4.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 102/2009

af 3. februar 2009

om permanent godkendelse af et fodertilsætningsstof

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (1), særlig artikel 3 og artikel 9d, stk. 1,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (2), særlig artikel 25, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

(2)

Ved artikel 25 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er der fastsat overgangsforanstaltninger for ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer, som er indgivet i henhold til direktiv 70/524/EØF inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen om godkendelse af det tilsætningsstof, der er opført i bilaget til nærværende forordning, blev indgivet inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Indledende bemærkninger til denne ansøgning, jf. artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/524/EØF, blev fremsendt til Kommissionen inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003. Ansøgningen skal derfor fortsat behandles i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 70/524/EØF.

(5)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2005 (3) blev der givet foreløbig tilladelse til at anvende mikroorganismepræparatet af Enterococcus faecium NCIMB 10415 til hunde og katte. Præparatet blev godkendt uden tidsbegrænsning til kalve ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1288/2004 (4), til slagtekyllinger og slagtesvin ved Kommissionens forordning (EF) nr. 943/2005 (5), til søer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2005 (6) og til smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 252/2006 (7).

(6)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tilladelse uden tidsbegrænsning til at anvende det pågældende mikroorganismepræparat til hunde og katte.

(7)

Vurderingen viser, at betingelserne for en godkendelse i henhold til artikel 3a i direktiv 70/524/EØF er opfyldt. Anvendelse af det pågældende mikroorganismepræparat, jf. bilaget til nærværende forordning, bør derfor godkendes uden tidsbegrænsning.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Præparatet tilhørende gruppen »mikroorganismer«, som er opført i bilaget, tillades uden tidsbegrænsning anvendt som fodertilsætningsstof på de i samme bilag fastsatte betingelser.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1.

(2)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(3)   EUT L 57 af 3.3.2005, s. 3.

(4)   EUT L 243 af 15.7.2004, s. 10.

(5)   EUT L 159 af 22.6.2005, s. 6.

(6)   EUT L 195 af 27.7.2005, s. 6.

(7)   EUT L 44 af 15.2.2006, s. 3.


BILAG

EF-nr.

Tilsætningsstof

Kemisk betegnelse, beskrivelse

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg fuldfoder

Mikroorganismer

E 1705

Enterococcus faecium

NCIMB 10415

Præparat af Enterococcus faecium, der indeholder mindst (mikroindkapslet): 5 × 109 CFU/g

Hunde

4,5 × 106

2,0 × 109

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet

Uden tidsbegrænsning

Katte

5,0 × 106

8,0 × 109

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet