(1)

I overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3, og punkt 76 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2) (herefter benævnt »miljørammebestemmelserne«) indgav Belgien ved brev af 4. april 2003 anmeldelse af støtte til fordel for N.V. Stora Enso Langerbrugge (herefter benævnt »SEL«). Sagen blev registreret under nr. N 167/03. Kommissionen anmodede de belgiske myndigheder om supplerende oplysninger ved breve af 20. maj 2003, 17. juli 2003 og 20. oktober 2003. De belgiske myndigheder indsendte de pågældende oplysninger ved breve af 19. juni 2003 og 15. september 2003. Den 9. juli og den 8. oktober 2003 blev der afholdt møder mellem repræsentanter for Kommissionen, de belgiske myndigheder og SEL.

(2)

Ved brev af 27. november 2003 meddelte Kommissionen de belgiske myndigheder, at den havde besluttet at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, over for den anmeldte støtte. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3). Kommissionen opfordrede ved samme lejlighed interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtte.

(3)

Kommissionen modtog bemærkninger fra to parter, herunder SEL. De blev sendt videre til de belgiske myndigheder ved brev af 1. oktober 2003. Samme brev indeholdt en række nye spørgsmål fra Kommissionen. Ved brev af 18. december 2003 anmodede de belgiske myndigheder om hemmeligholdelse af nogle af oplysningerne i beslutningen, og ved samme lejlighed kommenterede de visse dele af beslutningen. Ved brev af 19. december 2003 anmodede de belgiske myndigheder om en forlængelse af den svarfrist, de var blevet tildelt ved brev af 12. januar 2004, og derefter indsendte de bemærkninger til Kommissionens beslutning ved brev af 29. januar 2004. Kommissionen fremsendte en række supplerende spørgsmål ved breve af 5. februar og 5. april 2004. De belgiske myndigheder besvarede spørgsmålene og kommenterede bemærkningerne fra tredjeparter ved breve af 8. marts 2004, 2. april 2004, 10. juni 2004 og 4. august 2004. Der blev afholdt møder den 28. april 2004 og den 18. maj 2004, og en repræsentant for Kommissionen besøgte SEL den 7. juli 2004.

(4)

Støttemodtageren hedder N.V. Stora Enso Langerbrugge og er et datterselskab af Stora Enso Oyj, der er en stor producent af magasinpapir, avispapir, finpapir, papemballage og træprodukter. I 2001 havde koncernen en omsætning på 13,5 mia. EUR, og dens produktionskapacitet udgjorde omkring 15 mio. ton papir og pap. Stora Enso beskæftiger omkring 43 000 personer. Støtten vedrører produktionsanlægget i Langerbrugge i nærheden af Gent. I 2000 beløb koncernens omsætning i Belgien sig til 55 mio. EUR (4).

(5)

Projektet består af fem dele:

(6)

Investeringerne er for en stor dels vedkommende allerede blevet gennemført. Projektet har gjort det muligt at oprette 40 nye arbejdspladser, og der er skabt sikkerhed for den eksisterende beskæftigelse på 410 personer. Den indirekte beskæftigelse er opgjort til 1 350 personer. For at undgå, at den samlede kapacitet kommer til at overstige væksten på markedet, er en gammel papirmaskine i Langerbrugge (PM2 med en produktionskapacitet på 120 000 t om året) blevet nedlagt, og produktionen er flyttet til forskellige anlæg i Finland og Sverige.

(7)

PM4 har en årlig kapacitet på 400 000 t. De samlede investeringsomkostninger forbundet med PM4 beløber sig til 259 622 000 EUR. Eftersom avispapir gennemsnitlig kun indeholdt 49,8 % genbrugsfibre i Europa på støtteanmodningstidspunktet, mente de belgiske myndigheder, at 50,2 % af investeringsomkostningerne forbundet med projektet kunne betragtes som »ekstraomkostninger«. Den samlede investering i DIP2 udgør 90 111 000 EUR og skulle være støtteberettiget op til 100 %. Når henses til besparelserne i de første fem år, betyder det, at de samlede støtteberettigede omkostninger beløber sig til 127 388 000 EUR.

(8)

De belgiske myndigheder har ligeledes forklaret, at flere af investeringerne i PM4 og DIP2 rækker ud over de normer, der gælder for SEL. Det gælder bl.a. investeringerne i et system til recirkulation af kølevand, den maksimale lukning af hvidvandskredsløbet, varmegenvindingssystemer, specialpresser beregnet til at opnå en tørrere papirbane efter pressepartiet, en avanceret teknologi til fastholdelse af papir i tørrepartiet, innovative teknikker til oprulning og håndtering af det færdige papir og ekstra rengøringsudstyr. Ifølge de belgiske myndigheder skulle disse investeringer repræsentere en ekstra støtteberettiget miljøbeskyttelsesomkostning på mindst 19 106 000 EUR.

(9)

PM4 er resultatet af et helt nyt koncept, der reducerer forbruget af energi, additiver, kemiske produkter og procesvand. Maskinen er især kendetegnet ved, at den er bredere end de konventionelle papirmaskiner. Det nødvendiggør justeringer af hele maskineriet og navnlig en lukket og ikke åben passage mellem pressen og tørrepartiet og en produktionshastighed, der er en anelse lavere. På grundlag af to detaljerede omkostningsundersøgelser skønnes det, at omkostningerne forbundet med en mere konventionel maskine med samme kapacitet ville være 14,1 mio. EUR lavere. Den nye maskine vil give besparelser, men grundet de højere startomkostninger og højere omkostninger til optimering af maskinen kan der ikke forventes nogen operationel nettogevinst i de første fem år.

(10)

PM3 blev bygget i 1957 til produktion af avispapir. Den blev renoveret i 1989, og dens hastighed blev forøget i 2000 og 2001. Den er nu blevet ombygget til fremstilling af magasinpapir af 80 % genbrugsfibre (kvalitet SC, […] (*1) g/m2, ubestrøget). Den skal have en kapacitet på 165 000 t pr. år. Investeringerne tjener til at forandre tilførslen og behandlingen af råvarer (navnlig den eksisterende DIP1), justere selve maskinen, gas- og varmeforsyningen, kvalitetskontrolsystemet osv. Investeringsomkostningerne beløber sig til i alt 39 555 000 EUR.

(11)

SEL kunne også have valgt at fortsætte med at producere magasinpapir på PM2, der blev bygget i 1937 og moderniseret i 1985. Den har en kapacitet på 115 000 t om året. Sammenlignet med denne maskine vil den ombyggede PM3 medføre lavere el-omkostninger, men større udgifter til produktion af damp, større tab af kondensationsprodukter og større udgifter til behandlingen af aske. Nettobesparelsen anslås at beløbe sig til 4 342 000 EUR i de første fem år, hvilket skulle resultere i støtteberettigede omkostninger på 35 213 000 EUR.

(12)

SEL har udviklet et kraft/varmeanlæg, der forbrænder dels biomasse fra de to afsværtningsanlæg og fra spildevandsbehandlingsanlægget, dels naturgas. Anlægget bygger på et system med forbrænding i fluidiseret leje. Den maksimale installerede effekt er følgende: 1) elektricitet: Pe = 10,4 MWe brutto og 8 MWe netto, 2) overhedet højtryksdamp på 480° C, 80 bar, Pth = 53 MWth, 3) ca. 60° C varmt vand fra røggasrensningen, Pth = 5,6 MWth. En modtrykskedel omsætter højtryksdampen til lavtryksdamp på omkring 4 bar. Denne damp bruges til produktionen af papir. Kedlens virkningsgrad vil være på ca. 87,5 % ved dellast og ca. 90 % ved fuldlast. Anlæggets forventede kapacitet er ca. 250 000 t slam om året, men den maksimale kapacitet vil i virkeligheden være mindre. Ved en maksimal udnyttelse af papirmaskinerne kan der forventes omkring 200 000 t slam om året.

(13)

De samlede investeringsomkostninger beløber sig til 55 147 000 EUR. Eftersom slamforbrændingsanlægget kræver mere vedligeholdelse og er mindre driftssikkert end et konventionelt kraft/varmeanlæg, inkluderer investeringen to reservedampgeneratorer. Projekteringsomkostningerne og omkostningerne til den tekniske styring er opført på balancen og afskrives efterfølgende, og de er derfor også medregnet.

(14)

SEL vil benytte vand fra den lokale »Kalebeek«. Dette vand skal behandles og desinficeres, før det kan benyttes i produktionsprocessen. Den støtteberettigede investering udgør ifølge de belgiske myndigheder 7 429 000 EUR.

(15)

SEL har planer om at udlede store mængder vand i kanalen Gand-Terneuzen. Vandudledningen vil finde sted, efter at vandet har undergået en biologisk proces i to etaper. Ifølge de belgiske myndigheder udgør de støtteberettigede omkostninger 4 431 000 EUR.

(16)

I henhold til miljøtilladelsen skal der gennemføres en teknisk-økonomisk undersøgelse med det formål at beregne det udledte spildevands COD-indhold og COD-koncentration (COD = kemisk iltforbrug). Denne undersøgelse kan munde ud i, at der bliver behov for at investere endnu 1 mio. EUR i et anlæg til tertiær spildevandsbehandling. Denne potentielle investering er inkluderet i anmeldelsen, skønt der kun vil kunne ydes støtte hertil, hvis der indgives en særskilt ansøgning om miljøstøtte. Der er endnu ikke truffet nogen endelig beslutning angående denne investering, eftersom de flamske myndigheder endnu ikke har taget stilling til den indsendte ansøgning om tilladelse til at fravige den normalt gældende COD-norm.

(17)

Investeringsprojektet omfatter en stor lagerbygning til affaldspapir og en jernbaneforbindelse til det eksisterende jernbanenet med henblik på transport af gammelt papir og færdige produkter. Hele den strøm af produkter, der ankommer til og forlader møllen, kunne transporteres ad landevej. De belgiske myndigheder mener, at der kun kan ydes støtte til ekstraomkostningerne forbundet med jernbanetransporten, dvs. jernbaneinfrastrukturen, ekstraudgifterne til bygning af lagerbygningen og ekstraudgifterne til en læsserampe og til opbevaring af det færdige papir. Til forskel fra landevejstransport pakkes affaldspapir, der transporteres med tog, i baller. Derfor er investeringsudgifterne til flytning, egalisering og fjernelse af snore også medregnet. Investeringerne i containere og specialkøretøjer til kombineret transport er ikke medregnet, da de kan benyttes til flere forskellige formål. Udgifterne til kontorer, fællesrum og automatiske brandslukningsanlæg samt indirekte udgifter er ikke medregnet. De støtteberettigede udgifter skulle derefter komme til at udgøre 8 864 000 EUR. Hvis det efterfølgende viser sig, at de reelle investeringsomkostninger bliver lavere end forventet, vil de belgiske myndigheder genberegne støtten på basis af de reelle investeringsomkostninger. Investeringerne i jernbaneinfrastrukturerne vil ikke mindske driftsudgifterne sammenlignet med vejtransport.

(18)

Støtten består af:

(19)

Disse to foranstaltninger er baseret på dekretet af 15. december 1993 om økonomisk ekspansion i den flamske region, som blev godkendt af Kommissionen i 1993. Kommissionen godkendte i 2000 visse ændringer af den støtteordning til fordel for miljøbeskyttelse, der bygger på dette dekret (5). Støtteordningen giver mulighed for støtteintensiteter på mellem 8 % og 12 % ved forskellige typer foranstaltninger. Ordningen er blevet bragt i overensstemmelse med miljørammebestemmelserne, jf. punkt 77 i disse miljørammebestemmelser.

(20)

I sin beslutning om at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, tilkendegav Kommissionen, at den nærede tvivl med hensyn til muligheden for at yde støtte til dækning af investeringsomkostningerne forbundet med projektet i henhold til miljørammebestemmelserne. Den fandt bl.a., at investeringen i en maskine til produktion af avispapir af 100 % genbrugsfibre måtte betragtes som en normal state-of-the-art-investering inden for papirindustrien. Magasinpapir fremstillet af 80 % genbrugsfibre var muligvis mindre almindeligt, men det var uklart, om ikke en sådan investering var nødvendig for enhver (stor) papirfabrikant, der ønskede at være på forkant med de stadigt strengere miljøstandarder og forblive konkurrencedygtig på langt sigt via løbende fornyelse. Hvad de øvrige investeringer angik, var det uklart, om de støtteberettigede omkostninger var begrænset til, hvad der var absolut påkrævet for at opfylde miljømålene.

(21)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra en af SEL's konkurrenter. Denne virksomhed hævder, at støtten vil fordreje konkurrencevilkårene på markedet for avispapir, magasinpapir og genbrugspapir. På sidstnævnte marked optræder der en betydelig mangel i den region, hvor SEL agter at indkøbe sine fibre. I det omfang, at andre møller, der konkurrerer med SEL, ville opkøbe genbrugsfibrene, medfører investeringerne i PM3 og PM4 ikke nogen nettofordel for miljøet.

(22)

Moderniseringen af anlægget i Langerbrugge er ikke andet end en markeds- og konkurrencedrevet opgradering til det seneste teknologiske niveau og en investering, der skal bidrage til at fastholde og/eller forbedre SEL's konkurrenceevne på langt sigt. Investeringerne i såvel PM4 som PM3 repræsenterer en opgradering til det seneste teknologiske niveau inden for papirindustrien. Herom vidner de moderniseringer, som forskellige andre møller har gennemført de seneste år. Med hensyn til magasinpapir skal der skelnes mellem glittet papir (superkalandreret papir), magasinpapir og bestrøget papir. Kun hvis SEL vil være i stand til at fremstille bestrøget papir med et højt indhold af genbrugsfibre, vil man kunne anse moderniseringen for at række udover de aktuelle standarder inden for industrien.

(23)

Det drejer sig om en investering, som enhver trykpapirproducent vil skulle gennemføre. Den blev bebudet i 2001, og støtten synes ikke at have haft nogen indflydelse på beslutningen om at gennemføre den pågældende investering. Denne beslutning stemmer overens med SEL's målsætning om at opnå et afkast af den investerede kapital på 13 % og at holde investeringsudgifterne på et niveau, der svarer til eller er mindre end afskrivningerne. I øvrigt er hele projektet blevet finansieret via SEL's cash flow. SEL har bekræftet dette i flere pressemeddelelser. Investeringen i PM4, moderniseringen af PM3 og lukningen af PM2 koster desuden mindre, end det ville have kostet at bygge en helt ny papirmaskine et helt nyt sted til produktion af avispapir eller magasinpapir. Den vil desuden sætte SEL i stand til at forny sin produktionskapacitet sideløbende med, at den gamle kapacitet udfases. Virksomheden risikerer således ikke at skabe ny produktionskapacitet, der ikke er ledsaget af en tilsvarende efterspørgsel. Efterspørgslen efter kvalitetspapir er stigende, og kunderne og de offentlige myndigheder kræver et stadig større indhold af genbrugsfibre i papir.

(24)

Bygningen af ny slamforbrændingskapacitet og investeringen i et anlæg til behandling af vand og spildevand kunne muligvis godkendes i henhold til miljørammebestemmelserne. Denne investering er imidlertid direkte knyttet til produktionskapaciteten og er ikke absolut nødvendig for at opfylde miljømålene, og der bør derfor ikke være mulighed for at yde støtte til investeringen. Bygningen af en ny jernbanelinje forekommer overdrevet, eftersom transport med lastbil vil være et oplagt alternativ, som ikke vil kræve nye investeringer. De miljømæssige konsekvenser vil være minimale.

(25)

De belgiske myndigheder og SEL mener ikke, at støtten vil få negative følger for handelen mellem medlemsstater eller vil begunstige SEL i et sådant omfang, at konkurrencen vil blive fordrejet. For alle dele af projektet er de støtteberettigede omkostninger tilstrækkeligt store til at berettige støtten. Der er blevet fremlagt detaljerede oplysninger om og begrundelser for de støtteberettigede omkostninger. I det omfang, de allerede er gennemgået i afsnit 2 og 5, gentages de ikke i dette afsnit.

(26)

Genbrugsprocenterne er faktisk normer, der er blevet påtvunget medlemsstaterne, men som situationen ser ud i Belgien, er der en direkte sammenhæng mellem disse normer og SEL's virksomhed.

(27)

Avispapir fremstillet af 100 % genbrugsfibre repræsenterer ingenlunde det aktuelle tekniske niveau (»state of the art«). I Vesteuropa findes der i dag kun fem eller seks maskiner til fremstilling af avispapir af samme størrelsesorden. På langt de fleste papirmaskiner fremstilles der papir, der indeholder mellem 40 % og 80 % genbrugsfibre. Maskinerne er ikke seriefremstillede produkter, og hver enkelt af dem har været nyskabende. Det tager normalt omkring to år at nå op på den optimale produktivitet, dvs. meget længere tid end for en maskine på det aktuelle tekniske niveau. PM4 og DIP2 tilhører den absolutte topklasse i verden.

(28)

Foruden de argumenter, der allerede blev nævnt i beslutningen om at indlede proceduren, fremhæver de belgiske myndigheder og SEL de nyskabende og unikke sider af PM3, de betydelige startomkostninger og indlæringskurven. Dette beviser også, at investeringen ikke kan betragtes som en investering i en normal teknologi. Det medgives, at markedet for magasinpapir bevæger sig i retning af papir med et større indhold af genbrugsfibre og et lavere energiforbrug, men SEL's investering kan ikke betragtes som en investering på det aktuelle tekniske niveau.

(29)

Ombygningen af PM3 blev iværksat, før det var teknisk og økonomisk nødvendigt. PM3 skal betragtes som en prototype for Stora Enso-koncernen. Investeringen passer perfekt ind i koncernens langsigtede strategi, der består i til stadighed at forbedre de forskellige processer, brugen af ressourcer og de ansattes faglige niveau med det formål at sikre en bæredygtig papirproduktion.

(30)

Hverken de belgiske myndigheder eller SEL har kommenteret investeringerne foretaget af LEIPA, der også fremstiller magasinpapir af hovedsagelig genbrugsfibre (6).

(31)

Hvis der tages hensyn til samtlige omkostninger forbundet med installationen af dette anlæg, inkl. afskrivninger, vil der ikke være nogen nettogevinst at hente i de første fem år efter installationen. Hvis SEL ikke havde investeret i dette anlæg, kunne virksomheden have købt den damp og elektricitet, den har behov for, hos en nærtliggende energiproducent. I så fald ville SEL have været tvunget til at investere i en ekstra dampkedel til en værdi af 1 189 000 EUR. Derfor bør de støtteberettigede omkostninger svare til de samlede investeringsomkostninger minus 1 189 000 EUR.

(32)

Under alle omstændigheder ville et konventionelt kraft/varmeanlæg have været et mere velegnet alternativ til produktion af den samme mængde damp og elektricitet end særskilte enheder til henholdsvis damp- og elektricitetsproduktion.

(33)

Hvis SEL havde haft tilladelse til at indvinde en begrænset mængde grundvand, ville det have været realistisk for virksomheden at fortsætte med at gøre det. Den samlede udgift pr. m3 ville have været stort set identisk i begge tilfælde, men der ville ikke have været behov for at foretage investeringer. I praksis er det imidlertid ikke realistisk at indvinde så store mængder grundvand.

(34)

De belgiske myndigheder har forklaret, at det ikke var nødvendigt at forøge kapaciteten i de eksisterende vandbehandlingsanlæg i betragtning af optimeringen af spildevandsbehandlingen og produktionsprocessen. Der er tale om en investering i først og fremmest en buffertank, der skal sikre en stabilt fungerende behandling af spildevand, og det tekniske udstyr, der er nødvendigt for at etablere en forbindelse til de eksisterende installationer. Spildevandsbehandlingsanlægget er kendetegnet ved nogle helt nye egenskaber.

(35)

Spildevandsbehandlingen er mere omfattende end de krav, der stilles i henhold til ikke blot VLAREM-normerne, men også de normer, der er angivet i tilladelsen, og det gælder for stort set samtlige stoffer. Sidstnævnte normer er ganske strenge, og under forhandlingerne med de belgiske myndigheder blev de justeret på en sådan måde, at de levede op til de bedste resultater for rensningsanlæg. De er strengere end de krav, der bygger på »den bedste tilgængelige teknik«. I henhold til en ekspertrapport må COD-grænsen på 260 mg/l betragtes som særdeles ambitiøs. I miljøtilladelsen opereres der med en yderligere reduktion til 180 mg/l, som aldrig tidligere er forekommet inden for papirindustrien.

(36)

Med undtagelse af COD er koncentrationen af samtlige stoffer lavere i spildevandet end i vandet fra » Kalebeek«.

(37)

De belgiske myndigheder mener, at støtten beregnet til en eventuel tertiær vandbehandling vil være forenelig med fællesmarkedet med samme begrundelse som for spildevandsbehandlingens vedkommende. Med henvisning til ekspertrapporten og i afventning af de flamske myndigheders stillingtagen til anmodningen om en dispensation fra COD-grænsen på 180 mg/l har SEL endnu ikke taget endelig stilling til denne investering. SEL har heller ikke anmodet om noget tilskud.

(38)

De belgiske myndigheder og SEL understreger, at overgangen fra vejtransport til jernbanetransport er helt på linje med Kommissionens hvidbog »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg« (7). Investeringerne i en jernbanelinje er ikke nødvendige for møllens drift, eftersom vejnettet kunne tilpasses til den nye situation ved hjælp af en omledning af hovedvejen. Der er visse ulemper forbundet med denne alternative løsning, men de må betragtes som minimale. Denne analyse bekræftes af en undersøgelse foretaget som led i »Vurderingen af Virkninger på Miljøet« (»VVM-redegørelse«). Transportomkostningerne ville ikke være steget uden investeringerne i jernbanelinjen.

(39)

Støtten skulle også være i overensstemmelse med reglerne for statsstøtte inden for transportsektoren. Investeringerne kunne have været støtteberettigede inden for rammerne af Marco Polo-programmet, men der har ikke været planer om at søge om støtte. Støtten er nødvendig som kompensation for en del af ekstraomkostningerne. Desuden ydes der også støtte til vejtransport, idet omkostningerne forårsaget af trafikpropper og forurening ikke beskattes.

(40)

Traktatens artikel 87, stk. 1, bestemmer, at bortset fra de i traktaten hjemlede undtagelser er støtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Det påtænkte tilskud og den påtænkte skattefritagelse (for så vidt som sidstnævnte medfører en reduktion af det beløb, der reelt betales i skat) udgør støtte i artikel 87, stk. 1's betydning, eftersom begge foranstaltninger — ved hjælp af statsmidler — friholder SEL fra en del af de investeringsomkostninger, virksomheden normalt selv skulle have dækket. Støtten forstærker SEL's position over for konkurrenterne i Fællesskabet, og den må derfor anses for at påvirke konkurrencevilkårene. Da der optræder en intens handel med avispapir, magasinpapir, affaldspapir og papirmasse mellem medlemsstaterne, mener Kommissionen, at støtten til SEL påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(41)

De belgiske myndigheder har overholdt deres forpligtelse til at anmelde støtten i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3, og punkt 76 i miljørammebestemmelserne.

(42)

Kommissionen har undersøgt, om undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, finder anvendelse. Undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 2, kunne tjene som grundlag for at begrunde, at støtten er forenelig med fællesmarkedet. Der er imidlertid ikke tale om støtte af social karakter til enkelte forbrugere, støtte, der tjener til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, eller støtte, der er nødvendig for at opveje de økonomiske ulemper, som Tysklands deling har forårsaget.

(43)

Undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra a), b) og d), der vedrører støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, samt støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, finder ikke anvendelse. De belgiske myndigheder har ikke forsøgt at retfærdiggøre støtten med henvisning til disse bestemmelser.

(44)

Hvad angår den første del af undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), nemlig støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, konstaterer Kommissionen, at støtten ikke tager sigte på at fremme forskningen og udviklingen, at fremme investeringer foretaget af små og mellemstore virksomheder eller at redde eller omstrukturere SEL. Støtten kan være vigtig for at fremme investeringer på det valgte sted. Langerbrugge ligger imidlertid ikke i et område, hvor det er tilladt at yde regionalstøtte til startinvesteringer. Derfor kan støtten ikke erklæres forenelig med fællesmarkedet med den begrundelse, at den fremmer udviklingen af visse regioner.

(45)

Kommissionen har undersøgt, om støtten af andre årsager kunne fritages i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og navnlig om miljørammebestemmelserne kunne bringes i anvendelse. Støtten er blevet tildelt i henhold til en støtteordning, som Kommissionen godkendte i 2000 (8). Denne godkendelse blev imidlertid givet, før de nye miljørammebestemmelser trådte i kraft. I forbindelse med vedtagelsen af de nye miljørammebestemmelser foreslog Kommissionen medlemsstaterne, at de skulle bringe deres eksisterende støtteordninger i overensstemmelse med de nye miljørammebestemmelser inden den 1. januar 2002. Belgien accepterede betingelsesløst dette forslag og var derfor forpligtet til at ændre den i 2000 godkendte ordning. Derfor har Kommissionen foretaget en vurdering af støttens forenelighed med fællesmarkedet med udgangspunkt i de nye miljørammebestemmelser. Den del af projektet, der vedrører den nye jernbanelinje, har Kommissionen imidlertid vurderet med udgangspunkt i traktatens artikel 73, der handler om statsstøtte, der modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet.

(46)

I henhold til punkt 29 i miljørammebestemmelserne kan støtte til investeringer, der skal sætte virksomheden i stand til at overholde strengere standarder end de gældende EU-standarder, godkendes op til maksimalt 30 % brutto af de støtteberettigede investeringsomkostninger. Samme betingelser gælder, når virksomhederne foretager investeringer på områder, hvor der ikke findes bindende EU-standarder, samt når virksomhederne skal foretage investeringer for at bringe sig i overensstemmelse med nationale standarder, der er strengere end de gældende EU-standarder. Som forklaret i miljørammebestemmelsernes punkt 6 forstås ved EU-standarder også standarder indført af nationale myndigheder i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (9). I henhold til dette direktiv skal medlemsstaterne basere de påkrævede standarder i miljøtilladelser på de resultater, der kan opnås ved hjælp af de bedste tilgængelige teknikker.

(47)

Ifølge punkt 36 og 37 i miljørammebestemmelserne defineres støtteberettigede omkostninger som investeringer i grundarealer, der er strengt nødvendige for at opfylde miljømål, eller i bygninger, anlæg og udstyr, der har til formål at reducere eller helt fjerne forurening og gener eller at tilpasse produktionsmetoder for at beskytte miljøet. Det er kun de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne for miljøbeskyttelsen, der er støtteberettigede.

(48)

Kommissionen betvivler ikke miljøfordelene ved at genanvende affaldspapir. Den mener imidlertid ikke, at det er muligt at retfærdiggøre støtten til DIP2, PM4 og PM3 på basis af miljørammebestemmelsernes punkt 29 med den begrundelse, at de vil medføre en forøgelse af genanvendelsesprocenten.

(49)

Kommissionen skal for det første erindre om, at i henhold til de almindelige retsprincipper skal enhver undtagelse fortolkes restriktivt. Miljørammebestemmelserne gennemgår de betingelser, der skal være opfyldt, før Kommissionen kan erklære en støtteforanstaltning forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og dermed udgør de en undtagelse fra det generelle forbud i artikel 87, stk. 1. Der erindres også om, at miljørammebestemmelserne bygger på princippet om, at det er forureneren, der betaler, og at enhver fortolkning af miljørammebestemmelserne skal tage nøje hensyn til dette grundlæggende princip.

(50)

Investeringerne i PM3, PM4 og DIP2 vil blive anvendt til at fremstille avispapir og magasinpapir, der i sidste ende ender som affaldspapir. Forøgelsen af produktionskapaciteten vil derfor resultere i stigende mængder af affaldspapir, som kun for en vis dels vedkommende vil blive genanvendt. Der kan i denne henseende ikke tages hensyn til lukningen af PM2 og nedsættelsen af produktionen i Finland og Sverige, der (delvist) opvejer forøgelsen af PM3's og PM4's kapacitet. Den nedlagte produktionskapacitet er ældre end den nyinstallerede kapacitet, har andre tekniske karakteristika og indtager ikke samme stilling på markedet. Det er derfor ikke muligt at foretage en direkte sammenligning.

(51)

Investeringerne vil sandsynligvis forøge efterspørgslen efter affaldspapir. Der er imidlertid ingen garanti for, at investeringerne rent faktisk vil føre til en forøgelse af indsamlingen af affaldspapir, hverken generelt set eller hvad angår affaldspapir hidrørende fra SEL's salg. Derfor medfører investeringerne ikke en mindskelse af den forurening, som SEL selv forårsager. De miljømæssige fordele kunne hidrøre fra indirekte virkninger for udbuddet af og efterspørgslen efter affaldspapir, som påvirker samtlige brugere og udbydere af disse produkter og ikke kun SEL.

(52)

Kommissionen noterer sig desuden, at normerne for genbrug af affald ikke er lovbestemte normer, der gælder direkte for de enkelte virksomheder, skønt de i Belgien har betydelig indflydelse på SEL's virksomhed. Der er snarere tale om normer, som medlemsstaterne er blevet pålagt via EU-lovgivningen, navnlig Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (11). Støtten ydes ikke for at sætte virksomheden i stand til at overskride de normer, der gælder for virksomheden direkte. Den første situation, der henvises til i miljørammebestemmelsernes punkt 29, og som giver mulighed for at tildele støtte for at sætte virksomheder i stand til at overholde normer, der er strengere end de gældende EU-normer, er derfor ikke relevant i denne sag.

(53)

De belgiske myndigheder mener til gengæld, at den anden situation, der er nævnt i miljørammebestemmelsernes punkt 29, og som tillader, at der ydes støtte til virksomheder, der foretager investeringer på områder, hvor der ikke findes EU-normer, kan gøres gældende. Kommissionen er imidlertid nået frem til, at dette ikke er tilfældet. Støtten til fordel for investeringerne i PM3, PM4 og DIP2 tjener som helhed til at fremme genvinding for at befri de virkelige forurenere for udgifter, de normalt selv vil skulle dække. Støtten tjener ikke til at mindske mængden af affaldspapir, der følger af SEL's salg. Den tilskynder snarere SEL til at aftage affaldspapir, der stammer fra produkter solgt af en hvilken som helst papirmølle. Kommissionen mener, at miljørammebestemmelsernes punkt 29 finder anvendelse i de tilfælde, hvor en virksomhed foretager investeringer for at forbedre sine egne resultater på miljøområdet og for at mindske den forurening, den selv forårsager. I sådanne tilfælde kan støtten godkendes for at tilskynde virksomheden til at forbedre sin egen situation på miljøbeskyttelsesområdet. I modsat fald ville det være nemt at omgå reglerne ved ikke at yde støtte til forurenerne, men til de virksomheder, der tager sig af forureningen.

(54)

Denne fortolkning bekræftes af punkt 18, litra b), i miljørammebestemmelserne, ifølge hvilket »støtten også kan virke som incitament, så virksomheden tilskyndes til at gå videre end de gældende standarder eller til at foretage yderligere investeringer for at gøre deres anlæg mindre forurenende«.

(55)

De belgiske myndigheders fortolkning ville også give medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til investeringer inden for alle sektorer, hvor det er muligt at benytte brugte råmaterialer. Denne støtte ville kunne ydes, uden at virksomhederne samtidig ville være forpligtet til at overholde forskellige statsstøtteregler, f.eks. reglerne for regionalstøtte og reglerne for investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder. Sådanne støtteforanstaltninger kunne forårsage alvorlige konkurrencefordrejninger på de berørte markeder.

(56)

Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at punkt 29 i miljørammebestemmelserne ikke finder anvendelse på investeringerne i PM3, PM4 og DIP2 som helhed. Kommissionen har dog undersøgt, om bestemte dele af investeringerne kunne henføres under punkt 29 eller 30.

(57)

Som nævnt i nr. 9 ovenfor mener de belgiske myndigheder, at forskellige dele af investeringerne i PM4 og DIP2, der repræsenterer en ekstraomkostning på mindst 19,1 mio. EUR, kunne være støtteberettigede i henhold til punkt 29 i miljørammebestemmelserne. Beskrivelsen af disse dele af investeringerne tyder dog på, at de vil munde ud i forskellige besparelser. Den supplerende investering i køletårne vil f.eks. reducere energiforbruget i vinterhalvåret med 10 MW. Lukningen af hvidvandskredsløbet tjener til at mindske forbruget af vand. Brugen af skopresser i stedet for konventionelle presser gør det muligt for SEL at opnå en mere tør papirkvalitet, optimere tørringsprocessen og opnå energibesparelser. Trods gentagne henvendelser fra Kommissionen har de belgiske myndigheder hverken været i stand til at påvise, at disse omkostninger i deres helhed kan betragtes som ekstra omkostninger, eller givet oplysninger om, hvilke driftsfordele SEL vil kunne opnå takket være disse specifikke dele af investeringen, således som der stilles krav om i miljørammebestemmelsernes punkt 36 og 37. Det er derfor ikke muligt at beregne, hvor stort et støttebeløb der vil kunne godkendes.

(58)

Som nævnt i nr. 10 ovenfor har de belgiske myndigheder hævdet, at PM4 kunne være berettiget til støtte i henhold til punkt 30 i miljørammebestemmelserne, da den vil gøre det muligt at mindske energiforbruget. I stedet for at investere i en maskine til den traditionelle papirbredde har SEL valgt en innovativ maskine, der bruger mindre energi. Investeringen falder derfor inden for definitionen på energibesparelser.

(59)

I henhold til miljørammebestemmelsernes punkt 36 og 37 er det kun investeringer, der er strengt nødvendige for at opfylde miljømål, der er støtteberettigede. Det er ikke kun en enkelt del af PM4, der gør det muligt at reducere energiforbruget. Den afgørende faktor er de roterende elementers ekstra bredde, der har indflydelse på hele maskinens design og bygning og nødvendiggør både en lavere hastighed og en tilpasning af pressesektionen. En uvildig ekspert har foretaget en detaljeret beregning af omkostningerne forbundet med en konventionel avispapirmaskine. Derefter blev der foretaget et detaljeret skøn over de faktiske investeringsomkostninger. Forskellene skyldes ikke kun de tekniske specifikationer, men også mere præcise oplysninger, forventningerne til potentielle prisfald osv. Den støtteberettigede omkostning på 14,1 mio. EUR har imidlertid kun relation til omkostningsforskellene i forbindelse med investeringerne i maskineri (12). Dette skøn blev foretaget med udgangspunkt i forsigtige antagelser for at undgå enhver overestimering.

(60)

I henhold til miljørammebestemmelsernes punkt 37, tredje afsnit, bør de støtteberettigede omkostninger beregnes netto i forhold til de fordele, der følger af en eventuel kapacitetsforhøjelse og omkostningsbesparelser i løbet af de første fem år af investeringens levetid. Gevinsten fra besparelserne på energi og råmaterialer og produktivitetsgevinsten opvejes imidlertid af de højere startomkostninger i de første år efter gennemførelsen af investeringen.

(61)

Som konklusion mener Kommissionen, at der for PM4's vedkommende kan godkendes et støttebeløb på 40 % × 14,1 mio. EUR = 5,64 mio. EUR.

(62)

Der findes ingen parallelle forhold, der gør det muligt at erklære støtten til PM3 og DIP2 forenelig med fællesmarkedet.

(63)

I henhold til miljørammebestemmelsernes punkt 31 kan der ydes støtte til investeringer til fremme af kombineret el- og varmeproduktion, når virkningsgraden er særlig høj. I denne forbindelse vil Kommissionen især tage hensyn til, hvilken type primærenergi der benyttes som led i produktionsprocessen. Sådanne investeringer kan være støtteberettigede efter grundsatsen på 40 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. punkt 36 og 37 i miljørammebestemmelserne.

(64)

Anlægget vil benytte biomasse (13) fra møllen selv og naturgas, og virkningsgraden vil ligge på 87,5-90 %. Idet den også henviser til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF (14) finder Kommissionen, at denne investering falder ind under miljørammebestemmelsernes punkt 31.

(65)

Alle de pågældende omkostninger har relation til de bygninger og anlæg og det udstyr, der kræves for at producere og udnytte elektriciteten og dampen fra det biomassefyrede kraft/varmeanlæg. De er således støtteberettigede i henhold til punkt 36 i miljørammebestemmelserne.

(66)

Ifølge punkt 37, første afsnit, i miljørammebestemmelserne må der kun ydes støtte til dækning af ekstraomkostninger. I denne sag ville den mest økonomiske løsning have bestået i at investere i et konventionelt kraft/varmeanlæg. Det ville i dette tilfælde sige en højtryksdampgenerator på 55 000 kW og en ekstra dampturbine på 9 400 kW, hvortil de samlede investeringsomkostninger ville have udgjort 5 180 000 EUR.

(67)

I henhold til miljørammebestemmelsernes punkt 37, tredje afsnit, bør de støtteberettigede omkostninger beregnes netto i forhold til omkostningsbesparelserne i løbet af de første fem år af investeringens levetid og supplerende biprodukter i løbet af de samme fem år. Besparelserne er følgende:

(68)

De ekstra omkostninger består af følgende driftsudgifter forbundet med det slamfyrede kraftvarmeanlæg: den supplerende gasfyring, transport og bortskaffelse af aske, forbrug af demineraliseret vand, langt højere personaleudgifter, udgifter til miljøbeviser, kontrol med og udgifter til røggasrensning. Udgifterne til afvanding af slammet før forbrændingen skal ikke trækkes fra, eftersom denne afvanding er nødvendig under alle omstændigheder.

(69)

Over en periode på fem år fra maj 2003 til april 2008 vil den samlede nettobesparelse beløbe sig til 16 343 000 EUR, nettonutidsværdi pr. 1. januar 2003.

(70)

På basis af ovenstående beløber de støtteberettigede omkostninger sig til 40 % × [55 147 000 EUR - 5 180 000 EUR - 16 343 000 EUR] = 13 449 600 EUR.

(71)

I visse tilfælde kan forbrændingen af slam i kraft/varmeanlæg henføres under punkt 29 i miljørammebestemmelserne, f.eks. hvis virksomheden vælger en teknik til bortskaffelse af slammet, der er mere miljøvenlig end en anden teknik, der allerede er tilladt i henhold til EU-reglerne. Denne mulighed har SEL imidlertid ikke. Slammet vil under alle omstændigheder blive forbrændt, med eller under genvinding af brændværdien. Miljøfordelene ved den valgte løsning ligger derfor i genvindingen af energi takket være den kombinerede produktion af el og varme, og derfor vil der kun kunne tillades støtte efter punkt 31 i miljørammebestemmelserne.

(72)

Investeringerne er nødvendige for at kunne benytte overfladevand fra Kalebeek. De belgiske myndigheder har imidlertid ikke bekræftet, at SEL kunne have valgt en billigere løsning, som opfylder kravene i EU-lovgivningen. De belgiske myndigheder anerkender, »at det i praksis ikke er realistisk at hente så store mængder grundvand. Hvis SEL havde haft tilladelse til at indvinde (en begrænset mængde) grundvand, ville det have været realistisk at lade virksomheden fortsætte med at gøre det«. SEL har imidlertid ikke en sådan tilladelse i dag, og Kommissionen har ikke modtaget nærmere oplysninger desangående. I betragtning af de eksisterende og stadig mere alvorlige grundvandsproblemer i Flandern er myndighederne øjensynligt tilbageholdende med at udstede nye tilladelser. Desuden har de belgiske myndigheder forklaret, at beslutningen om ikke at benytte grundvand blev truffet som reaktion på bestemmelserne om en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (15) (herefter benævnt »vanddirektivet«). For grundvandets vedkommende skal medlemsstaterne ifølge direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), beskytte, forbedre og restaurere alle grundvandsforekomster og sørge for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå en god grundvandstilstand. Dette mål skal være nået i 2015, og der er fastsat forskellige mellemliggende frister. De grundvandsforekomster, som Stora Enso ville have brugt, bliver i dag overudnyttet. Derfor har 2015-fristen allerede politiske konsekvenser i dag. Kommissionen kan derfor ikke tage hensyn til dette alternativ ved beregningen af de støtteberettigede omkostninger, og i henhold til miljørammebestemmelsernes punkt 40 kan der for dette specifikke element ikke godkendes nogen form for støtte.

(73)

De belgiske myndigheder har forklaret, at spildevandskvaliteten opfylder strengere normer end dem, der er angivet i den relevante tilladelse, og VLAREM II-normerne, der ifølge de belgiske myndigheder bygger på den bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med direktiv 96/61/EF. Det kritiske punkt er imidlertid vandets COD-koncentration. På kort sigt vil SEL ikke være i stand til at reducere COD til under 260 mg/l.

(74)

Referencedokumentet »Bedste tilgængelige teknologier« for papirindustrien omtaler en COD på 1 700-2 700 mg/l, men den er baseret på et langt højere vandforbrug pr. ton papir, som blev betragtet som den bedste tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor referencedokumentet blev udarbejdet. De belgiske myndigheder henviser til en ekspertundersøgelse, der siger, at en norm på 260 mg/l er meget ambitiøs, og at der ikke findes noget fortilfælde inden for papirindustrien. VVM-redegørelsen, hvori det bemærkes, at udledningen vil udgøre 260 mg/l, tager imidlertid udgangspunkt i Stora Ensos mølle i Sachsen i Tyskland.

(75)

Den miljøtilladelse, Store Enso har modtaget med henblik på sine investeringer, er endnu strengere og påtvinger virksomheden en COD-værdi på maksimalt 180 mg/l, jf. den gældende flamske lovgivning. SEL har anmodet om dispensation til udledning af spildevand med et COD-indhold på 260 mg/l. Tilladelsen er blevet bevilget med henvisning til denne anmodning og i afventning af resultaterne af en undersøgelse af fremtidige forbedringer, som skulle gøre det muligt at reducere COD-indholdet til 180 mg/l.

(76)

Artikel 10 i direktiv 96/61/EF fastsætter, at »hvor miljøkvalitetsnormer kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik, skal der især stilles yderligere vilkår i godkendelsen, uden at andre foranstaltninger, der kan træffes for at overholde miljøkvalitetsnormerne, berøres heraf«. Spildevandet fra Stora Ensos mølle udledes i den stærkt forurenede kanal Gand-Terneuzen. Med en COD på 260 mg/l vil SEL, ifølge VVM-redegørelsen, udlede 10-15 % af al den COD, der udledes i kanalen, hvilket vil få enorme konsekvenser og forringe det kvalitetsniveau, der er fastsat for denne kanal. I henhold til vanddirektivet skal medlemsstaterne fastsætte passende kvalitetsmål for de vandområder, hvori der udledes spildevand. Selv om de forpligtelser, der følger af dette direktiv, måske endnu ikke er fuldstændig bindende, lader det til, at kvalitetsmålet for kanalen Gand-Terneuzen ikke overskrider kravene i henhold til direktivet.

(77)

Det betyder, at hvis der gives tilladelse til spildevandsudledninger med et COD-indhold på 260 mg/l, vil denne norm være at betragte som en EU-norm fastsat i overensstemmelse med bl.a. artikel 10 i direktiv 96/61/EF og de generelle målsætninger i vanddirektivet. De belgiske myndigheder har ikke påvist, at en norm på 260 mg/l overskrider det niveau, der gælder i henhold til EU-lovgivningen. Investeringen er med andre ord nødvendig for at overholde EU's normer som omhandlet i artikel 6 i miljørammebestemmelserne og er derfor ikke støtteberettiget. Skønt investeringen medfører en forbedring i forhold til de gældende miljønormer, når bortses fra COD, synes der ikke at forekomme støtteberettigede ekstra investeringsomkostninger, og Kommissionen kan ikke erklære støtte til disse investeringer forenelig med fællesmarkedet.

(78)

Der vil blive gennemført supplerende investeringer i anlæg til tertiær vandbehandling for at opfylde de normer, der gælder for COD. De belgiske myndigheder har ikke forklaret, om disse normer er strengere end EU-normerne. Under alle omstændigheder har de belgiske myndigheder ikke anmeldt støtte til disse investeringer, eftersom situationen stadig er uklar og afhænger af udfaldet af den undersøgelse, som SEL skal gennemføre i henhold til miljøtilladelsen. Kommissionen behøver derfor ikke at tage endelig stilling til dette punkt.

(79)

Denne del af projektet vedrører en transportaktivitet og ikke selve papirproduktionen. Investeringen vil derfor først og fremmest få indflydelse på konkurrencen på transportmarkedet. I henhold til traktatens artikel 73 er støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, forenelige med traktaten. Rådets forordning (EØF) nr. 1107/70 af 4. juni 1970 om støtte, som ydes inden for sektoren for transporter med jernbaner, ad landeveje og sejlbare vandveje (16), bringer artikel 73 i anvendelse. Det er fastsat i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), at indtil der er trådt en fælles bestemmelse om påligning af infrastrukturomkostningerne i kraft, må medlemsstaterne yde støtte til virksomheder, der i modsætning til andre virksomheder har udgifter til de af dem benyttede infrastrukturer. I overensstemmelse med sin tidligere praksis (17) mener Kommissionen, at udgifterne til sidespor falder ind under nævnte artikels anvendelsesområde, eftersom virksomheder, der tilbyder konkurrerende transportformer, navnlig vejtransport, ikke skal dække samme omkostninger til infrastrukturer. At skifte fra en transportform til en anden, som det er tilfældet her, betragtes som en samordningsaktivitet i artikel 73's betydning. I overensstemmelse med Kommissionens praksis kan støtte af en intensitet på op til 50 % derfor anses at være forenelig med fællesmarkedet. SEL har desuden påvist, at jernbanetransporten ikke er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. Det kan derfor antages, at støtten vil kunne opmuntre virksomheden til at gennemføre investeringen. Derfor kan støtte til denne del af projektet retfærdiggøres med henvisning til traktatens artikel 73 op til et beløb på 4 432 000 EUR.

(80)

Eftersom miljørammebestemmelserne ikke finder anvendelse på investeringerne i PM4 og DIP2 og på investeringerne i PM3 har Kommissionen undersøgt, om støtten til disse investeringer kan erklæres forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(81)

SEL's investering i en produktionskapacitet til avispapir af 100 % genbrugsfibre skal betragtes som en investering i en teknik, der lever op til det aktuelle tekniske niveau, og som mange avispapirproducenter er gået over til eller vil gå over til på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Adgangen til tilstrækkeligt store mængder affaldspapir synes at være den afgørende faktor i denne henseende. Dette bekræftes af de eksempler på maskiner til fremstilling af avispapir af 100 % genbrugsfibre, som de belgiske myndigheder har nævnt, og hvoraf den ene befinder sig på en anden af Store Ensos møller. En teknik, der lever op til det aktuelle tekniske niveau, må ikke forveksles med den mest almindelige teknik. At denne slags maskiner (endnu) ikke serieproduceres, og at der kan være behov for en optimeringsperiode på to år, ændrer intet ved Kommissionens vurdering. Kommissionen kan derfor ikke erklære støtten forenelig med fællesmarkedet med den begrundelse. Den har for nylig truffet en tilsvarende beslutning vedrørende støtte til en investering af samme slags hos Shotton i Det Forenede Kongerige (18).

(82)

Fremstillingen af SC-magasinpapir med et indhold af genbrugsfibre på 80 % er uden tvivl ikke udbredt, og det kan meget vel være, at SEL Langerbrugge er den første mølle, der benytter en seks meter bred online-kalander til fremstilling SC-papir med et indhold af genbrugsfibre på over 60 %. Det er sikkert også rigtigt, at et kvalitetsprodukt som magasinpapir generelt har et mindre højt indhold af genbrugsfibre. Af de årsager, der er redegjort for i det følgende, er Kommissionen imidlertid nået til den konklusion, at der ikke kan ydes støtte til investeringerne i PM3 direkte på basis af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(83)

For det første er der inden for papirindustrien en almindelig tendens til at forøge indholdet af genbrugsfibre i ikke blot avispapir, men også i magasinpapir, herunder især i SC-papir. Det er muligt, at investeringen rent teknisk set går ud over, hvad der kan betragtes som det aktuelle tekniske niveau, om end der endnu ikke er sikkerhed for, at det vil være muligt at realisere målsætningen om et indhold af genbrugsfibre på 80 %. Under alle omstændigheder synes disse målsætninger ikke at adskille sig væsentligt fra de mål, som andre papirmøller måtte sætte sig allerede nu eller i den nærmeste fremtid. Dette bekræftes af oplysningerne fra den interesserede tredjepart og ligeledes af tidligere sager, som Kommissionen har undersøgt (19).

(84)

For det andet passer investeringen perfekt ind i SEL's investeringsprogram, der fokuserer på en forbedring af produktionsapparatet uden at skabe ny kapacitet, der kunne fordreje markedsvilkårene, og lukningen af PM2 passer ifølge SEL selv »perfekt ind i Stora Ensos løbende moderniseringsprogram, der fokuserer på lukning af produktionsenheder, der ikke er rentable på langt sigt« (»dit past volledig in Stora Enso’s continue verbeteringsprogramma date er op gericht is productie-eenheden die op lange termijn niet rendabel zijn te laten uitlopen«). PM4 repræsenterer en forbedring i forhold til PM3, og den nye PM3 repræsenterer en forbedring i forhold til den gamle PM2, og lukningen af PM2 og andre anlæg i Sverige og Finland vil forhindre, at der opstår en situation med overkapacitet. Denne serie af investeringer medfører store fordele for SEL, for for det første vil virksomheden ikke skulle bære omkostningerne forbundet med en investering i en dyr og helt ny type maskine til magasinpapir, for det andet vil kapaciteten ikke blive forøget væsentligt, og for det tredje vil virksomheden få lejlighed til at udvikle sin egen teknologi uden at løbe alt for store finansielle eller økonomiske risici. Der fandtes intet alternativ til denne investering, der ville have muliggjort en billigere fremstilling af papir med et indhold af genbrugsfibre på 80 %. Eksempelvis ville en ombygning af PM2 have gjort det muligt at opnå et indhold af genbrugsfibre på maksimalt 55 %. Papirmøller, der i teknologisk og miljømæssig henseende ønsker at forblive konkurrencedygtige på langt sigt, må regelmæssigt foretage sådanne innovative investeringer. Det er derfor fortsat tvivlsomt, at støtten skulle udgøre et incitament, selv om investeringen vedrører en teknik, der overskrider det aktuelle tekniske niveau.

(85)

For det tredje er der på europæisk plan indgået en aftale om, at der inden 2005 skal være opnået et gennemsnit på 56 % genbrugsfibre. Det aktuelle gennemsnit i Belgien ligger på 49,8 %. Skønt magasinpapir generelt har et lavere indhold af genbrugsfibre, vil det næppe være muligt at nå det aftalte mål ved blot at forøge indholdet af genbrugsfibre i andet papir end magasinpapir. SEL selv understreger, at i betragtning af virksomhedens stilling på det belgiske papirmarked har normerne direkte følger for virksomhedens aktiviteter. Avispapir repræsenterer kun en begrænset del af den samlede papirproduktion. Endvidere er det ikke alle producenter af avispapir, der ligger tilstrækkeligt tæt på kilderne til genbrugspapir, og for mange af dem kan det være uøkonomisk at ombygge maskinerne til et højere indhold af genbrugsfibre inden 2005. Derfor er det ikke overraskende, at der også er tendens til at benytte flere genbrugsfibre i magasinpapir.

(86)

For det fjerde har de belgiske myndigheder og SEL ikke forklaret, hvad det ville have kostet at foretage en tilsvarende investering i et anlæg til produktion af magasinpapir med et (mere) »normalt« indhold af genbrugsfibre, og hvilke besparelser den faktisk gennemførte investering vil medføre sammenlignet med dette alternativ. Tværtimod insisterer de på, at ekstraomkostningerne er nødvendige for ikke blot at opnå et indhold af genbrugsfibre på 80 %, men også for at kunne fremstille magasinpapir af høj kvalitet på en maskine, der oprindeligt blev bygget til fremstilling af avispapir. Derfor er der i investeringsomkostningerne også indregnet udgifter til f.eks. forbedring af afvandingskapaciteten (SC-papir er vanskeligere at afvande), et tredje tørringsparti (fordi SC-papir er tungere), 2×4-nip online-kalandere for at opnå en høj glansprocent, ruller, der er tilpasset SC-kvaliteten, nye redskaber til fremstilling af papirmasse af SC-kvalitet. I bedste fald vil kun en del af investeringen kunne betegnes som værende udelukkende beregnet til at forøge genbrugsprocenten (20).

(87)

For det femte – og som forklaret i afsnit 5.3.1 – er der ingen garanti for, at investeringen vil medføre en forøget anvendelse af genbrugsfibre eller en forøget anvendelse af genbrugsfibre hidrørende fra SEL's eget salg. Støtten er f.eks. ikke gjort betinget af, at SEL aftager en ekstra mængde affaldspapir fra de kommunale affaldsanlæg, hvilket var tilfældet i Shotton-sagen. I det omfang der ikke optræder direkte fordele for miljøet, synes støttens primære formål at bestå i innovation. Med henvisning til EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (21) kan Kommissionen imidlertid kun godkende støtte til grundforskning, industriel forskning og udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet. Jo nærmere forskningen og udviklingen ligger på den kommercielle udnyttelsesfase, des større er risikoen for, at støtten kommer til at fordreje konkurrencen. Derfor udelukker punkt 2.3 i rammebestemmelserne støtte til aktiviteter, der kan betragtes som innoverende, men som ikke er omfattet af ovennævnte kategorier. De bemærkninger, som Kommissionen har modtaget fra den interesserede tredjepart, bekræfter, at der i denne sag er risiko for en fordrejning af konkurrencevilkårene.

(88)

De belgiske myndigheder har overholdt deres forpligtelse til at anmelde støtten i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, og punkt 76 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(89)

SEL's investeringer i papirmaskine PM4 gør det muligt at reducere forbruget af elektricitet, additiver og vand sammenlignet med en konventionel maskine til fremstilling af avispapir. De støtteberettigede investeringsomkostninger beløber sig til 14 100 000 EUR, og et støttebeløb på 5 640 000 EUR kan derfor betragtes som foreneligt med fællesmarkedet. Med hensyn til investeringen i et slamforbrændingsanlæg med kraft/varmeproduktion finder Kommissionen, at et støttebeløb på 13 449 600 EUR er foreneligt med fællesmarkedet. For så vidt angår investeringerne i en jernbanelinje og en lagerbygning til affaldspapir er Kommissionen af den opfattelse, at et støttebeløb på maksimalt 4 432 000 EUR kan erklæres foreneligt med fællesmarkedet. Alt i alt kan et støttebeløb på 23 521 600 EUR erklæres foreneligt med fællesmarkedet.

(90)

SEL's investeringer i PM3 og DIP2 og i anlæggene til behandling af ferskvand og spildevand er ikke støtteberettigede —