23.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 20/52


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUCAP NESTOR/2/2013

af 11. januar 2013

om accept af bidrag fra tredjelande til Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR)

(2013/42/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/389/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR) (1), navnlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede ved artikel 10, stk. 3, i afgørelse 2012/389/FUSP Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (»PSC«) til at træffe de relevante afgørelser om accept af bidrag fra tredjelande til EUCAP NESTOR.

(2)

Den civile øverstbefalende for operationen anbefalede PSC at acceptere det foreslåede bidrag fra Norge til EUCAP NESTOR og at betragte det som værende væsentligt.

(3)

Norge bør fritages for betaling af finansielle bidrag til EUCAP NESTOR's budget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bidrag fra tredjelande

1.   Bidraget fra Norge til EUCAP NESTOR accepteres og betragtes som værende væsentligt.

2.   Norge er fritaget for betaling af finansielle bidrag til EUCAP NESTOR's budget.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. januar 2013.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

O. SKOOG

Formand


(1)   EUT L 187 af 17.7.2012, s. 40.