Rådets forordning (EF) nr. 2229/2003

af 22. december 2003

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af silicium med oprindelse i Rusland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1) ("grundforordningen"), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1. Procedure

1.1. Midlertidige foranstaltninger

(1) Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1235/2003(2) ("forordningen om midlertidig told") midlertidige antidumpingforanstaltninger på importen af silicium med oprindelse i Rusland. Foranstaltningen blev truffet i form af en værditold på mellem 24,0 % og 25,2 %.

(2) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2001 til 30. september 2002 ("undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af de tendenser, der kan udledes af analysen af skadesundersøgelsen, omfattede perioden fra den 1. januar 1998 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

1.2. Andre eksisterende foranstaltninger

(3) Der i øjeblikket indført antidumpingtold til en værditoldsats på 49 % på silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina")(3) I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen er der ved at blive foretaget en undersøgelse(4) af disse foranstaltninger.

1.3. Efterfølgende procedure

(4) Efter indførelsen af den midlertidige antidumpingtold modtog parterne oplysning om de kendsgerninger og betragtninger, der var lagt til grund for forordningen om midlertidig told. Nogle af parterne indsendte skriftlige bemærkninger. Alle interesserede parter, der anmodede om det, fik lejlighed til at blive hørt af Kommissionen.

(5) Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed ved den midlertidige told. De fik også en frist til at fremsætte deres bemærkninger til de pågældende oplysninger.

(6) De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra interesserede parters blev gennemgået, og, hvis det var relevant, blev de endelige undersøgelsesresultater ændret i overensstemmelse dermed.

(7) Kommissionen har fortsat med at indhente alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på de endelige resultater.

(8) Ud over kontrolbesøgene hos de selskaber, der er nævnt i betragtning (7) i forordningen om midlertidig told, blev der efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende brugere i Fællesskabet:

- GE Bayer Silicones, Leverkusen, Tyskland

- Raffinera Metalli Capra SpA, Brescia, Italien

- Vedani Carlo Metalli SpA, Milano, Italien

2. Den pågældende vare og samme vare

2.1. Den pågældende vare

2.1.1. Bemærkninger fra de eksporterende producenter

(9) I betragtning 9 i forordningen om midlertidig told er den pågældende vare defineret som silicium, der i øjeblikket tariferes under KN-kode 2804 69 00. Nogle eksportører har spurgt om mikrosilica, som er et biprodukt af kvarts, der opnås ved en filtreringsproces i forbindelse med fremstillingen af silicium, er omfattet af denne procedure.

(10) Der henvises til, at mikrosilica ikke svarer til definitionen af den pågældende vare i betragtning 9 og 10 i forordningen om midlertidig told, da det kun er et biprodukt, der opstår ved fremstillingen af silicium i form af et pulver, der anvendes som additiv til beton. Det bekræftes derfor, at denne vare, der henhører under KN-kode ex 2811 22 00, ikke er omfattet af denne procedure.

(11) En russisk eksportør satte spørgsmålstegn ved varens definition, idet han hævdede, at der reelt var to forskellige slags silicium under den pågældende KN-kode, hvoraf den ene anvendes i metalindustrien og den anden i den kemiske industri. Den russiske producent fremførte til støtte for sin påstand, at der er væsentlige forskelle mellem de to kvaliteters kemiske sammensætning baseret på indholdet af sporstoffer, at de anvendes til forskellige formål, at der er to forskellige brugergrupper, der ikke konkurrerer indbyrdes, og at den indbyrdes udskiftelighed mellem de to kvaliteter er ubetydelig.

(12) Undersøgelsen viste, at silicium fremstilles i forskellige kvaliteter, og at det silicium, der blev solgt på EU-markedet i undersøgelsesperioden, hvad enten det var fremstillet i EU eller importeret fra Rusland, havde indhold af silicium på over 95 vægtprocent. Kvaliteten af silicium afhænger for det første af procenten af silicium og for det andet af andre elementer, specielt indholdet af jern og calcium. For specialiserede brugere, især den kemiske industri, er procenten af andre sporstoffer afgørende for, om siliciummet kan anvendes til det påtænkte formål. Til specialiserede brugere fremstilles silicium oftest efter særlige specifikationer og købes kun af den pågældende bruger efter en omfattende kontrolprocedure. Skønt niveauet af sporstoffer er vigtigt for silicium til den kemiske industri, er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt til at slutte, at det er en anden vare end det silicium, der bruges i metalindustrien.

(13) Der blev også fremlagt dokumentation for, at højkvalitetsproduktet ikke kun blev solgt til den kemiske industri, men at den kemiske industri også købte visse mængder af silicium af den lavere kvalitet, der var bestemt til metalindustrien. Det er også generelt accepteret, at brugere med lavere kvalitetskrav, specielt sekundære brugere i metalindustrien, også kan anvende silicium af højere kvalitet. For dem er prisen den afgørende faktor, da de ikke ønsker at betale overpris for silicium af en højere kvalitet, end de har brug for.

2.1.2. Bemærkninger fra brugerne

(14) Visse brugere satte også spørgsmålstegn ved definitionen af den pågældende vare i den midlertidige forordning. De indsendte bemærkninger lignede meget bemærkningerne fra de eksporterende producenter, især fra brugerne i metalindustrien. Alle brugere i metalindustrien hævdede, at der er tre forskellige produkttyper: nemlig silicium til den kemiske industri og silicium til metalindustrien, der igen er opdelt i en standardkvalitet og en ringere kvalitet. De accepterede imidlertid også alle, at de kunne anvende enhver de tre kvaliteter i deres produktionsproces, men at de foretrak silicium af den lavere kvalitet af prismæssige grunde. Disse bemærkninger blev gentaget af en af metalindustriens brugerorganisationer.

(15) En bruger fra den kemiske industri fremsatte bemærkninger om definitionen af den pågældende vare. De bekræftede, at det silicium, som de som købte, var fremstillet specielt efter deres specifikationer, og at sporstofferne i siliciummet var den vigtigste faktor for dem.

2.1.3. Bemærkninger fra erhvervsgrenen i Fællesskabet

(16) Erhvervsgrenen i Fællesskabet var enig i den foreløbige afgørelse om, at alle kvaliteter af silicium, der var omfattet af definitionen i betragtning 9 og 10 i forordningen om midlertidig told, skulle betragtes som den pågældende vare. De påpegede også, at mange af de fremførte argumenter ikke vedrørte spørgsmålet om den pågældende vare, men drejede sig om definitionen af samme vare, og at de eksporterende producenter ikke skelnede mellem de to spørgsmål.

2.1.4. Konklusion vedrørende den pågældende vare.

(17) Silicium er en vare, der fremstilles i flere kvaliteter, der for det første afhænger af indholdet af jern, for det andet af indholdet af calcium og for det tredje af andre sporstoffer. De produktionsprocesser, der anvendes i EU og i Rusland, er stort set de samme (elektrisk lysbueovn).

(18) På EU-markedet er der især to forskellige brugergrupper: brugere i den kemiske industri, der hovedsagelig fremstiller silicium, og brugere i metalindustrien, der fremstiller aluminium. Brugerne i metalindustrien kan desuden opdeles i primære aluminiumproducenter og sekundære aluminiumproducenter (genbrugsaluminium). Alle de anvendte typer silicium har imidlertid indhold af silicium på mindst 95 vægtprocent og typisk 98 eller 99 vægtprocent.

(19) Der er identificeret tre kvaliteter af silicium: høj kvalitet, standardkvalitet og lav kvalitet, afhængig af indholdet af jern og calcium i silicium. Der kan konstateres en vis overlapning mellem de forskellige brugergruppers anvendelse af de tre kvaliteter. Det er generelt accepteret, at der ikke er nogen fysiske, kemiske eller tekniske egenskaber, der kan forhindre sekundære aluminiumproducenter i at anvende alle tre kvaliteter, eller forhindre primære aluminiumproducenter i at anvende standard eller høj kvalitet. Kvaliteterne kan ikke i samme udstrækning erstatte hinanden i den anden brugergruppe, skønt der er forelagt dokumentation for, at brugere i den kemiske industri har været rede til at anvende standard og lav kvalitet af silicium. Prisen på de forskellige kvaliteter er almindeligvis afgørende for, hvilken kvalitet der anvendes af de forskellige brugergrupper.

(20) Undersøgelsen viste, som nævnt ovenfor, at alle typer silicium, på trods af forskelle med hensyn til indholdet af andre kemiske stoffer, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber. Selv om silicium kan anvendes til forskellige anvendelsesformål, blev det konstateret, at de forskellige kvaliteter i større eller mindre udstrækning kunne erstatte hinanden til de forskellige anvendelsesformål.

(21) Undersøgelsesresultaterne i betragtning 9 og 10 i den midlertidige forordning bekræftes derfor endeligt.

2.2. Samme vare.

(22) Efter at have undersøgt spørgsmålet blev det konstateret, at klagen over varekontrolnumrene, jf. betragtning 14 i forordningen om midlertidig told, drejede sig om sammenligningen mellem prisen på silicium med oprindelse i Rusland og prisen på silicium fremstillet i EU og den tilsvarende skadestærskel. Man kan ikke nødvendigvis ud fra forskelle i pris, kvalitet og anvendelsesformål slutte, at det ikke er de samme varer. Det afgørende i dette spørgsmål er, om de pågældende varetyper grundlæggende har samme fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål. De ovennævnte forskelle vil blive taget i betragtning ved sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi og ved fastsættelsen af f.eks. prisunderbuddet og skadestærskelen.

(23) En russisk eksporterende producent henviste til de antidumpingforanstaltninger, der i øjeblikket er indført på import af silicium med oprindelse i Kina (jf. betragtning (3) ovenfor). Producenten henviste især til betragtning 55 i Rådets forordning (EF) nr. 2496/97, hvor der står, at "kvaliteten af silicium fra Rusland og Ukraine ikke kan sammenlignes med silicium fra Kina eller Europa".

(24) Som svar på dette punkt bør det for det første understreges, at dette udsagn blev fremsat i forbindelse med en undersøgelse, der er over fem år gammel og var baseret på oplysninger, der var fremsendt til den undersøgelse, og at udsagnet ikke er bekræftet i den foreliggende undersøgelse. Desuden vedrører betragtning 55 i ovennævnte forordning kun spørgsmålet om årsagssammenhæng. Det fremgår klart af ordlyden, at den pågældende vare - og også den samme vare - fra alle leveringskilder, hvad enten det er Kina, Rusland, EU eller referencelandet Norge, er silicium. Dette silicium anses for at være en og samme vare, jf. definitionen i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen. Desuden kan der, hvis der konstateres forskelle i kvaliteten af silicium fra forskellige siliciumproducenter i forskellige lande, tages passende hensyn til sådanne forskelle ved hjælp af justeringer. Det bemærkes også, at der var kvalitetsforskelle mellem de forskellige typer silicium, der blev eksporteret fra Rusland til EU.

(25) På grundlag af ovenstående og resultaterne af undersøgelsen bekræftes det, at det silicium, der fremstilles i Rusland og sælges på hjemmemarkedet eller eksporteres til EU, det silicium, der sælges på hjemmemarkedet i referencelandet, og det silicium, der fremstilles af erhvervsgrenen i Fællesskabet og sælges i Fællesskabet, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. Det konkluderes derfor, at alle typer silicium udgør én vare og betragtes som samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

3. Dumping

3.1. Normal værdi

(26) I mangel af bemærkninger bekræftes betragtning 15 og 18 om markedsøkonomisk behandling i forordningen om midlertidig told.

(27) Alle de eksporterende producenter har fremsendt bemærkninger om, at de eludgifter, der var anvendt på det foreløbige stadium, burde ændres. De understreger, at deres vigtigste elleverandør er et selskab med privat aktiemajoritet, og at dens lave priser skyldes tilstedeværelsen af verdens største kompleks af vandkraftværker, som er baseret på en naturlig komparativ fordel. Dette spørgsmål blev nærmere undersøgt, men da det blev konstateret, at elpriserne i Rusland er regulerede, og at den pris, der blev opkrævet af denne elleverandør var meget lav, selv sammenlignet med andre leverandører af elektricitet fra vandkraftværker i referencelandet, Norge, og også i Canada, blev det bestemt at afvise denne klage og bekræfte den foreløbige afgørelse om at anvende den elpris, der anvendes af en anden elleverandør i Rusland. Denne pris fandtes at være på niveau med den laveste pris hos de repræsentative elproducenter i Fællesskabet.

(28) I mangel af bemærkninger bekræftes betragtning 19 og 26 om fastsættelsen af den normale værdi i forordningen om midlertidig told.

3.2. Eksportpris

(29) Alle eksporterende producenter har hævdet, at de selskaber, der er involveret i salg af den pågældende vare til EU, og som er beliggende uden for Rusland, er forretningsmæssigt forbundne parter og bør betragtes som en enkelt økonomisk enhed sammen med de selskaber, der er beliggende i Rusland. De hævdede, at den anvendte eksportpris derfor burde være den pris, som disse forbundne selskaber havde opkrævet af den første uafhængige kunde i EU.

(30) For den importør, der er beliggende i EU (Det Forenede Kongerige), blev der ikke forelagt nye beviser, som påviste, at selskabet var forbundet med den eksporterende producent. Anmodningen blev derfor afvist, og man bevarede den foreløbige fremgangsmåde, som fastsatte eksportprisen på basis af salgsprisen til denne importør.

(31) For så vidt angår importøren i Schweiz blev der foretaget kontrol på stedet efter indførelsen af den foreløbige foranstaltning, og det blev konstateret, at dette selskab vitterlig var forbundet med den eksporterende producent. For salg via denne importør blev eksportprisen derfor baseret på importørens pris til den første ikke-forretningsmæssigt forbundne kunde i EU.

(32) Hvad angår importøren i De Britiske Jomfruøer, bør det for det første bemærkes, at der i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen skal anvendes "den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Fællesskabet." Med andre ord, hvis eksporttransaktionen til EF involverer formidlere, er det ikke den pris, der i sidste instans betales af EF-kunden (og som ofte ikke er kendt af den eksporterende producent), der er den afgørende, men prisen på varen, når den forlader landet. Denne pris kan eventuelt blive erstattet med videresalgspriser, specielt hvis parterne er forretningsmæssigt forbundet. RUSAL har forelagt nye oplysninger, som efter deres mening beviser, at der foreligger en sådan forbindelse. Forbindelsen blev imidlertid ikke anset for at være afgørende og utvetydigt bevist. Der er i realiteten ingen direkte ejerskabsforbindelse mellem RUSAL og selskabet i De Britiske Jomfruøer, og strukturerne er komplekse og uigennemsigtige. Ifølge selskabet er forbindelsen resultatet af en indirekte ejerskabsforbindelse, men der er ikke forelagt beviser herfor, som kan efterprøves. Ifølge RUSAL udfører selskabet i De Britiske Jomfruøer ikke nogen økonomiske aktiviteter i forbindelse med salg eller distribution af den eksporterede vare, men er kun et postkasseselskab. Det drejer sig med andre ord ikke egentlig om salg via en tredjepart. Selskabet i De Britiske Jomfruøer er snarere en adressat, der kan tjene til uklar regnskabsførelse. Det var ikke muligt at efterprøve, hvilken rolle dette selskab i De Britiske Jomfruøer vitterlig spillede, eller følge betalingsstrømmene med tilstrækkelig sikkerhed. Det blev derfor besluttet, at bevare den foreløbige fremgangsmåde og fastsætte eksportprisen på basis af salgsprisen til selskabet i De Britiske Jomfruøer.

3.3. Sammenligning

(33) En eksporterende producent anmodede igen om justering for fysiske egenskaber baseret på den kendsgerning, at gennemsnitskvaliteten af det silicium, der sælges på det russiske marked, er højere og derfor medfører højere produktionsomkostninger. Selskabet var imidlertid ikke i stand til at forelægge nye beviser for, at der var en væsentlig kvalitetsforskel mellem de varetyper, der sælges på hjemmemarkedet og dem, der eksporteres til EU. Den foreløbige fremgangsmåde blev derfor bevaret, og der blev ikke foretaget nogen justering for fysiske forskelle.

(34) To selskaber gentog deres anmodning om justering for mængder og handelsled. Anmodningen om justering for kvalitetsforskelle kunne imidlertid ikke tages i betragtning, da selskabet ikke var i stand til at påvise, at der specielt var givet rabatter og nedslag for køb af forskellige mængder, og da der allerede var taget hensyn til disse mængdeforskelle ved justeringen for handelsled for forskellige kundetyper, der var indrømmet på det foreløbige stadium. Hvad angår anmodningen om en yderligere justering for handelsled, var selskabet ikke i stand til at påvise, at den justering, der var foretaget på det foreløbige stadium, var utilstrækkelig, og der kunne derfor ikke indrømmes en yderligere justering.

3.4. Dumpingmargener

(35) Da der ikke er indgivet bemærkninger, bekræftes den dumpingmargen, der blev fastsat i betragtning 29 til 30 i forordningen om midlertidig told.

(36) De endelige dumpingmargener er, udtrykt i procent af cif-importprisen, frit Fællesskabets grænse, som følger:

>TABELPOSITION>

4. Skade

4.1. Erhvervsgrenen i Fællesskabet

(37) Da der ikke er modtaget bemærkninger vedrørende definitionen af EF-erhvervsgrenen, bekræftes indholdet og de foreløbige konklusioner i betragtning 33 og 34 i forordningen om midlertidig told.

4.2. Forbruget af silicium i Fællesskabet

(38) Da der ikke foreligger nye oplysninger om forbruget, bekræftes de foreløbige resultater i betragtning 35 og 36 i forordningen om midlertidig told.

4.3. Importen af silicium til Fællesskabet

4.3.1. Importens størrelse og markedsandel

(39) Da der ikke foreligger nye oplysninger om importen af silicium til Fællesskabet eller om markedsandelen af denne import, bekræftes de foreløbige resultater i betragtning 37 til 43 i forordningen om midlertidig told.

4.3.2. Prisunderbud og pristryk

(40) Beregningerne af prisunderbuddet blev revideret for at tage hensyn til justeringerne for forskelle i handelsled og kvalitet. Disse justeringer blev fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger og på grundlag af et rimeligt skøn af markedsværdien af de pågældende forskelle.

(41) De endelige prisunderbudsmargener viste, at underbuddet var på 10,2 %.

(42) Forekomsten og niveauet af underbuddet bør ses i lyses af de trykkede priser. Priserne faldt betydelig i den betragtede periode (- 16 %) og blev så lave, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne opnå fuld dækning for sine produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

4.4. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(43) De to russiske eksporterende producenter hævdede, at EF-erhvervsgrenen ikke havde lidt væsentlig skade, da de fleste skadesindikatorer viste en positiv udvikling. De eksporterende producenter henviste specielt til, at der var konstateret forbedringer med hensyn til produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde i Fællesskabet, markedsandel, lagre, beskæftigelse og produktivitet i den betragtede periode

(44) For så vidt angår skadesindikatorerne, jf. også betragtning 71 og 72 i forordningen om midlertidig told, viste en nærmere undersøgelse imidlertid, at den positive udvikling for EF-erhvervsgrenen hovedsagelig fandt sted mellem 1998 og 2000. Næsten alle indikatorer steg enten kun svagt, stagnerede eller viste reel nedgang mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Det er i denne periode, at det tydeligst fremgår, at EF-erhvervsgrenen er blevet påført væsentlig skade.

(45) Det bør noteres, at EF-erhvervsgrenens relativt gode resultater indtil 2000, som angivet i betragtning 72 i forordningen om midlertidig told, direkte kunne tilskrives EF-erhvervsgrenens beslutninger om at investere i yderligere produktionsanlæg i EF. I denne periode var der rent faktisk en stigning i EF-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og produktivitet. Rentabiliteten var fastsat til 5 % af nettosalgsværdien.

(46) Derefter og i takt med den voksende forekomst af billig dumpingimport fra Rusland, blev EF-erhvervsgrenens situation derefter forværret. Der blev konstateret betydelig nedgang i markedsandel, likviditet og investeringsafkast.

(47) Desuden førte tendensen i andre skadesindikatorer, navnlig nedgangen i EF-erhvervsgrenens rentabilitet og salgspriser i hele den betragtede periode til den konklusion, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade.

4.5. Konklusion om skade

(48) Af disse grunde og da der ikke foreligger nye oplysninger, der gør det nødvendigt at revidere konklusionen om, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den betragtede periode, specielt hvad angår salgspriser og rentabilitet, er de russiske eksporterende producenters argumenter blevet afvist. Undersøgelsesresultaterne og konklusionerne i betragtning 71-73 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(49) En russisk eksporterende producent hævdede, at selv om konklusionen om væsentlig skade blev bekræftet, var denne skade ikke forårsaget af import af silicium fra Rusland og mente, at der var en række andre faktorer, der var den egentlige årsag til, at EF-erhvervsgrenen eventuelt havde lidt skade. Andre tredjelande, hvis import havde en langt større markedsandel end Ruslands, EF-erhvervsgrenens selvforskyldte skade, EF-erhvervsgrenens eksportresultater, EF-erhvervsgrenens egen import af silicium og forskellene på markederne for silicium til den kemiske industri og til metalindustrien blev alle fremført som forklaringer på at EF-erhvervsgrenen skulle have lidt skade. En russisk producent hævdede også, at der var en forskel på 16 % mellem EF-erhvervsgrenens priser og de russiske priser i den betragtede periode, og at denne store prisforskel viste, at der ikke er var nogen priskonkurrence mellem silicium fra de to leveringskilder på EF-markedet.

5.1. Import fra andre tredjelande

(50) Som forklaret i betragtning 98 i forordningen om midlertidig told, var importmængderne fra en række andre tredjelande langt større end importen fra Rusland. Der var imidlertid rent faktisk et fald i importen fra hvert af disse lande, bortset fra Kina, mellem 2000 og den betragtede periode, dvs. på det tidspunkt, hvor der blev konstateret en nedgang i EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Desuden var priserne på importen fra disse andre lande i alle tilfælde højere end på importen fra Rusland, og i de tilfælde, hvor EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt, var prisforskellen meget begrænset.

(51) En russisk eksporterende producent hævdede, at oplysningerne fra Eurostat ikke var pålidelige, da der ikke var taget hensyn til forskellene i varesammensætningen. De påpegede, at der er betydelige prisforskelle mellem den overvejende ringere siliciumkvalitet, der eksporteres fra Rusland, og den højere kvalitet fra andre tredje lande. De hævdede, at det snarere var de priser, som brugerne faktisk havde betalt for silicium fra forskellige leveringskilder, der burde anvendes til prissammenligningen.

(52) Denne producent fremlagde ingen beviser til støtte for sin påstand,. Da der desuden ikke forelå reelle oplysninger fra brugere om de priser, de havde betalt for silicium fra andre tredjelande, var det ikke muligt at foretage denne prissammenligning. Oplysningerne fra Eurostat er under disse omstændigheder den bedste kilde til fastsættelse af prisen på silicium fra tredjelande. I forbindelse med de oplysninger, der foreligger fra den parallelle fornyede undersøgelse over for Kina, har det vist sig, at den gennemsnitlige underbudsmargen, der fremkommer, når man sammenligner priserne på hver enkelt kvalitet, var på niveau med den margen, der fremkommer, når man sammenligner de gennemsnitlige importpriser fra Eurostat med EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser.

(53) Det bør desuden også noteres, at der for at opnå en korrekt sammenligning mellem importpriserne i alle tilfælde blev anvendt data fra Eurostat. Hvor der for Ruslands vedkommende forelå efterprøvede oplysninger for undersøgelsesperioden, var den virkelige pris på importen faktisk en smule lavere end den prise, der var noteret i Eurostat.

5.2. Selvforskyldt skade

(54) Det blev hævdet, at den skade, som EF-erhvervsgrenens havde lidt, først og fremmest skyldtes øgede omkostninger som følge af udvidelsen af produktionskapaciteten i et forsøg på at øge markedsandelen. Det blev i denne forbindelse hævdet, at EF-erhvervsgrenen havde de højeste gennemsnitlige produktionsomkostninger i verden, Denne påstand var baseret på en sammenligning mellem de efterprøvede produktionsomkostninger for EF-erhvervsgrenen og for russiske producenter i denne procedure og de tal, der er offentliggjort for andre tredjelande. Omkostningselementet i de offentliggjorte data var imidlertid ikke klart afgrænset, og det kunne derfor ikke bevises, at disse produktionsomkostninger kunne sammenlignes med de produktionsomkostninger, der var efterprøvet i forbindelse med proceduren. Det viste sig typisk, at disse tal kun er baseret på fremstillingsomkostningerne og ikke tager hensyn til væsentlige elementer som SA & G-omkostninger (salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger). Det er desuden interessant at bemærke, at den russiske producent ikke forelagde tilsvarende offentliggjorte data for EF-producenterne. På grundlag heraf mente man ikke, at denne klage burde tages til efterretning, og de argumenter, som den russiske eksportør havde fremført, blev afvist. Til støtte for denne holdning blev det konstateret, at de efterprøvede produktionsomkostninger i referencelandet, Norge, faktisk var højere end de tal, der var forlagt af den russiske producent. Når de efterprøvede produktionsomkostninger i Norge blev tilpasset til de fulde omkostninger, viste de sig at stemme overens med tallene for EF-erhvervsgrenen.

(55) Selv om omkostningerne i EF-erhvervsgrenen var relativt højere, hindrer dette forhold imidlertid ikke i sig selv, at der er en årsagssammenhæng mellem den billige dumpingimport og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Som forklaret i betragtning 83 i forordningen om midlertidig told, ville EF-erhvervsgrenen, hvis priserne ikke var faldet mellem 2000 og undersøgelsesperioden, have haft en fortjeneste på 1,7 % i stedet for det faktiske tab på 2,1 %.

5.3. EF-erhvervsgrenens eksport

(56) Det blev fremført, at nedgangen i EF-selskabernes eksportsalg ville have haft indflydelse på rentabiliteten af deres salg i EF. Der blev imidlertid ikke fremlagt beviser for denne påstand.

(57) Det samlede fald i eksportsalget mellem 1998 og undersøgelsesperioden udgjorde kun 2,3 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg i undersøgelsesperioden. Hvis dette eventuelt har haft nogen indflydelse på EF-erhvervsgrenens priser og rentabilitet på EF-markedet, har det kun været i ringe omfang. Det kan også med rimelighed antages, at nedgangen i eksport delvis skyldtes efterspørgslen efter EF-produceret silicium i undersøgelsesperioden.

5.4. Importen af silicium til Fællesskabet

(58) En russisk producent satte spørgsmål tegn ved konklusionen i betragtning 85 i forordningen om midlertidig told, om at selskaber, der var forretningsmæssigt forbundne med EF-erhvervsgrenen og køber russisk silicium, havde taget denne beslutning på egen hånd og uden nogen form for påvirkning fra EF-erhvervsgrenen. Til støtte herfor blev det fremført, at de pågældende forretningsmæssigt forbundne selskaber ikke havde ret til at fremsætte bemærkninger til proceduren. Producenten mente, at dette beviste, at de pågældende selskaber rent faktisk er kontrolleret af EF-erhvervsgrenen.

(59) Det forhold, at selskaber, der er forretningsmæssigt forbundne med EF-erhvervsgrenen, ikke fremsætter bemærkninger til antidumpingforanstaltningerne i denne procedure, betyder ikke, at de ikke frit kan vælge, hvor de vil forsyne sig med deres råmateriale af finansielle hensyn. Da det kan konstateres, at disse selskaber har købt silicium fra EF-erhvervsgrenen, fra Rusland eller fra enhver anden forsyningskilde efter ønske, kan konklusionen i betragtning 85 i forordningen om midlertidig told derfor bekræftes.

5.5. Forskelle mellem markederne for silicium til den kemiske industri og metalinudstrien.

(60) Det blev hævdet, at EF-erhvervsgrenens problemer fra 2000 og fremover skyldes en nedgang i efterspørgslen efter siliciumkvaliteten til den kemiske industri, på grund af en nedgang i efterspørgslen fra denne brugerindustri. Det blev hævdet, at EF-erhvervsgrenen sælger en større andel af sit silicium til den kemiske brugerindustri end til metalindustrien, mens forholdet er omvendt for de russiske eksporterende producenter. Da russisk silicium derfor ikke konkurrerede med EF-produceret silicium på det kemiske marked, kunne EF-erhvervsgrenens eventuelle problemer ikke tilskrives den russiske rapport.

(61) Nedenstående tabel viser tendenserne i priser og mængder for EF-erhvervsgrenens salg af silicium til kunder i den kemiske industri.

EF-erhvervsgrenens salg til den kemiske industri

>TABELPOSITION>

Kilde:

EF-erhvervsgrenen.

(62) Som det fremgår af denne tabel, steg mængden af silicium solgt til brugere i den kemiske industri med 42 % i betragtede periode, mens gennemsnitsprisen faldt med 13 %. Dette skal sammenholdes med en stigning på 57 % i salgsmængden og et fald på 16 % i priserne for det samlede salg af silicium i den betragtede periode (jf. tabel 8 og 9 i forordningen om midlertidig told).

(63) I perioden mellem 2000 og undersøgelsesperioden, hvor skadesindikatorerne viste en særligt nedadgående tendens for priser og rentabilitet, faldt salget til brugere i den kemiske industri med ca. 5000 tons (- 7 %), mens gennemsnitspriserne steg med 14 EUR pr. tons (+ 1,1 %). For det samlede salg viser de tilsvarende tal en stigning på ca. 3000 tons (+ 2,1 %), mens gennemsnitspriserne faldt med 46 EUR pr. tons (- 3,7 %).

(64) Der er således ikke nogen grund til at mene, at den skade, som EF-erhvervsgrenen blev påført, skyldtes en nedgang i salget til brugerne i den kemiske industri. Arten af den skade, der er blevet påført EF-erhvervsgrenen, viser faktisk, at det modsatte er tilfældet.

(65) Påstanden om, at det var tendensen i EF-erhvervsgrenens salg til kunderne i den kemiske industri, der var den egentlige årsag til den påførte skade i undersøgelsesperioden, afvises derfor.

5.6. Priskonkurrence

(66) Hvad angår prisforskellen mellem silicium fremstillet i EF og silicium importeret fra Rusland, kan det bekræftes, at den gennemsnitlige forskel i undersøgelsesperioden ikke er 16 %, som hævdet af en russisk eksportør, men 11 % (jf. betragtning (46) i forordningen om midlertidig told). Denne forskel opstod, skønt EF-erhvervsgrenens priser faldt med 7 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden Dette ses som et tydeligt tegn på indvirkningen af de russiske priser på EF-erhvervsgrenens priser. At påstå, at prisunderbuddet er så stort, at det ikke have påført EF-erhvervsgrenen skade, vil være i modstrid med sund fornuft.

(67) Undersøgelsen viste således, at såvel EF-erhvervsgrenen som de russiske eksporterende producenter sælger store mængder silicium til de samme kunder eller kunder i samme sektor. Det fremgår også klart, at de pågældende kunder udnyttede det lave russiske prisniveau til at presse priserne ned, når de forhandlede med EF-erhvervsgrenen.

5.7. Konklusion om årsagssammenhæng

(68) I lyset af ovenstående er de russiske eksporterende producenters argumenter blevet afvist, og resultaterne og konklusionerne i betragtning 101 og 102 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

6. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(69) I henhold til den foreløbige afgørelse om, at indførelse af foranstaltninger ikke var i strid med Fællesskabets interesser, blev de interesserede parter anmodet om at give sig til kende og samarbejde i forbindelse med procedure. Der blev modtaget bemærkninger fra fire bruger og en brugersammenslutning, som havde samarbejdet på det foreløbige stadium i proceduren. Der var desuden fem brugere og en brugersammenslutning, der ikke havde samarbejdet på det foreløbige stadium i proceduren, som fremsatte bemærkninger om de foreløbige resultater. Der kom ingen bemærkninger fra importører af silicium. Tre EF-leverandører af råmaterialer til de russiske producenter havde allerede fremsat bemærkninger på det foreløbige stadium.

(70) De bemærkninger, der blev fremsat efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told, drejede sig kun om nødvendigheden af at skelne mellem silicium til den kemiske industri og til metalindustrien, dvs. spørgsmålet om den pågældende vare og den samme vare. Brugerne har ikke fremsat nogen bemærkninger om foranstaltningernes virkning på selskabernes omkostninger eller rentabilitet eller forelagt de oplysninger, der kræves for at foretage en sådan vurdering.

(71) Fra de besøg, der blev aflagt hos brugerne, blev det imidlertid konstateret, at skønt brugerne var imod foranstaltningerne, fordi de ville øge deres omkostninger, var de generelt enige med de metoder, der var blevet anvendt i analysen. Det er sandsynligt at foranstaltningen vil få konsekvenser for brugerne. De foreliggende oplysninger viser, at tolden vil øge omkostningerne for brugere i metalindustrien med ca. 11 EUR pr. ton af færdigvaren eller 0,8 %.

(72) Selv om det er anerkendt, at foranstaltningerne kan få visse negative konsekvenser for omsætningen og rentabiliteten hos EF-leverandører af råmaterialer, blev der ikke forelagt nogen dokumentation, der gjorde det muligt at konkludere, at denne virkning ville overskygge de forventede fordele for EF-erhvervsgrenen.

(73) Der blev således ikke forelagt nogen nye oplysninger, der kunne føre til den konklusion, at det ville være i modstrid med Fællesskabets interesser at indføre endelige foranstaltninger. Konklusionerne i betragtning 118 i den midlertidige forordning kan derfor bekræftes endeligt.

7. ENDELIGE FORANSTALTNINGER

(74) På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og EF's interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade som følge af dumpingimport fra Rusland.

7.1. Skadestærskel

(75) Der blev fremsat en række klager over den metode, der var anvendt til beregning af skadestærsklen på det foreløbige stadium.

7.1.1. Tabel med varekontrolnumre

(76) Som nævnt i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told, blev det hævdet, at tabellen med varekontrolnumre, som identificerer alle typer silicium, ikke indeholdt tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om den kemiske sammensætning af de forskellige former for silicium, og at der derfor ikke kunne foretages en korrekt sammenligning mellem de forskellige kvaliteter af silicium. Det blev derfor foreslået at ændre varekontrolnummertabellen, således at man klart kunne identificere de typer, der blev importeret fra Rusland, og sammenligne dem med de typer, der sælges af EF-erhvervsgrenen.

(77) Et selskab hævdede, at der burde indføjes en ekstrakvalitet, der omfattede silicium med jernindhold over 0,8 %. Selv om silicium med højt jernindhold muligvis sælges til lavere priser på markedet, blev der ikke forelagt bevis for, at der er en tydelig markedsforskel mellem silicium, der indeholder over 0,5 % jern og silicium, der indeholder over 0,8 % jern. Da eventuelle prisforskelle på grund af forskellene i jernindhold under alle omstændigheder kan kompenseres ved en prisjustering, som allerede er indrømmet, blev dette krav afvist.

(78) De andre russiske eksporterende producenter anmodede om to ændringer til varekontrolnummertabellen. De anmodede for det første om, at der blev defineret en ny kvalitet, hvor sporstofferne er den vigtigste afgørende faktor. De hævdede, at uden denne justering kunne silicium, der sælges til metalindustrien, blive uretmæssigt sammenlignet med det silicium, der sælges til den kemiske industri. De anmodede også om, at silicium, der indeholdt nøjagtig 0,5 % jern, blev klassificeret som lav kvalitet i stedet for standard kvalitet som i den nuværende varekontrolnummertabel.

(79) Den første af de foreslåede ændringer ville ikke have gjort tabellen mere nøjagtig, men ville i stedet have bevirket, at kriterierne blev mere upræcise, med den risiko at de interesserede parter ville få en vis frihed med fordelingen af salgene på de forskellige varekontrolnumre. En sådan frihed ville undergrave pålideligheden af oplysningerne i varekontrolnummertabellen og dermed den pålidelighed, der kunne tillægges skadestærskelen. Der foreligger heller ikke beviser for, at det ville føre til fejlagtige eller mindre nøjagtige resultater at bevare den nuværende varekontrolnummerstruktur. F.eks. ville en underbudsberegning baseret på standard eller lav kvalitet af silicium kun betyde, at margener blev ændret med højst 0,2 %. Denne anmodning afvises derfor.

(80) For så vidt angår den anden anmodning, er der heller ikke forelagt beviser, der støtter den foreslåede ændring. Der er rent faktisk indikationer, der viser, at silicium, der indeholder 0,5 % jern, betragtes som standardkvaliteten af visse brugere. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at foretage ændringer af varekontrolnummertabellen.

7.1.2. Fortjenstmargen

(81) Det var foreløbig blevet konstateret, at en fortjenstmargen på 6,5 % af den samlede omsætning måtte anses for det passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente at få i en situation uden skadelig dumping. Det blev hævdet, at denne margen var for høj, og at en margen på ca. 3 % ville være mere passende.

(82) Kravet om at anvende en margen på 3 % underbygges ikke af de faktiske kendsgerninger En fortjeneste på 6,5 % er på niveau med de fortjenester, som EF-erhvervsgrenen opnåede, da der generelt var redelige markedsvilkår på EF-markedet, dvs. mellem 1998 og 2000. I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og størrelsen af mængder, der blev importeret fra Rusland, er det desuden også sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen ville have opnået fortjenester på mindst dette niveau i undersøgelsesperioden.

7.1.3. Kvalitetsjustering

(83) En russisk producent hævdede, at det silicium, der blev fremstillet på det ene af dens anlæg, var af lavere kvalitet end det, der blev fremstillet på det andet anlæg, på grund af forskelle i produktionsprocessen. Producenten krævede derfor en justering af den lavere kvalitet med henblik på at sikre en rimelig sammenligning med EF-erhvervsgrenens priser Den foreslåede justering bestod i forskellen mellem de to anlægs gennemsnitlige produktionsomkostninger.

(84) Det er ganske rigtig accepteret, at der er en kvalitetsforskel mellem de to anlæg. Hvis der skal indrømmes en justering, bør det imidlertid påvises, at disse forskelle influerer på de priser, der kan opnås på markedet, i dette tilfælde EF-markedet. Der blev derfor foretaget en sammenligning på basis af hver enkelt kvalitet for at undersøge, om der var væsentlig forskel på de salgspriser, som de to anlæg opnåede. For silicium af høj kvalitet var der ikke behov for justering, da det ikke blev solgt fra det anlæg, der producerede lav kvalitet. For standardkvaliteten blev der konstateret er markant prisforskel, og der blev foretaget en justering på 4 % for salg af denne kvalitet fra det pågældende anlæg. For silicium af lav kvalitet blev der ikke konstateret nogen prisforskel, og der blev følgelig ikke indrømmet nogen justering.

(85) Den anden russiske producent hævdede, at al det silicium, den fremstillede, var af så lav kvalitet, at det ikke kunne sammenlignes direkte selv med priserne på silicium af lav kvalitet fremstillet af EF-erhvervsgrenen.

(86) Det er ligeledes kendt, at især jernindholdet er højere i silicium fremstillet af den pågældende producent end i silicium fremstillet både af EF-erhvervsgrenen og af andre russiske producenter. Med henblik på at beregne om kvaliteten havde nogen indvirkninger på de priser, som denne producent opnåede på EF-markedet, blev der foretaget en sammenligning, igen på basis af hver enkelt kvalitet, med de gennemsnitspriser, som de øvrige russiske producenter opnåede.

(87) Resultatet af denne sammenligning viste, at der burde foretages en justering af priserne på silicium af lav kvalitet fra denne russisk producent, for at de skulle kunne sammenlignes med priserne på silicium af lav kvalitet fremstillet af EF-erhvervsgrenen.

7.1.4. Justering for handelsled

(88) De russiske producenter forlangte en prisjustering for forskelle i handelsled for deres salg til EF. Det blev konstateret, at én russisk producent solgte al sit silicium gennem en forhandler i De Britiske Jomfruøer. Den anden producent solgte både gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Schweiz, en ikke-forbundet forhandler i EF og direkte til slutbrugerne EF-erhvervsgrenen solgte næsten al sit silicium direkte til slutbrugerne.

(89) For at afgøre om det var berettiget at indrømme justering for handelsled, analyserede man alle salg af samme kvalitet fra den samme producent gennem de forskellige salgskanaler for at undersøge, om der var en væsentlige prisforskel. Som resultat af denne analyse blev der indrømmet justering for handelsled for alle salg via en ikke-forbundet forhandler.

7.2. Den endelige tolds form og størrelse

(90) I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen, skal de endelige antidumpingforanstaltninger, der indføres, svare til de konstaterede dumping- eller skadesmargener, alt efter hvad der er lavest. Disse foranstaltninger bør, ligesom de foreløbige foranstaltninger, træffes i form af en værditold

7.3. Endelig opkrævning af midlertidig told

(91) På grund af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret for de eksporterende producenter i Rusland, og i lyset af den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed ved den midlertidige antidumpingtold i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2003, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er højere end den midlertidige told, foretages der kun endelig opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed ved den midlertidige told.

(92) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af det pågældende selskabs navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen ledsaget af alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling samt hjemmemarkeds- og eksportsalg med tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret overensstemmende ved en ajourføring af listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

7.4. Tilsagn

(93) Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og meddelelsen om de endelige undersøgelsesresultater afgav en eksporterende producent i Rusland et pristilsagn i henhold til artikel 8, stk. 1, i grundforordningen.

(94) Den pågældende eksporterende producent fremstiller forskellige typer varer, der kan sælges sammen. Der er derved en potentiel risiko for krydskompensation, dvs. at de pågældende pristilsagn formelt vil blive overholdt, men at man vil sænke priserne på de varer, der ikke er berørt af tilsagnet, når de sælges sammen med den berørte vare. Dette indebærer, at det vil være let at omgå tilsagnet om at overholde en mindstepris for silicium, men meget svært at overvåge tilsagnet i praksis.

(95) Af ovennævnte grunde blev det derfor bestemt, at de tilsagn, der var afgivet efter meddelelsen af de endelige resultater, ikke kunne accepteres i deres nuværende form. De interesserede parter blev underrettet herom, og svaghederne ved det afgivne tilsagn blev meddelt i detaljer til de berørte eksportører.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af silicium med indhold af silicium på under 99,99 vægtprocent, henhørende under KN-kode 2804 69 00 og med oprindelse i Rusland.

2. Den endelige antidumpingtold for de varer, der er fremstillet af nedennævnte selskaber og har oprindelse i Rusland, fastsættes som følger:

>TABELPOSITION>

3. Medmindre andet er fastsat, anvendes de gældende bestemmelser for told.

Artikel 2

De beløb, der er stillet som sikkerhed ved den midlertidige antidumpingtold i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2003 om import af silicium med indhold af silicium på under 99,99 vægtprocent, henhørende under KN-kode 2804 69 00 og med oprindelse i Rusland, opkræves endeligt i overensstemmelse med nedenstående regler.

Hvis det beløb, der er stillet som sikkerhed, er højere end den endelige antidumpingtold, frigives det overskydende beløb. Hvis den endelige told er højere end den midlertidige told, foretages der kun endelig opkrævning af det beløb, der er stillet som sikkerhed ved den midlertidige told.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2003.

På Rådets vegne

A. Matteoli

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1).

(2) EUT L 173 af 11.7.2003, s. 14.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 2496/97 af 11. december 1997 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af metal med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EFT L 345 af 16.12.1997, s. 1).

(4) EFT C 246 af 12.10.2002, s. 9.