MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN - Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser - Bekæmpelse af svig - Handlingsplan for 2001-2003

Kommissionen har vedtaget en meddelelse "Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser. Bekæmpelse af svig. Hen imod en samlet strategisk tilgang" [1], hvori de store udfordringer, det vil være hensigtsmæssigt at tage op de kommende fem år (2001-2005), indkredses. Strategien blev fremlagt af Michaele Schreyer i samråd med António Vitorino, der begge er medlemmer af Kommissionen, og vedtaget den 28. juni 2000. Den 17. juli 2000 vedtog Rådet (økonomi- og finansministrene) den, og Europa-Parlamentet har godkendt retningslinjerne heri [2]. Den omhandler alle tjenester til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og de prioriterede aktioner, disse tjenester skal forberede i tæt samarbejde ved såvel iværksættelsen af initiativer som gennemførelsen heraf.

[1] KOM(2000) 358 endelig.

[2] Europa-Parlamentet godkendte retningslinjerne i sin betænkning af 13. december 2000.

Som reaktion på de udfordringer, der blev indkredset i den samlede strategi, og med forbehold af mere specifikke initiativer i hvert enkelt generaldirektorat og de operationelle opgaver, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har fået pålagt af Kommissionen og lovgiveren, har Kommissionen til hensigt i de kommende tre regnskabsår at iværksætte en række specifikke foranstaltninger. Det er formålet med handlingsplanen for 2001-2003, der er det første arbejdsprogram, der fuldt og helt indgår i denne samlede strategi. Den indeholder de prioriterede aktioner og initiativer, som Kommissionens tjenestegrene, herunder OLAF i forbindelse med dets ikke-operationelle funktioner, skal iværksætte. Med hensyn til sidstnævnte drejer det sig i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse af 28. april 1999 [3] bl.a. om udformning og tilrettelæggelse af lovgivningsmæssige og administrative initiativer vedrørende beskyttelse af finansielle interesser og bekæmpelse af svig, der skal støtte den operationelle indsats. OLAF's aktiviteter som uafhængig operationel tjeneste vil blive fastsat i et særskilt arbejdsprogram, som direktøren for OLAF har det direkte ansvar for, og som han skal redegøre for separat.

[3] Jf. artikel 2 i Kommissionens afgørelse af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). EFT L 136 af 31.5.1999.

* * *

Som nævnt i den samlede strategi fra 28.6.2000 [4] er det Kommissionen og alle dens tjenestegrene samt tjenestegrenene i de øvrige institutioner og medlemsstaterne, der skal sikre beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser. Dette afspejles i den nuværende handlingsplan for 2001-2003, hvori er fastsat de prioriterede aktioner, der skal gennemføres, som indgår i de større retningslinjer, der er fastsat i denne flerårige samlede strategi:

[4] Meddelelse fra Kommissionen - Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser. Bekæmpelse af svig. Hen imod en overordnet strategisk tilgang (KOM(2000) 358 endelig).

* udvikling af en overordnet politik til bekæmpelse af svig: strategien har hjemmel i traktatens artikel 280 vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af svig for at sikre en effektiv og ensartet beskyttelse af de finansielle interesser i hele Fællesskabet. Vægten lægges her på, at de foranstaltninger, der skal vedtages hovedsagelig på det retlige plan, er overordnede og flerdimensionelle for derved at fjerne de nuværende muligheder for svig, bestikkelse og handlinger til skade for Fællesskabernes interesser.

* styrkelse af en samarbejdskultur mellem alle relevante myndigheder: i den samlede strategi fastslås det, at for at en indsats med henblik på beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig skal være effektiv, er det nødvendigt at kunne regne med de nationale myndigheders og fællesskabsmyndighedernes fulde deltagelse og fælles engagement i marken. Oprettelsen af OLAF gav EU et stærkt instrument til at beskytte Fællesskabets finansielle interesser med. Kommissionen ønsker nu at optimere anvendelsen af dette instrument for at strukturere udvekslingen af oplysninger og etablere en række nyskabende samarbejdsformer, således at OLAF fuldt ud kan opfylde sine opgaver og skabe overblik over situationen på fællesskabsplan.

* en interinstitutionel strategi for at forebygge og bekæmpe svig og bestikkelse, idet formålet er at bevidstgøre samtlige tjenestemænd i Kommissionen og støttemodtagere om det etiske aspekt i forbindelse med finansforvaltning og at afstikke retningslinjer for at forhindre enhver adfærd, der er til skade for Fællesskabets politiske, retlige og finansielle interesser. Lovgiveren har ønsket at give OLAF uafhængige beføjelser til at foretage interne undersøgelser i alle institutioner og organer. Det skal vurderes, hvor effektive og ensartede disse beføjelser er.

* styrkelse af den strafferetlige dimension: det er nødvendigt at sikre strafferetlig forfølgning af de groveste former for adfærd, men dette støder endnu på en række forhindringer, der bør ryddes af vejen. Kommissionen foreslår med henblik herpå at fremme tilpasningen af de nationale politikker på det strafferetlige område til traktatens nye forpligtelser og at udvikle en strategi baseret på et snævert, løbende samarbejde med medlemsstaternes retlige myndigheder og de forskellige organer uden for Fællesskabet.

De fire ovennævnte udfordringer indgår således i den dynamik, som reformen vedrørende bekæmpelse af svig fra maj 1999 skabte, samt oprettelsen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) som reaktion på, at institutionerne og medlemsstaterne har prioriteret bekæmpelse af storstilet økonomisk og finansiel kriminalitet meget højt. Denne strategi er baseret på bestemmelserne i den nye artikel 280, der blev indført i medfør af Amsterdam-traktaten, idet der tages hensyn til, at Kommissionens særlige ansvar på området også er meget tæt knyttet til dens opgave med at gennemføre budgettet i medfør af EF-traktatens artikel 274.

I medfør af artikel 280 er Kommissionen og medlemsstaterne forpligtet til som partnere at beskytte Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpe svig, og navnlig at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Fællesskabet bør fuldt og helt anvende dette princip om delt ansvar i sin nye politik til bekæmpelse af svig; Kommissionen kan gøre det ved i forbindelse med hver etape at drage konsekvenserne af den nye inddragelse af forskellige aktører i Fællesskabets politikker.

Samarbejdet mellem alle de relevante myndigheder (hvilket svarer til anden del af denne handlingsplan) er således nøglen til effektivt at mobilisere styrkerne. I anden del af handlingsplanen redegøres der for samarbejdsformer, og der foreslås en arbejdsmetode. Det foreslås, at disse myndigheder inddrages på et meget tidligt tidspunkt af udarbejdelsen af bestemmelserne og frem til gennemførelsen og den endelige evaluering heraf. For at gøre det skal Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig fungere som forum for fælles drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaternes eksperter. Dette forum skal ligeledes tilbyde at støtte de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen heraf, i marken og styrke den retlige dimension i forbindelse med den fælles aktion. Det er nødvendigt, at OLAF bliver struktureret således, at kontoret fuldt ud kan udnytte hele fællesskabs platformen af tjenester og blive et instrument, som kan anvendes til planlægning og i marken, og som kan yde bistand til de nationale myndigheder.

Det er derfor ikke muligt at adskille de forebyggelses-, kontrol- og sanktionsforanstaltninger, der først redegøres for, fra de arbejdsmetoder, der er omhandlet i kapitlet om samarbejde mellem de relevante myndigheder og bistand fra OLAF. De kan heller ikke udskilles fra dem, der tager sigte på at styrke den strafferetlige dimension, og som bekræfter, hvilken mereffekt OLAF's indsats ud fra en strategisk og operationel synsvinkel kan have for medlemsstaternes retlige myndigheder og politimyndigheder samt de øvrige aktører uden for Fællesskabet.

Med forbehold for Kommissionens egne ansvarsområder og den operationelle opgave, som OLAF udfører helt uafhængigt, er formålet med denne øgede deltagelse i platformen af tjenester at tage højde for den øgede indbyrdes afhængighed i EU, også inden for bekæmpelse af ulovlige aktiviteter og den stadig større grad af ansvarsdeling med de nationale instanser. Indførelsen af nye arbejdsmetoder skal uden på nogen måde at berøre de fælles målsætninger give Fællesskabet en række instrumenter til hjælp i forbindelse med udformningen af forskrifter og udøvelsen af dets ansvar for så vidt angår beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser, herunder i marken.

I del tre præciseres det mandat, lovgiveren har prioriteret højt i forbindelse med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig i Kommissionen og inden for rammerne af dets funktionelle autonomi til at gennemføre undersøgelser.

De foranstaltninger, der er planlagt i handlingsplanen, vil blive gennemført under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og friheder, navnlig med hensyn til privatlivet, på grundlag af fællesskabsreglerne på området, bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger

Der er knyttet et oversigtsskema over de nedenfor beskrevne aktioner til handlingsplanen.

1. En overordnet og sammenhængende strategi til bekæmpelse af svig

Kommissionen lægger stor vægt på at fastlægge en strategi for forebyggelse og bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Fællesskabernes finansielle interesser, således som Fællesskabet og medlemsstaterne har pligt til i henhold til EF-traktatens artikel 280 for at sikre en effektiv og ensartet beskyttelse i hele Fællesskabet. Det forebyggende arbejde kræver, at alle Kommissionens retlige og politiske initiativer, der har finansielle konsekvenser, i det omfang, det er nødvendigt, indeholder hensigtsmæssige bestemmelser vedrørende bekæmpelse af svig. Det er desuden nødvendigt at styrke de retlige instrumenter til afsløring af, kontrol med og straf af svig og uregelmæssigheder.

1.1 En forebyggelseskultur

1.1.1 Øget svigsikring af lovgivningen og forvaltningen

Ved ulovlige aktiviteter til skade for Fællesskabernes finansielle interesser udnyttes ofte en række svagheder i lovgivningen, ikke blot for at omgå den, men også for at udnytte den til egne formål. Dette nu velkendte forhold kræver, at der sker en tilpasning af arbejdsmetoderne.

* For Kommissionens tjenestegrene bør et væsentligt instrument i forbindelse med udviklingen af en forebyggelseskultur være, at man på et tidligt tidspunkt i forbindelse med udformningen af lovgivning for udsatte sektorer tager hensyn til OLAF's og de sektorielle og horisontale kontroltjenesters erfaringer. På grundlag af de i den samlede strategi afstukne retningslinjer vil lovgivningen blive underkastet en risikoanalyse for at "frasi" meget følsomme sager, navnlig når der er mulighed for, at lovgivningen kan have indflydelse på Fællesskabernes finansielle interesser ("svigsikring af lovgivningen"). Denne forudgående undersøgelse skal gøre det muligt at analysere den foreslåede forskrift for at evaluere, om den er "svigsikret", og de potentielle risici for så vidt angår beskyttelse af finansielle interesser og bekæmpelse af svig. OLAF vil sammen med Kommissionens generaldirektorater og berørte tjenestegrene fremsætte forslag om en fleksibel høringsmekanisme i den specialenhed, der er oprettet i OLAF, som skal anvendes inden høringsproceduren på tværs af tjenestegrenene, og via hvilken der kan ydes råd gennem hele lovgivningsprocessen. Dette indgår allerede som en del af Kommissionens reform og er opført som aktion 94 i hvidbogen [5].

[5] KOM(2000) 200 endelig/2 - Reformen af Kommissionen - En hvidbog - Del II - Handlingsplan.

Der vil i første halvdel af 2001 blive fremlagt en meddelelse herom for at forklare dette aktionsområde.

1.1.2 Sikre forskellige nøglesektorer

Beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser tager for så vidt angår forebyggelsen udgangspunkt i en risikoanalyse og en række målrettede foranstaltninger for at sikre udsatte sektorer mod økonomisk og finansiel kriminalitet.

* Offentlige kontrakter udgør en udsat sektor, hvor Kommissionen ønsker at styrke det forebyggende arbejde for så vidt angår såvel dens egne aktiviteter som medlemsstaternes [6]. Med henblik herpå er der blevet vedtaget et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [7] for bl.a. at indføre en obligatorisk mekanisme, der udelukker tilbudsgivere, der er dømt for at have deltaget i en kriminel organisation, for bestikkelse eller svig i forbindelse med Fællesskabets finansielle interesser, og en fakultativ mekanisme, der gør det muligt at sortere økonomiske aktører fra, der "ikke er pålidelige". Der er i denne forbindelse planlagt en række foranstaltninger til bevidstgørelse af personalet (jf. del 3.1.2) samt udvikling af edb-baserede redskaber.

[6] Der skal lægges mærke til arbejdet i ekspertgruppen om organiseret kriminalitet og offentlige kontrakter, der har deltagelse af Kommissionen, ECB og eksperter fra medlemsstaterne.

[7] Forslag til direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (KOM(2000) 275 endelig af 30.8.2000).

Et specifikt initiativ skulle i øvrigt fra november 2001 gøre det muligt at udforme et system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne for at udelukke tilbudsgivere fra offentlige kontrakter som følge af bestemte forhold og handlinger [8].

[8] Med forbehold af bestemmelserne om beskyttelse af persondata.

* For at forberede indførelsen af den nye fælleseuropæiske mønt pr. 1. januar 2002 har Kommissionen fremsat forslag til en forordning [9] om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Den 12. februar 2001 blev der opnået politisk enighed i Rådet (økonomi- og finansministrene) om dette forslag, således at det bliver obligatorisk at videresende falske sedler og mønter med henblik på identificering, at indføre mekanismer for udveksling af oplysninger, samarbejde og gensidig bistand samt centralisering af oplysninger om tilfælde af falskmøntneri på nationalt plan samt at pålægge kreditinstitutionerne visse forpligtelser; vedtagelsen af forordningen i løbet af andet halvår 2001 gør det muligt at etablere et samarbejde dels mellem medlemsstaterne, Kommissionen og ECB, dels med Europol om indgåelse af samarbejdsprotokoller [10].

[9] KOM(95) 492 endelig udg. af 26.7.2000.

[10] I begyndelsen af marts 2001 blev der nedsat en styringsgruppe, der skal udforme en interinstitutionel handlingsplan for Kommissionen, ECB og Europol vedrørende uddannelse, kommunikation og koordinering med tredjelande. Det skal bemærkes, at der er oprettet et europæisk teknisk og videnskabeligt center, der kan foretage analyser af falske pengesedler.

Frem til udgangen af 2001, dvs. i god tid inden indførelsen af euroen i begyndelsen af 2002, skal der opnås enighed om de tekniske retningslinjer for samarbejdet med de nationale administrationer og institutionelle partnere, bl.a. således at mekanismerne for videresendelse af falske sedler og mønter samt centralisering af oplysninger på både nationalt plan og fællesskabsplan er fuldt operationelle. Kommissionen fremlægger et flerårigt og tværfagligt program for uddannelse, udvekslinger og bistand i forbindelse med euroen i løbet af første halvdel af 2001.

* Som følge af handlingsplanen om finansielle tjenesteydelser, der blev vedtaget den 11. maj 1999, og hvis gennemførelse der jævnligt aflægges rapport om, vedtog Kommissionen den 9. februar 2001 en meddelelse og en handlingsplan om forebyggelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter [11]. Meddelelsen er hovedsagelig rettet mod betalingskortindustrien og opfordrer til et partnerskab mellem kortejere, detailhandlen, leverandører af infrastrukturnet og såvel nationale som internationale myndigheder.

[11] Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Centralbank, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europol - Forebyggelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter. - KOM(2001) 11 endelig.

* Økonomisk kriminalitet til skade for intellektuel ejendom (forfalskninger inden for industri, landbrug og handel, EF-varemærker, piratkopiering) bidrager til undergrundsøkonomien og har oftest form af smugleri, hvilket medfører et tab af egne ressourcer for Fællesskabet. Når der er tale om organiserede net, er det nødvendigt, at de relevante myndigheder og erhvervssektorerne samarbejder. Det er formålet med meddelelsen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering på det indre marked, der blev vedtaget den 30.11.2000 [12] i fortsættelse af grønbogen fra 1998 [13]. Det fastsættes i denne meddelelse, at Kommissionen skal fremsætte forslag til direktiv med henblik på en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende de midler, der tages i anvendelse for at sikre respekten for intellektuelle ejendomsrettigheder [14]. Det vil blive overvejet om nødvendigt at fremsætte et forslag til forordning i 2003 for at fastlægge rammerne for udvekslingen af oplysninger og det administrative samarbejde mellem alle relevante myndigheder i medlemsstaterne samt med Kommissionen.

[12] KOM(2000) 789 endelig.

[13] KOM(1998) 569 endelig udg.

[14] Som supplement til de nuværende forskrifter for toldmyndighedernes indsats, bl.a. Rådets forordning (EF) nr. 3295/94 af 22.12.1994, samt betingelserne for deres indgriben i forbindelse med tolddeklarationer og kontrol.

1.1.3. Inddragelse af ansøgerlandene i det forebyggende arbejde

* I forbindelse med en undersøgelse, der blev gennemført i 1997 med en gruppe eksperter, blev der udarbejdet en oversigt over, hvor hensigtsmæssige de nationale retssystemer er i forbindelse med egentlige lovovertrædelser på fællesskabsplan som fastsat i Corpus Juris. De nationale planer, som ansøgerlandene har fremlagt, er nu ved at blive analyseret, og der vil blive udarbejdet en generel rapport herom i september 2001.

* Kommissionen vil systematisk fremme oprettelsen i ansøgerlandene af tværfaglige administrative organer, der har vide beføjelser, og som på nationalt plan kan koordinere alle foranstaltninger med henblik på at beskytte Fællesskabets budget; dette skal allerede ske i førtiltrædelsesfasen. Det operationelle samarbejde mellem disse organer og Kommissionen vil blive konkretiseres via en række administrative ordninger med OLAF. I finansieringsprogrammerne i forbindelse med førtiltrædelsesfasen fastsættes det, at Revisionsretten og Kommissionen, herunder OLAF, systematisk skal have mulighed for at gennemføre kontrol for svig på stedet. Efter eksemplet i finansieringsaftalen i forbindelse med SAPARD (særligt tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter) skal dette system for informering af Kommissionen om de uregelmæssigheder, som ansøgerlandene selv opdager, efterhånden tages i anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af nye programmer.

1.1.4 Inddragelse af erhvervslivet i en åbenhedens politik

De kriminelle organisationers evne til at gøre sig ubemærket i forbindelse med økonomiske aktiviteter og optræde som lovlige virksomheder og fagfolk gør det svært at få et overblik over omfanget af den kriminelle adfærd og at indkredse kriminelle organisationer. Det er derfor vigtigt at skabe øget opmærksomhed om problemet i de mest udsatte økonomiske sektorer. Det vil være nyttigt at opfordre de berørte faggrupper til selv at udarbejde deres egne interne regler, under forudsætning af at der finder offentlig kontrol sted, som om nødvendigt gør det muligt at idømme straf, når de således etablerede selvregulerende systemer ikke fungerer. Kommissionen vil i 2003 evaluere, hvilken metode der er den mest hensigtsmæssige, idet den bl.a. vil gøre brug af chartret af 27. juli 1999 om bekæmpelse af kriminalitet.

1.2 Styrkelse af de retlige instrumenter til afsløring af, kontrol med og sanktionering af svig

En sammenhængende politik til bekæmpelse af svig skal omfatte en række sofistikerede instrumenter til på en målrettet og effektiv måde at afsløre svig, kontrollere transaktioner og sanktionere uregelmæssigheder og svig til skade for Fællesskabets finansielle interesser. Dette vedrører alle aktører på både fællesskabsplan og nationalt plan. Kommissionen har med henblik herpå til hensigt at udvide metoderne til afsløring af svig og kontrolforanstaltningerne.

1.2.1. Afsløring og kontrol på det finansielle område, herunder på internationalt plan

* Det administrative samarbejde og den gensidige bistand på området indirekte beskatning skal gøre det muligt at forebygge og mere effektivt bekæmpe svig i forbindelse med indirekte skatter [15]. Kommissionen har med henblik herpå fremsat et forslag til direktiv med hjemmel i EF-traktatens artikel 95 [16] om et forbedret samarbejde mellem medlemsstaternes relevante administrative myndigheder i forbindelse med inddrivelse af fordringer. I januar 2001 blev der opnået politisk enighed herom i Rådet. Da Rådet imidlertid havde ændret det retsgrundlag, Kommissionen havde foreslået, er der en ny høring i gang i Europa-Parlamentet. Dette forslag vil kunne vedtages i første halvdel af 2001.

[15] Rådets direktiv 76/308/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med de foranstaltninger, der er finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, samt af landbrugsimportafgifter og told blev i 1980 udvidet til også at omfatte inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb i forbindelse med moms og told (EFT L 73 af 19.3.1976).

[16] Forslag KOM(1999) 364 endelig udg. (EFT C 269 af 28.8.1998). Ændret forslag af 7.5.1999 (KOM(1999) 183 endelig udg., EFT C 179 af 24.6.1999).

Der gøres en lignende indsats for at udvikle EU's muligheder for at kontrollere og afsløre svig i forbindelse med partnerlandene.

* Den 15. december 2000 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at forhandle med Schweiz om en samarbejdsaftale om bekæmpelse af svig og andre ulovlige aktiviteter til skade for Fællesskabernes og medlemsstaternes samt Schweiz' finansielle interesser; formålet med aftalen er at styrke de nuværende konventioner og protokoller, bl.a. om gensidig bistand i toldspørgsmål (protokollen fra 1997). I lyset af de tætte økonomiske forbindelser mellem Fællesskabet og Schweiz medfører organiseret svig og smugleri samt andre ulovlige aktiviteter, der udføres via Schweiz, økonomiske tab på skønnet flere milliarder euro om året. Samarbejdsaftalen om bekæmpelse af svig med Schweiz forventes også om muligt indgået inden udgangen af 2001.

1.2.2 Bedre finansiel opfølgning og sanktioner

* I Kommissionens meddelelse af 12. december 2000 blev betydningen af at forbedre den administrative og finansielle opfølgning i tilfælde af svig understreget, bl.a. forvaltning af inddrivelse af midler (støtte og forskud), der ubehørigt er blevet udbetalt [17]. Dette er navnlig i tråd med prioriteringen i aktion 96 i hvidbogen om reformen [18], hvori det henstilles at tage den nuværende ansvarsfordeling mellem de tjenestegrene, der forestår inddrivelse af ubehørigt udbetalte midler, op til revision. Det er hensigten, at en afdeling i OLAF skal have til formål at holde øje med svig og uregelmæssigheder, når der er tale om strafferetlig forfølgning i forbindelse med sagen, således at Kommissionen eventuelt kan anlægge civilt søgsmål. Denne omdefinering af opgaverne vil få administrative konsekvenser, og de forskellige berørte tjenester vil i løbet af 2001 træffe de foranstaltninger, der er nødvendige i den forbindelse.

[17] Meddelelse fra Michaele Schreyer, KOM(2000) 2204 endelig af 13.12.2000.

[18] Handlingsplan om reformen (KOM(2000) 200 endelig/2 af 5.4.2000).

Andre prioriterede områder i hvidbogen vil i 2001-2003 blive omsat til retlige og administrative foranstaltninger. Forvaltningen af strukturfondene (aktion 97 i hvidbogen) har været genstand for to nye kommissionsforordninger [19] vedrørende henholdsvis forvaltnings- og kontrolsystemerne for strukturfondenes interventioner og proceduren for finansielle korrektioner af interventioner under strukturfondene, som tager sigte på at tilvejebringe rammerne for en bedre forvaltning af strukturfondene i medlemsstaterne. Kommissionen har desuden - både kvalitativt og kvantitativt - forbedret Kommissionens tjenestegrenes revisionsarbejde i medlemsstaterne i forbindelse med strukturfondene [20]. I forbindelse med den øgede kontrol med ordningerne til forvaltning af støtte samt procedurernes effektivitet er det hensigten at vedtage en række aftaleprotokoller på tværs af tjenestegrenene mellem OLAF og de generaldirektorater, der beskæftiger sig med strukturfondene (Generaldirektoratet for Regionalpolitik, for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold, for Fiskeri og for Landbrug) for så vidt angår opfølgningen af de uregelmæssigheder, medlemsstaterne har givet meddelelse om i overensstemmelse med forordning nr. 1681/94. Protokollerne har navnlig til formål at tydeliggøre, hvorledes ansvaret for inddrivelsen af beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af svig eller uregelmæssigheder, fordeles mellem de forskellige tjenestegrene, og OLAF's rolle.

[19] Forordning nr. 438/2001 af 2.3.2001 (EFT L 63 af 3.3.2001) og nr. 448/2001 af 2.3.2001 (EFT L 64 af 6.3.2001).

[20] Der er ved at blive udarbejdet en separat meddelelse om alle de foranstaltninger, Kommissionen har truffet i den forbindelse.

Der er allerede delvis blevet indført en forbedret regnskabsafslutningsprocedure for EUGFL (aktion 98 i hvidbogen om reformen). På kort sigt vil de berørte tjenestegrene i Kommissionen uddybe spørgsmålet om bl.a. at indføre renter på finansielle korrektioner. De er begyndt at drøfte en revision af den såkaldte sortlisteordning på landbrugsområdet, idet der i 2003 er planlagt et forslag til en horisontal forordning med ét enkelt retsgrundlag med henblik på at udvide forordning nr. 1469/95.

* I meddelelsen om en samlet strategisk tilgang [21] understregede Kommissionen i øvrigt betydningen af at supplere bestemmelserne vedrørende administrativ kontrol ved hjælp af et administrativt sanktionssystem, der skal forhindre, at der sker uregelmæssigheder, og styrke overholdelsen af fællesskabsbestemmelserne i overensstemmelse med de rammer, der blev fastlagt ved Rådets forordning nr. 2988/95 [22] om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og Rådets forordning nr. 2185/96 [23] om kontrol og inspektion på stedet. Dette er i overensstemmelse med den rådgivende rolle ("svigsikring"), som OLAF skal spille på det retlige område og i forbindelse med kontrakter.

[21] KOM(2000) 358 endelig af 14.11.2000.

[22] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 (EFT L 132 af 23.12.1995) om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

[23] Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11.11.1996 (EFT L 292 af 15.11.1996) om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder.

Kommissionen er ved at undersøge betingelserne for i forbindelse med de direkte udgifter og på grundlag af de eksisterende bestemmelser i forordning nr. 2185/96, 1073/99 og 1074/99 [24] at ind- og gennemføre en såkaldt sortlistemekanisme for de kontrakter, som Kommissionen indgår med økonomiske aktører eller endog alle kontrakter, der indebærer finansiel støtte fra Fællesskabet. Der kan tages initiativ hertil i løbet af regnskabsåret 2001.

[24] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (EURATOM) nr. 1074/99 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (EFT L 136 af 31.5.1999).

* De bestemmelser for kontrol på stedet, der danner grundlag for OLAF's involvering i medlemsstaternes undersøgelser på de forskellige områder af EF-budgettet, er generelt meget spredte. Kommissionen vil lade de nuværende bestemmelser [25] forblive uændrede og gennemføre en sammenlignende undersøgelse af de nuværende retsgrundlag for at afgøre, om det vil være hensigtsmæssigt at skabe ét retsgrundlag for at øge kohærensen i forbindelse med Kommissionens indsats i de tilfælde, hvor OLAF opfordrer medlemsstaterne til at foretage kontrol med bestemte uregelmæssige transaktioner, og hvor kontoret anmoder om at deltage heri som en tilknyttet tjeneste. OLAF vil således bedre kunne sikre en effektiv og harmoniseret opfølgning af resultaterne af sine undersøgelser, navnlig for så vidt angår bestemmelserne om fortrolighed og beskyttelse af data. Der vil i 2003 blive gjort status over undersøgelsen for at afgøre, hvilken ordning der er den bedste for at sikre et effektivt samarbejde med medlemsstaterne.

[25] Bl.a. forordning nr. 1150/2000, 2185/1996, 515/1997, 515/1991, 1258/1999, 4253/1988 og 1260/1999.

2. Styrkelse af samarbejdet mellem alle relevante myndigheder

Med oprettelsen af OLAF fik Fællesskabet et stærkt middel til at beskytte sine finansielle interesser, bekæmpe svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter til skade for Fællesskabernes finansielle interesser. I forbindelse med det første mål, der er fastsat i den samlede strategi, og som først og fremmest vedrører udformningen af retlige og administrative initiativer, kan OLAF være med til at tilrettelægge og strukturere strømmen af operationelle, retlige og statistiske oplysninger, uden hvilke det ikke vil være muligt at få et overblik på fællesskabsplan. Nøglen til succes i forbindelse med denne styrkede anvendelse af nærhedsprincippet i forbindelse med fællesskabsinitiativer ligger i en bedre udnyttelse af de til rådighed stående oplysninger og fastlæggelsen af nyskabende arbejdsmetoder med aktørerne i marken i både Kommissionen og EU. OLAF er således tvunget til at tilpasse sin struktur, så det bliver en tjeneste, der kan tilbyde ekspertise og operationel støtte til de nationale myndigheder samt udforme nye samarbejdsformer.

2.1 Etablering af en fællesskabsplatform af tjenester

Formålet med en sådan struktur er at indsamle og udnytte de oplysninger, der er samlet i marken i forbindelse med beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig, og stille dem til rådighed for de nationale administrationer og samtlige tjenestegrene i Kommissionen.

2.1.1. Rationalisering og udnyttelse af fælles arbejdsstrukturer

* Det væsentligste for at sikre en effektiv indsats til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser er synergien mellem de nuværende muligheder for at afsløre og analysere på fællesskabsplan og de nationale administrationers egne samt fællesskabsorganers og internationale organers muligheder.

Kommissionen er begyndt at undersøge, hvilke tjenester den kan tilbyde medlemsstaterne for at sikre et snævert, løbende samarbejde med de relevante myndigheder" som fastsat i traktaten. De oplysninger, medlemsstaterne fremlægger, bør udnyttes på en systematisk og struktureret måde, bl.a. med henblik på rent retlige aktiviteter. Kommissionen skal ud over de operationelle oplysninger tilbyde alle aktører, der er involveret i beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig, den eksisterende retlige ekspertise for så vidt angår beskyttelse af finansielle interesser og bekæmpelse af svig. Kommissionen råder desuden over statistiske data, der er af interesse for medlemsstaterne og dens egne tjenestegrene, og som kan anvendes ikke blot til risikoanalyser, men også til udformning og fastlæggelse af koordinerede politikker og strategier. Den bør udnytte de nuværende muligheder for rent retligt at analysere og yde rådgivning såvel internt som eksternt bedre, herunder i forbindelse med de nationale administrationers og Fællesskabets undersøgelser.

Denne udtømmende oversigt fra 2001 over de tjenester, Kommissionen kan yde, vil i 2002 blive ledsaget af en undersøgelse af medlemsstaternes egne muligheder og tilpasningen af de administrative organer for at opnå størst mulig synergi.

* I fortsættelse af denne undersøgelse vil Kommissionen i løbet af 2001 foretage en fælles analyse sammen med medlemsstaternes eksperter vedrørende de eksisterende koordineringsstrukturer; for så vidt angår beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser råder Kommissionen i den forbindelse over Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (CoCoLaf). Der er knyttet forskellige arbejdsgrupper og operationelle samarbejdsstrukturer til CoCoLaf, som alle i højere grad bør inddrages. Dette kan ske ved at sikre en bedre udnyttelse af CoCoLaf som en horisontal gruppe, der har kompetence til at behandle alle aspekter af beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig. Målet er at øge samarbejdet og derved gøre det muligt at samle de erfaringer, aktørerne i marken, på lokalt og nationalt plan og på fællesskabsplan har gjort, og videreformidle disse oplysninger, når de er blevet udnyttet og analyseret.

I forbindelse med omlægningen af arbejdsmetoderne i CoCoLaf skal der bl.a. tages hensyn til ændringen af traktatens artikel 280, stk. 5, hvori det navnlig fastsættes, at Kommissionen i samarbejde med de nationale eksperter rapporterer om de nationale administrationers foranstaltninger for at beskytte Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpe svig. Det vil i den forbindelse blive overvejet, hvorledes man bedst kan aflægge rapport om administrationernes aktiviteter og gradvis udvikle sammenlignende instrumenter og indikatorer til brug for medlemsstaterne, når de skal evaluere prioriterede aktioner samt fremskridt og eventuelle svagheder i forbindelse med deres aktioner. Det vil desuden være muligt i begyndelsen af 2002 at ajourføre Kommissionens afgørelse af 23. februar 1994 om nedsættelse af CoCoLaf.

2.1.2 Bedre udnyttelse og analyse af informationerne ("efterretning")

* OLAF kan, hvis det bliver bedre til at udnytte de til rådighed stående oplysninger, give de nationale myndigheder og Kommissionens tjenestegrene et overblik over situationen på fællesskabsplan. Kommissionen er involveret i en række aftaler om samarbejde eller udveksling af administrative oplysninger, bl.a. på toldområdet, herunder på internationalt plan. Det gælder såvel OLAF's efterforskningsopgaver som dets opgaver med at udforme og tilrettelægge retlige og administrative initiativer vedrørende beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig.

I forbindelse hermed vil der blive fokuseret på formidlingen af de oplysninger, der indsamles af de operationelle tjenester, eksterne organer med ansvar for politimæssige og retlige anliggender samt de nationale administrationer, takket være udbygningen af de forskellige eksisterende udvekslingssystemer.

* Mulighederne for at skabe synergi mellem Kommissionen og forskellige eksterne organer skal udnyttes. Kommissionen deltager på EU's vegne i Interpols møder. Derudover samarbejder den med medlemsstaterne i en række arbejdsgrupper i Rådet. Der skal i løbet af 2002-2003 skabes strukturerede relationer med organer som Eurojust, Europol og Interpol.

2.2 Et tættere samarbejde med medlemsstaterne

Det er nødvendigt med en strategi for samarbejde og gensidig informering mellem alle offentlige partnere [26], for at indsatsen til bekæmpelse af navnlig tværnational organiseret kriminalitet, der påvirker Fællesskabets interesser og de interesser, der er genstand for bekæmpelse af svig og bestikkelse, kan være effektiv. For at bekæmpe international kriminalitet må EU sikre, at der gøres en koordineret indsats mod økonomisk og finansiel kriminalitet (herunder svig, pengeforfalskning, bestikkelse og hvidvaskning af penge), som enten er kilden hertil (skatteunddragelse) eller er afledt heraf (hvidvaskning af penge fra kriminalitet).

[26] På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999 blev det henstillet at anvende "en effektiv og omfattende strategi for bekæmpelsen af alle former for (tværnational) kriminalitet".

2.2.1 Øget samarbejde om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og skattesvig

* Kommissionen er i overensstemmelse med sit arbejdsprogram ved at udarbejde et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning med henblik på at forbedre de eksisterende ordninger for gensidig bistand og udveksling af oplysninger om beskyttelse af finansielle interesser mod ulovlige aktiviteter, herunder for så vidt angår moms og hvidvaskning af penge. Bekæmpelsen af hvidvaskning af produktet af forskellige ulovlige aktiviteter til skade for Fællesskabernes finansielle interesser indgår som en prioriteret foranstaltning i forbindelse med Kommissionens indsats [27]. Dette initiativ sigter mod at etablere en ordning for gensidig oplysning, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af hvidvaskning af penge, om suspekte transaktioner med en fællesskabsdimension [28] med henblik på at øge mulighederne for efterforskning og oplysning om illegale aktiviteter. Dette forslag forventes vedtaget inden udgangen af første halvdel af 2001, således at Rådet kan begynde at behandle det i anden halvdel af året.

[27] Jf. Kommissionens forslag af 14. juli 1999 om ajourføring af direktiv 91/308/EØF af 10.6.1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge. I Rådets fælles holdning af 30.11.2000 fastsættes der desuden en række forpligtelser for kreditinstitutter samt forskellige ikke-finansielle aktiviteter og erhverv, der er udsat for risikoen for hvidvaskning af penge (SEK(2001) 12 endelig.

[28] Supplerer artikel 1, litra e, og artikel 7, stk. 1) og 2), i anden protokol af 19.6.1997 til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

* For så vidt angår indirekte skatter har Kommissionen til hensigt på grundlag af EF-traktatens artikel 95 i første halvdel af 2001 at fremsætte et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms) [29]. Dette initiativ har bl.a. til formål at erstatte den eksisterende retlige ramme (forordning nr. 218/92 og direktiv 77/1999) med én enkelt forordning, der gør det muligt at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten. Der vil i løbet af 2001 blive taget et lignende initiativ vedrørende punktafgifter.

[29] KOM(2000) 349 endelig af 7.6.2000.

2.2.2 En strategi for evaluering og planlægning frem i tiden

* Der bør fastlægges en strategi for løbende evaluering af de fremskridt, der gøres. Efter indførelsen af den nye artikel 280 i EF-traktaten vil de gennemførelses foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, blive fremlagt i Kommissionens årsrapport om beskyttelse af finansielle interesser og bekæmpelse af svig. Rapporten for regnskabsåret 2000, der skal vedtages i midten af 2001, indeholder en oversigt over de nye foranstaltninger, medlemsstaterne har vedtaget i 1999 og 2000. Oversigten er baseret på et spørgeskema vedrørende nye retlige og organisatoriske foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af første og tredje søjle.

* Der er desuden planlagt en evaluering af OLAF's operationelle aktiviteter. OLAF's anden rapport (jf. artikel 12 i Rådets forordning nr. 1073/1999) udarbejdes i anden halvdel af 2001 efter udtalelse fra Overvågningsudvalget [30]. Der vil heri blive redegjort for de fremskridt, der er gjort for så vidt angår den interne tilrettelæggelse af efterforskningen og det operationelle samarbejde med de nationale administrationer.

[30] Overvågningsudvalget under OLAF orienteres regelmæssigt om kontorets aktiviteter, undersøgelser og resultaterne og opfølgningen heraf. I overensstemmelse med artikel 11 i Rådets forordning nr. 1073/1999 skal der vedtages en særlig rapport i oktober 2001.

* OLAF's aktiviteter skal i overensstemmelse med artikel 15 i forordning nr. 1073/1999 og 1074/1999 [31] evalueres i løbet af tredje år efter forordningens ikrafttrædelse. Kommissionens rapport, der ledsages af Overvågningsudvalgets udtalelse, samt eventuelle forslag om tilpasning eller udvidelse af OLAF's opgaver, vil følgelig blive vedtaget i løbet af anden halvdel af 2002.

[31] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (EURATOM) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999).

3. Bekæmpelse af svig og andre ulovlige aktiviteter i institutionerne

* Bekæmpelse af svig, bestikkelse, hvidvaskning af penge og andre ulovlige aktiviteter indgår som en del af en interinstitutionel indsats. OLAF's opgave som intern undersøgelsestjeneste er ikke rutinemæssigt at efterforske, men at tage hensyn til de oplysninger, kontoret modtager. Reformen af disciplinær procedurerne, der foreslås i hvidbogen om reformen, navnlig tydeliggørelsen af vedtægtens bestemmelser og forpligtelser, vil gøre det muligt at sikre en retfærdig og effektiv opfølgning af de interne undersøgelser. Samarbejdet med det fremtidige undersøgelses- og disciplinærkontor (IDO) inden for rammerne af Generaldirektoratet for Personale og Administration kommer til at udgøre et væsentligt element, når dette mål skal nås.

3.1 Større bevidsthed blandt de ansatte i Fællesskabet om principperne for god forvaltning af projekter

3.1.1 Øget koordinering mellem OLAF og de øvrige tjenestegrene

* I forbindelse med aktion 93 i hvidbogen om reformen er der for at sikre en effektiv bekæmpelse af uregelmæssigheder, svig og bestikkelse behov for øget koordinering og samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene. For at sikre regelmæssige institutionaliserede forbindelser dels mellem OLAF og den nye interne revisionstjeneste, dels mellem OLAF og den centrale finanstjeneste samt de specialiserede finanstjenester (de anvisningsberettigede og linjecheferne) er det med forbehold af de forpligtelser for så vidt angår fortrolighed, der påhviler OLAF, nødvendigt i første omgang at definere, hvilke tjenesteydelser OLAF kan tilbyde, og udarbejde en oversigt over de til rådighed stående oplysninger. Der bør desuden indgås en samarbejdsaftale mellem OLAF og det fremtidige undersøgelses- og disciplinærorgan.

3.1.2 Retningslinjer for sund finansforvaltning

* I hvidbogen om reformen (aktion 92) understreges betydningen af, at Kommissionen vedtager en række retningslinjer for kriterierne for sund forvaltning i hele programmernes og projekternes levetid, dvs. fra udformningen heraf til evalueringen af slutresultaterne.

OLAF vil i samarbejde med Taskforcen for Administrative Reformer [32], den interne revisionstjeneste, Generaldirektoratet for Budgettet, Generalsekretariatet, Juridisk Tjeneste og Generaldirektoratet for Personale og Administration udarbejde et udkast til meddelelse, der skal vedtages inden udgangen af 2001, og som omfatter en række retningslinjer for sund finansforvaltning samt en uddannelsesplan vedrørende beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser, der er rettet mod det personale, der tager sig af forberedelsen af programmerne og finansforvaltningen. De forskellige adfærdskodekser, som Europa-Kommissionen har vedtaget siden 16. september 1999, vil i lyset af disse overvejelser vedrørende kriterierne for sund forvaltning blive suppleret inden udgangen af 2002.

[32] Eller Generaldirektoratet for Personale og Administration efter udløbet af mandatet for Taskforcen for Administrative Reformer den 17. september 2001.

* For at gøre ovennævnte aktion 92 endnu mere effektiv er det vigtigt inden udgangen af 2002 at styrke retningslinjerne for sund finansforvaltning ved at fastlægge, hvilke former for adfærd der i bestemte etaper af gennemførelsen af programmer og projekter kan føre til uforsætlige fejl, interessekonflikter og uregelmæssigheder [33].

[33] Kapitel XX i handlingsplanen om reformen (KOM(2000) 200/2 endelig af 5.4.2000 og høringsoplægget af 28. november 2000 (SEK(2000) 2079/5).

3.2 Øget effektivitet i forbindelse med interne administrative undersøgelser

3.2.1 Reform af disciplinærproceduren

Lovgiveren [34] har ønsket at give OLAF uafhængige beføjelser til at foretage interne undersøgelser i alle institutioner og organer. Denne opgave hænger sammen med reformen af vedtægten for tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber for så vidt angår disciplinærsager og retten til at forsvare sig som omhandlet i hvidbogen om reformen, som Rådet skal have forelagt inden udgangen af 2001 [35]. I den forbindelse tager OLAF's indsats, idet kontoret ikke har til opgave at udføre rutinekontrol, udgangspunkt i de oplysninger, den får forelagt af medlemmer og øvrige ansatte ved institutionerne i medfør af deres samarbejdspligt. OLAF beslutter i hvert enkelt tilfælde, om der er grundlag for at åbne sagen, efter at det omhyggeligt har set nærmere på de fremlagte oplysninger. For så vidt angår efterforskningen vil det være nødvendigt at sikre et øget samarbejde og en klar fordeling af beføjelserne mellem OLAF og det fremtidige undersøgelses- og disciplinærkontor.

[34] Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999).

[35] Uden at foregribe OLAF's arbejde på undersøgelses- og disciplinærområdet, idet formålet med OLAF var at etablere et permanent team, der har ansvaret for undersøgelser vedrørende tjenesteforseelser og fremme afviklingen heraf.

3.2.2 Øget effektivitet og større ensartethed i forbindelse med administrative undersøgelser

Undersøgelsesaktiviteterne skal regelmæssigt følges op for derved at tage hensyn til navnlig de bemærkninger, Europa-Parlamentet og Overvågningskontoret under OLAF er kommet med. Der vil blive redegjort herfor i 2002 i Kommissionens rapport om OLAF's aktiviteter som fastsat i artikel 15 i Rådets forordning nr. 1073/1999 og 1074/1999.

4. Styrkelse af den strafferetlige dimension

Styrkelsen af den strafferetlige dimension i forbindelse med ulovlige aktiviteter, der skader Fællesskabets finansielle interesser, gør det nødvendigt for Kommissionen at tage initiativer, der er rettet mod arten af og de særlige behov i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af disse former for kriminalitet "mod EU".

Det drejer sig imidlertid også om fuldt ud at udnytte etableringen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som fastsat i Amsterdam-traktaten og konkretiseret i konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999. Kommissionen kan tage horisontale initiativer vedrørende det strafferetlige samarbejde og derved i betydelig grad bidrage til medlemsstaternes indsats. Kommissionen kan desuden anvende disse initiativer til at effektivisere beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

4.1. Opfølgning af Kommissionens meddelelse vedrørende strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

* I forbindelse med regeringskonferencen 2000 havde Kommissionen foreslået at styrke beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser ved at indsætte en ny artikel 280 A i EF-traktaten om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed [36], men forslaget blev ikke accepteret på Det Europæiske Råds møde i Nice. Kommissionen vil med en grønbog, der skal vedtages inden udgangen af 2001, sætte gang i drøftelserne af dens forslag om en europæisk anklagemyndighed med henblik på på grundlag af resultaterne af denne debat at få tage forslaget op til fornyet behandling på den næste regeringskonference [37].

[36] Kommissionens supplerende bidrag (KOM(2000) 608 endelig af 29.9.2000).

[37] Jf. Europa-Parlamentets beslutning af 13.12.2000, punkt 20, der blev vedtaget af flertallet af dets medlemmer, og dets beslutning om Kommissionens årsrapport for 1999 af 14.3.2001.

Målet er i løbet af hele 2002 at iværksætte en så bred høring som muligt om, hvilke omgaver en europæisk anklagemyndighed skal have, og hvorledes den skal fungere i forbindelse med interne og eksterne undersøgelser vedrørende beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser. Grønbogen skal også være med til at forlænge Kommissionens drøftelser, idet der samtidig tages hensyn til de tilbundsgående, forberedende undersøgelser, som bl.a. forskerne bag Corpus Juris i flere år har foretaget. Kommissionen skal fremlægge grønbogen med henblik på Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001.

* De retslige og retlige rammer for beskyttelsen af EU's finansielle interesser lider i betydelig grad under forsinkelserne i medlemsstaternes ratificering af konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og de tilhørende protokoller [38]. Kommissionen vil derfor i maj 2001 fremsætte forslag til et direktiv med henblik på med hjemmel i EF-traktatens artikel 280 at vedtage bestemte bestemmelser, der er indeholdt i instrumenterne under tredje søjle. Et sådant instrument ville bl.a. gøre det muligt at fremskynde den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes materielle strafferet vedrørende svig, bestikkelse og hvidvaskning til skade for Fællesskabets finansielle interesser og komme videre på dette område.

[38] Jf. f.eks. punkt 10 i konklusionerne af Rådets møde (økonomi- og finansministrene) den 17. juli 2000, hvori de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret den i 1995 undertegnede konvention og tilhørende protokoller, på ny opfordres til at gøre det. I slutningen af februar 2001 havde fem medlemsstater endnu ikke givet meddelelse om, at de havde ratificeret konventionen om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser.

4.2 Styrkelse af samarbejdet og aktionsmidlerne på det strafferetlige område

I forbindelse med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed udgør et styrket samarbejde mellem de relevante myndigheder under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder et væsentligt element. Med hensyn til samarbejdet på det strafferetlige område vælger EU en differentieret strategi, der bl.a. har til formål at forenkle procedurerne for gensidig retshjælp og retsanmodninger samt forbedre koordineringen af retsforfølgning og gensidig anerkendelse af retsafgørelser. Der er andre initiativer på vej vedrørende det politimæssige samarbejde.

* I forbindelse med forenklingen af procedurerne for gensidig retshjælp udgør konventionen af 29. maj 2000 [39] om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater et grundlæggende instrument. Når alle medlemsstater har ratificeret den, vil det generelle princip være, at der er direkte kontakt mellem de forskellige retlige myndigheder. I den forbindelse vil retsanmodningerne blive gennemført hurtigere og ved brug af mere enkle procedurer samtidig med, at de nationale bevisføringsregler overholdes. De retlige myndigheder vil desuden være i stand til at anvende moderne kommunikations midler som f.eks. videokonferencer. På nuværende tidspunkt deltager Kommissionen aktivt i forhandlingerne om et udkast til protokol til konventionen for at bedre bl.a. den gensidige retshjælp i forbindelse med bankkonti og -transaktioner.

[39] EFT C 197 af 12.7.2000.

* For at lette og fremme samarbejdet og koordineringen mellem de retlige myndigheder blev man på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors enige om inden udgangen af 2001 at oprette en europæisk enhed for retligt samarbejde (Eurojust) (jf. punkt 46 i konklusionerne), som nu ligeledes er nævnt i Nice-traktaten. Eurojust, der kommer til at bestå af nationale offentlige anklagere, retsembedsmænd eller polititjenestemænd med tilsvarende kompetence, der udstationeres af hver enkelt medlemsstat, får hovedsagelig til opgave at forbedre koordineringen mellem de nationale retlige myndigheder og lette det operationelle retlige samarbejde i forbindelse med grov tværnational kriminalitet, navnlig når der er tale om organiseret kriminalitet. Selv om der stadig forhandles i Rådet om afgørelsen om at oprette Eurojust, har Rådet allerede ved afgørelse af 14. december 2000 oprettet en midlertidig retlig samarbejdsenhed (Pro-Eurojust) [40]. Denne enhed, der blev funktionsdygtig pr. 1. marts 2001, har til opgave at bidrage til koordineringen af retsforfølgning og oprettelsen af den fremtidige enhed Eurojust.

[40] Oprettet ved fælles aktion 98/428/RIA vedtaget af Rådet den 29. juni 1998. Jf. den nye artikel 31 i traktaten om Den Europæiske Union i medfør af Nice-traktaten.

I forbindelse med forhandlingerne i Rådet og arbejdet i den midlertidige enhed, som Kommissionen er tilknyttet, har den bestræbt sig på i overensstemmelse med dens forslag i meddelelsen af 22. november 2000 [41] at gøre Eurojust så effektiv som mulig. I forbindelse med beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser er det vigtigt at sikre komplementariteten mellem den rolle, henholdsvis Eurojust og gruppen af dommere i OLAF spiller i forbindelse med samarbejdet på det strafferetlige område, og at sikre et tæt samarbejde mellem disse to organer, der er baseret på strukturerede forbindelser, der skal etableres inden udgangen af 2002.

[41] KOM(2000) 746 endelig.

* Med vedtagelsen af den anden protokol til konventionen om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser den 19. juni 1997 [42] besluttede Rådet foruden fastsættelsen af sanktioner over for moralske personer, der er ansvarlige for svig, bestikkelse og hvidvaskning af penge at strukturere samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om bekæmpelse af disse former for kriminalitet til skade for Fællesskabernes finansielle interesser, samt den tilknyttede hvidvaskning af penge. I navnlig artikel 7 i denne protokol fastsættes bestemmelser om den supplerende bistand (teknisk eller operationel), som Kommissionen kan yde. Denne bistand indgår som en del af en række foranstaltninger til bekæmpelse af svig for derved at dæmme op for strafferetlige overtrædelser med en fællesskabsdimension (interesser eller beviser i flere medlemsstater eller tredjelande, organiseret kriminalitet etc.).

[42] Forklarende rapport til anden protokol til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 91 af 31.3.1999); jf. artikel 6 i konventionen af 26. juli 1995, hvori medlemsstaternes pligt til at samarbejde i forbindelse med undersøgelser og retsforfølgning samt deres primære ansvar fastsættes.

Kommissionen vil nærmere præcisere indholdet af og bestemmelserne for den bistand, den kan yde til de retlige myndigheder, idet den i løbet af 2001 vil bestræbe sig på at udarbejde "retningslinjer for praksis i forbindelse med retligt samarbejde og retshjælp" og derved tydeliggøre Kommissionens og OLAF's stilling og rolle i den forbindelse.

* En gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det strafferetlige område vil ligeledes være med til i betydelig grad at lette det retlige samarbejde. Begrebet gensidig anerkendelse er nærmere forklaret i Kommissionens meddelelse af 26. juli 2000 [43]. I Kommissionens og Rådets program over foranstaltninger [44] med henblik på at gennemføre dette princip i forbindelse med strafferetlige afgørelser inden udgangen af 2002 har de to institutioner annonceret en række ambitiøse foranstaltninger, der bl.a. omfatter forslag til retsakter om en europæisk arrestordre og om retslige efterforskningsskridt i forbindelse med cyberkriminalitet samt en meddelelse om fastsættelse af kriterierne for strafferetlig kompetence. Der er på nuværende tidspunkt ved at blive udarbejdet en række pilotprojekter vedrørende indefrysning af tilgodehavender og fuldbyrdelse af bødestraffe.

[43] KOM(2000) 495 endelig.

[44] EFT C 12 af 15.1.2001. Vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 30.11.2000.

* Med hensyn til det politimæssige samarbejde medfører Amsterdam-traktaten og konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i Tammerfors en styrkelse af Europol. Den 30. november 2000 udvidede Rådet allerede Europols mandat til også at omfatte hvidvaskning af penge uafhængig af den oprindelige lovovertrædelse, og der er ligeledes forhandlinger i gang om eventuelt at udvide Europols kompetence til alle former for kriminalitet, herunder svig og bestikkelse. Kommissionen støtter aktivt udvidelsen af Europols beføjelser på alle områder vedrørende bekæmpelse af organiseret kriminalitet. For så vidt angår beskyttelsen af finansielle interesser bør et samarbejde mellem Kommissionen (OLAF) og Europol for at være effektivt tage udgangspunkt i en række strukturerede relationer, idet deres respektive opgaver og beføjelser skal supplere hinanden.

* * *

Kommissionens handlingsplan for 2001-2003, der er en direkte fortsættelse af den samlede strategi i forbindelse med beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig, der blev vedtaget i juli 2000, har til formål effektivt at bidrage til medlemsstaternes og Det Europæiske Fællesskabs forpligtelser til at nå resultater, således som det fremgår af EF-traktatens nye artikel 280. De forskellige foranstaltninger, der redegøres for i handlingsplanen, skal anvendes til at tage den institutionelle udfordring op, som fornyelsen af procedurerne for udarbejdelse og gennemførelse af bestemmelser for Fællesskabets politik mellem de forskellige ansvarsniveauer, udgør.

Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser - Bekæmpelse af svig - Handlingsplan for 2001-2003

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>