|
4.11.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/73 |
EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
af 21. april 2004
om decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) budget for det regnskabsår, der udløb den 23. juli 2002
(2004/718/EF)
EUROPA-PARLAMENTET,
der henviser til meddelelse fra Kommissionen — Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs regnskaber pr. 23. juli 2002 (1),
der henviser til beretning fra Revisionsretten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs regnskaber pr. 23. juli 2002 (2), som indeholder erklæringen af 27. marts 2003 om rigtigheden af regnskaberne, som er udarbejdet af Kommissionen, jf. artikel 45 C, stk. 5, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
der henviser til Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring af 26. juni 2003, jf. artikel 45 C, stk. 1 og 4, i EKSF-traktaten vedrørende det regnskabsår, der udløb den 23. juli 2002, med Kommissionens svar (C5-0646/2003) (3),
der henviser til EKSF-traktaten, særlig artikel 78g og artikel 97,
der henviser til forretningsordenens artikel 93, 93a og bilag V,
der henviser til Rådets henstilling af 9. marts 2004 (C5-0145/2004),
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0201/2004),
|
1. |
meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af EKSF-budgettet for det regnskabsår, der udløb den 23. juli 2002; |
|
2. |
forelægger sine bemærkninger i vedføjede beslutning; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen med bemærkningerne til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Investeringsbank og sørge for, at de offentliggøres i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. |
Julian PRIESTLEY
Generalsekretær
Pat COX
Formand
(1) EUT C 127 af 29.5.2003, s. 2.
EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
med bemærkningerne, der indgår i afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) budget for det regnskabsår, der udløb den 23. juli 2002
EUROPA-PARLAMENTET,
der henviser til EKSF-traktatens artikel 78g og artikel 97,
der henviser til protokollen om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, som blev vedtaget i Nice den 26. februar 2001 og er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1),
der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende ordninger til afløsning af EKSF vedtaget den 21. november 2001 i forbindelse med budgetsamrådet (2),
der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 20. juli 1998 (3) og 21. juni 1999 (4) om udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
der henviser til meddelelse af 6. september 2000 fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Rådgivende Udvalg For EKSF, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EKSF-traktatens udløb: Finansielle aktiviteter efter 2002 (KOM(2000) 518),
der henviser til afgørelse 2002/234/EKSF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. februar 2002, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden (5), med henblik på at forvalte »EKSF under afvikling«, indtil Nice-traktaten træder i kraft, og til de erklæringer (6), Kommissionen og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, har afgivet herom,
der henviser til Rådets beslutning 2003/76/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden (7),
der henviser til Rådets beslutning 2003/77/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver (8),
der henviser til Rådets beslutning 2003/78/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram (9),
der henviser til Kommissionens finansberetning for EKSF 2002 for perioden 1. januar til 23. juli 2002 (10), som er udgivet af Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender (Tjenesten for Finansielle Operationer),
der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EKSF pr. 23. juli 2002 (11), der indeholder erklæringen af 27. marts 2003 om rigtigheden af regnskaberne, som er udarbejdet af Kommissionen, jf. artikel 45 C, stk. 5, i EKSF-traktaten,
der henviser til Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring af 26. juni 2003, jf. artikel 45 C, stk. 1 og 4, i EKSF-traktaten, for det regnskabsår, der udløb den 23. juli 2002, med Kommissionens svar (C5-0646/2003) (12),
der henviser til meddelelse fra Kommissionen — regnskaber for EKSF under afvikling pr. 31. december 2002 (13),
der henviser til Revisionsrettens årsberetning om regnskabsåret 2002 (14), navnlig punkt 10.18 til 10.20 heri, långivningen og lånoptagelsen i forbindelse med EKSF under afvikling,
der henviser til meddelelse fra Kommissionen om endeligt årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber for regnskabsåret 2002 (15),
der henviser til artikel 89, stk. 7, i finansforordningen af 21. december 1977 (16) og artikel 147, stk. 1, i finansforordningen af 25. juni 2002 (17), ifølge hvilken samtlige fællesskabsorganer iværksætter alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at imødekomme bemærkningerne i afgørelserne om decharge,
der henviser til Kommissionens beretning af 29. oktober 2003 om opfølgning af dechargen for 2001 (KOM(2003) 651) og til opfølgningen (jf. afsnit III i denne beretning) af Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af EKSF-budgettet for regnskabsåret 2001 suppleret med en meddelelse fra Kommissionens Generaldirektorat for Budget af 30. januar 2004 til Budgetkontroludvalgets sekretariat,
der henviser til Rådets henstilling af 9. marts 2004 (C5-0145/2004),
der henviser til forretningsordenens artikel 93, 93a og bilag V,
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0201/2004),
|
A. |
der henviser til, at EKSF i perioden fra 1. januar til 23. juli 2002 fortsatte med at finansiere omskoling af arbejdstagere og forskning, nemlig med hhv. 35 mio. og 72 mio. EUR over aktionsbudgettet og med en yderligere forpligtelse på 21 mio. EUR til Rechar-programmet for sociale foranstaltninger inden for kulindustrien, |
|
B. |
der henviser til, at Kommissionen siden 1. januar 1998 har fastsat EKSF-afgiften på kul og stål, der indtil da var en af de vigtigste indtægtskilder for EKSF-budgettet, til 0%, |
|
C. |
der henviser til, at de vigtigste indtægtskilder for EKSF i de seneste år har været fortjenester på finansielle aktiver, tilbageførsel fra hensættelser og bortfald af forpligtelser, der ikke er blevet gennemført, |
|
D. |
der henviser til, at EKSF's balance har været faldende siden 1997, og at den 23. juli 2002 var faldet med 839 mio. EUR i forhold til 31. december 2001, |
|
E. |
der henviser til, at nettotab på finansielle transaktioner er steget fra 12 til 69 mio. EUR, hovedsageligt som følge af værdireguleringer, |
|
F. |
der henviser til, at renterne på indtægtssiden er faldet fra 215 til 91 mio. EUR, at indtægterne fra finansielle transaktioner faldt fra 19 til 16 mio. EUR, og at indtægterne i forbindelse med EKSF-aktionsbudgettet for det sidste EKSF-regnskabsår på knap syv måneder faldt fra 65 til 21 mio. EUR, |
|
G. |
der henviser til, at de udestående lån pr. 23. juli 2002, som finansieres gennem obligationer, og som ikke er dækket af en garanti fra en medlemsstats regering, var dækket af EKSF-reserverne, og at disse lån var på 529 mio. EUR, |
|
H. |
der henviser til, at de af EKSF forvaltede finansielle midler pr. 23. juli 2002 var på 1 557 mio. EUR, |
|
I. |
der henviser til, at det i Rådets resolution om vækst og beskæftigelse, der blev vedtaget i Amsterdam den 16.-17. juni 1997, og i Rådets ovennævnte resolution af 21. juni 1999 fastslås, at provenuet af reserver skal anvendes til finansiering af en forskningsfond til fordel for aktiviteter i tilknytning til kul- og stålsektoren, |
|
J. |
der henviser til, at det resterende beløb efter betaling af udestående fordringer kan betragtes som del af EU's egne indtægter, der burde give et årligt afkast i størrelsesordenen 60 mio. EUR, som skal anvendes til forskning inden for kul- og stålområdet (uden for forskningsrammeprogrammet), |
|
K. |
der henviser til, at EKSF-traktatens udløb den 23. juli 2002 automatisk har medført, at EKSF's retsorden og procedurer forsvinder, samt at Det Rådgivende Udvalg for EKSF, der blev etableret ved denne traktat, opløses, |
|
L. |
der henviser til, at årsberetningen om EKSF for det regnskabsår, der udløb den 23. juli 2002, blev vedtaget af Revisionsretten den 26. juni 2003, |
|
M. |
der henviser til, at Revisionsretten konkluderer, at EKSF's årsregnskab giver et retvisende billede af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs aktiver og finansielle stilling pr. 23. juli 2002 og af resultatet for det regnskabsår, der udløb den 23. juli 2002, |
|
N. |
der henviser til, at Revisionsretten erklærer, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at de transaktioner, der vedrører EKSF-regnskabet for det regnskabsår, der udløb den 23. juli 2002, som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige, |
|
1. |
anerkender det arbejde, som alle personer, der var med til at oprette Det Europæiske Fællesskab for Kul og Stål, har udført, og som dermed bidrog væsentligt til forsoningen i Europa; |
|
2. |
opfordrer derfor ligesom de foregående år Kommissionen til at offentliggøre en publikation på alle officielle EU-sprog, der også giver den brede offentlighed et overblik over Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs arbejde siden oprettelsen; erkender, at Kommissionen har iværksat indledende skridt hertil, som der dog hurtigst muligt skal følges op på; |
|
3. |
glæder sig over de fremskridt, der blev opnået i forbindelse med afviklingen af EKSF's aktiviteter, navnlig ovennævnte afgørelse, der den 27. februar 2002 blev truffet i Rådet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, og som har udgjort det nødvendige retsgrundlag for »EKSF under afvikling« indtil Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003; |
|
4. |
henstiller ligesom de foregående år til Kommissionen snarest muligt at forelægge en samlet evaluering af den forskning, der oprindeligt blev støttet over EKSF, herunder navnlig en evaluering af kulforskningsprogrammet og de foreslåede kriterier for udvælgelse af nye kulforskningsprojekter, således som det allerede er sket for stålsektoren; anser en sådan evaluering for at være et vigtigt grundlag for den nye kul- og stålforskningsfonds arbejde; |
|
5. |
fastslår, at EKSF i de seneste 15 år har udbetalt ca. 800 mio. EUR til virksomheder og institutter til brug inden for anvendt forskning uden i reglen at modtage sin kontraktmæssige andel af de indtægter, som disse virksomheder og institutter opnåede som følge af de med støtten muliggjorte patenter, som det udtrykkeligt var fastsat i EKSF's forskningsaftaler; opfordrer Kommissionen til at fastholde sit retlige krav om at få andel i den fortjeneste, der opstår som følge af finansieringen af forskningen, ved hjælp af en registreringsprocedure og andre egnede foranstaltninger; |
|
6. |
erkender visse fremskridt med hensyn til overvindelse af sikkerhedsproblemerne i forbindelse med det edb-system, der anvendes til forvaltning af EKSF-midler; forventer dog, at Kommissionen tager hensyn til alle de bemærkninger fra Revisionsretten og eksterne revisorer, der vedrører edb-systemets pålidelighed; |
|
7. |
bemærker, at alle udestående lån pr. 23. juli 2002, som ikke er dækket af en garanti fra en medlemsstats regering, fuldt ud vil være dækket af EKSF-reserverne, og anerkender den af Kommissionen fastlagte strategi for forsigtig økonomisk forvaltning af EKSF op til udløbet af traktaten; |
|
8. |
noterer sig de fremskridt i nedskæringen af de administrative udgifter, som er nævnt i det dokument om konsekvenserne for administrationsudgifterne i Kommissionen af EKSF-traktatens udløb, som GD for Budget forelagde Budgetkontroludvalget den 30. januar 2004, og anmoder Kommissionen om løbende at underrette Parlamentet om resultatet af den årlige politiske strategi, for så vidt angår omrokering af det personale, der for øjeblikket beskæftiger sig med administration af EKSF's aktiviteter med »EKSF under afvikling«; |
|
9. |
bifalder fremskridtene i overførslen af erfaringer fra EKSF til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), og navnlig at EØSU's nye rådgivende underudvalg for industriel omstilling, som er sammensat af medlemmer fra Udvalget og delegerede fra repræsentative erhvervsforbund inden for kul- og stålsektoren samt dertil knyttede sektorer, blev nedsat den 24. oktober 2002 og kunne holde sit konstituerende møde den 28. november 2002; opfordrer underudvalget til regelmæssigt at offentliggøre resultaterne af drøftelserne på de officielle sprog; |
|
10. |
bifalder den vellykkede afslutning på forhandlingerne med kandidatlandene om vilkårene for deres deltagelse i den nye Kul- og Stålforskningsfond, ifølge hvilke deres bidrag fastsættes på grundlag af omfanget af deres råstofressourcer i undergrunden og betales i rater, der er baseret på deres respektive økonomiske situation, og anmoder Kommissionen om regelmæssigt at underrette det om, hvordan omsættelsen af resultaterne forløber; |
|
11. |
anmoder Kommissionen om fortsat at foretage en regelmæssig undersøgelse af alle hvilende forpligtelser, der endnu er uafsluttede, og at annullere alle de forpligtelser, hvor det på forhånd er givet, at der fremover ikke vil ske nogen bevægelser; |
|
12. |
konstaterer, at årsregnskabet pr. 31. december 2002 for EKSF under afvikling først blev offentliggjort i EU-Tidende den 11. oktober 2003; glæder sig alligevel over årsregnskabets udførlige og forklarende form, som bør bibeholdes i de kommende offentliggørelser af årsregnskaberne for EKSF under afvikling, og opfordrer Kommissionen til at sikre størst mulig åbenhed i forbindelse med oplysningerne om udvikling og anvendelse af EKSF-aktivernes værdi og de dermed forbundne indtægter; |
|
13. |
forventer, at Revisionsretten, der ikke har forelagt en specifik beretning om årsregnskabet for EKSF under afvikling pr. 31. december 2002, årligt foretager de nødvendige undersøgelser og offentliggør resultaterne i EU-Tidende; |
|
14. |
understreger, at Parlamentet fortsat vil overvåge, om indtægterne fra EKSF-aktiverne anvendes hensigtsmæssigt til forskning inden for kul- og stålsektoren. |
(1) EFT C 80 af 10.3.2001, s. 1 (jf. s. 67).
(2) Dokument SN 4609/01/ændr. 1 fra Rådet for Den Europæiske Union.
(3) EFT C 247 af 7.8.1998, s. 5.
(4) EFT C 190 af 7.7.1999, s. 1.
(5) EFT L 79 af 22.3.2002, s. 42.
(6) EFT L 79 af 22.3.2002, s. 60.
(7) EUT L 29 af 5.2.2003, s. 22.
(8) EUT L 29 af 5.2.2003, s. 25.
(9) EUT L 29 af 5.2.2003, s. 28.
(10) ISBN 92-894-5199-8, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2003.
(11) EUT C 127 af 29.5.2003, s. 2.
(12) EUT C 224 af 19.9.2003, s. 1.
(13) EUT C 245 af 11.10.2003, s. 2.
(14) EUT C 286 af 28.11.2003, s. 1.
(15) EUT C 316 af 29.12.2003, s. 1 (jf. s. 45).