Forslag til Rådets beslutning om Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 {SEC(2004) 161} /* KOM/2004/0102 endelig udg. - CNS 2004/0032 */
Forslag til RÅDETS BESLUTNING om Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 {SEC(2004) 161} (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE ANDEN FASE AF FLYGTNINGEFONDEN - EN STØRRE OG MERE STRATEGISK FINANSIEL INDSATS I FORBINDELSE MED FÆLLES EUROPÆISKE ASYLREGLER Rådets beslutning af 28. september 2000 [1] om oprettelse af en europæisk flygtningefond var en af de første foranstaltninger i forbindelse med asylpolitikken, der blev vedtaget på grundlag af Amsterdam-traktaten. Efter ønske fra Europa-Parlamentet og på forslag af Kommissionen blev Flygtningefonden oprettet; den har gjort det muligt at skabe grundlaget for en fælles EU-indsats i forbindelse med modtagelse af asylansøgere og personer, der har brug for international beskyttelse i forbindelse med en overordnet strategi og at opnå endelig enighed om direktivet om midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer. Da første fase af den retlige harmonisering med henblik på at udforme fælles europæiske asylregler er ved at være afsluttet, skal Kommissionen fremsætte et nyt forslag til beslutning, således at Rådet kan tage beslutningen af september 2000 op til fornyet revision senest den 31. december 2004 som fastsat i samme beslutning. [1] Beslutning 2000/596/EF af 28.9.2000, EFT L 252 af 6.10.2000. Ved udarbejdelsen af forslaget er der blevet foretaget en integreret evaluering og en omfattende høring af de berørte aktører: midtvejsevaluering af første fase af Flygtningefonden, der blev afsluttet i november 2003, revisionskonference med stor deltagelse den 30.-31. oktober 2003 og en tilbundsgående undersøgelse af virkningerne (særskilt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene) [2]. [2] SEK(2004) 161 AF 12.2.2004. 1. RESULTATERNE AF FØRSTE FASE AF FLYGTNINGEFONDEN OG DE BEHOV, DER ER INDKREDSET TIL ANDEN FASE RESULTATERNE AF FØRSTE FASE AF FLYGTNINGEFONDEN Flygtningefonden har generelt set opfyldt sin rolle i 2000 som et solidaritetsskabende instrument. Fordeling Budgetmyndigheden har i 2002 og 2003 øget størrelsen af de beløb, der oprindeligt var planlagt til Flygtningefonden. Med hensyn til beregningen af de årlige bevillinger til medlemsstaterne har beregningsmetoderne i artikel 10 i Rådets beslutning gjort det muligt at sikre en udvikling i fordelingen af midlerne mellem medlemsstaterne efter udviklingen i antallet af asylansøgninger og personer, der får flygtningestatus eller en anden form for international beskyttelse. De faste beløb, jf. artikel 10, stk. 1, har haft en positiv korrigerende virkning ved at genskabe balancen i fordelingen af midlerne på en måde, der er sammenlignelig (men forvaltningsmæssigt enklere) med kriterier såsom hvert enkelt lands relative byrde (bl.a. i lyset af antallet af asylansøgninger i forhold til BNP pr. indbygger). Efter at medlemsstaterne havde haft visse problemer med gennemførelsen af programmet i begyndelsen som følge af navnlig den sene vedtagelse af Rådets beslutning i september 2000, kom der i 2002 fuld gang i gennemførelsen af programmet og projekterne. Hovedmodtagerne af støtte fra Flygtningefonden er Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Nederlandene (ca. 64 % af den samlede støtte). Derefter kommer Sverige, Østrig, Italien og Belgien (ca. 25,5 % af den samlede støtte) Endelig deles Irland, Spanien, Finland, Grækenland, Luxembourg og Portugal om de sidste 10,5 %. Virkningerne af de nationale asylsystemer Ved medlemsstaternes gennemførelse af første fase af Flygtningefonden blev der anvendt tre store nationale strategier. En gruppe (f.eks. Italien, Spanien, Portugal og Grækenland) havde begrænset erfaring med at modtage og integrere flygtninge og med frivillig repatriering inden oprettelsen af Flygtningefonden. De har hovedsagelig koncentreret deres indsats om udviklingen af modtagelsesfaciliteter. Det er navnlig bemærkelsesværdigt i Italiens tilfælde, hvor der takket været Flygtningefonden er blevet udformet et reelt nationalt program. En anden gruppe medlemsstater med større erfaring med en strukturel asylpolitik (f.eks. Nederlandene, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Sverige og Finland) valgte generelt at udvikle integrations- og repatrieringsprojekter. En tredje gruppe medlemsstater (f.eks. Frankrig og Luxembourg) har i højere grad anvendt midlerne fra Flygtningefonden som et supplement til budgettet til støtte for allerede eksisterende aktiviteter. Der findes også andre varianter generelt afhængig af situationen med hensyn til modtagelsesfaciliteter og kvaliteten af disse. Visse medlemsstater (Østrig, Spanien, Tyskland, Grækenland og Det Forenede Kongerige) anvender således i højere grad midlerne fra Flygtningefonden til foranstaltninger, der er rettet mod enkeltpersoner, mens andre (Belgien, Frankrig, Luxembourg og Irland) tillægger systemer og strukturer større vægt. Foranstaltninger og støttemodtagere For så vidt angår modtagelse og adgang til procedurer (51 % af de nationale aktiviteter under Flygtningefonden mellem 2000 og 2002) vedrørte de foranstaltninger, der blev samfinansieret af Flygtningefonden, hovedsagelig indlogering og dækning af de basale behov, uddannelse af personale, der arbejder med asylansøgere, bistand til traumatiserede personer, rådgivning til asylansøgere og forbedring af net og samarbejde mellem de offentlige myndigheder, statslige og ikke-statslige organisationer. På integrationsområdet (28 % af de nationale aktiviteter under Flygtningefonden mellem 2000 og 2002) gik støtten fra Flygtningefonden til sproguddannelse, indslusning på arbejdsmarkedet, rådgivning vedrørende boligforhold, uddannelse, tolkning og adgang til social bistand, udvikling af partnerskaber mellem de offentlige myndigheder, fællesskabsorganisationer, arbejdsgivere, boligselskaber og kampagner i offentligheden om spørgsmål vedrørende flygtninge. Med hensyn til repatriering (21 % af de nationale aktiviteter under Flygtningefonden mellem 2000 og 2002) gik støtten fra Flygtningefonden hovedsagelig til udvikling af materiel bistand i forbindelse med repatriering, oprettelse af net mellem organisationer i Europa og/eller oprindelseslandene, rådgivning, erhvervsuddannelse med henblik på mulighederne for at blive indsluset på arbejdsmarkedet samt jobsøgning i oprindelseslandene og udformning af informationsstrategier om situationen i oprindelseslandene. Der er sket en markant stigning i antallet af repatrieringsprojekter, fra 15 % i 2000 til 24,45 % i 2002. Det har dog vist sig svært at gennemføre dem. Det vurderes, at 250 000-350 000 personer (asylansøgere eller personer, der har fået international beskyttelse i EU) direkte eller indirekte har nydt godt af de foranstaltninger, der blev samfinansieret af Flygtningefonden i tidsrummet 2000-2002. Beløbene til fællesskabsforanstaltninger (5% af bevillingerne fra Flygtningefonden) har gjort det muligt i tidsrummet 2000-2002 at gennemføre en række analyse- og evalueringsaktiviteter (53 %), oplysningsaktiviteter (24 %) og kapacitetsforøgelse (23 %). Der er hidtil ikke blevet truffet nødforanstaltninger, da der ikke er opstået en situation, der har gjort det nødvendigt at vedtage bestemmelser om midlertidig beskyttelse på fællesskabsplan. BEHOV, DER ER INDKREDSET MED HENBLIK PÅ ANDEN FASE En forøgelse af den europæiske politiske dimension, merværdi og additionalitet Ved oprettelsen af Flygtningefonden rådede EU endnu ikke over et sammenhængende sæt retsforskrifter på asylområdet. Det er nu ikke længere tilfældet. Det har imidlertid vist sig, at gennemførelsen af national samfinansiering kun levner begrænset plads til visionen om konvergens på EU-plan for så vidt angår flygtningepolitikken. De væsentligste behov er blevet indkredset, nemlig at der tages hensyn til virkningerne af omsætningen i national ret og gennemførelsen af fællesskabsretten på asylområdet samt de politiske retningslinjer på fællesskabsplan, at der foretages en sammenligning af praksis såvel på forvaltningsplan som i forbindelse med samfinansierede projekter, at god praksis indkredses, og at der skabes større mulighed for tværnationale foranstaltninger. Det er imidlertid vigtigt, at den enkelte medlemsstat fortsat har mulighed for at foretage sine valg, således at foranstaltningerne svarer til de særlige behov i dens asylsystem som følge af strukturelle forskelle og forskelle i erfaringerne med at modtage flygtninge i de enkelte medlemsstater. I den forbindelse blev behovet for i højere grad at involvere alle aktører i forbindelse med asylpolitikken i de enkelte medlemsstater ved udformningen af nationale strategier for gennemførelsen af Flygtningefonden i særlig grad understreget ved de forberedende høringer for derved at øge virkningerne af Flygtningefonden og stimulere partnerne. Additionalitetsprincippet og princippet om merværdi i forbindelse med anvendelsen af fællesskabsmidler skal styrkes i tilknytning til udviklingen af en fælles asylpolitik. Det er ikke meningen, at midlerne fra Flygtningefonden skal erstatte de nationale midler, der normalt afsættes til nationale foranstaltninger i forbindelse med modtagelse og integration af flygtninge og frivillig repatriering, men at yde bistand til medlemsstaterne i udviklingen af kapaciteten på området og af organer, der skal gennemføre og støtte asylpolitikken, idet der navnlig ydes bistand til foranstaltninger, der skal ledsage gennemførelsen af fælles standarder på grundlag af fællesskabsretten på asylområdet samt nyskabende projekter. Andre finansielle instrumenter på indvandringsområdet Siden 2003 har EU fået flere nye instrumenter, navnlig for at øge solidariteten i forbindelse med forvaltningen af flygtningestrømme. Der er i 2003 blevet oprettet en budgetpost vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i 2004-2005 for at undersøge problemet med integrationen af indvandrere (eksklusive flygtninge) i EU. Der er i 2003 afsat 4 mio. EUR til denne post og mindst 5 mio. i 2004. Solidariteten i forbindelse med forvaltningen af de ydre grænser er kommet til udtryk gennem oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved De Ydre Grænser [3]. Kommissionen har desuden fremsat forslag om finansiel støtte på i alt 30 mio. EUR til forberedende foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af repatrieringen i 2005 og 2006; midlerne skal først og fremmest anvendes på tilfælde, der i fællesskab er indkredset, og som omfatter såvel frivillig som ufrivillig repatriering, herunder omkostningerne herved. Rådets og Europa-Parlamentets forordning om samarbejde med og teknisk bistand til tredjeland på migrations- og asylområdet forventes vedtaget i begyndelsen af 2004. Der er afsat 250 mio. EUR hertil i tidsrummet 2004-2008. Equal-programmet under Den Europæiske Socialfond, der dækker en del af spørgsmålet om indslusning på arbejdsmarkedet af asylansøgere, udløber i 2007. For hele programmeringsperioden 2000-2006 er der afsat et budget til Equal på 125 mio. EUR vedrørende emnet "asylansøgere". Det er derfor vigtigt at tage hensyn til, at der skabes den nødvendige sammenhæng og komplementaritet mellem disse instrumenter. Det er også indlysende, at overgangen til anden periode af den flerårige programmering i anden fase af Flygtningefonden, således som det foreslås nedenfor, skal ske under hensyn til virkningerne af disse instrumenter og den eventuelle opfølgning heraf. [3] KOM(2003) 687 af 11.11.2003. Udvidelsen Selv om tiltrædelseslandene for første gang er omfattet af første fase af Flygtningefonden i 2004, vil de reelt først blive introduceret for forvaltningen af og målene for Flygtningefonden fra 2005. Under høringerne forud for dette forslag blev det navnlig understreget, at der er behov for at lade gennemførelsen af Flygtningefonden i disse nye medlemsstater ledsage af en række klare retningslinjer. Det er desuden sandsynligt, at antallet af asylansøgere og flygtninge, som disse lande direkte vil få ansvaret for, gradvis vil stige. Herudover skal der fremover i særlig grad tages fat på spørgsmålet om integration og frivillig repatriering i disse lande. Forvaltningsbestemmelser Første fase af Flygtningefonden var baseret på et system med delt forvaltning med medlemsstaterne. I forbindelse med gennemførelsen af dette system blev følgende behov indkredset: - større vægt på omkostningseffektiviteten (på grund af bl.a. betydningen for målgruppen og støttemodtagerne af at få adgang til oplysninger og forvaltningsprocedurer på deres modersmål); - Kommissionen skal spille en større rolle i forbindelse med den strategiske og operationelle iværksættelse af Flygtningefonden; - løsningen af de problemer, mange medlemsstater har givet udtryk for under første fase af Flygtningefonden vedrørende forvaltningen, navnlig i forbindelse med kompleksiteten af og de omfattende udgifter til forvaltning og problemerne med reglerne for udbetaling af fællesskabsmidler til de nationale forvaltninger, der inden for rammerne af de nationale budgetter, ikke råder over midler, der gør det muligt for dem at give modtagerne af støtte til projekter et forskud på fællesskabsstøtten. 2. DE VÆSENTLIGSTE KARAKTERISTIKA VED ANDEN FASE Tættere tilknytning til den retlige harmonisering og EU's asylpolitik På et tidspunkt, hvor mindst seks afledte retsakter om fælles standarder for asylpolitikken skal træde i kraft i alle medlemsstater, er det nødvendigt, at medlemsstaterne anvender Flygtningefonden som en reel ledsageforanstaltning, idet det er uundgåeligt, at der sker en række strukturelle ændringer som følge af modtagelsen af de grupper, der er omfattet af Flygtningefonden og gennemførelsen af ny lovgivning. Det vil være nødvendigt med reelle planer for gennemførelsen på nationalt plan. Der er desuden opstået nye behov for en europæisk indsats i forbindelse med forvaltningen af asylsystemerne f.eks. som følge af den organiserede indrejse i EU af personer, der har brug for international beskyttelse (inden for rammerne af genbosættelsesordninger). Endelig vil behovet for komplementaritet og kohærens stige med anden fase af den retlige harmonisering som defineret i Tammerfors og i udkastet til en forfatningstraktat. Kommissionen finder det derfor nødvendigt at forlænge Flygtningefondens levetid ved at iværksætte anden fase, der er mere strategisk, og hvor der i højere grad tages hensyn til fællesskabsretten og virkningerne heraf. Denne anden fase kommer til at vare seks år med en flerårig programmering i to perioder af tre år. Denne opsplitning gør det muligt dels at tage hensyn til virkningen af de nye finansielle overslag i 2007, dels at undersøge følgerne af Flygtningefonden for udviklingen af andre finansielle instrumenter på indvandringsområdet. Det foreslås, at målgrupperne er de samme som i første fase af Flygtningefonden med tilføjelse af personer, der får indrejsetilladelse i EU, fordi de har brug for international beskyttelse i forbindelse med genbosættelsesforanstaltninger. Selv om denne gruppe formelt ikke er udelukket fra Flygtningefonden, var den dog ikke nævnt, hvilket skabte forvirring. Der er nu tale om et spørgsmål af europæisk interesse, hvilket understreges i Kommissionens meddelelse [4] og de seneste konklusioner fra formandskabet [5] og af udviklingen af operationelle programmer i flere medlemsstater. [4] KOM(2000) 755 af 22.11.2000, KOM(2003) 152 af 26.3.2003, KOM(2003) 315 af 3.6.2003. [5] Det Europæiske Råds møde i Thessalonikki den 19.-20.6.2003 og Rådets møde (retlige og indre anliggender) den 27.11.2003. Af hensyn til behovet for kohærens i forbindelse med asylpolitikken fastholdes de tre store typer foranstaltninger (modtagelse og asylprocedurer, integration og frivillig repatriering), men på grundlag af erfaringerne med første fase udspecificeres de yderligere. Kohærensen vil endda blive styrket, idet det bliver muligt at samfinansiere projekter, der omfatter to eller alle dimensioner i forbindelse med asyl. Dette påvirker ikke den senere vurdering af virkningerne og opfølgningen af de finansielle instrumenter, såsom pilotprojekter på integrationsområdet eller forberedende foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af repatrieringen, som vil finde sted efter afslutningen af deres respektive finansieringsperioder. 2007 er et helt perfekt år til en sådan vurdering (hvert af disse redskabers finansieringsperiode er udløbet, og der er fastlagt nye finansielle overslag). Fællesskabets indsats (op til 10 % af bevillingen til Flygtningefonden i stedet for de nuværende 5 %) vil blive styrket ved at koncentrere den om god praksis, flere tværnationale foranstaltninger, dialog og orientering om resultaterne af foranstaltningerne. Desuden fortsætter nødforanstaltningerne i forbindelse med anvendelsen af direktivet om midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer. Bedre forvaltning og en mere strategisk rolle til Kommissionen I lyset af dels de nuværende forskelle i asylsystemerne i medlemsstaterne, dels behovet for at støtte initiativer, der kan give resultater og påvirke situationen for disse personer i medlemsstaterne og systemerne for modtagelse, integration og frivillig repatriering, er det stadig berettiget i forbindelse med anden fase af Flygtningefonden på medlemsstatsplan at uddelegere visse forvaltningsopgaver, herunder gennemførelsen af budgettet. Den væsentlige forøgelse af midlerne til Flygtningefondens anden fase udgør endnu en grund til at uddelegere. En vurdering af resultaterne af første fase af Flygtningefonden, ønsket om, at Kommissionen kommer til at spille en større rolle, bl.a. i forbindelse med planlægningen og samling af oplysningerne, samt finansforordningens ikrafttræden (finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil), hvori de måder, hvorpå public service-opgaver kan uddelegeres til eksterne institutioner eller organer, fastlægges, har alt sammen bidraget til, at man i forbindelse med anden fase af Flygtningefonden har valgt et system med delt forvaltning med uddelegering af forvaltningsopgaver til medlemsstaterne via organer, der udpeges i hver enkelt medlemsstat (ansvarlige myndigheder). Uddelegeringen af forvaltningsopgaver, herunder finansielle forvaltningsopgaver, til de ansvarlige myndigheder vil blive ledsaget af en række foranstaltninger med henblik på at forenkle forvaltningsrammerne og sikre større kohærens og bedre interoperationalitet mellem forvaltningssystemerne og informationssystemerne. Kommissionen får til opgave at undersøge og godkende de flerårige programmeringer, der udgør medlemsstaternes reelle strategiske arbejdsplaner, og som udarbejdes efter bl.a. en national høring af de aktører, der er berørt af asylpolitikken, samt de årlige ansøgninger om samfinansiering. Den sikrer desuden medlemsstaterne flere fælles rådgivnings- og informationsredskaber vedrørende iværksættelsen af Flygtningefonden. 3. DE TILDELTE RESSOURCER OG KRITERIERNE FOR FORDELINGEN HERAF Kommissionen finder som angivet i sin meddelelse af 3. juni 2003 og i overensstemmelse med ånden i udkastet til forfatningstraktat fra konventet om EU's fremtid, at der bør stilles flere midler til rådighed til solidariteten på fællesskabsplan i forbindelse med asylpolitikken, samtidig med at de finansielle overslag respekteres. Det er derfor, den har planlagt to finansielle faser: den første fra 2005-2007, hvor størrelsen af de afsatte beløb samlet bliver sammenlignelig med beløbene til den nuværende fase, men dog lidt større, og anden fase fra 2008-2010, hvor størrelsen af de afsatte beløb stiger væsentligt i lyset af de nye finansielle overslag. Dette vil gøre Flygtningefonden til mere end en symbolsk foranstaltning og sætte den i stand til at frembringe væsentlige resultater og virkninger for ikke blot målgrupperne, men også asylsystemerne. Disse planer kombinerer forsvarlig forvaltning af fællesskabsbudgettet med behovet for en mere strategisk anvendelse af midlerne til den interne asylpolitik. Disse to faser gør det desuden muligt at tage hensyn til parallelle forandringer og fremskridt for så vidt angår både de afsatte beløb og indholdet af retlige baser og den generelle solidaritet for så vidt angår forvaltning af flygtningestrømme (solidaritet i forbindelse med forvaltningen af de ydre grænser, instrument for repatrieringspolitikken, foranstaltninger, der fremmer integrationen af tredjelandsstatsborgere, det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, programmer for teknisk og finansiel bistand til tredjelande på området asyl og migration). I lyset af målene for dette instrument og forskellene i medlemsstaternes situation finder Kommissionen, at fordelingskriterierne for første fase af Flygtningefonden ikke grundlæggende skal ændres. Det grundlæggende referencepunkt bør fortsat være antallet af asylansøgere og personer, der har brug for international beskyttelse, og som reelt modtages i medlemsstaterne. Også det korrigerende princip om bevilling af et fast beløb bør bibeholdes. Det foreslås at hæve dette beløb til 300.000 EUR, således at alle medlemsstater kan overholde deres forpligtelser til at forvalte Flygtningefonden og gå væk fra at lade dette beløb falde som planlagt i første fase af Flygtningefonden. En særlig støtte til de nye medlemsstater de tre første år af anden fase af Flygtningefonden vil få dette beløb til at stige til 500.000 EUR, således at de først og fremmest anvender det til de nødvendige strukturelle fornyelser. 4. VALG AF RETSGRUNDLAG Artikel 63, stk. 2, litra b), i traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab udgør grundlaget for denne beslutning, hvis umiddelbare mål er at støtte og fremme medlemsstaternes indsats for at modtage flygtninge og fordrevne personer og følgerne heraf. Hvis Det Forenede Kongerige og Irland ønsker at anvende beslutningen, skal de give meddelelse herom i henhold til artikel 3 i protokollen om deres stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne beslutning, og beslutningen finder derfor ikke anvendelse i Danmark. 5. SUBSIDIARITET OG PROPORTIONALITET Subsidiaritet Kravet om, at der skal være balance mellem de forskellige medlemsstaters indsats i forbindelse med etableringen af et fælleseuropæisk asylsystem, fordrer, at der gøres en finansiel indsats for på den ene side at lette presset på de medlemsstater, der er mest påvirket, og på den anden side at forbedre forholdene i de medlemsstater, hvor infrastrukturerne og tjenesterne på asylområdet er utilstrækkelige. Det forudsætter igen, at EU påtager sig en fordelingsrolle, som medlemsstaterne ikke kan klare enkeltvis. Proportionalitet Denne beslutning gør det muligt at yde finansiel bistand fra Flygtningefonden til foranstaltninger, der falder inden for hvert af fondens aktionsområder, alt imens valget af foranstaltninger overlades til medlemsstaterne, som også kan bestemme, hvordan de skal gennemføres inden for rammerne af de projekter, der udformes i samråd med Kommissionen. I lyset af den gradvise vedtagelse af fælles standarder for flygtningepolitikken, siden oprettelsen af Flygtningefonden i 2000, og den øgede betydning af solidaritet i forbindelse med forvaltningen af flygtninge er det strategiske aspekt af dette instrument som et redskab for fælles europæiske asylregler blevet forstærket (bl.a. via den flerårige programmering), og det er planlagt at øge de finansielle midler i forbindelse med den delte forvaltning. Det er desuden nødvendigt, at anvendelsen af fællesskabsbevillingerne er omfattet af præcise og ensartede regler, der fastsættes i en rådsbeslutning, der udgør det hensigtsmæssige instrument til gennemførelse af fællesskabsprogrammer. Bemærkninger til de enkelte artikler Artikel 1 I medfør af denne artikel oprettes Den Europæiske Flygtningefond for perioden januar 2005-december 2010, og formålet hermed beskrives generelt, nemlig at støtte medlemsstaternes indsats for at modtage flygtninge og fordrevne personer for at bidrage til en afbalancering af den indsats, de indvilger i at gøre i den forbindelse, ved i højere grad at knytte den til den igangværende retlige harmonisering, og til en europæisk asylpolitik. Artikel 2 I denne artikel understreges princippet om, at budgettet er etårigt og indgår i EU's finansielle overslag. Det fastsættes, at der skal afholdes et møde efter vedtagelsen af de nye finansielle overslag, og der gives om nødvendigt mulighed for at sikre sammenhængen mellem de årlige bevillinger. Artikel 3 Denne artikel indeholder en beskrivelse af de forskellige målgrupper, der kan blive berørt af de foranstaltninger, der er omhandlet i beslutningen. Artikel 4 I denne artikel nævnes de tre indsatsområder i de medlemsstater, hvor Den Europæiske Flygtningefonds støtte bidrager til at nå målet i artikel 1, og de indgår navnlig som en støtte til gennemførelsen af fællesskabsretten. Det fastsættes desuden, at der skal tages hensyn til et vist antal horisontale spørgsmål, og det understreges, at Flygtningefondens midler ikke skal erstatte de midler, medlemsstaterne skal afsætte til deres asylpolitik. Artikel 5 I denne artikel beskrives, hvilke foranstaltninger i medlemsstaterne vedrørende modtagelsesvilkår og asylprocedurer der er støtteberettigede. Artikel 6 I denne artikel beskrives de foranstaltninger i medlemsstaterne på integrationsområdet, der er støtteberettigede. Artikel 7 I denne artikel beskrives de foranstaltninger i medlemsstaterne vedrørende frivillig repatriering, der er støtteberettigede. Artikel 8 I denne artikel beskrives de foranstaltninger, som Kommissionen forvalter direkte, som kan udgøre op til 10 % af de årlige bevillinger. Sådanne foranstaltninger skal være af interesse for Fællesskabet som følge af deres nyskabende eller tværnationale dimension eller til støtte for lovgivningen og indkredsningen af god praksis på fællesskabsplan. Artikel 9 Denne artikel giver mulighed for via Den Europæiske Flygtningefond at finansiere nødforanstaltninger i tilfælde af behov for midlertidig beskyttelse, jf. direktiv 2001/55/EF (massetilstrømning af fordrevne personer). Nødforanstaltningerne ligger uden for gennemførelsen af de langsigtede foranstaltninger, som Flygtningefonden yder støtte til, men udgør et supplement hertil. De dækker personers væsentligste behov og medlemsstaternes umiddelbare behov. Artikel 10 I denne artikel fastlægges Kommissionens rolle i forbindelse med gennemførelsen af Rådets beslutning. Artikel 11 I denne artikel fastsættes Kommissionens og medlemsstaternes respektive og fælles ansvar for gennemførelsen og det nødvendige samarbejde inden for rammerne af såkaldt delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel 53, der er tilpasset de særlige forhold omkring Den Europæiske Flygtningefond. Der tages bl.a. hensyn til bestemmelserne i artikel 35 om retningslinjerne for gennemførelsen af finansforordningen vedrørende forudgående kontrol af forvaltningssystemerne og den kontrol, der skal etableres i medlemsstaterne. Artikel 12 I denne artikel fastsættes der bestemmelse om medlemsstaternes udpegelse af ansvarlige myndigheder, der skal gennemføre budgettet via delt forvaltning, det mindstekrav, disse myndigheder skal opfylde, den nødvendige nationale finansiering og de forskellige opgaver, de skal varetage. Artikel 13 I denne artikel fastsættes det, at Kommissionen vil blive bistået af et rådgivende udvalg. Valget af denne type udvalg er i overensstemmelse med kriterierne i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF) [6]. [6] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Artikel 14 I denne artikel fastsættes det, at gennemførelsen af foranstaltningerne i medlemsstaterne sker på grundlag af to store faser med flerårig programmering (2005-2007 og 2008-2010). Dette nye princip gør det muligt bl.a. at tage hensyn til behovet for en mere strategisk anvendelse af Flygtningefonden i forbindelse med asylpolitikken og at foretage en række væsentlige strukturelle ændringer i visse medlemsstater samt de ændringer, som vedtagelsen af nye finansielle overslag nødvendiggør. Kommissionen afstikker retningslinjerne og fastsætter vejledende finansielle bevillinger inden starten på hver programmeringsperiode. Forslagene til programmering godkendes af Kommissionen under hensyn til Flygtningefondens mål, en række betingelser og den tidsplan, der er fastsat i denne artikel. Artikel 15 I denne artikel fastsættes det, at der inden for de flerårige programmeringer skal godkendes årsprogrammer med henblik på at overholde princippet om, at budgettet er etårigt. Denne procedure bliver forenklet i forhold til proceduren i beslutningen om første fase af Flygtningefonden, for så vidt som årsprogrammerne indgår i en flerårig ramme. Artikel 16 I denne artikel angives grundlaget for fordelingen af de disponible midler mellem medlemsstaterne. Fordelingssystemet kombinerer en forholdsmæssig fordeling afhængig af antallet af personer fra målgruppen, der modtages, og et fast beløb af mere strukturel art. I beslutningen om første fase af Flygtningefonden blev det vedtaget, at dette beløb skulle falde, hvilket er fjernet i denne beslutning. De faste beløb til de nye medlemsstater er højere de tre første år af anden fase. Det har vist sig at være en vellykket måde at forene støtten til de medlemsstater, der modtager flest personer, forholdet mellem antal modtagne personer og BNP og målsætningen om strukturel fornyelse. Artikel 17 I denne artikel fastsættes betingelserne for anvendelsen af Flygtningefondens årlige samfinansiering til teknisk bistand og administrativ forvaltning i medlemsstaterne. Artikel 18 I denne artikel fastsættes de særlige betingelser for gennemførelsen af nødforanstaltninger i tilfælde af behov for midlertidig beskyttelse. Der må kun ydes støtte til disse foranstaltninger i den periode, hvor nødsituationen står på (højst seks måneder). Støtten må ikke overstige 80 % af omkostningerne ved en given foranstaltning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres behov og de foranstaltninger, de agter at gennemføre. Kommissionen fordeler de disponible midler mellem medlemsstaterne efter antallet af personer, der får midlertidig beskyttelse der. Artikel 19 I denne artikel fastsættes finansieringens struktur ved angivelse af dens form (tilskud, der ikke skal tilbagebetales) og princippet om, at det er forbudt at kumulere midlerne med anden støtte fra fællesskabsbudgettet (f.eks. Den Europæiske Socialfond, finansiel støtte til forvaltning af repatrieringen og samarbejdsprogrammer vedrørende teknisk og finansiel bistand med tredjelande i forbindelse med migration og asyl). Formålet med midlerne fra Flygtningefonden er at lette gennemførelsen af foranstaltninger i medlemsstaterne ved at mindske den byrde, de lægger på de offentlige finanser. Det er ikke meningen, at de skal erstatte medlemsstaternes indsats eller gøre det muligt for dem at frigøre sig fra deres forpligtelser. Derfor kan fonden ikke finansiere mere end 50 % af de samlede omkostninger ved en given foranstaltning. Denne procentdel kan dog øges med 10 % for særlige foranstaltninger og med 25 % i medlemsstater, der henhører under Samhørighedsfonden. Til forskel fra beslutningen om første fase giver denne artikel også mulighed for at dække projekter, der varer 1-3 år, forudsat at de fremskridt, der gøres, tages op til fornyet revision. Artikel 20 I denne artikel præciseres betingelserne for, at udgifter er støtteberettiget. Kommissionen vil i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13 vedtage særlige gennemførelses bestemmelser. Artikel 21 I denne artikel fastsættes betingelserne for Kommissionen budgetmæssige forpligtelser. Artikel 22 I denne artikel præciseres reglerne og betingelserne for betalinger til de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne. Artikel 23 I denne artikel præciseres reglerne for udgiftsanmeldelser og principperne for god økonomisk forvaltning, som de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne skal anvende. Der tages bl.a. hensyn til bestemmelserne i artikel 42, stk. 2, litra a), i gennemførelsesbestemmelserne for finansforordningen. Artikel 24 I denne artikel fastsættes bestemmelserne og betingelserne for kontrol og finansielle korrektioner i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne. Artikel 25 I denne artikel præciseres bestemmelserne og betingelserne for den kontrol og de finansielle korrektioner, Kommissionen foretager i overensstemmelse med finansforordningen og inden for rammerne af den delte forvaltning. Artikel 26 I denne artikel fastsættes de generelle principper for såvel medlemsstaternes som Kommissionens opfølgning og evaluering af Flygtningefonden. Artikel 27 I denne artikel præciseres betingelserne og tidsplanen for medlemsstaternes og Kommissionens aflæggelse af rapport, der er nødvendig for opfølgningen og evalueringen af Flygtningefonden. Artikel 28 I forventning om vedtagelsen af beslutningen om anden fase af Flygtningefonden i løbet af anden halvdel af 2004 indeholder denne artikel som en foreløbig foranstaltning tidsplanen for den første flerårige programmering 2005-2007. Der fastsættes eksplicit en sidste frist for udpegelsen af de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne. Artikel 29 I forventning om vedtagelsen af beslutningen om anden fase af Flygtningefonden i løbet af anden halvdel af 2004 indeholder denne artikel som en foreløbig foranstaltning tidsplanen for det første årsprogram for 2005. Det kræves udtrykkeligt, at medlemsstaterne sender en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der skal etableres (artikel 35, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen). Artikel 30 I denne artikel fastsættes det udtrykkeligt, at beslutningen tages op til revision ved udgangen af den seksårige periode. Artikel 31 Adressater 2004/0032 (CNS) Forslag til RÅDETS BESLUTNING om Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 2, litra b), under henvisning til forslag fra Kommissionen [7], [7] EFT C [...] af [...], s. [...] under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [8], [8] EFT C [...] af [...], s. [...] under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [9], [9] EFT C [...] af [...], s. [...] under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [10], og [10] EFT C [...] af [...], s. [...] ud fra følgende betragtninger: (1) Udformningen af en fælles politik på asylområdet, herunder fælles europæiske asylregler, udgør en integrerende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som, tvunget af omstændighederne, legitimt søger beskyttelse i Den Europæiske Union. (2) Gennemførelsen af en sådan politik bør bygge på solidaritet mellem medlemsstaterne og forudsætter, at der findes mekanismer, som kan bidrage til at fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf. Der blev derfor oprettet en europæisk flygtningefond for perioden 2000-2004. (3) I lyset af udviklingen i fællesskabsretten på asylområdet og under hensyntagen til erfaringerne med gennemførelsen af første fase er det hensigtsmæssigt at fortsætte i samme retning og videreføre Den Europæiske Flygtningefond for tidsrummet 2005-2010 for at fortsætte solidariteten mellem medlemsstaterne. (4) Det er nødvendigt at støtte den indsats, som medlemsstaterne gør for at sikre flygtninge og fordrevne personer en passende modtagelse, herunder adgang til retfærdige og effektive asylprocedurer, for at beskytte rettighederne for personer, der har behov for international beskyttelse, og forbedre asylsystemernes funktion. (5) Et af formålene med Genève-konventionen er at integrere personer, der nyder godt af international beskyttelse, i samfundet i det land, hvor de har ophold. Det er nødvendigt at sikre, at disse personer bliver omfattet af værdierne i EU's charter om grundlæggende rettigheder samt rettighederne og forpligtelserne ved at være EU-borger. Med henblik herpå er det hensigtsmæssigt at støtte medlemsstaternes indsats for at fremme deres sociale, økonomiske og kulturelle integration, idet dette bl.a. bidrager til at forbedre den økonomiske og sociale samhørighed; at bevare og styrke denne samhørighed er et af de grundlæggende formål med Fællesskabet, jf. traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 1, litra k). (6) Det er i både medlemsstaternes og de berørte personers interesse, at flygtninge og fordrevne personer, som har tilladelse til at opholde sig på en medlemsstats område, får mulighed for at forsørge sig selv ved at arbejde. (7) De foranstaltninger, hvortil der via strukturfondene ydes støtte, og andre fællesskabsforanstaltninger på uddannelsesområdet er ikke i sig selv tilstrækkelige til at fremme denne integration; det er derfor hensigtsmæssigt at støtte en række særlige foranstaltninger for at sikre, at flygtninge og fordrevne personer fuldt ud kan drage nytte af de etablerede programmer. (8) Der er behov for konkret støtte for at sikre, at flygtninge og fordrevne personer ud fra kendskab til forholdene kan beslutte at forlade en medlemsstats område og vende tilbage til deres hjemland, hvis de ønsker det. (9) Det er nødvendigt at afprøve innovative foranstaltninger eller foranstaltninger af fællesskabsinteresse på disse områder og tilskynde medlemsstaterne til at udveksle erfaringer for at indkredse og fremme de mest effektive former for praksis. (10) Det er hensigtsmæssigt at oprette en finansiel reserve til gennemførelsen af nødforanstaltninger for at sikre midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf [11]. [11] EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12. (11) For at skabe finansiel solidaritet på en hensigtsmæssig, relevant og forholdsmæssig måde og tage hensyn til erfaringerne med iværksættelsen af Den Europæiske Flygtningefond i tidsrummet 2000-2004 er det hensigtsmæssig at træffe beslutning om et system med delt forvaltning og sondre mellem, hvad der er Kommissionens ansvar, og hvad der er medlemsstaternes ansvar. Det er i den forbindelse nødvendigt at udpege passende nationale organer og fastlægge deres opgaver. (12) Den Europæiske Flygtningefonds støtte bliver mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger sker på grundlag af to flerårige strategiske programmeringer af indsatsen og et årligt arbejdsprogram, som hver medlemsstat udformer afhængig af landets situation og behov, herunder også med hensyn til udviklingen af fælles europæiske asylregler. (13) Det er rimeligt at fordele ressourcerne i forhold til den byrde, der hviler på de enkelte medlemsstater som følge af deres indsats for at modtage flygtninge og fordrevne personer. (14) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [12]. [12] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (15) Medlemsstaternes gennemførelse af foranstaltningerne bør give tilstrækkelige garantier med hensyn til reglerne om og kvaliteten af gennemførelsen, resultaterne og evalueringen heraf samt den korrekte finansielle forvaltning og kontrollen heraf. (16) En effektiv overvågning udgør en af garantierne for, at Den Europæiske Flygtningefonds indsats er hensigtsmæssig. Det er nødvendigt at fastsætte vilkårene for denne overvågning. (17) Der bør etableres et samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen om den finansielle kontrol, uden at dette dog berører Kommissionens beføjelser på området. (18) Det er nødvendigt at fastsætte medlemsstaternes ansvar for at forfølge og korrigere uregelmæssigheder og overtrædelser og Kommissionens ansvar i tilfælde af, at medlemsstaterne ikke overholder deres forpligtelser. (19) Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som Den Europæiske Flygtningefond yder støtte til, afhænger også af evalueringen af foranstaltningerne, og det er nødvendigt at præcisere medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område samt de forhold, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig. (20) Det er nødvendigt at evaluere foranstaltningerne med henblik på en midtvejsrevision heraf og en vurdering af deres virkninger samt integrere evalueringsprocessen i opfølgningen af foranstaltningerne. (21) Da medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde målene for de påtænkte foranstaltninger, nemlig at styrke solidariteten mellem sig gennem en ligelig fordeling af deres indsats med hensyn til at modtage flygtninge og fordrevne personer i lyset af udviklingen i fællesskabsretten på asylområdet, og derfor, på grund af foranstaltningernes omfang eller virkninger, bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, der er fastsat i traktatens artikel 5, træffe en række foranstaltninger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går denne beslutning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for nå disse mål. (22) Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne beslutning, og beslutningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: KAPITEL I MÅL OG OPGAVER Artikel 1 Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010 og mål 1. Ved denne beslutning oprettes Den Europæiske Flygtningefond (herefter "Flygtningefonden") for perioden 1. januar 2005-31. december 2010. 2. Flygtningefonden har til formål at støtte og fremme medlemsstaternes indsats med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf gennem samfinansiering af de foranstaltninger, der er fastsat i denne beslutning, og under hensyntagen til fællesskabsretten på disse områder. Artikel 2 Finansielle bestemmelser 1. Flygtningefondens årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. 2. I forbindelse med budgetproceduren for 2008 aflægger Kommissionen senest den 1. maj 2007 rapport om, hvorvidt størrelsen af beløbet for 2008-2010 stemmer overens med de nye finansielle overslag. Kommissionen træffer om nødvendigt de nødvendige foranstaltninger under budgetproceduren 2008-2010 for at sikre sammenhængen mellem de årlige bevillinger og de finansielle overslag. Artikel 3 Foranstaltningernes målgrupper Målgrupperne for denne beslutning er følgende personer: (1) tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som har opnået flygtningestatus i henhold til Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen hertil af 1967, og som har tilladelse til at opholde sig som flygtninge i en af medlemsstaterne; (2) tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der har fået opholdstilladelse i en medlemsstat som følge af deres behov for international beskyttelse inden for rammerne af en genbosættelsesordning; (3) tredjelandsstatsborger eller statsløse, der er omfattet af en form for subsidiær beskyttelse i den betydning, der anvendes i direktiv [...]; (4) tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som har ansøgt om en af de former for beskyttelse, der er nævnt i nr. 1 og 3; (5) tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som er omfattet af en ordning for midlertidig beskyttelse i den betydning, der anvendes i direktiv 2001/55/EF. Artikel 4 Foranstaltninger 1. Flygtningefonden yder støtte til gennemførelsen i medlemsstaterne af foranstaltninger vedrørende: a) modtagelsesforhold og asylprocedurer; b) integration af de personer, der er omhandlet i artikel 3, og hvis ophold i medlemsstaten har varig og/eller stabil karakter; c) frivillig repatriering af de personer, der er omhandlet i artikel 3, forudsat at de pågældende personer ikke har erhvervet en ny nationalitet eller har forladt medlemsstatens område. 2. Medmindre andet gælder i henhold til afledte retsakter, der er vedtaget senere, bl.a. vedrørende asylprocedurer, hvordan man får status som flygtning, ret til subsidiær beskyttelse og status som fastboende udlænding, skal foranstaltningerne i stk. 1 navnlig støtte gennemførelsen af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 [13] og (EF) nr. 343/2003 [14] og Rådets direktiv 2001/55/EF [15], 2003/9/EF [16] og 2003/86/EF [17]. [13] EFT L 316 af 15.12.2000, s.1. [14] EFT L 50 af 25.2.2003, s. 1. [15] EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12. [16] EFT L 31 af 6.2.2003, s. 18. [17] EFT L 251 af 3.10.2003, s. 12. 3. I forbindelse med foranstaltningerne tages der hensyn til kønsrelaterede spørgsmål og de mest udsatte personers særlige behov, herunder personer, der er blevet tortureret eller behandlet umenneskeligt eller nedværdigende, samt børns tarv. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra ), b) og c), kan indgå i kombinerede projekter. Artikel 5 Nationale støtteberettigede foranstaltninger vedrørende modtagelsesbetingelser og asylprocedurer Der kan ydes støtte fra Flygtningefonden til foranstaltninger vedrørende modtagelsesbetingelser og asylprocedurer, bl.a.: - infrastruktur eller tjenester i forbindelse med indlogering; - materiel hjælp, læge- og psykologhjælp; - social bistand, oplysninger eller bistand i forbindelse med administrative procedurer; - retshjælp og sproglig bistand; - uddannelse, herunder sproguddannelse og indslusning på arbejdsmarkedet; - mere effektive og kvalitetsmæssigt bedre asylprocedurer; - foranstaltninger i forbindelse med den første modtagelse og forvaltning i medlemsstaterne af personer, der får lov at genbosætte sig; - oplysning om lokalbefolkningen i værtslandet. Artikel 6 Nationale støtteberettigede foranstaltninger på integrationsområdet Der kan ydes støtte fra Flygtningefonden til foranstaltninger vedrørende integration i samfundet i den medlemsstat, hvor personer, der er omfattet af artikel 4, stk. 1, litra b), og deres familiemedlemmer har ophold, bl.a.: - social bistand på områder, såsom bolig, underhold og læge- og psykologhjælp; - foranstaltninger, der hjælper modtagerne med at tilpasse sig samfundet i medlemsstaten, bl.a. på det sociokulturelle plan, og blive omfattet af værdierne i EU's charter om grundlæggende rettigheder samt rettighederne og forpligtelserne ved at være EU-borger; - foranstaltninger, der fremmer modtagernes deltagelse i det civile og kulturelle liv; - almen uddannelse, erhvervsuddannelse og anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser; - foranstaltninger med henblik på at gøre disse personer selvhjulpne, bl.a. økonomisk; - foranstaltninger med henblik på at integrere disse personer ved at inddrage lokale myndigheder, EU-borgere eller flygtningeorganisationer, f.eks. gennem frivilligt arbejde, sponsorprogrammer og deltagelse i erhvervsorganisationer eller faglige organisationer. Artikel 7 Nationale støtteberettigede foranstaltninger vedrørende frivillig repatriering Der kan ydes støtte fra Flygtningefonden til foranstaltninger vedrørende frivillig repatriering, bl.a.: - informering og rådgivning om foranstaltninger eller programmer vedrørende frivillig repatriering; - informering om situationen i oprindelseslandene eller -regionerne; - almen uddannelse eller erhvervsuddannelse og hjælp til at blive genindsluset på arbejdsmarkedet; - foranstaltninger truffet af grupper af personer fra oprindelseslandet, der har ophold i EU, for derved at lette den frivillige repatriering af de personer, der er omfattet af denne beslutning. Artikel 8 Foranstaltninger på fællesskabsplan 1. Ud over foranstaltningerne i artikel 5, 6 og 7 kan Flygtningefonden, på Kommissionens initiativ og inden for en grænse på 10 % af dens disponible midler, finansiere foranstaltninger i forbindelse med asylpolitikken og foranstaltninger, der finder anvendelse på fordrevne personer, er nyskabende eller af fællesskabsinteresse, jf. stk. 2. 2. De støtteberettigede fællesskabsforanstaltninger omfatter bl.a.: a) fremme af samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabsretten og anvendelse af god praksis; b) støtte til etablering af tværnationale samarbejdsnet, der gør det lettere at udveksle erfaringer og god praksis; c) støtte til nyskabende pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber, der har til formål at fremme innovationen og forbedre kvaliteten af asylpolitikken; d) støtte til tværnationale informationskampagner rettet mod en række målgrupper om EU's asylpolitik og situationen for de personer, der er omhandlet i artikel 3; e) støtte til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Artikel 9 Nødforanstaltninger 1. Hvis mekanismerne i forbindelse med midlertidig beskyttelse, jf. Rådets direktiv 2001/55/EF, iværksættes, finansierer Flygtningefonden ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, og som supplement til disse, også en række nødforanstaltninger til fordel for medlemsstaterne. 2. Følgende nødforanstaltninger er støtteberettigede: a) modtagelse og indlogering; b) underhold, herunder fødevarer og tøj; c) lægelig, psykologisk og anden bistand; d) dækning af personale- og administrationsudgifter forårsaget af modtagelsen af de pågældende personer og iværksættelsen af de forskellige nødforanstaltninger; e) udgifter til logistik og transport. KAPITEL II BESTEMMELSER FOR GENNEMFØRELSEN OG FORVALTNINGEN Artikel 10 Beslutningens gennemførelse Kommissionen har til opgave at gennemføre denne beslutning og vedtage de bestemmelser, der er nødvendige herfor. Artikel 11 Kommissionens og medlemsstaternes respektive ansvar 1. Kommissionen: a) vedtager retningslinjerne for de prioriterede områder i flerårige programmer, jf. artikel 14, og giver medlemsstaterne meddelelse om den vejledende finansielle bevilling fra Flygtningefonden; b) forvisser sig som ansvarlig for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget om, at der i medlemsstaterne findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer, således at fællesskabsmidlerne anvendes effektivt og korrekt. Denne kontrol omfatter bl.a. en forudgående undersøgelse og en undersøgelse på stedet af gennemførelsesprocedurerne, kontrolsystemerne, regnskabssystemerne og procedurerne for udbud og tildeling af støtte, som de ansvarlige myndigheder anvender. I tilfælde af væsentlige forandringer af procedurer eller systemer foretager Kommissionen alle nødvendige, fornyede undersøgelser; c) sikrer gennemførelsen af de fællesskabsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 8. 2. Medlemsstaterne a) er ansvarlige for gennemførelsen af nationale foranstaltninger, hvortil Flygtningefonden yder støtte, og træffer således de foranstaltninger, der er nødvendige for, at Flygtningefonden fungerer effektivt på nationalt plan og inddrager i overensstemmelse med national praksis alle parter, der er berørt af asylpolitikken; b) opretter et hensigtsmæssigt organ, der benævnes den ansvarlige myndighed for Den Europæiske Flygtningefond, og som skal forvalte de nationale foranstaltninger, hvortil Flygtningefonden yder støtte, i overensstemmelse med gældende fællesskabsret og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning; c) påtager sig først og fremmest ansvaret for finanskontrollen med foranstaltningerne og sørger for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne anvendes således, at der sikres en effektiv og lovlig anvendelse af fællesskabsmidlerne. De sender Kommissionen en beskrivelse af disse systemer; d) attesterer, at de udgiftsanmeldelser, der forelægges Kommissionen, er nøjagtige, og sikrer sig, at de er udarbejdet på grundlag af regnskabssystemer, der er baseret på udgiftsbilag, som kan kontrolleres; e) samarbejder med Kommissionen om indsamling af de statistiske data, der er nødvendige for gennemførelsen af artikel 16. 3. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne: a) formidlingen af resultaterne af de foranstaltninger, der er iværksat inden for rammerne af første fase af Flygtningefonden (2000-2004), og de foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af anden fase (2005-2010); b) passende oplysning om og offentlig omtale af samt opfølgning af foranstaltninger, hvortil Flygtningefonden yder støtte; c) den overordnede sammenhæng og komplementariteten med andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -foranstaltninger. Artikel 12 Ansvarlige myndigheder 1. Hver medlemsstat udpeger en ansvarlig myndighed, som skal varetage al kommunikationen med Kommissionen. Denne myndighed kan være medlemsstaten selv eller et nationalt offentligt organ eller en privatretlig enhed, der er omfattet af medlemsstatens ret og har en public service-opgave. Hvis medlemsstaten udpeger en anden ansvarlig myndighed end sig selv, fastlægger den i alle enkeltheder de nærmere bestemmelser vedrørende sit forhold til denne og de nærmere bestemmelser vedrørende forholdet mellem denne og Kommissionen. 2. Det organ, der udpeges til ansvarlig myndighed, skal opfylde følgende mindstekrav: (a) det skal være en juridisk person, medmindre den ansvarlige myndighed er et administrativt organ i medlemsstaten; (b) det skal have en infrastruktur, der gør det let at kommunikere med en bred vifte af bruger og med andre medlemsstaters ansvarlige myndigheder og Kommissionen; (c) det skal fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt; (d) det skal kunne anvende de bestemmelser for forvaltning af midler, der er fastsat på fællesskabsplan; (e) det skal have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, som står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, det skal forvalte; (f) det skal råde over personale, som har de fornødne erhvervsmæssige og sproglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i forbindelse med internationalt samarbejde. 3. Medlemsstaten sikrer en passende finansiering af den ansvarlige myndighed, således at den kan varetage sine opgaver på en hensigtsmæssig måde og uden afbrydelser i tidsrummet 2005-2010. 4. De ansvarlige myndigheder skal bl.a. varetage følgende opgaver: (g) med henblik på den flerårige programmering høre de berørte parter, f.eks. ikke-statslige organisationer, lokale myndigheder, relevante internationale organisationer og arbejdsmarkedets parter; (h) tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag; (i) tilrettelægge udvælgelsesprocedurer og procedurer for bevilling af midler fra Flygtningefonden til samfinansiering under overholdelse af principperne om åbenhed, ligebehandling og forbud mod kumulering af midler; (j) sikre kohærensen og komplementariteten mellem samfinansieringsmidlerne fra Flygtningefonden og midlerne fra forskellige relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan; (k) forestå den administrative, kontraktmæssige og finansielle forvaltning af foranstaltningerne; (l) forestå informeringen og formidlingen af resultaterne; (m) sikre opfølgningen og evalueringen; (n) sikre samarbejdet med og forbindelsen til Kommissionen og de andre medlemsstaters ansvarlige myndigheder. 5. De ansvarlige myndigheders aktiviteter i forbindelse med forvaltningen af de foranstaltninger, der iværksættes i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk og administrativ bistand, jf. artikel 17. 6. I overensstemmelse med proceduren i artikel 13, stk. 2, vedtager Kommissionen reglerne vedrørende medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, herunder reglerne for administrativ og finansiel forvaltning af nationale foranstaltninger, der samfinansieres af Flygtningefonden. Artikel 13 Udvalg 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. 3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. KAPITEL III PROGRAMMERING Artikel 14 Flerårige programmer 1. Foranstaltningerne i medlemsstaterne gennemføres i to perioder af tre år (2005-2007 og 2008-2010) med flerårig programmering. 2. For hver programmeringsperiode fremsætter medlemsstaterne på grundlag af retningslinjerne for de prioriterede områder i de flerårige programmer og de vejledende finansielle bevillinger, Kommissionen giver meddelelse om, jf. artikel 11, stk. 1, forslag til et flerårigt program, der bl.a. skal indeholde følgende: a) en beskrivelse af den aktuelle situation i medlemsstaten for så vidt angår betingelserne for modtagelse, asylprocedurer, integration og frivillig repatriering af de personer, der er omhandlet i artikel 3; b) en analyse af behovene i den pågældende medlemsstat for så vidt angår modtagelse, asylprocedurer, integration og frivillig repatriering samt angivelse af de operationelle mål for at dække disse behov i programmeringsperioden; c) fremlæggelse af en hensigtsmæssig strategi for at nå disse mål og prioriteringen ved gennemførelsen af dem, idet der tages hensyn til resultaterne af høringen af de berørte parter, jf. artikel 12, stk. 4, samt en kortfattet beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt på de prioriterede områder; d) en redegørelse for, i hvor høj grad denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter samt fællesskabsinstrumenter; e) en vejledende finansieringsplan, hvori den planlagte finansielle støtte fra Flygtningefonden for hvert mål og hvert år samt den samlede størrelse af den offentlige eller private samfinansiering angives. 3. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en række forslag til det flerårige program senest fire måneder efter Kommissionens meddelelse af retningslinjer og vejledende finansielle bevillinger for den pågældende periode. 4. Kommissionen godkender i overensstemmelse med proceduren i artikel 13, stk. 2, de flerårige programmer senest tre måneder efter modtagelsen af disse, og efter at den har behandlet ansøgningerne i lyset af bl.a. retningslinjerne. Artikel 15 Flerårige programmer 1. De flerårige programmer, Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer. 2. Kommissionen forelægger senest den 1. juli hvert år medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt det efterfølgende år inden for rammerne af de samlede bevillinger, der afsættes som led i den årlige budgetprocedure, og under anvendelse af beregningsmetoderne i artikel 16. 3. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. november hvert år Kommissionen et forslag til årsprogram for det efterfølgende år, der er udformet i overensstemmelse med det flerårige program, der er opnået enighed om, og som omfatter bl.a. følgende: a) bestemmelserne for udvælgelse af de foranstaltninger, der skal finansieres inden for rammerne af årsprogrammet; b) en beskrivelse af de opgaver, den ansvarlige myndighed skal varetage i forbindelse med gennemførelsen af årsprogrammet; c) den planlagte finansielle fordeling af Flygtningefondens bidrag mellem de forskellige foranstaltninger i programmet samt det beløb, der anmodes om til teknisk og administrativ bistand, jf. artikel 17, til gennemførelse af årsprogrammet. 4. Kommissionen undersøger medlemsstatens forslag under hensyntagen til bl.a. den endelige størrelse af bevillingerne fra Flygtningefonden inden for rammerne af budgetproceduren og træffer senest den 1. marts det pågældende år beslutning om Flygtningefondens samfinansiering. I beslutningen anføres det beløb, der bevilges til medlemsstaten, samt den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede. Artikel 16 Den årlige fordeling af ressourcer til foranstaltningerne i artikel 5, 6 og 7, som gennemføres i medlemsstaterne 1. Hver medlemsstat modtager et fast årligt beløb fra Flygtningefonden på 300 000 EUR. Dette beløb er fastsat til 500 000 EUR for årene 2005, 2006 og 2007 for de lande, der tiltræder EU pr. 1. maj 2004. 2. Den resterende del af de årlige disponible midler fordeles således mellem medlemsstaterne: a) 35 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af personer, der er blevet godkendt som tilhørende en af de kategorier, der er nævnt i artikel 3, nr. 1, 2 og 3, i løbet af de forudgående tre år. b) 65 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af personer, der er nævnt i artikel 3, nr. 4 og 5, og som er indrejst i løbet af de forudgående tre år. 3. Referencetallene er i overensstemmelse med fællesskabsretten vedrørende indsamling og analyse af statistiske data på asylområdet de seneste tal fra De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor. Artikel 17 Teknisk og administrativ bistand En del af den årlige samfinansiering, der ydes af en medlemsstat, kan afsættes til dækning af udgifterne til den tekniske og administrative bistand, der er nødvendig for forberedelsen, overvågningen og evalueringen af foranstaltningerne. Det årlige beløb til teknisk og administrativ bistand kan ikke overstige 5 % af den samlede årlige samfinansiering til medlemsstaterne plus 30.000 EUR. Artikel 18 Særlige bestemmelser vedrørende nødforanstaltninger 1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en opgørelse over behovene og en plan for gennemførelsen af de nødforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, som skal indeholde en beskrivelse af de planlagte foranstaltninger og de organer, der skal forestå gennemførelsen heraf. 2. Den finansielle bistand fra Flygtningefonden til de nødforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, er begrænset til seks måneder og kan ikke overstige 80 % af omkostningerne ved en given foranstaltning. 3. De disponible midler fordeles mellem medlemsstaterne afhængig af antallet af personer, der får midlertidig beskyttelse i den enkelte medlemsstat, jf. artikel 9, stk. 1. 4. Artikel 19, stk.1, 2, 20, 22, 23, 24 og 25, finder anvendelse. KAPITEL IV FINANSIEL STYRING OG KONTROL Artikel 19 Finansieringsstruktur 1. Flygtningefondens finansielle bidrag har form af tilskud, der ikke skal tilbagebetales. 2. Foranstaltninger, der samfinansieres af Flygtningefonden, er ikke støtteberettigede fra andre kilder på fællesskabsbudgettet. 3. Flygtningefondens midler skal supplere de offentlige eller tilsvarende udgifter i de medlemsstater, der er påvirket af foranstaltninger i medfør af denne beslutning. 4. Fællesskabets bidrag til de støttede foranstaltninger kan ikke overstige: a) 50 % af de samlede udgifter ved en specifik foranstaltning ud af de foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne, jf. artikel 5, 6 og 7. Denne andel kan hæves til 60 % for foranstaltninger, der i særlig grad er nyskabende, eller som indgår i tværnationale partnerskaber, og til 75 % i medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden b) 80 % af de samlede udgifter til en specifik foranstaltning i forbindelse med indkaldelsen af forslag til fællesskabsforanstaltninger, jf. artikel 8. 5. Generelt yder Fællesskabet finansiel støtte til projekter inden for rammerne af Flygtningefonden i op til højst tre år, med forbehold for den periodiske genbehandling af de fremskridt, der gøres. Artikel 20 Støtteberettigelse 1. Udgifterne skal svare til de betalinger, som slutmodtagerne af støtten har foretaget, og som begrundes ved hjælp af betalte fakturaer eller regnskabsbilag af tilsvarende værdi. 2. For at være berettiget til støtte fra Flygtningefonden skal en udgift reelt være betalt tidligst 1. januar det år, som Kommissionens beslutning om samfinansiering, jf. artikel 15, stk.4, vedrører. 3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 13, stk. 2, reglerne for udgifters støtteberettigelse i forbindelse med foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne, jf. artikel 5, 6 og 7, og samfinansieres af Flygtningefonden. Artikel 21 Forpligtelser Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser indgås hvert år på grundlag af Kommissionens beslutning om samfinansiering, jf. artikel 15, stk. 4. Artikel 22 Betalinger 1. Kommissionens udbetaling af støtte fra Flygtningefonden foretages til den ansvarlige myndighed i overensstemmelse med budgetforpligtelserne. 2. Der udbetales inden 60 dage at regne fra Kommissionens årlige beslutning om Flygtningefondens samfinansiering et forskud på 50 % af det beløb, der bevilges i medfør af beslutningen, til medlemsstaten. 3. Der udbetales endnu et forskud inden tre måneder at regne fra Kommissionens godkendelse af rapporten om gennemførelsen af det årlige arbejdsprogram samt en udgiftsanmeldelse, der viser, at udgifterne har været på mindst 70 % af det første forskud. Det andet forskud fra Kommissionen kan ikke overstige 50 % af det samlede beløb i beslutningen om samfinansiering eller under alle omstændigheder forskellen mellem størrelsen af de fællesskabsmidler, medlemsstaten reelt har forpligtet sig til at betale til foranstaltninger, der er udvalgt inden for rammerne af årsprogrammet, og størrelsen af det første forskud. 4. Udbetalingen af restbeløbet skal ske senest tre måneder efter Kommissionens godkendelse af den endelige gennemførelsesrapport og anmeldelsen af de endelige udgifter ved årsprogrammet, jf. artikel 23, stk. 3, og artikel 27, stk. 2; i modsat fald skal der inden udløbet af denne frist ansøges om tilbagebetaling af de beløb, der blev udbetalt som forskud, og som overstiger de endelige udgifter, der er godkendt i forbindelse med Flygtningefonden. Artikel 23 Udgiftsanmeldelser 1. For alle de udgifter, som den anmelder til Kommissionen, sikrer den ansvarlige myndighed, at de nationale gennemførelsesprogrammer forvaltes i overensstemmelse med alle relevante fællesskabsforskrifter, og at midlerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. 2. Udgiftsanmeldelser godkendes af en tjeneste eller et organ, der fungerer uafhængigt af den ansvarlige myndighed. 3. Den ansvarlige myndighed sender senest ni måneder efter den frist, der fastsættes i beslutningen om medfinansiering i forbindelse med afholdelsen af udgifterne, Kommissionen en endelig udgiftsanmeldelse. Hvis anmeldelsen ikke fremsendes til Kommissionen inden fristens udløb, afslutter Kommissionen automatisk programmet og frigør de bevillinger, der var afsat til det. Artikel 24 Medlemsstaternes kontrol og finansielle korrektioner 1. Med forbehold af Kommissionens ansvar for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget er det medlemsstaterne, der i første række er ansvarlige for den finansielle kontrol med foranstaltningerne. I den forbindelse skal medlemsstaterne bl.a. træffe følgende foranstaltninger: a) på grundlag af et hensigtsmæssigt udsnit tilrettelægge kontrollen med foranstaltninger, der vedrører mindst 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter for hvert årligt gennemførelsesprogram, og et repræsentativt udsnit af de godkendte foranstaltninger. Medlemsstaterne sikrer en passende adskillelse af denne kontrol og gennemførelses- eller betalingsprocedurerne vedrørende foranstaltningerne; b) forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og give Kommissionen meddelelse herom samt om udviklingen i sager, hvor der er indledt administrativ eller retslig forfølgning; c) samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. 2. Medlemsstaterne foretager de finansielle korrektioner, der er nødvendige i forhold til den konstaterede uregelmæssighed, idet de tager hensyn til, om der er tale om en enkeltstående uregelmæssighed eller systemisk uregelmæssighed. De finansielle korrektioner består i at fjerne hele eller en del af Flygtningefondens bidrag til de pågældende foranstaltninger; hvis tilbagebetalingen ikke er sket inden den frist, medlemsstaten har fastsat, skal der betales morarenter, hvis størrelse er fastsat i artikel 25, stk. 4. 3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 13, stk. 2, reglerne og procedurerne for finansiel korrektion i forbindelse med foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne, jf. artikel 5, 6 og 7, og samfinansieres af Flygtningefonden. Artikel 25 Kommissionens kontrol og finansielle korrektioner 1. Med forbehold af Revisionsrettens beføjelser eller uden at foregribe den kontrol, medlemsstaterne foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, lader Kommissionen sine tjenestemænd eller andre ansatte med en arbejdsdags varsel foretage kontrol på stedet, f.eks. stikprøvekontrol, af de foranstaltninger, der finansieres af Flygtningefonden, samt af forvaltnings- og kontrolsystemerne. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat herom, så den kan modtage den fornødne bistand. Tjenestemænd og andre ansatte fra den berørte medlemsstat kan deltage i denne kontrol. Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at påse, at der ikke forekommer uregelmæssigheder i forbindelse med en eller flere operationer. Tjenestemænd eller andre ansatte i Kommissionen kan deltage i denne kontrol. 2. Hvis Kommissionen efter at have foretaget den nødvendige kontrol konkluderer, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 24, kan den suspendere udbetalingen af forskuddene eller restbeløbet i forbindelse med Flygtningefondens samfinansiering af de pågældende årsprogrammer i følgende tilfælde: a) hvis en medlemsstat ikke gennemfører foranstaltningerne som fastsat i beslutningen om samfinansiering; b) hvis en del eller hele Flygtningefondens samfinansiering af en eller flere foranstaltninger ikke er begrundet; c) hvis forvaltnings- eller kontrolsystemerne er behæftet med betydelige mangler, som vil kunne føre til uregelmæssigheder af systemkarakter. I så fald fremsætter Kommissionen en begrundet anmodning til medlemsstaten om at fremkomme med sine bemærkninger og om nødvendigt foretage eventuelle korrektioner inden for en bestemt frist. 3. Ved udløbet af den af Kommissionen fastsatte frist kan Kommissionen, hvis parterne ikke er nået til enighed, og hvis medlemsstaten ikke har foretaget korrektionerne, og under hensyn til eventuelle bemærkninger fra medlemsstaten, inden tre måneder beslutte: a) at mindske udbetalingen af forskud eller den endelige betaling; b) at fjerne hele eller en del af Flygtningefondens bidrag til de pågældende foranstaltninger. Uden en beslutning som omhandlet under litra a) eller litra b) ophører suspensionen af de mellemliggende betalinger øjeblikkeligt. 4. Ethvert beløb, der giver anledning til inddrivelse som uretmæssigt udbetalt, skal tilbagebetales til Kommissionen. Hvis de skyldige beløb ikke er tilbagebetalt inden udløbet af den frist, Kommissionen har fastsat, kan den forhøje disse med morarenter til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, forhøjet med 3,5 procentpoint. Den referencesats, hvortil forhøjelsen skal lægges, er den sats, der er gældende den første dag i den måned, hvori betalingsfristen udløber, således som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven. 5. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 13, stk. 2, reglerne og procedurerne for sin finansielle korrektion i forbindelse med foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne, jf. artikel 5, 6 og 7, og samfinansieres af Flygtningefonden. KAPITEL V OVERVÅGNING, EVALUERING OG RAPPORTER Artikel 26 Overvågning og evaluering 1. Kommissionen overvåger i samarbejde med medlemsstaterne regelmæssigt Flygtningefonden. 2. Kommissionen foretager i samarbejde med medlemsstaterne regelmæssigt en evaluering af Flygtningefonden for så vidt angår iværksatte foranstaltninger, relevans, effektivitet og virkninger i forhold til målsætningerne i artikel 1. Evalueringen omfatter også komplementariteten mellem de foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af Flygtningefonden, og de foranstaltninger, der henhører under andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -foranstaltninger. Artikel 27 Rapporter 1. Den ansvarlige myndighed i hver medlemsstat tager skridt til at sikre, at foranstaltningerne overvåges og evalueres. Med henblik herpå skal alle aftaler og kontrakter, som den pågældende myndighed indgår, indeholde bestemmelser om, at der regelmæssigt skal aflægges en detaljeret rapport om gennemførelsen af foranstaltningerne og om opfyldelsen af målsætningerne for dem. 2. Senest ni måneder efter fristen for udgifternes støtteberettigelse som fastsat i beslutningen om samfinansiering i hvert årsprogram sender den ansvarlige myndighed Kommissionen en slutrapport om gennemførelsen af foranstaltninger og en anmeldelse af de endelige udgifter som fastsat i artikel 23, stk. 3. 3. Medlemsstaterne sender: a) senest den 31. december 2006 Kommissionen en evalueringsrapport vedrørende gennemførelsen af de foranstaltninger, der er samfinansieret af Flygtningefonden; b) senest den 30. juni 2009 og den 30. juni 2012 Kommissionen en evalueringsrapport vedrørende resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af Flygtningefonden. 4. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget følgende: a) senest den 30. april 2007 en foreløbig rapport vedrørende de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af iværksættelsen af Flygtningefonden, evt. ledsaget af et forslag om justering; b) senest den 31. december 2009 en foreløbig evalueringsrapport og et forslag vedrørende videreførelsen af Flygtningefonden; c) senest den 31. december 2012 en efterfølgende evalueringsrapport. KAPITEL VI OVERGANGSBESTEMMELSER Artikel 28 Flerårigt program for 2005-2007 Uanset artikel 14 anvendes følgende tidsplan for gennemførelsen af den flerårige programmering for tidsrummet 2005-2007: a) senest den 31. januar 2005 giver Kommissionen medlemsstaterne meddelelse om retningslinjerne for programmeringen og de vejledende finansielle bevillinger, der er afsat til dem; b) medlemsstaterne udpeger den nationale ansvarlige myndighed, der er omhandlet i artikel 12 og forelægger senest den 15. marts 2005 Kommissionen et forslag til flerårig programmering for perioden 2005-2007 som fastsat i artikel 14; c) Kommissionen godkender i overensstemmelse med proceduren i artikel 13, stk. 2, de flerårige programmer inden to måneder at regne fra modtagelsen af forslaget til flerårigt program. Artikel 29 Årsprogrammet for 2005 Uanset artikel 15 anvendes følgende tidsplan for gennemførelsen i regnskabsåret 2005: a) Kommissionen meddeler senest den 31. januar 2005 medlemsstaterne et skøn over de beløb, der er afsat til dem; b) medlemsstaterne forelægger senest den 1. juni 2005 Kommissionen det årsprogram, der er omhandlet i artikel 15; dette forslag skal ledsages af en redegørelse for de forvaltnings- og kontrolsystemer, der iværksættes for at sikre en effektiv og lovlig anvendelse af fællesskabsmidlerne; c) Kommissionen vedtager beslutningerne om samfinansiering senest to måneder efter modtagelsen af forslaget til årsprogram, efter at de elementer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), er blevet kontrolleret. De udgifter, der reelt betales mellem 1. januar 2005 og datoen for vedtagelsen af beslutningerne om samfinansiering, kan være berettiget til støtte fra Flygtningefonden. KAPITEL VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 30 Revision På grundlag af forslag fra Kommissionen tager Rådet denne beslutning op til revision senest den 31. december 2010. Artikel 31 Adressater Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand FINANSIERINGSOVERSIGT LEGISLATIV FINANSIERUNGSOVERSIGT Politikområde: Retlige og indre anliggender Aktiviteter: Fælles indvandrings- og asylpolitik Titel: Den Europæiske Flygtningefond 1. BUDGETPOST(ER) (nummer og betegnelse) 18 03 03 - Den Europæiske Flygtningefond 18 03 04 - Nødforanstaltninger ved massiv indstrømning af flygtninge 18 01 04 02 - Den Europæiske Flygtningefond - udgifter til den administrative forvaltning 18 01 04 03 - Nødforanstaltninger ved massiv indstrømning af flygtninge - udgifter til den administrative forvaltning 2. SAMLEDE TAL 2.1 Samlet rammebevilling (del B): 670,090 mio. EUR som forpligtelsesbevilling (Bevillingerne for perioden 2007-2010 angives vejledende og skal være forenelige med den finansielle programmering inden for rammerne af de finansielle overslag efter 2006). 2.2 Gennemførelsesperiode: 2005 - 2010 2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1) Budgetpost 18 03 03 - Den Europæiske Flygtningefond Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> Budgetpost 18 03 04 - Nødforanstaltninger ved massiv indstrømning af flygtninge (beløb, der opføres med p.m.) Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2) 18 01 04 02 - Den Europæiske Flygtningefond - udgifter til den administrative forvaltning Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 18 01 04 03 - Nødforanstaltninger ved massiv indstrømning af flygtninge - udgifter til den administrative forvaltning (beløb, der opføres med p.m.) Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> c) Samlede virkninger for budgettet af personale- og andre driftsudgifter (jf. punkt 7.2 og 7.3) >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> 2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag |x| Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering (2004-2006). Bevillingerne for perioden 2001-2010 angives vejledningsvis og skal være forenelige med den finansielle programmering inden for rammerne af de finansielle overslag efter 2006. | | Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag, | | herunder eventuelt anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale. 2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside |x| Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse) ELLER | | Virkningerne er følgende: 3. BUDGETSPECIFIKATIONER >TABELPOSITION> 4. RETSGRUNDLAG Forslag til Rådets beslutning om Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010; EF-traktatens artikel 63, stk. 2, litra b). 5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE 5.1 Behov for EU-foranstaltninger 5.1.1 Mål I artikel 63 i traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab fastsættes i forbindelse med gennemførelsen af en fælles asylpolitik bl.a., at der skal træffes foranstaltninger til "fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf". Den Europæiske Flygtningefond, hvis første fase (2000-2004) blev iværksat i september 2000, er følgelig en mekanisme, ved hjælp af hvilken der ydes finansiel støtte til medlemsstaternes foranstaltninger for asylansøgere og flygtninge samt personer, der får eller ansøger om subsidiær eller midlertidig beskyttelse; støttens størrelse afhænger af medlemsstaternes byrde (dvs. navnlig antallet af personer i disse situationer). I overensstemmelse med traktatens bestemmelser er Flygtningefonden for perioden 2005-2010 et udtryk for solidariteten mellem Fællesskaberne og medlemsstaterne i forbindelse med modtagelsen af asylansøgere (350 000-400 000 pr. år), integration af personer, der får international beskyttelse i EU (50 000-100 000 pr. år afhængig af det enkelte år) og foranstaltninger, der fremmer den frivillige repatriering af personer, der får beskyttelse, eller asylansøgere, der har fået afslag (50-80 % af tilfældene), samtidig med at fællesskabsretten på asylområdet og udvidelsen vil medføre væsentlige strukturelle forandringer. Gennemførelsen af anden fase af Flygtningefonden bør navnlig ledsage gennemførelsen af målene i fællesskabsretten for den fælles asylpolitik (direktivet om modtagelse af asylansøgere [18], Dublin II-forordningen [19], direktivet om asylprocedurer [20] og om tildeling og fratagelse af flygtningestatus og subsidiær beskyttelse [21]) og senere målsætningen for fælles europæiske asylregler. Inden for disse rammer og under overholdelse af subsidiaritetsprincippet og additionalitetsprincippet skal Flygtningefonden gøre det muligt at udvikle foranstaltninger, der forbedrer disse personers situation og effektiviteten af systemerne for modtagelse af asylansøgere og personer, der søger beskyttelse inden for EU, integration af personer, der nyder godt af en form for international beskyttelse, samt foranstaltninger, der fremmer disse personers frivillige repatriering. [18] Rådets direktiv 2003/9/EF af 27.1.2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, EFT L 31 af 6.2.2003, s. 18. [19] Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18.2.2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, EFT L 50 af 25.2.2003, s. 1. [20] Ændret forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus - KOM(2002) 326 endelig og EFT C 291 af 26.11.2002, s 143. [21] Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse - KOM(2001) 510 endelig og EFT C 51 E af 26.2.2002, s. 325. Erfaringerne fra situationen i halvfemserne i forbindelse med konflikten i det tidligere Jugoslavien og Kosovo gør det desuden nødvendigt at etablere en mekanisme for nødhjælp i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer for i tilknytning til fællesskabsretten på området at sikre disse personer en effektiv og menneskelig modtagelse [22]. [22] Rådets direktiv 2001/55/EF af 20.7.2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger til fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af disse personer og følgerne heraf, EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12. 5.1.2 Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen Dette forslag til beslutning om anden fase af Flygtningefonden er udarbejdet, efter at der er foretaget en tilbundsgående undersøgelse af virkningerne. Undersøgelsen tog udgangspunkt i resultaterne af midtvejsevalueringen af første fase af Flygtningefonden, der fandt sted i 2003 ved en offentlig høring på Kommissionens konference den 30.-31. oktober 2003, der havde deltagelse af mere end 350 personer, der er involveret i asylpolitik (repræsentanter for de nationale administrationer, ngo'er, regionale og lokale myndigheder og flygtningeorganisationer) i de 15 medlemsstater og de 10 tiltrædelseslande. Der er desuden blev udsendt et særligt spørgeskema til organisationer, der er aktive inden for modtagelse, integration og frivillig repatriering af Flygtningefondens målgrupper samt de nationale administrationer, der har ansvaret for forvaltningen af foranstaltninger, der samfinansieres af Flygtningefonden, på nationalt plan. Resultaterne af undersøgelsen har gjort det muligt at få afklaret en række spørgsmål i forbindelse med første fase af Flygtningefonden: - Kriterierne for fordelingen af midlerne mellem medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier, der afspejler de opgaver, medlemsstaterne står over for (antallet af personer, der får/ansøger om en form for international beskyttelse, og som er registret på det nationale område inden for de seneste tre år) samt en korrigerende mekanisme (fast beløb), der skal sikre, at der tages hensyn til kriterier, såsom en medlemsstats relative byrde (f.eks. i forhold til befolkningens størrelse), dens velstand og hvor udviklet det nationale asylsystem er). - Gyldigheden af og en god omkostningseffektivitet i forbindelse med en forvaltningsmetode, hvor en række opgaver uddelegeres til medlemsstaterne: evaluering af, hvilke foranstaltninger der skal prioriteres, i tilknytning til en evaluering af behovene på nationalt plan, udvælgelsen af projekter, hvortil der skal ydes støtte, og den finansielle forvaltning af de tilskud, der ydes til projekter. - Gyldigheden af målgrupperne for den indsats, som disse foranstaltninger indgår som en del af: modtagelse (herunder adgang til og effektivitet i forbindelse med proceduren for behandling af asylansøgningen), integration af personer, der er under beskyttelse, i samfundet i medlemsstaten, lettere frivillig repatriering af asylansøgere (herunder ansøgere, der har fået afslag) og flygtninge. Resultaterne af midtvejsevalueringen gjorde det desuden muligt at afstikke en række retningslinjer for eller udforme forslag til forbedring af det finansielle instruments relevans, effektivitet og rentabilitet: - Først og fremmest en væsentlig forøgelse af budgettet, der gør, at der ikke længere er tale om et "symbolsk" instrument i forbindelse med solidariteten på fællesskabsplan, men et, der kan frembringe væsentlige resultater og virkninger ikke blot for målgrupperne, men også for systemerne. Budgetforhøjelsen begrundes dels med udviklingen i antallet af asylansøgere (en gennemsnitlig årlig stigning i antallet af asylansøgere på 13 % i perioden 1998-2002), dels Flygtningefondens rolle som støtte til gennemførelsen af en reel fælles asylpolitik (f.eks. fælles minimumsstandarder for modtagelse, asylprocedurer, de rettigheder, personer under beskyttelse har, og organiseret frivillig repatriering). Stigningen i bevillingerne til Flygtningefonden skal således gøre det muligt at forbedre situationen for personer, der søger om international beskyttelse, samtidig med at der tages hensyn til udviklingen i flygtningestrømmen og dermed gøre det muligt at dække de umiddelbare behov som følge heraf. I henhold til skøn baseret på midtvejsevalueringen har foranstaltningerne under første fase af Flygtningefonden gjort det muligt at nå ud til ca. 15 % af målgruppen for så vidt angår modtagelsesforholdene, 10 % for så vidt angår integration og 3 % for så vidt angår frivillig repatriering. Anden fase af Flygtningefonden skal have til formål at øge virkningerne af foranstaltninger for målgruppen med i gennemsnit op til 30 %. Den foreslåede forøgelse af bevillingerne skal desuden gøre det muligt at forbedre kvaliteten og bæredygtigheden af systemer og strukturer, der lever op til de fælles standarder. Midtvejsevalueringen gjorde det klart, at virkningerne på systemer og strukturer var stor, når midlerne fra Flygtningefonden udgjorde et supplement på mere end 10 % af de nationale bevillinger på asylområdet. Det er imidlertid vigtigt at tage hensyn til for det første forskellene i den strukturelle udvikling i medlemsstaternes asylsystemer. I den forbindelse er det vigtigt, at der via Flygtningefonden kan ydes støtte til de investeringer, der er nødvendige for at øge modtagelseskapaciteten og systemerne i de nye medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af den nye fællesskabsret på asylområdet, idet det forventes, at de efter al sandsynlighed vil opleve en stigning i flygtningestrømmen. På den anden side bør evalueringen af, hvor mange ressourcer der er nødvendige, ske gennem en forbedring af programmerings- og forvaltningsmetoderne i forbindelse med Flygtningefonden for derved at øge virkningerne af dens støtte mest muligt. Kommissionen finder derfor, at det gennem en gradvis forøgelse af bevillingerne til 150 mio. EUR om året fra 2008 vil være muligt at nå målene for så vidt angår solidaritet, komplementaritet og gennemførelse af Fællesskabets asylstandarder. - En mere strategisk programmering af anvendelsen af instrumentet, hvor Kommissionen bør spille en vigtigere rolle som leder, idet der bl.a. skal tages hensyn til vedtagelsen af fællesskabsforskrifter vedrørende asylpolitikken. - Behovet for i kriterierne for fordelingen af midlerne mellem medlemsstaterne ikke kun at tage hensyn til målgruppen, men også for behovet i navnlig de nye medlemsstater at foretage investeringer i infrastruktur for at sikre de nationale asylsystemers effektivitet. I forbindelse med midtvejsevalueringen blev fordelingen mellem udgifter til en styrkelse af strukturerne og udgifterne til støtte til enkeltpersoner analyseret. Det fremgik klart af analysen, at sidstnævnte type udgifter dominerer, hvilket skaber risiko for sammenbrud og øget ustabilitet, navnlig på modtagelses- og integrationsområdet. I lyset af situationen i de nye medlemsstater er det klart, at en styrkelse af systemer og strukturer må prioriteres i forbindelse med den nye fase af Flygtningefonden - det skal påpeges, at der til denne type udgifter kræves væsentlig flere midler end til støtte til enkeltpersoner. - En programmering og en projektlevetid, der giver bedre og mere rentable resultater, ved hjælp af flerårige strategier, der er baseret på en høringsprocedure (mellem nationale partere og mellem medlemsstaterne og Kommissionen), der gør det muligt at finansiere flerårige infrastrukturprojekter. Konklusionen af midtvejsevalueringen er baseret på en høring af de væsentligste parter i gennemførelsen af projekter, og den er blevet bekræftet via den tilbundsgående undersøgelse som beskrevet ovenfor. - Ved midtvejsevalueringen blev der også set nærmere på fællesskabsforanstaltningerne under den nuværende fase af Flygtningefonden, og selv om der blev fundet en række områder, der krævede forbedringer, indså man også nytten og merværdien af denne type foranstaltninger. Der vil derfor blive lagt endnu mere vægt på den tværnationale dimension og merværdien på fællesskabsplan gennem informationssystemer og systemer til udveksling af erfaringer og god praksis på fællesskabsplan samt øget støtte til nyskabende tværnationale projekter. Disse projekter burde vare længere (jf. ovenfor), men ledsages af en række foranstaltninger til formidling af resultaterne og sikring af, at der tages hensyn hertil generelt. - Uddelegering af forvaltningsopgaver til medlemsstaterne, hvilket skal bakkes kraftigt op på fællesskabsplan (fælles finansielle og administrative rammer og fælles forvaltningsredskaber), for at sikre, at instrumentet gennemføres under hensyntagen til princippet om god finansforvaltning og samtidig skabe gunstigere forhold for gennemførelsen af projekter. Dette fremgår klart af midtvejsevalueringen, hvor der til trods for nogen kritik af, at procedurerne var for tunge og langsomme, var enighed om at ønske en mere proaktiv strategi på fællesskabsplan. 5.2 Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten Den Europæiske Flygtningefond omsætter i praksis princippet om solidaritet og deling af byrden mellem Fællesskabet og medlemsstaterne ved udformningen af en fælles asylpolitik og på sigt et fælles asylsystem. Følgelig fordeles 90 % af midlerne mellem medlemsstaterne på grundlag af et fast beløb og antallet af personer tilhørende målgruppen, der er registeret på medlemsstatens område de foregående tre år. Medlemsstaterne udarbejder en strategisk programmering af de foranstaltninger, der skal støttes via Flygtningefonden over en treårig periode. For at tage hensyn til, at budgettet er etårigt, og tilpasse fordelingen af midler til udviklingen (som undertiden går hurtigt) i situationen i den enkelte medlemsstat sker den reelle fordeling af midler imidlertid hvert år på grundlag af det budget, der afsættes inden for rammerne af budgetproceduren. Den årlige bevilling udgør grundlaget for årlige nationale gennemførelsesprogrammer. De resterende 10 % af midlerne afsættes til gennemførelsen på fællesskabsplan af foranstaltninger med henblik på at forbedre formidlingen og iværksætte fælles drøftelser af Flygtningefondens foranstaltninger via ekspertmøder, udvekslinger af erfaringer og gennemførelse af nyskabende tværnationale projekter. Følgende får gavn af Den Europæiske Flygtningefonds foranstaltninger: - Slutmodtagere: asylansøgere (der registreres hvert år i de 15 medlemsstater ca. 375 000), personer, der har fået flygtningestatus, herunder via genbosættelsesforanstaltninger, en form for subsidiær eller midlertidig beskyttelse (det drejer sig hvert år om ca. 30 000 i de 15 medlemsstater). Der skal desuden tages hensyn til særligt udsatte personers specifikke behov (f.eks. uledsagede mindreårige, enlige kvinder med børn, ældre, handicappede og personer, der har været udsat for tortur eller nedværdigende behandling). - Mellemmodtagere: de tjenester i medlemsstaterne, der har til opgave at forberede modtagelses- og integrationsfaciliteterne samt den frivillige repatriering, herunder tjenester, der forestår asylprocedurer, personale i ngo'er og regionale/lokale myndigheder, der er involveret i etableringen af faciliteter til modtagelse (herunder proceduren), integration og frivillig repatriering. Foranstaltninger, hvortil der via Flygtningefonden ydes støtte, skal have til formål at forbedre betingelserne for slutmodtagernes modtagelse, integration og frivillige repatriering under hensyntagen til de minimumsvilkår, der er fastsat i fællesskabsretten, med henblik på at forbedre medlemsstaternes systemer og fremme partnerskaber mellem forskellige aktører (statslige tjenester, lokale og regionale myndigheder, ikke-statslige organisationer og flygtningeorganisationer). På fællesskabs plan (fællesskabsforanstaltninger) skal foranstaltningerne sigte mod at samle og formidler oplysninger samt udveksle og overføre god praksis (herunder standarder, der er højere end de minimumsstandarder, der er fastsat i fællesskabsretten). Foranstaltninger, der støttes via Flygtningefonden, har form af tilskud, der bevilges under hensyntagen til bestemmelserne om indkaldelse af forslag eller gennemførelse af offentlige indkøb. De støttede foranstaltninger skal indgå i de strategiske og operationelle målsætninger, der er fastsat i den flerårige programmeringer og årsprogrammerne. Fællesskabets bidrag til de støttede projekter kan ikke overstige: - 50 % af de samlede udgifter ved et specifikt projekt ud af de foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne. Denne andel kan øges til 60 % for foranstaltninger, der i særlig grad er nyskabende, eller som indgår i tværnationale partnerskaber, og til 75 % i medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden. - 80 % af de samlede udgifter til et specifikt projekt i forbindelse med indkaldelsen af forslag til fællesskabsforanstaltninger. Generelt kan Fællesskabet yde finansiel støtte til projekter inden for rammerne af Flygtningefonden i op til højst tre år, med forbehold for den periodiske undersøgelse af de fremskridt, der gøres. 5.3 Gennemførelsesbestemmelser Første fase af Flygtningefonden (2000-2004, Rådets beslutning 2000/596/EF) var baseret på et system med delt forvaltning med medlemsstaterne. I lyset af dels de nuværende forskelle i asylsystemerne i medlemsstaterne, dels behovet for at støtte initiativer, der kan give resultater og påvirke situationen for disse personer i medlemsstaterne og systemerne for modtagelse, integration og frivillig repatriering, er det stadig berettiget i forbindelse med anden fase af Flygtningefonden på medlemsstatsplan at uddelegere visse forvaltningsopgaver, herunder gennemførelsen af budgettet. Den væsentlige forøgelse af midlerne til Flygtningefondens anden fase udgør endnu en grund til at uddelegere. En vurdering af resultaterne af første fase af Flygtningefonden, det behov, der kom til udtryk om, at Kommissionen skal spille en større rolle, bl.a. i forbindelse med planlægningen og indsamlingen af oplysninger samt ikrafttrædelsen af mere detaljerede bestemmelser (finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil) om, hvorledes public service-opgaver kan uddelegeres til eksterne institutioner eller organer, har alt sammen bidraget til, at man i forbindelse med anden fase af Flygtningefonden har valgt et system med delt forvaltning med uddelegering af forvaltningsopgaver til medlemsstaterne, der til forvaltningen af foranstaltninger under Flygtningefonden udpeger en række nationale offentlige organer eller privatretlige enheder med public serviceforpligtelser, der fremlægger tilstrækkelige finansielle garantier og overholder kravene i gennemførelsesbestemmelserne (ansvarlige myndigheder). Det beløb, der er afsat til teknisk bistand stiger og kommer til at bestå af en fast del (30 000 EUR) og en variabel del svarende til højst 5 % af den årlige bevilling til medlemsstaten; beløbet skal dække alle eller en del af udgifterne til indkaldelse af forslag, udvælgelse af projekter, administrativ, kontraktmæssig og finansiel forvaltning af projekterne, reklame og formidling af oplysninger, opfølgning og evaluering samt indledende kontrol og revision. Kommissionen vil desuden udforme fælles regler for den administrative og finansielle forvaltning samt fælles forvaltningsredskaber. Denne forvaltningsstruktur opfylder en række krav: - Kravet om omkostningseffektivitet (på grund af bl.a. behovet for at tilpasse de nationale programmer til de behov, der er konstateret i det nationale asylsystem og betydningen for målgruppen og støttemodtagerne af at have adgang til oplysninger og forvaltningsprocedurer på deres eget sprog). - Beslutningen om, at Kommissionen skal spille en større rolle i forbindelse med den strategiske og operationelle gennemførelse af Flygtningefonden. - De problemer, visse medlemsstater har givet udtryk for under første fase af Flygtningefonden, f.eks. at kravene i forbindelse med den delte forvaltning ikke stod i forhold til det, der blev opnået ved Fællesskabets indgriben, og ønsket om, at de nationale administrationer, der er ansvarlige for forvaltningen af Flygtningefonden, får stillet en række fælles og mere detaljerede forvaltningsredskaber til rådighed (navnlig i de nye medlemsstater). Uddelegeringen af forvaltningsopgaver, herunder finansielle forvaltningsopgaver, til medlemsstaterne via de ansvarlige myndigheder vil følgelig gøre det muligt at forenkle forvaltningsrammerne og sikre større kohærens og bedre interoperabilitet mellem forvaltningssystemerne og informationssystemerne. Kommissionen forvalter fællesskabsforanstaltningerne centralt under hensyntagen til gældende forskrifter (offentlige indkøb og indkaldelse af forslag). 6. FINANSIELLE VIRKNINGER 6.1 Finansielle virkninger i alt for budgettets del B (hele programperioden) 6.1.1 Finansieringsstøtte Budgetpost 18 03 03 - Den Europæiske Flygtningefond Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> Budgetpost 18 03 04 - Nødforanstaltninger ved massiv indstrømning af flygtninge (beløb, der opføres med p.m.). Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 6.1.2.Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og it-udgifter (forpligtelsesbevillinger) 18 01 04 02 - Den Europæiske Flygtningefond - udgifter til den administrative forvaltning Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 18 01 04 03 - Nødforanstaltninger ved massiv indstrømning af flygtninge - udgifter til den administrative forvaltning (beløb, der opføres med p.m.). Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 6.2. Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 7. VIRKNINGER FOR PERSONALET OG FOR ADMINISTRATIONSUDGIFTERNE 7.1. Personalemæssige virkninger >TABELPOSITION> 7.2 Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget >TABELPOSITION> Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode på grundlag af behovene for forvaltning af instrumentet fra 2008. Menneskelige og administrative ressourcer omfattes gradvis af det administrerende GD's budget inden for rammerne af det årlige budget. 7.3 Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen >TABELPOSITION> Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode på grundlag af behovene for forvaltning af instrumentet fra 2008. (1)Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe udvalget tilhører. I. Samlet årligt beløb // (7.2 +7.3) 3 409 200 EUR II. Foranstaltningens varighed // 6 år III. Foranstaltningens samlede omkostninger // 17 386 920 EUR 8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING 8.1 Resultatopfølgningssystem I forbindelse med det påtænkte forvaltningssystem vil der blive fastlagt en række minimumsstandarder i alle medlemsstater for præsentationen af projekter samt overvågningen og evalueringen af disse. Der vil blive fastsat en række fælles indikatorer for de forskellige typer foranstaltninger, hvorom der skal indsamles data ved fremlæggelsen af gennemførelsesrapporterne. På det finansielle områder vil der ligeledes blive udviklet et fælles forvaltningssystem (understøttet af en fælles edb-applikation) sammen med medlemsstaterne for at sikre, at overvågningen af gennemførelsen af de støttede programmer og projekter sker på samme fælles grundlag. 8.2 Hvordan og hvor ofte skal der evalueres Der er planlagt flere evalueringer både på nationalt plan og på fællesskabsplan. Evalueringerne er knyttet til tidsplanen for den flerårige programmering i forbindelse med Flygtningefonden; der vil være to programmeringsperioder, nemlig 2005-2007 og 2008-2009. Tidsplanen for de evalueringer, der er planlagt i forslaget til beslutning, er som følger: - 31. december 2006: medlemsstaternes nationale rapporter med en evaluering af gennemførelsen af foranstaltningerne under Flygtningefonden. Denne rapport opfølges senest den 30. april 2007 af Kommissionens evalueringsrapport, der indeholder en sammenfatning af disse evalueringer. I lyset af tidsfristen vil rapporterne først og fremmest gør status over gennemførelsen af programmer og projekter; det er næppe sandsynligt, at der kan foretages en tilbundsgående evaluering af resultaterne og virkningerne af foranstaltninger til den dato. Rapporterne er imidlertid nødvendige for at forberede den anden flerårige fase af Flygtningefonden (2008-2010). - 30. juni 2009: medlemsstaternes nationale rapporter vedrørende evalueringen af foranstaltningerne under Flygtningefonden i den flerårige programmeringsperiode 2005-2007. Denne rapport opfølges senest den 31. december 2009 af Kommissionens foreløbige evalueringsrapport, der ledsages af et forslag om videreførelse af foranstaltningerne under Flygtningefonden fra 2011. - 30. juni 2012: medlemsstaternes nationale rapporter med en efterfølgende evaluering af foranstaltningerne under Flygtningefonden for den flerårige programmeringsperiode 2008-2010 og en samlet efterfølgende evaluering af foranstaltninger i hele perioden 2005-2010. Denne rapport opfølges senest den 31. december 2012 af Kommissionens efterfølgende evalueringsrapport. Evalueringerne på både nationalt plan og fællesskabsplan tager udgangspunkt i uafhængige evalueringer, der gennemføres i henhold til Kommissionens opgavebeskrivelse i artikel 26, stk.2, i forslaget til beslutning. 9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG De foranstaltninger, der forvaltes centralt direkte af Kommissionen (fællesskabsforanstaltninger og udgifter til teknisk bistand), gennemføres i overensstemmelse med gældende forskrifter som fastsat i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil. De støttekontrakter, der anvendes, vil være de modeller, Kommissionens anbefaler, hvor Kommissionen og De Europæiske Fællesskabers Revisionsret har mulighed for at føre kontrol. De generelle regler for den administrative og finansielle forvaltning af foranstaltninger i medlemsstaterne, som Kommissionen vedtager i medfør af artikel 12 i forslaget til beslutning og i overensstemmelse med komitologiproceduren i artikel 13, omfatter særlige bestemmelser for de ansvarlige myndigheders forvaltning og kontrol af projekter samt bestemmelser om Kommissionens og Revisionsrettens efterfølgende kontrol. COMMISSION STAFF WORKING PAPER Proposal for a Council Decision establishing the European Refugee Fund for the period 2005-2010 Extended Impact Assessment {COM(2004)102 final} COMMISSION STAFF WORKING PAPER Proposal for a Council Decision establishing the European Refugee Fund for the period 2005-2010 Extended Impact Assessment INTRODUCTION The subject of this Extended Impact Assessment is the Commission proposal for the second phase of the European refugee Fund, a financial instrument that was initially created in September 2000 by Council Decision 2000/596/EC in support of the establishment of an area of freedom, security and justice, and in particular of a Common Asylum Policy as defined both by article 63 of the Treaty and by the conclusions of the European Council of Tampere of October 1999. The first phase of the European Refugee Fund, which runs from 1 January 2000 to 31 December 2004, was established by Council Decision 2000/596/EC [23]. The proposal for a legal base for the second phase of the European Refugee Fund should be presented by the Commission at the latest at the beginning of 2004 so as to enable the new instrument to be operational from 1 January 2005. [23] Council Decision of 28 September 2000 establishing a European Refugee Fund (2000/596/EC), OJ JO L 252 of 6/10/2000, p. 12 The Decision to undertake an Extended Impact Assessment for this proposal was taken late (June 2003), and is in many ways a "pilot exercise" at Commission services level so it may not address all the requirements usually expected from such an evaluation. However, a certain number of supporting documentation and consultation processes have been specifically implemented in order to develop this document, as detailed under section 7 of this document. The reflection on possible policy options for the second phase of the European Refugee Fund was already quite advanced at the time when this Extended Impact Assessment was undertaken. Also, the main choice policy choices were made in 2000, when the first phase of the ERF was created. The Extended Impact Assessment does not, therefore, set out the main architecture of the instrument. It was, however, useful to reassess the main objectives of the instrument in the light of developments since 2000 in the area of asylum policy, and adapt the specific objectives of the ERF to the overall objectives of this policy. Furthermore, it allowed the Commission services to thoroughly reflect on the expected impacts of the instrument in this broader context. The European Refugee Fund is a financial instrument whose prime objective is, in the context of the development of a Common Asylum Policy and, at a later stage, of a Common European Asylum System, to "promote a balance in the efforts made by Member States in receiving and bearing the consequences of receiving refugees and displaced persons". As a financial instrument, the assessment of the expected impact of the European Refugee Fund must take into account not only the economic, social and environmental consequences of the actions to be implemented, but also consider other issues such as effectiveness and efficiency of interventions. As an accompanying measure to a series of legislative initiatives aiming at the development of common European rules in the area of asylum, it must also take into account the effects of the adopted or to be adopted legislation in this area. Any expected impact of this instrument, and therefore policy choices made also have to take into account the accession of 10 new member States (some of them will constitute new external borders of the European Union) as from 1st May 2004. WHAT ISSUE/PROBLEM IS THE PROPOSAL EXPECTED TO TACKLE? What is the issue/problem in a given policy area expressed in economic, social and environmental terms including unsustainable trends? What are the risks inherent in the initial situation? What is the underlying motive force? What would happen under a "no policy change" scenario? Who is affected? Issue and risks: The European Union as been faced with a drastic increase in the number of persons seeking asylum on the territory of the Member States since the early 1990s. These were first linked to the crisis in ex-Yugoslavia. Since then, the number of persons seeking asylum in the Union decreased until 1996 and then rose from 1997 to stabilise in 2002, when over 378.000 persons applied for asylum in a Member State of the Union and acceding countries. However while there may be a relative decrease in 2003, there are important differences among Member States, with some of them seeing a significant increase in numbers of asylum applications. TOTAL ASYLUM APPLICATIONS IN THE EU, 1986 TO 2002 * (1000) (Source: Eurostat) >REFERENCE TIL EN GRAFIK> * no data available for Italy 2001 and 2002 The situation of Member States faced with an influx of asylum seekers is very different, due to a variety of factors, such as the relative level of wealth, the geographical position, the existence of historic links with third countries of origin of asylum seekers, and the presence on the Member State's territory of existing communities of refugees and third country nationals from certain countries of origin. These conditions, as well as national differences in legal frameworks related to asylum may lead to secondary movements of Asylum Seekers between Member States. DISTRIBUTION OF ASYLUM APPLICATIONS BETWEEN MEMBER STATES, 1999 - 2002 * (Source: Eurostat) >REFERENCE TIL EN GRAFIK> * no data available for Italy 2001 and 2002 It is very difficult to predict future trends in numbers of asylum seekers and refugees. All international crises, wars, national conflicts, abuse of human rights have a bearing on incoming flows or on the returnability of relevant groups. The Common European Asylum policy creates common standards and has effects on the obligations of Member States with regards to the reception of asylum seekers and asylum procedures, integration of refugees and the return of asylum seekers, refugees and displaced persons. There is a growing need to enhance efficiency and decrease the duration of asylum procedures. New EC standards also aim at reducing divergences in interpretation of the needs for protection and thereby ensuring that persons who are genuinely in need of protection receive it to adequate and comparable standards in all the Member States. The implementation of the Dublin II Regulation and Eurodac clarifies the system of identification of Member State responsibility for examining an asylum claim and will also have new impacts in particular for new Member States. Europe also has an international role to play in sharing responsibilities with other regions in the world in receiving refugees and safeguarding the quality of the international protection system, the basis of which is the Geneva 1951 Convention. Europe also has a role to play in modernising the international protection system with a view to finding better durable solutions and challenges of a rapidly changing world situation. This is even more so since the adoption by the international Community in 2002 of the Agenda for protection. Economic dimension: It is difficult to have precise and comparable economic data on the cost of asylum systems in Member States, as, firstly, these figures are considered highly political at Member State level, and are therefore not widely used. Methods vary in calculation of such costs; some Member States include in their estimates all costs related to asylum related measures (including running costs of administration of the asylum procedures, social welfare and health benefits of asylum seekers and refugees, ...); others only the costs related to direct provision of services to asylum seekers or refugees. For example, Germany estimated that the cost of their reception system in 2002 was 1.5 billion Euros, while Ireland estimated the total cost of their reception, integration and voluntary return measures at 200 million Euros. In France, the cost of providing reception facilities alone to asylum seekers was estimated at 170 million EUR. It is clear, however, that the total cost of maintaining a quality asylum system can have a significant bearing on public expenses. At the same time, refugees and asylum seekers can represent a contribution to the workforce in the Member States, and valuable human capital. Social dimension: Adequate reception of asylum seekers and refugees is an obligation of International Law. That implies the provision of material conditions for reception of asylum seekers, health services, education of children etc., as well as legal guarantees for asylum seekers during the asylum procedures. Asylum seekers and refugees can be faced with racial tension and the risk of social exclusion. For refugees and other persons benefiting from international protection, there is a need to tailor integration policies to specific problems often linked to a significant degree of qualification (intellectuals, journalists, engineers, MDs) not recognised in the host country and the specific needs of vulnerable persons and victims of torture, taking also into account gender issues and the best interests of children. Questions of systemic efficiency in Member States must also be considered. These are in particular: inefficient asylum systems, lengthy procedures, administrative problems, backlog of application processing leading to very delayed decisions (up to several years), costs of reception schemes and determination procedures, opposition by local authorities and population. Developing good relationships with civil society, NGO and Refugee Community Organisations require human and financial investments on a large scale. Return of those who are either not granted protection or of refugees once conditions in their home country have changed is often difficult. It is, however, one of the conditions of the efficiency and credibility of the asylum system, as well as of other systems for organised legal migration. Such returns must be based on respect for human rights and sustainable solutions must be sought. Risks of a "no policy change" scenario: Solidarity and burden-sharing in the area of asylum are express provisions of the Treaty establishing the European Community, and were introduced through the Amsterdam Treaty. They are therefore an essential part of the progressive establishment of an area of freedom, security and justice. Furthermore, if there was no second phase to the ERF, there would be a risk that efforts undertaken under 1st phase, which have produced significant results would be undermined at the very time when the first wave of EC legislation in the field of asylum enters into force. That could be particularly detrimental for the new Member States with asylum systems in the early stages of development. Who is affected? - Asylum seekers and refugees, whose claims must be assessed fairly and efficiently, in full respect of international obligations and human dignity. - Refugees, in need of integration further to having to live in a new country following forced migration after often traumatising experiences. - Member States administrations at central, regional and local level, through the provision of services and cost to the National budget. - NGOs and Refugee Community Organisations who often provide most of the services with regard to reception, integration and return. - International organisations, other host countries and regions of origin. - EU citizens; although the social and economic costs of asylum seekers are often difficult to accept, there remains an awareness that asylum is part of our European heritage. WHAT MAIN OBJECTIVES IS THE PROPOSAL EXPECTED TO REACH? What is the overall policy objective in terms of expected impacts? Has account been taken of any previously established objectives? The general objectives of the common asylum policy are the full respect of the right to seek asylum and the establishment of a Common European Asylum System, based on the full and inclusive application of the Geneva Convention, thus ensuring that nobody is sent back to persecution, i.e. maintaining the principle of non-refoulement. This System should include, in the short term, a clear and workable determination of the State responsible for the examination of an asylum application, (a system for the identification of asylum seekers (Eurodac) also supports such a determination framework), common standards for a fair and efficient asylum procedure, common minimum conditions of reception of asylum seekers, and the approximation of rules on the recognition and content of the refugee status. It should be completed with measures on subsidiary forms of protection offering an appropriate status to any person in need of such protection. To that end, the Council should adopt, on the basis of Commission proposals, the necessary decisions according to the timetable set in the Treaty of Amsterdam. In the longer term, Community rules should lead to a common asylum procedure and a uniform status for those who are granted asylum valid throughout the Union. The Commission adopted a policy paper on this matter in November 2000. In case of mass influx of displaced persons, a special mechanism for temporary protection on the basis of solidarity between Member States will support the integrity of the asylum system. The main objective of the European Refugee Fund is set by the Treaty establishing the European Community (Article 63.2.b): to promote a balance of efforts between Member States in receiving and bearing the consequences of receiving refugees and displaced persons. The aim of the instrument is to express solidarity at Community level and to alleviate the pressures felt by Member States most affected by reception of refugees and displaced persons in facing the consequences of this reception, which includes reception conditions during asylum procedure (and ensuring fair and efficient asylum procedure), integration of recognised refugees and promoting voluntary return solutions for rejected asylum seekers and refugees who wish to return to their country of origin. Furthermore, the European Refugee Fund is one of the instruments of a Common Asylum policy, and as such the measures supported by the Fund should seek to complement and support the EU legislation already adopted or soon to be adopted in the area in order to support the progressive implementation of a Common Asylum System at all levels (common legislation and development of common best practices). The ERF is an important part of an overall policy for building a common European asylum policy. Reducing divergence between asylum systems and progressive implementation of common standards at EU level will have a cost, which will be greater for Member States with larger number of asylum seekers and refugees, but also to new Member States. The Community should contribute to correcting those imbalances and to supporting Member States in complying with their obligations. Furthermore, it should facilitate the involvement of all relevant stakeholders (governments, administrations, regional and local authorities, NGOs and Refugee Community Organisations, asylum seekers and refugees themselves) in the cross-fertilisation of ideas and in transnational exchanges of views and personnel to make the common asylum policy a practical reality. In drawing this impact assessment, and formulating the policy options available, account has been taken of previously established objectives underlying the first phase of the European Refugee Fund and their likely achievement, through the results of the mid-term review carried out in 2003 (executive summary of the report attached). Account also has to be taken of completion of other objectives (legislation) and the level of complementarity already achieved or soon to be achieved with these. Finally, account must also be taken of the other objectives being formulated in related policies, such as the integration of third country nationals, management of illegal immigration and future objectives for enhanced solidarity (including financial) in all areas as set out in the draft constitutional Treaty, which will affect the expected results, impacts, and objectives of the new phase of the European Refugee Fund. WHAT ARE THE MAIN POLICY OPTIONS AVAILABLE TO REACH THE OBJECTIVE? Which policy instruments have been considered? What is the basic approach to reach the objective? What are the trade-offs associated with the proposed option? What « designs » and « stringency levels » have been considered? Which options have been discarded at an early stage? How are subsidiarity and proportionality taken into account? Identification of policy options As underlined above, the ERF forms part of a series of policy measures and is an accompanying instrument to legislative proposals. It must therefore contribute to both the objectives of promoting greater solidarity between member States in bearing the consequences of the reception of refugees and asylum seekers and support the progressive implementation of a common European asylum policy. The decision to undertake this extended impact assessment was taken late, and with the first phase of the European Refugee Fund already in force. At this time, major policy options such as "no policy change", or the simple replacement of a financial instrument by a non-financial instrument (such as open method of coordination) had already been rejected, as they did not satisfactorily address the requirements of the Treaty regarding burden-sharing. The policy options envisaged are therefore all based on the principle of financial support of the Community to the Member States, aimed at promoting a better balance of efforts and resources among Member States in the area of asylum. The mid-term evaluation of the first phase of the ERF, carried out in 2003, has already validated the main principles of the European Refugee Fund: - the allocation of the ERF to the Member States is in line with the principle of proportionality when interpreted in terms of the number of asylum applications relative to per capita GDP. This means that the distribution of funding between Member States is relevant to the overall ERF objective of promoting a balance in the efforts of the Member States in bearing the consequences of receiving refugees and displaced persons; - the measures for reception, integration and voluntary repatriation currently are and will continue to be relevant in light of the evolving needs in the Member States and in the European Union in the sense that there is clearly a need for the activities being undertaken in the fields represented by these three measures. The evaluation also concluded that currently there is no need for additional measures. - the decentralised structure of the ERF helps to ensure the relevance of the activities carried out within each measure, because the evolving needs, which the Fund is aimed at addressing are determined at the national level close to the problems. - The evaluation showed substantial results in relation to both individuals and systems/structures across all three areas. In addition the analysis showed that the projects had largely been successful in terms of achieving their planned objectives and results and the qualitative assessments of the effects on the participants were positive. However, the mid-term evaluation also raised certain questions in particular with regard to the effectiveness and the European added value of the first phase of the European Refugee Fund. Therefore, the policy options examined took into account in particular the weaknesses identified by the evaluation: - the potential added value deriving from the existence of a fund whose coverage is restricted to refugees and persons seeking protection is considerable. However, there is an overlap of funding possibilities of the ERF integration measure and those funding possibilities covered by the European Social Fund and the EQUAL Initiative. - the evaluation also found that the general level of impact on the national policies in the areas of reception, integration and voluntary repatriation, as well as on harmonisation among the Member States, remained rather limited. - Finally, the evaluation also pointed to implementation weaknesses, in particular to what was perceived as excessive administration and bureaucracy. This caused funding delays detrimental to the work of the project managers (mostly NGOs), and the need for increased support from the Commission on management of European Community Funds on a decentralised basis. Four policy options were therefore considered: - to abandon the European Refugee Fund as a separate Financial solidarity initiative, but mainstreaming measures aimed at refugees and asylum seekers into existing Community instruments such as the European Social Fund; - the continuation of the European Refugee Fund as a purely redistributive financial instrument covering the needs identified and expressed by the Member States; - a completely centralised financial instrument where the Commission would both identify needs and priorities at a European level, select and co finance actions to be supported to encourage actions that correspond to needs at Community level. - a more strategic "solidarity" instrument with a reinforced link to European asylum policy, and greater cooperation and cross-fertilisation dimension at national and European level. Impacts expected from identified policy options. The four policy options identified above were assessed with regard to potential impacts on target population, systems and structures and the management resources necessary at national and Community level. Mainstreaming of asylum seeker and refugee issues into existing solidarity programmes With this option, specific initiatives would be sought in the actions of and the Community initiatives under the European Social Fund for the target population of asylum seekers and refugees. The advantages of this option would lie in the existence of an integrated treatment of the target population through a single instrument, and a "guichet unique" for actions aimed at integration of refugees and asylum seekers into the European labour market and European society. However, the role of such an instrument as an accompanying measure to the progressive implementation of a Common Asylum Policy (including asylum procedures) would be lost. Furthermore, the criteria of expression of "burden" or responsibility in the area of asylum are not, in most cases, related to the criteria determining the division of resources between Member States and regions within structural funds (relative wealth, in particular), and the relative distribution of funds through instruments such as the ESF would not reflect adequately the specific needs arising from the uneven distribution of asylum seekers across Member States. Finally, only part of the activities currently covered by the European Refugee Fund, and necessary to ensure a full complementarity with the development of a Common Asylum Policy could be covered through the ESF, and that is the integration of asylum seekers and refugees into the labour market. Essential actions, such as structuring and developing reception capability, improvement of asylum procedures and voluntary return schemes (representing over 70 % of measures implemented throughout the first phase of the ERF) would not be covered in such an option. The European Refugee Fund as a purely redistributive financial instrument In this option, the ERF would mainly act as a redistributive mechanism, based on the number of persons within the target group registered or admitted in each Member State. Each Member State would then invest the funds in accordance with its identified needs and priorities, based purely on national strategy. This option, which is, in essence, the one adopted for the first phase of the European Refugee Fund, would have the advantage of reflecting closely on the reality of needs in the field, and would be easier to manage at Community / Commission level. However, the mid-term review showed the limits of such an approach, which acts mainly as a financial compensation instrument and has little or no impact on improvement of coordination and convergence of national policies in the context of a Common European Asylum policy. A centralised financial instrument In view of the limitations identified above with regard to the first phase of the ERF, one could be tempted to refocus completely the financial support towards projects with a strong European added value and transnational impact, in order to ensure full adequacy of actions supported to the common standards developed. However, this approach would prove difficult to manage at EU level due to the level of human resources required and would run the risk of a disconnection between objectives and targets set at EU level and the actual needs of the target population and actors in the field (governments, NGOs, regional and local authorities) in the Member States. Furthermore, many of the actors involved would not, due to their limited size, be able to work on a transnational level or have the management capacity to present and sustain project at EU level, and an excessive centralisation of the ERF would create mainly administrative restrictions to accessing the funds for these entities. Finally, there are still significant differences in Member States asylum policies and levels of services available to asylum seekers and refugees, which require solutions adapted to those differences. A more strategic instrument of "solidarity" in the area of asylum This last option, which is the one chosen, aims at correcting the weaknesses identified with the first phase of the ERF, building on the progressive establishment of a common asylum policy and the common European asylum system, and recognising the still wide diversity of asylum systems between Member States. It encourages a progressive convergence and consistency not only of legislation, but also of material and social conditions for the reception, the integration and the return of asylum seekers, refugees and displaced persons. In addition, strong and supportive actions at EU level would be supported, disseminated and discussed, in order to bring out innovative new approaches or methods and mainstream them into national policies and systems. Different parameters were considered in this regard, which are detailed in section 5 below. WHAT ARE THE IMPACTS - POSITIVE AND NEGATIVE - EXPECTED FROM THE DIFFERENT OPTIONS IDENTIFIED? What are the expected positive and negative impacts of the options selected, particularly in terms of economic, social and environmental consequences, including impacts on management of risks? Are there potential conflicts and inconsistencies between economic, social and environmental impacts that may lead to trade-offs and related policy decisions? How large are the additional ('marginal') effects that can be attributed to the policy proposal, i.e. those effects over and above the "no policy change" scenario? Description in qualitative terms and quantified as far as possible. Monetarisation may be used where appropriate. Are there especially severe impacts on a particular social group, economic sector (including size-class of enterprises) or region? What are the impacts over time? What are the results of any scenario, risk or sensitivity analysis undertaken? Impacts of identified policy options With regard to the policy option envisaged, and of the elements brought forward by the mid-term evaluation of the first phase of the European Refugee Fund, several parameters in particular were considered and discussed at the Conference organised by the Commission on 30-31 October 2003, and through a specific questionnaire addressed to a selected number of organisations, including ERF Responsible Authorities (implementing administrations at national level) in the Member States. This focused in particular on: - target groups of the ERF (continued relevance, reduction of potential overlaps with other Community programmes); - Implementation structures and management procedures (a more efficient cooperation between European and national level, more efficient management and better value for money for projects); - Increasing the impact of the ERF in all areas covered (reception, integration, return) and knowledge sharing at the European level. Measures and target groups of the ERF In view of the often common needs of refugees and other categories of persons such as migrants, the question was raised of the continued relevance of a financial instrument targeted only at refugees and persons seeking international protection. The stakeholders consulted explicitly emphasised the importance of the need for targeted resources and expertise to deal with refugees and their needs as a positive outcome of the Fund's focus on refugees and persons seeking international protection. Even though persons seeking or enjoying international protection have the same basic needs for reception and integration as other immigrants, it should be remembered that these persons have not chosen to leave their country of origin for the purpose of economic migration and therefore may not find themselves in the same starting position as other immigrants. This indicates a need for additional help to integrate and in particular to access mainstream activities at the earliest possible opportunity. Unlike economic migrants, persons in need of international protection often have no family, communities or networks to fall back upon on arrival. Furthermore, if the available resources were to be dispersed among all migrant groups, there would be a real risk of refugees and persons in need of international protection failing to receive the necessary support. It was however noted that, in some instances, the gaps existing in the provision of services to other migrants leads to economic migrants presenting themselves as refugees in order to receive the support at a level that is otherwise available only to asylum seekers and/or refugees. Therefore, whilst a specific programme aimed at strengthening the implementation of a fair and efficient asylum system is fully justified by the specific characteristics of international protection measures, additional measures could be considered within the framework of immigration policy in order to further cover the needs of migrant populations. Implementation arrangements Decentralisation The main positive impact of decentralisation is that the national management level is closer to the needs of the target groups, and possesses the knowledge required to deal with the local situations, legislation and organisational structures. This means that national needs can be addressed more rapidly and effectively. Furthermore, a decentralised management model gives the National Responsible Authorities more freedom in ensuring complementarity with similar national activities, thereby making it possible to avoid duplicating activities, and ensure additionality. However, in decentralising management to the national level, it was perceived that another level of management had naturally been added to the overall structure of the Fund, complicating financial procedures and delaying payments to operators. Strategic programming and European Added Value Finally, the duration of one year for national programmes and projects was clearly identified as a major limitation. For Member States, one year is not enough to develop a thorough strategy. Furthermore, the quite complex inter-institutional arrangements provided for in the first ERF decision had a negative consequence on the formulation of programming, the resources of both National Administrations and Commission staff having to concentrate on meeting set deadlines for adoption of documents. This was not conducive to a thorough reflection and dialogue on policy formulation and strategic planning. It is therefore proposed to move towards multi-annual strategic programming based on 3 year period, while keeping possibilities to adapt financial allocations to member States and annually, on the basis of the actual evolution of the target population. The role of the Commission in the strategic programming phase would be enhanced, in particular to encourage the development of strategies and actions aimed at the implementation of standards defined in EU legislation, as well as encouraging the development of higher standards or innovative approaches. Sustainable management rules: The choice of shared management for the European Refugee Fund, based on the model of Structural Funds, has proved very cumbersome for Member States administrations in charge of managing decentralised actions. This is particularly true for an instrument representing yearly appropriations not exceeding 45 MEUR per year, i.e. less than 0,4 % of the volume of the European Social Fund alone. It is therefore proposed, in order to ensure sound financial management and consistency of evaluation of actions co-financed, to define more precisely and develop specific management and monitoring tools for the second phase of the ERF in order to support the Member States management systems, and to raise slightly the amount of funds that can be used for the purposes of technical assistance by the Member States. Cross-fertilisation and exchange of good practices: The second phase of the ERF should also concentrate on the development of dialogue, consultations, dissemination and exchanges of information both at national and European level. To this end, the Community Actions should be strengthened, and aimed at developing easily accessible tools for dissemination of information and results (for example web-based databases), and regular consultations between actors (Commission, governments, NGOS, Refugee Community Organisations, regional and local authorities, refugees and asylum seekers themselves) at both national and EU level. Arranging meetings for project managers to create a forum for dialogue could also increase knowledge sharing, and thereby strengthen the impact of the programme. Such activities, including possibly the establishment of different EU thematic working groups, would enable worthwhile trans-national exchanges via virtual means of communication (internet and email newsletters) and occasional thematic workshops. Impacts of proposed policy option The table in Annex I details the expected impacts of the proposed policy options in terms of economic, social and, where possible, environmental impacts. It considers positive and negative impacts of all three measures (reception, integration and return) on the target groups of the Fund (asylum seekers and persons benefiting from international protection), as well as on other actors such as Member States, partners of the asylum policy (NGOs, local authorities) and the EU citizens. The main impacts can be summarised as follows: Expected impacts for final beneficiaries (asylum seekers and refugees): - reception conditions and asylum procedures : improvement in quality / quantity of material reception conditions for persons seeking protection (health, housing, education, social benefits, access to the labour market), fairer and more effective asylum procedures; - integration : decrease in dependence on social welfare, improved access to the labour market for refugees enabling them to support themselves at an earlier stage, increased participation in social life through civil society organisations and other relevant channels, improved well-being and self-esteem; - voluntary return : changed or improved conditions enabling refugees and asylum seekers to return home in a sustainable way, development of skills of returnees with a positive impact on the country of origin. For Member States: - contribution to the economic responsibility undertaken by the Member State in relation to the reception of asylum seekers and refugees and implementation of a common asylum policy; - contribution to changes in processes / policies by development of higher standards, fairer and more effective asylum procedures, reduction of the length of asylum procedures, improvement of reception, integration and return capacity, improvement of qualification of staff , exchanges of experiences and best practices at EU level. For partners of asylum policy (NGO, Refugee Community Organisations, local and regional authorities): - capacity building and development of new services and greater involvement of self-help organisations; - improvement of qualification of staff, increased cooperation of services / structures in developing capacity in the area of reception; For the EU citizens: - awareness raising to the issue of refugees and asylum seekers - better acceptance of reception centres by local communities. From the analysis of the tables, a few general conclusions can be drawn: First, positive impacts outweigh negative impact for all measures and at all levels. This is particularly true as regards social impacts. A redistributive analysis shows that the target group who benefits most directly is that of asylum seekers and refugees. Consideration was given to how to address illegal immigrants/residents. The conclusion was that the asylum coherence of the ERF should be safeguarded but that this could be covered by possible other instruments and budget lines within the mandate of JAI policies. Most importantly, significant important systemic effects have been identified with regard to the member States and the organisations working in this area (NGOs and Refugee Community organisations). It must be noted that the situation varies from country to country, most notably in terms of the degree of consolidation of the asylum systems and the experience with the three measures. When the type of impact is considered, the most significant are in the social sphere - economic impacts are more indirect and may be more difficult to identify given the scale of the Fund -. Direct implementation costs have not been quantified and it will be an issue to be dealt with by the monitoring system of the Fund. Indirect and associated costs are more difficult to assess. Environmental impacts are quite weak, which is consistent with the formulation of objectives (they do not include environmental considerations). It has not been possible to differentiate these impacts by target group. Identified impacts on countries of origin present a somewhat ambiguous picture - if it is clear that a better management of asylum flows accompanied by a policy of voluntary return can have positive impacts in the development of these countries, there are also associated risks. These include, for example, risks of asylum seekers and refugees losing contact with their countries of origin, and also risks of qualified people leaving these countries (brain drain). To conclude, it can be said that, overall, expected impacts across the three measures are coherent with the formulation of the mian objectives of the Fund. Indeed, the overall impacts reflect the main policy goal of the ERF, i.e. the contribution to the implementation of the common asylum standards and guidelines agreed at EU level and convergence of practices across Member States to support an open and secure European Union, fully committed to the obligations of the Geneva Convention and other relevant human rights instruments, and able to respond to humanitarian needs on the basis of solidarity. HOW TO MONITOR AND EVALUATE THE RESULTS AND IMPACTS OF THE PROPOSAL AFTER IMPLEMENTATION? How will the policy be implemented? How will the policy be monitored? What are the arrangements for any ex-post evaluation of the policy? The proposed programme for the period 2005-2010 will be based on two programming periods of 3 years, which will give rise to multiannual strategies to be agreed between Member States and the Commission on the basis of guidelines issued by the Commission. The management of the Fund will be consolidated through harmonised management instruments (shared management between the Commission and Responsible national Authorities), which will ensure both an adequacy of actions implemented to the specific needs identified in the Member States, and improve financial management through the implementation of common administrative, financial and monitoring terms of reference. As regards monitoring, specific common reporting tools (database, set of indicators) will be developed, and used for the annual reports to be presented by Member States. The improvement of asylum statistics collection (against the background of the Action plan implemented by the Commission and the next Commission proposal for a framework Regulation for development of consistent Community statistics in the field of asylum and migration to be adopted in 2004) will support better sharing of resources. Furthermore, the "consultation, dialogue and cross-fertilisation" dimension of the programme will be reinforced through strategic dialogue with stakeholders, reinforcement of the Community dimension projects and transnational partnerships, as well as the development of specific tools for the dissemination of results and exchanges of information. Evaluations will be carried out both at national and European level at key dates : - mid-term evaluation of implementation of the programme at mid-term of the first programming period (mid-2007), in order to take into account the first results of the programme also on the basis of the final evaluation of the first phase of the European refugee Fund (ex-post evaluation to be carried out in 2005-2006), and propose adjustments of the programme in respect of the development of new solidarity instruments in the area of asylum and migration (cf. article .III-169 of the Draft Constitutional Treaty) as well as the new phase of the Financial Perspectives. - ex-post evaluation of the first multi-annual programming period at the end of 2009, with a view to contribute to a proposal to be made by the Commission on the further development of the European refugee Fund after 2010. - ex-post evaluation of the impact of the Fund at the end of 2012. STAKEHOLDER CONSULTATION Which interested parties were consulted, when in the process, and for what purpose? What were the results of the consultation? A wide consultation was carried out for the preparation of the proposal for the second phase of the European Refugee Fund, including: - a survey of all Member States national authorities as well as all projects supported between 2000 and 2002 (response rate of projects was 43 %), carried out within the framework of the mid-term evaluation of the first phase of the European Refugee Fund (January to November 2003) ; - Conference organised by the European Commission on 30-31 October 2003, which attracted over 350 participants from 15 Member States and 10 acceding countries, representing all partners involved in the implementation of asylum policy (national government representatives, regional and local authorities, NGOs, Refugee Community Organisations, . This Conference, whilst presenting the first results of the mid-term evaluation of the first phase of the European Refugee Fund, was an opportunity to gather opinions and proposals for the second phase of the instrument. The debates were organised around five workshops, focusing on new developments and needs in the three fields of intervention of the European Refugee Fund (reception, integration and return), and "horizontal" themes (development of best practices, the added value of transnationality, definition and expression of solidarity in the area of asylum policy). - a specific questionnaire on some of the questions raised by the mid-term evaluation and options envisaged through the conference was sent to a very large number of Organisations and to all Member States' responsible Authorities involved with the first phase of the ERF. The results of these consultations was the following : The overall validation of the criteria used for the expression of solidarity needs to take into account criteria linked to the relative responsibility undertaken by each Member State (GDP), and to the short term specific needs of the 10 acceding countries with regard to structural development of their asylum systems; The need to strengthen the European dimension of the ERF, both in terms of objectives and operations; The ERF should receive substantially increased financial resources in order to have a substantially greater impact on structures, processes and policies, in particular given the increased need to transpose and adopt new EC legislation in the field of asylum; The ERF should be driven by the principle of additionality to, strengthen capacity and encourage innovation; Need for increased dialogue both at national and transnational level between all actors involved; Multi-annual programming periods and multi-annual project duration; A simplified and proportionate management and control system. COMMISSION DRAFT PROPOSAL AND JUSTIFICATION What is the final policy choice and why? Why was a more/less ambitious option not chosen? Which are the trade-offs associated to the chosen option? If current data or knowledge are of poor quality, why should a decision be taken now rather than be put off until better information is available? Have any accompanying measures to maximise positive impacts and minimise negative impacts been taken? The mid-term review of the first phase of the evaluation as well as the wide consultation undertaken through the Conference organised by the Commission on 30-31 October 2003 have brought useful results on the assessment of measures aimed at improving the relevance, effectiveness and efficiency of the European Refugee Fund. The mid-term evaluation considered that substantial results were achieved within all three measures: reception, integration and voluntary return. The projects were largely successful in terms of achieving their planned objectives with a fairly high direct impact on the final beneficiaries, especially in the field of integration. However, the evaluation also showed that the general level of impact on the national policies in the areas of reception, integration and voluntary repatriation, as well as on harmonisation and burden sharing among Member States remains too limited to demonstrate substantial added value. This is due, in particular to the highly "symbolic" financial dimension of the Fund in terms of actual contribution to the levels of expenditure that Member States are facing in relation to asylum. It is also due to a certain number of weaknesses identified in the structure and management of the Fund: a one year project duration which does not enable innovative projects to reach their full fruition and ascertain sustainability, management arrangements causing funding delays to project promoters which are detrimental to the proper implementation of projects, complexity and heaviness of the management process with regard to the actual size of the Fund, lack of cooperation between stakeholders at national and EU level for the implementation of the Fund. Consequently there is a need to improve the implementation structures and to strengthen the role of the EC in co-ordinating national strategies in order to ensure added value and the exchange of good practice. ANNEX 1 5.2 IMPACTS EXPECTED FROM THE PROPOSED OPTION >TABELPOSITION> 5.2.1. RECEPTION CONDITIONS >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> 5.2.2. INTEGRATION >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> 5.2.3.VOLUNTARY RETURN >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>