16.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 128/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 537/2007

af 15. maj 2007

om godkendelse af gæringsproduktet af Aspergillus oryzae (NRRL 458) (Amaferm) som fodertilsætningsstof

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af gæringsproduktet af Aspergillus oryzae NRRL 458 (Amaferm) som tilsætningsstof til foder til malkekøer.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 8. marts 2006, at gæringsproduktet af Aspergillus oryzae NRRL 458 (Amaferm) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet (2). Det blev endviderede konkluderet, at det pågældende gæringsprodukt ikke udgør nogen anden risiko, der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ville udelukke en godkendelse. Amaferm har vist sig at virke positivt på malkekøers mælkeydelse. EFSA anbefaler i sin udtalelse, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).

(2)  Opinion of the Scientific Panel on Additives and Products or Substances used in Animal Feed on the safety and efficacy of the product »Amaferm« authorised as a feed additive for dairy cows and cattle for fattening in accordance with Regulation (EC) No 1831/2003. Adopted on 18 March 2006. The EFSA Journal (2006) 337, p. 1.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

(handelsnavn)

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«. Den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«

4a2

Trouw Nutrition BV

Gæringsprodukt af Aspergillus oryzae

NRRL 458

(Amaferm)

 

Tilsætningsstoffets sammensætning:

Gæringsprodukt af Aspergillus oryzae NRRL 458: 4-5 %

Hvedeklid: 94-95 %

Rustfrit stålpulver med et indhold af 5 % coboltcarbonat: 1 %

 

Aktivstoffets karakteristika:

Gæringsprodukt af Aspergillus oryzae (NRRL 458) med et indhold af:

Endo-1,4-beta-glucanase EC 3.2.1.4: 3 IU (1)/g;

Alpha-amylase EC 3.2.1.1: 40 IU (2)/g.

 

Analysemetode:

Alfa-amylase AOAC 17. udg. 2002.01

Endo-1,4-beta-glucanase (baseret på den anaerobe svamps aktiviteter for så vidt angår supernatant protein og cellulase (Neocallimastix frontalis EB 188) (Barichievich, EB, Calza RE (1990)).

Malkekøer

85

300

1.

Anbefalet dosis: mængden af tilsætningsstof i den daglige ration bør være 3-5 g/ko/dag.

2.

Brugersikkerhed: åndedrætsværn og sikkerhedsbriller skal anvendes under håndteringen.

5. juni 2017


(1)  1 IU er den mængde cellulase, der frigiver 1 mikromol glukose fra carboxymethylcellulose pr. minut ved pH 6,5 og 39 °C.

(2)  1 IU er den mængde amylase, der frigiver 1 mikromol glukose fra kartoffelstivelse pr. minut ved pH 6,5 og 39 °C.