avec ces domaines. La mise en commun éventuelle de moyens financiers ne pourra se faire qu'en accord avec les bases légales respectives de chaque instrument et leurs autorités décisionnelles en matière de budget.

- Les pays participant au programme pourront financer eux-mêmes des projets similaires à ceux du programme qui recevront un label européen, et des partenariats pourront être signés avec certaines entités comme les régions, avec un cofinancement de leur part

Ces mesures visent l'efficience du programme et son effet multiplicateur. Il s'agit de mobiliser les énergies et les fonds pour démultiplier l'action du programme, dans le respect des compétences et des règles propres à chaque partenaire.

- Le programme, dans le respect du Règlement financier doit tenir compte de l'environnement spécifique auquel il s'adresse

- il n'est pas basé sur un système institutionnalisé

- les acteurs proviennent de la société civile, des ONG ou encore d'initiatives locales

- les jeunes eux-mêmes créent leurs activités

- tous les jeunes peuvent participer

- les projets sont basés sur l'initiative individuelle et volontaire

- les projets sont réalisés dans les communautés locales mais en dehors du cadre scolaire

- moindre capacité financière et capacité de planification à long terme de la part des bénéficiaires

En conséquence, la proposition de programme utilise à chaque fois que possible et que nécessaire les flexibilités offertes par le nouveau règlement financier.

5.2.3 Objectifs spécifiques du programme

OBJECTIFS SPECIFIQUES // INDICATEURS

1. Promouvoir la citoyenneté active des jeunes, en général, et leur citoyenneté européenne en particulier //

- en donnant la possibilité aux jeunes et à leurs organisations de représentation de participer au développement de la société en général et de l'Union européenne en particulier; // - qualité des plans de travail des ONG

- nombre des ONG ayant plus de 8 partenaires en Europe

- en développant auprès des jeunes le sentiment d'appartenance à l'Union européenne; // - niveau d'adhésion à l'Europe des jeunes ayant participé au programme

- en développant la mobilité des jeunes en Europe; // - niveau de mobilité des jeunes ayant participé au programme

- en développant l'apprentissage interculturel au sein de la jeunesse; // A propos des jeunes ayant participé au programme:

- attitudes modifiées concernant les jeunes d'autres cultures

- en assurant la promotion des valeurs fondamentales de l'Union auprès des jeunes; // - nombre de projets intégrant les thèmes de paix, liberté, égalité des genres, démocratie, droit de l'homme, tolérance

- en encourageant l'esprit d'initiative, d'entreprise et de créativité; // - nombre de projets qui implique directement les jeunes dans leur réalisation (et impact sur le développement personnel)

- nombre d'initiatives ayant favorisé l'employabilité des jeunes

- nombre de projets qui se pérennisent

- en veillant à la participation au programme des jeunes qui ont le moins d'opportunités; // - nombre de jeunes moins favorisés participant au programme

- type de compétences acquises

- en veillant au respect de l'égalité entre les femmes et les hommes dans participation au programme. // - [break-down by gender of actions beneficiaries]

2. Développer la solidarité des jeunes notamment afin de renforcer la cohésion sociale de l'Union //

- en donnant la possibilité aux jeunes d'exprimer leurs engagements personnels par des activités de volontariat au niveau européen et international; // - progrès dans le développement personnel du jeune

- taux de satisfaction parmi les jeunes ayant effectué un SVE, vis à vis de la qualité de l'engagement qu'ils ont pu concrétiser.

- en associant les jeunes aux actions de solidarité de l'Union européenne; // - nombre d'actions de solidarités

- contribution à la réussite de l'intervention

- en contribuant à la coopération entre les services civils et volontaires impliquant des jeunes au niveau national. // - niveau d'intensité de la coopération

3. Favoriser la compréhension mutuelle des peuples à travers les jeunes //

- en développant entre les jeunes de l'Union européenne et les jeunes des pays voisins, des échanges et le dialogue interculturel; // A propos des jeunes ayant participé au programme:

- attitudes modifiées concernant les jeunes d'autres cultures

- en contribuant à développer dans ces pays, la qualité des structures en appui aux jeunes et du travail des animateurs socio-éducatifs. // - Niveau de qualité des structures (ONG, coordinateurs,...) travaillant dans le programme

- en développant avec les autres pays des coopérations thématiques impliquant les jeunes et les animateurs sociaux-éducatifs. // - niveau d'intensité de la coopération

- niveau d'effet multiplicateur

4. Contribuer au développement de systèmes de qualité en soutien aux activités des jeunes et de la capacité des organisations de la société civile dans le domaine de la jeunesse //

- en contribuant à la mise en réseau des organisations; //

- nombre de nouveaux réseaux

- équilibre entre les différents types de réseaux

- nombre de réseaux croisés entre différents types

- taux de pérennisation des réseaux

- en développant la formation et la coopération des animateurs socio-éducatifs; // - effet multiplicateur de la formation

- opportunité de la formation

- en stimulant l'innovation en matière d'activités en faveur des jeunes; // - niveau d'utilisation effective des résultats et diffusion de ceux-ci

- en contribuant à l'amélioration de l'information des jeunes; // - niveau d'information des jeunes sur les questions européennes

- nombre de projets d'information qui incluent les jeunes

- en oeuvrant à la reconnaissance de l'éducation non formelle des jeunes; // - introduction dans EUROPASS et CV européen des acquis émanant du programme

5. Favoriser la coopération européenne en matière de politiques de jeunesse //

- en encourageant l'échange de bonnes pratiques et la coopération entre administrations et responsables politiques; // - niveau d'intensité de la coopération

- nombre de bonnes pratiques répertoriées

- en encourageant le dialogue structuré entre les responsables politiques et les jeunes; // - qualité du dialogue (pertinence par rapport à l'agenda politique)

- régularité des rencontres

- en améliorant la connaissance du domaine de la jeunesse; // - niveau d'intensité de la mise en réseau

- niveau d'homogénéité (EUR25) des connaissances sur les thèmes essentiels

5.2.4 Mesures concrètes à prendre pour la mise en oeuvre de l'action

Actions // Indicateurs

ACTION 1 - Jeunesse pour l'Europe //

1.1 Echanges de jeunes // - nombre de projets d'échanges

- nombre de jeunes participant aux échanges

- destination des échanges

- domaines concernés par les échanges

1.2 Soutien aux initiatives des jeunes // - nombre de projets

- nombre de jeunes participant aux initiatives

- âge des initiateurs de projets

- domaines concernés par les initiatives

1.3 Projets de démocratie participative // - à définir en fonction de l'expérience des projets pilotes en cours

ACTION 2 - Service volontaire Européen //

2.1 Service volontaire européen individuel // - nombre de volontaires par âge/sexe/formation

- destination des volontaires

- domaines concernés par le volontariat

- durée du volontariat

2.2 Service volontaire européen d'intervention // Idem 2.1

2.3 Coopération entre services civils ou volontaires // - nombre d'activités réalisées dans le cadre de la coopération

ACTION 3 - Jeunesse pour le monde //

3.1 Coopération avec les pays voisins de l'Union élargie // - utiliser les indicateurs pertinents des autres mesures

3.2 Coopération avec les autres pays // - utiliser les indicateurs pertinents des autres mesures

ACTION 4 - Animateurs socio-éducatifs et systèmes d'appui //

4.1 Soutien aux organismes actifs au niveau européen dans le domaine de la jeunesse // - nombre d'ONG soutenues

- nombre d'activités européennes gérées à travers ce soutien

4.2 Soutien au Forum Européen de la Jeunesse // - données qualitatives sur les activités (enquête)

4.3 Formation et mise en réseau des animateurs socio-éducatifs // - nombre de formations

- nombre de mises en réseau

- nombre d'animateurs socio-educatifs participants

4.4 Projets pour stimuler l'innovation et la qualité // - nombre de projets

4.5 Actions d'information à destination des jeunes et des animateurs socio-éducatifs // - nombre d'actions réalisées

- nombre de relais EURODESK

- nombre d'accès, rubriques, links dans le portail européen

4.6 Partenariats // - nombre de partenariats

- effet multiplicateur

4.7 Soutien aux structures du programme // - donnée qualitative sur les activités (enquête)

4.8 Valorisation // - nombre d'action de valorisation

ACTION 5 - Soutien à la coopération politique //

5.1 Rencontres des jeunes, des responsables de politiques de la jeunesse // - nombre de rencontres réalisées

5.2 Soutien aux activités de recherche // - nombre de projets de recherche réalisés en relation avec la Méthode ouverte de coordination

- nombre de mise en réseau de chercheurs

- nombre de chercheurs participants

5.3 Coopération avec des Organisations internationales // - nombre d'activités réalisées dans le cadre de la coopération avec le Conseil de l'Europe

- nombre d'activités réalisées dans le cadre de la coopération avec d'autre organisations internationales

Les modalités d'intervention budgétaire sont les subventions sous forme de forfaits, coûts réels, marché, transferts de fonds aux structures nationales, subventions de fonctionnement aux structures et ONG, accords et partenariats.

5.3 Modalités de mise en oeuvre

Pour la gestion de ce programme, la Commission envisage de recourir à deux formes d'externalisation, en délégant la gestion de certains volets du programme, conformément à l'article 54 du Règlement financier, soit à des agences nationales, soit à une agence exécutive. Une partie des actions restera toutefois gérée dans les services de la Commission.

5.3.1. Gestion centralisée indirecte par recours à des agences nationales

Le recours à des agences nationales se justifie tout d'abord par le volume des interventions que soutiendra le programme, notamment en ce qui concerne les volets liés à la mobilité: la Commission ne dispose pas des ressources lui permettant de gérer ces actions au sein de ses services. Les très grands nombres de bénéficiaires concernés ont, de fait, imposé le recours à de telles agences dès l'adoption des premiers programmes dans le domaine de la jeunesse, selon un modèle qui s'est progressivement consolidé et est à présent pleinement reconnu par le Règlement financier.

Le recours à des agences nationales découle également de considérations plus qualitatives: ces agences présentent l'avantage de connaître le contexte national et les besoins prioritaires à ce niveau; elles sont à même de créer un environnement de plus grande convivialité avec les bénéficiaires finals; elles peuvent offrir les garanties adéquates dans le cadre d'un contrôle renforcé (incluant une définition précise des responsabilités respectives de la Commission et des autorités nationales en la matière). Par ailleurs, les agences nationales sont souvent mieux armées qu'une institution au niveau central européen pour assurer un suivi effectif des activités soutenues par le programme, compte tenu de leur proximité avec les bénéficiaires finals et de leur meilleure connaissance du contexte local. Elles constituent également un relais d'information efficace, au niveau national, sur le programme communautaire.

La Commission considère qu'il convient de décentraliser les actions lorsque l'une ou plusieurs parmi les conditions suivantes s'appliquent:

* Il est permis de croire qu'une méthode rationnelle de distribution des ressources budgétaires entre les Etats membres peut être identifiée qui correspondra au taux de fréquence de l'activité dans les Etats membres;

* Les actions sont en tant que telles de petite envergure ou s'adressent à des particuliers, de sorte que toute la panoplie des candidatures et sélections n'est pas garantie au niveau Européen;

* Les actions répondent à des besoins spécifiques des Etats membres et devraient dès lors correspondre aux priorités établies dans ces Etats membres pour qu'elles aient un impact approprié sur la pratique et les politiques nationales.

Sur cette base, les principaux volets du programme concernés par cette approche sont une grande majorité des projets des actions 1, 2, 3, et 4 du programme.

Le recours à ce mode de gestion est sans préjudice de la visibilité de l'action communautaire; les conventions passées avec les agences nationales précisent notamment les obligations de ces dernières quant à la mention du soutien de l'Union en faveur des actions gérées par leur intermédiaire. Ces conventions fixent également les exigences en matière de non-discrimination dans l'octroi des soutiens communautaires ainsi que les exigences de nature à éviter les conflits d'intérêts. Conformément à la communication de la Commission au Parlement européen et au Conseil relative à la gestion des programmes communautaires par réseaux d'agences nationales [22], ces conventions s'inscriront dans le cadre d'une décision de la Commission adoptant les dispositions quant aux responsabilités de la Commission et des pays participants en ce qui concerne ces agences nationales dans le cadre des orientations générales de mise en oeuvre du programme.

[22] COM(2001)648 final du 13.11.2001.

L'article 8 du projet de décision reprend les critères qu'il est proposé de retenir pour la désignation des agences nationales par les autorités des pays participant au programme.

5.3.2. Gestion centralisée indirecte par recours à une agence exécutive

Pour les projets à traiter au niveau européen comme les projets et le soutien aux ONG européennes de jeunesse (actions 1, 2 et 4), certains projets avec les pays partenaires du programme qui ne disposent pas de structures de gestion appropriées (action 3), ou certains projets qui ont vocation à être décentralisés après une période probatoire de gestion centralisée, typiquement lorsqu'il s'agit de nouvelles actions mise en oeuvre par le programme, la Commission envisage de recourir à la délégation à une agence exécutive.

Une telle agence est envisagée dans le cadre de la gestion de la génération actuelle des programmes dans le domaine de l'éducation et de la culture (le plus souvent en remplacement de Bureaux d'assistance technique maintenus jusqu'alors de manière transitoire); il est proposé de prolonger cette agence, de façon à lui déléguer également des tâches de gestion relatives à la génération 2007-2013 des programmes, dont le programme Jeunesse.

Les ressources internes de la Commission sont insuffisantes pour couvrir les besoins liés à la gestion des volets du programme qui doivent être gérés centralement; de là le recours successif, pour les programmes antérieurs, à des BAT puis à une agence exécutive. Par ailleurs, une généralisation du recours aux agences nationales, au-delà de ce qui est déjà prévu, n'est pas envisageable; il reviendrait à déléguer à ces agences la gestion de volets qui ne répondraient pas aux critères repris ci-dessus.

Le recours à une agence exécutive constitue aussi un gage de bonne gestion des volets gérés centralement, à travers une utilisation optimale des ressources; cette approche repose sur la vision d'une administration recentrée sur ses activités et fonctions prioritaires, la mise en oeuvre technique des programmes étant effectuée par une entité spécialisée disposant des ressources nécessaires.

Pour des raisons d'homogénéité de traitement et de procédures à travers les divers programmes du domaine de l'éducation et de la culture, ainsi que d'économie, il est proposé qu'une unique agence exécutive assiste la Commission dans la gestion de l'ensemble des programmes du domaine. Une étude coûts/bénéfice menée à l'occasion de la création de l'agence pour les programmes de la génération actuelle conclut au caractère économique de cette approche.

5.3.3. Gestion directe dans les services de la Commission

Les volets gérés centralement ne présentent pas tous le même enjeu stratégique. Certains sont plus sensibles que d'autres (nature expérimentale, proximité avec des questions politiques d'actualité, bénéficiaires concernés...); il convient de réserver à la Commission la gestion directe de ces projets en nombre limité. Cet élément a été pris en compte pour partager entre la Commission et l'agence exécutive les volets à gérer depuis Bruxelles. Que certains volets continuent d'être gérés par la Commission contribuera à conserver un niveau approprié de savoir-faire en matière de gestion, gage également de la qualité du contrôle sur l'agence exécutive et les agences nationales.

D'autre part, la gestion des volets du programme confiés à des agences nationales, requiert d'importantes ressources au niveau centralisé (fixation des orientations de travail des agences nationales, conformément aux priorités décidées par la Commission; gestion des relations contractuelles Commission/agence nationale; suivi et contrôle de la gestion par ces agences nationales...). Toutefois, il ne paraît pas souhaitable de confier ces tâches à l'agence exécutive, c-à-d d'externaliser le suivi d'une autre externalisation. L'option retenue consiste donc à considérer qu'un volet de programme, si sa gestion est externalisée, implique soit un réseau d'agences nationales, soit l'agence exécutive, de manière exclusive. De même, l'exploitation, au niveau centralisé, des actions gérées par les agences nationales, sera assumée par la Commission et non par l'agence exécutive.

Pour le nouveau programme « jeunesse » une telle gestion centralisée directe se fera typiquement pour une partie de l'action 4 (soutien aux structures du programme, valorisation, partenariats) et pour l'action 5 (soutien à la coopération politique).

La gestion du programme sera ainsi caractérisée par la coexistence de trois modes: gestion par une agence exécutive; par des agences nationales; gestion directe par les services.

Le mode de gestion à retenir pour un volet donné répond aux caractéristiques propres de ce volet, dans le respect des orientations générales en matière d'externalisation et en veillant à éviter tout empiètement sur les deux autres modes, pour que la coexistence de trois modes de gestion ne crée pas de confusion. Pour autant, il est prévu, lorsque c'est opportun, que des procédures et outils communs aux trois modes de gestion s'appliquent. Par ailleurs, la Commission reste garante de la consolidation des données relatives à la gestion des programmes, quels que soient les modes de gestion utilisés.

6. INCIDENCE FINANCIÈRE

6.1 Incidence financière totale sur la partie B (pour toute la période de programmation)

6.1.1 Intervention financière

Crédits d'engagement en millions d'euros (à la 3e décimale)

>TABELPOSITION>

6.1.2 Assistance technique et administrative (ATA), dépenses d'appui (DDA) et dépenses TI

(crédits d'engagement)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Ces dépenses incluent la contribution du programme aux frais de fonctionnement de l'agence exécutive Education et culture, notamment les frais de personnel qui seront exposés par cette agence au titre de ce programme. Ces dépenses de personnel correspondent à une estimation de 31 personnes (personnel statutaire de l'agence et agents contractuels).

6.2 Calcul des coûts par mesure envisagée en partie B (pour toute la période de programmation) [23]

[23] Pour plus d'informations, voir la note explicative séparée.

Crédits d'engagement en millions d'euros (à la 3ème décimale)

>TABELPOSITION>

7. INCIDENCE SUR LES EFFECTIFS ET LES DÉPENSES DE FONCTIONNEMENT

Le contenu et la portée géographique du nouveau programme conduisent à un accroissement modéré des ressources humaines de 5 personnes. En ce qui concerne le contenu, le programme présente un nombre de nouveaux volets qui devront faire l'objet d'un suivi. En outre le développement de certaines mesures en termes quantitatif et qualitatif, tel que le service volontaire européen induit un suivi plus important. Le programme a également une portée géographique plus large, notamment avec l'ouverture à la CEI.

Les besoins en ressources humaines et administratives seront couverts à l'intérieur de la dotation allouée à la Direction générale gestionnaire dans le cadre de la procédure d'allocation annuelle. L'allocation de postes dépendra d'une part de l'organisation interne de la prochaine Commission et d'autre part d'une éventuelle réallocation de postes entre services suite aux nouvelles perspectives financières.

7.1 Incidence sur les ressources humaines

>TABELPOSITION>

7.2 Incidence financière globale des ressources humaines

>TABELPOSITION>

Les montants correspondent aux dépenses totales pour 12 mois.

7.3 Autres dépenses de fonctionnement découlant de l'action

>TABELPOSITION>

Les montants correspondent aux dépenses totales de l'action pour 12 mois.

(1) Préciser le type de comité ainsi que le groupe auquel il appartient.

I. Total annuel (7.2 + 7.3) // 4.220.600 EUR

II. Durée de l'action // 7

III. Coût total de l'action (I x II) // 29.544.200 EUR

8. SUIVI ET ÉVALUATION

8.1 Système de suivi

L'évaluation ex-ante propose des indicateurs visant à apprécier l'impact du programme via un suivi des résultats tangibles obtenus. Ils sont indicatifs et non exhaustifs. Ils feront l'objet d'études plus approfondies quant aux cibles visées et aux méthodes de mesures, d'ici la mise en oeuvre effective du programme.

Un système de suivi sera mis en place notamment par les Agences Nationales afin d'assurer la collecte régulière de ces indicateurs. Ce système devra être validé par les pays participant au programme pour être appliqué de façon homogène. Les contrats avec les Agences Nationales prévoiront explicitement une obligation de "reporting".

8.2 Modalités et périodicité de l'évaluation prévue

La base légale du programme prévoit le dispositif suivant :

1. La Commission assure un suivi régulier du présent programme. Le suivi comprend les rapports énumérés au paragraphe 3, ainsi que des activités spécifiques.

2. La Commission assure l'évaluation régulière, indépendante et externe du programme.

3. Les pays participant au programme transmettent à la Commission, au plus tard le 30 juin 2010 un rapport de mise en oeuvre du programme, et au plus tard le 30 juin 2015 un rapport sur l'impact du programme.

4. La Commission présente au Parlement européen, au Conseil, au Comité économique et social européen et au Comité des régions:

a) un rapport intermédiaire d'évaluation sur les résultats obtenus et sur les aspects qualitatifs et quantitatifs de la mise en oeuvre du présent programme au plus tard le 31 mars 2011;

b) une Communication sur la continuation du présent programme au plus tard le 31 décembre 2011;

c) un rapport d'évaluation ex post au plus tard le 31 mars 2016.

9. MESURES ANTI-FRAUDE

Pour les projets sélectionnés conformément à la procédure décrite à l'article 11 paragraphe 2 de la présente décision, un système d'audit par échantillonnage est mis en place.

Le bénéficiaire d'une subvention garde à la disposition de la Commission tous les justificatifs des dépenses effectuées pendant une période de cinq ans à compter du dernier paiement. Le bénéficiaire d'une subvention veille à ce que, le cas échéant, les justificatifs qui seraient conservés par ses partenaires ou ses membres soient mis à la disposition de la Commission.

La Commission, soit directement par l'intermédiaire de ses agents soit par l'intermédiaire de tout autre organisme externe qualifié de son choix, a le droit d'effectuer un audit sur l'utilisation qui est faite de la subvention. Ces audits peuvent se faire pendant toute la durée du contrat ainsi que pendant une période de cinq ans à compter de la date de paiement du solde de la subvention. Le cas échéant, les résultats de ces audits pourront conduire à des décisions de recouvrement de la part de la Commission.

Le personnel de la Commission ainsi que les personnes extérieures mandatées par la Commission ont un accès approprié, en particulier aux bureaux du bénéficiaire, ainsi qu'à toutes les informations nécessaires, y compris sous format électronique, pour mener à bien ces audits.

La Cour des Comptes ainsi que l'Office européen de Lutte antifraude (OLAF) disposent des mêmes droits, notamment le droit d'accès, que la Commission.

Les décisions de la Commission prises en application de l'article 10, les conventions avec les Agences nationales, les accords avec les pays tiers participants, ainsi que les conventions et contrats qui en découlent prévoient notamment un suivi et un contrôle financier de la Commission (ou tout représentant autorisé par elle), dont l'OLAF, et des audits de la Cour des Comptes, le cas échéant sur place. Ces contrôles peuvent être effectués auprès des Agences nationales, ainsi qu'au besoin auprès des bénéficiaires de subventions.

La Commission peut également procéder à des contrôles et vérifications sur place en conformité avec le règlement (Euratom, CE) No 2185/96 du Conseil.