|
30.10.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 328/69 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1900/2004
af 29. oktober 2004
om fastsættelse for produktionsåret 2004/05 af de vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af EF-markedsprisen for slagtede svin
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
EF-markedsprisen for slagtede svin, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75, skal fastsættes ved, at de priser, der er konstateret i hver medlemsstat, vægtes med koefficienter, der udtrykker den relative betydning af svinebestanden i hver medlemsstat. |
|
(2) |
Disse koefficienter bør bestemmes på grundlag af svinebestanden som optalt hvert år i begyndelsen af december i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/23/EØF af 1. juni 1993 om statistiske undersøgelser af svineproduktionen (2). |
|
(3) |
Der bør på grundlag af resultaterne af tællingen i december 2003 fastsættes nye vejningskoefficienter for produktionsåret 2004/05, og Kommissionens forordning (EF) nr. 1075/2003 (3) bør ophæves. |
|
(4) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De vejningskoefficienter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75, fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 1075/2003 ophæves.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2004.
På Kommissionens vegne
Franz FISCHLER
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 258/2004 (EUT L 44 af 14.2.2004, s. 14).
(2) EFT L 149 af 21.6.1993, s. 1. Direktiv senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(3) EUT L 155 af 24.6.2003, s. 9. Forordning ændret, endnu ikke offentliggjort.
BILAG
Vejningskoefficienter for produktionsåret 2004/05, der skal anvendes ved beregning af EF-markedsprisen for slagtede svin
Artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75
|
Belgien |
4,2 |
|
Tjekkiet |
2,2 |
|
Danmark |
8,5 |
|
Tyskland |
17,4 |
|
Estland |
0,2 |
|
Grækenland |
0,6 |
|
Spanien |
15,7 |
|
Frankrig |
10,0 |
|
Irland |
1,1 |
|
Italien |
6,0 |
|
Cypern |
0,3 |
|
Letland |
0,3 |
|
Litauen |
0,7 |
|
Luxembourg |
0,1 |
|
Ungarn |
3,1 |
|
Malta |
0,1 |
|
Nederlandene |
7,1 |
|
Østrig |
2,1 |
|
Polen |
12,1 |
|
Portugal |
1,5 |
|
Slovenien |
0,4 |
|
Slovakiet |
0,9 |
|
Finland |
0,9 |
|
Sverige |
1,3 |
|
Det Forenede Kongerige |
3,2 |