Kommissionens forordning (EF) nr. 1432/2003

af 11. august 2003

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår anerkendelse af producentorganisationer og foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003(2), særlig artikel 11, stk. 2, litra a), og artikel 48, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I lyset af erfaringen fra de seneste år er det blevet nødvendigt at foretage ændringer i Kommissionens forordning (EF) nr. 412/97 af 3. marts 1997 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår anerkendelse af producentorganisationer(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 43/2003(4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 478/97 af 14. marts 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger(5), ændret ved forordning (EF) nr. 243/1999(6).

(2) For klarhedens og rationalitetens skyld bør nævnte forordningers bestemmelser og de ændringer, der skal foretages heri, samles i en enkelt forordning, der afløser de to forordninger.

(3) Forordning (EF) nr. 412/97 og (EF) nr. 478/97 bør derfor ophæves.

(4) I artikel 11, stk. 1, litra a), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 2200/96 er der fastsat forskellige kategorier producentorganisationer. Enhver producentorganisation, som der indgives en anmodning om anerkendelse for, skal normalt henhøre under en af de fastsatte kategorier producentorganisationer. Der bør dog åbnes mulighed for, at en producentorganisation anerkendes for en eller flere af disse kategorier for visse kategorier produkter.

(5) Det er nødvendigt at fastlægge et minimumsantal producenter og en minimumsmængde markedsegnet produktion. Det bør tillades medlemsstaterne at fastsætte minimumsbetingelser på et højere niveau end det, der er anført i nærværende forordning.

(6) For at nå målene for den fælles markedsordning og sikre, at producentorganisationerne gennemfører deres aktioner varigt og effektivt, er det nødvendigt at have en optimal stabilitet i producentorganisationen. Der bør derfor fastsættes en minimumsperiode for medlemskab af en producentorganisation, især for så vidt angår forpligtelserne i forbindelse med et driftsprogram som fastsat i artikel 15 i forordning (EF) nr. 2200/96. Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte udmeldelsesfrister og tidspunkter, hvor et medlems udmeldelse får virkning.

(7) En producentorganisation kan være ude af stand til direkte og effektivt at varetage alle sine aktiviteter. Det bør tillades medlemsstaterne at fastsætte passende regler.

(8) En producentorganisations vigtigste og væsentligste aktiviteter skal være knyttet til dens medlemmers produktion. En producentorganisations andre aktiviteter af handelsmæssig eller anden art bør dog være tilladt inden for visse grænser. Bl.a. bør samarbejde mellem producentorganisationer fremmes for at sikre, at markedsføringen af frugt og grøntsager, der udelukkende er købt hos en anden anerkendt producentorganisation, hverken tages i betragtning i beregningen af hovedaktiviteten eller i de øvrige aktiviteter.

(9) Producentorganisationer kan besidde kapitalandele i filialer, der bidrager til at forøge deres medlemmers produktions værditilvækst. I dette tilfælde bør der fastsættes regler for beregning af den afsatte produktions værdi.

(10) Under hensyntagen til produkternes art, produktion og afsætning kan medlemmernes bedrifter ligge i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor producentorganisationen har sit hovedsæde.

(11) For at fremme koncentrationen af udbuddet i Fællesskabet bør de funktioner, som sammenslutninger af producentorganisationer har, og minimumskriterierne for anerkendelse af dem nærmere anføres samt visse regler fastsættes, når disse sammenslutninger har en grænseoverskridende karakter.

(12) For at lette koncentrationen af udbuddet bør sammenlægning af bestående producentorganisationer fremmes for at skabe nye producentorganisationer og regler fastsættes for de sammenlagte producentorganisationers driftsprogrammer.

(13) Samtidig med opretholdelse af princippet om, at en producentorganisation oprettes på producenternes initiativ og kontrolleres af disse, bør der gives medlemsstaterne mulighed for at fastsætte betingelser, som andre fysiske eller juridiske personer skal opfylde for at blive accepteret som medlem af en producentorganisation.

(14) For at sikre, at producentorganisationerne rent faktisk repræsenterer et minimumsantal producenter, er det nødvendigt, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at undgå, at et mindretal medlemmer, der eventuelt tegner sig for størstedelen af den pågældende producentorganisations produktion, majoriserer producentorganisationens forvaltning og drift.

(15) Artikel 14 i forordning (EF) nr. 2200/96 åbner mulighed for en overgangsperiode med foreløbig anerkendelse for at give nye producentsammenslutninger eller producentsammenslutninger, der ikke er anerkendt efter forordning (EF) nr. 2200/96, mulighed for opfylde de betingelser for anerkendelse, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96. For at tage hensyn til de forskellige situationer for produktion og markedsføring i de forskellige medlemsstater bør medlemsstaterne derfor fastsætte betingelser for foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger, der forelægger en anerkendelsesplan.

(16) For at fremme oprettelsen af stabile producentorganisationer, der kan bidrage til en varig opfyldelse af målene for den fælles markedsordning, bør en foreløbig anerkendelse kun indrømmes producentsammenslutninger, der kan godtgøre deres mulighed til at opfylde alle betingelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96 inden for et bestemt tidsrum.

(17) For at producentsammenslutningerne kan forelægge en anerkendelsesplan efter artikel 14 i forordning (EF) nr. 2200/96 bør de oplysninger fastsættes, som producentsammenslutningerne skal anføre i anerkendelsesplanen.

(18) For at producentsammenslutningerne bedre kan opfylde betingelserne for anerkendelse er det nødvendigt at tillade ændringer i anerkendelsesplanen. Med henblik herpå bør det fastsættes, at en medlemsstat kan anmode en producentsammenslutning om korrigerende foranstaltninger for at sikre anerkendelsesplanens gennemførelse.

(19) En producentsammenslutning har ret til at opfylde betingelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96 inden afslutningen af anerkendelsesplanen. Der bør fastsættes bestemmelser for, at nævnte producentsammenslutning kan indgive en anmodning om anerkendelse efter nævnte forordning. For konsekvensens skyld bør en anerkendelse af en producentsammenslutning indebære afslutningen af dens anerkendelsesplan.

(20) For at give foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger lejlighed til at iværksætte et driftsprogram efter Kommissionens forordning (EF) nr. 1433/2003 af 11. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår driftsprogrammer, driftsfonde og finansiel EF-støtte(7) umiddelbart efter anerkendelsen bør der gives nævnte producentsammenslutninger mulighed for at fremlægge et udkast til driftsprogram ved indgivelsen af anmodningen om anerkendelse.

(21) For at sikre en korrekt forvaltning af den fælles markedsordning bør medlemsstaterne regelmæssigt informere Kommissionen om situationen vedrørende foreløbige anerkendelser.

(22) Ordningen for kontrol og sanktioner samt følgerne af en beslutning om tilbagekaldelse af anerkendelsen eller om afslag på anerkendelse af en producentorganisation bør afklares for at gøre ordningen mere effektiv.

(23) Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 412/97 vedrørende minimumsantallet af producenter og den afsatte minimumsproduktion bør anvendes indtil den 31. december 2003 for give medlemsstaterne en passende frist for at fastsætte de nye foranstaltninger.

(24) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved nærværende forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår betingelserne for anerkendelse af producentorganisationer og foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger som omhandlet i henholdsvis artikel 11 og 14 i nævnte forordning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "producent": en fysisk eller juridisk person, der er medlem af en producentorganisation, og som leverer sin produktion til denne organisation med henblik på afsætning på de i forordning (EF) nr. 2200/96 fastsatte betingelser

b) "værdi af den afsatte produktion": værdien af den afsatte produktion som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1433/2003

c) "værdi af den markedsegnede produktion": værdien af den afsatte produktion

d) "producentsammenslutning": en organisation, der har indgivet en anmodning, og som er blevet foreløbigt anerkendt i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 2200/96

e) "filial": en virksomhed, hvor en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger heraf besidder en kapitalandel, og som bidrager til at øge deres medlemmers produktions værditilvækst

f) "sammenslutning af producentorganisationer": en sammenslutning som omhandlet i artikel 16, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2200/96

g) "grænseoverskridende producentorganisation": en organisation, hvor mindst en af producenternes bedrifter ligger i en anden medlemsstat end den, hvor producentorganisationen har sit hovedsæde

h) "grænseoverskridende sammenslutning af producentorganisationer": en sammenslutning af producentorganisationer, hvor mindst en af de tilsluttede producentorganisationer har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end den, hvor sammenslutningen har sit hovedsæde.

KAPITEL II PRODUCENTORGANISATIONER

Artikel 3

Kategorier af producentorganisationer

1. Producentorganisationer kan på begæring anerkendes for en eller flere kategorier produkter som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), nr. ii) til vii), i forordning (EF) nr. 2200/96.

Med hensyn til den kategori produkter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 2200/96, kan der kun gives en enkelt anerkendelse for den nævnte kategori.

2. Medlemsstaterne fastlægger procedurerne for en enkelt eller flersidet anerkendelse af producentorganisationer i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96.

Artikel 4

Producentorganisationernes minimumsstørrelse

1. Mindsteantallet af producenter som omhandlet i artikel 11, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 2200/96 fastsættes til fem producenter pr. kategori.

Mindstemængden af markedsegnet produktion som omhandlet i artikel 11, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 2200/96 fastsættes til 100000 EUR.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte mindsteantal af producenter og mindstemængder af markedsegnet produktion på et højere niveau end det i stk. 1 anførte.

De underretter Kommissionen herom.

3. Er alle eller en del af en producentorganisations medlemmer juridiske personer, der udelukkende omfatter producenter, beregnes mindsteantallet af medlemmer i stk. 1, første afsnit, på grundlag af det antal producenter, som er tilsluttet hver af de juridiske personer.

Artikel 5

Mindste medlemsperiode

1. En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst et år. Ved fremlæggelse af et driftsprogram efter forordning (EF) nr. 2200/96 kan intet medlem dog afvise de forpligtelser, der følger af dette program, i den periode, hvor programmet løber, undtagen med tilladelse fra producentorganisationen.

Medlemsstaterne kan fastsætte den mindste medlemsperiode som fastsat i første afsnit på et højere niveau.

2. Et medlems udmeldelse meddeles skriftligt til producentorganisationen. Medlemsstaterne fastsætter udmeldelsesfristen til højst seks måneder og det tidspunkt, hvor udmeldelsen får virkning.

Artikel 6

Producentorganisationens strukturer og aktiviteter

1. Producentorganisationerne råder over det personale, den infrastruktur og det udstyr, der efter medlemsstatens opfattelse er påkrævet for at nå de mål, der er fastlagt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96, og for at varetage deres hovedopgaver, bl.a.:

- kendskab til medlemmernes produktion

- sortering, oplagring og behandling af medlemmernes produktion

- forretningsmæssig og budgetmæssig forvaltning

- centraliseret bogholderi og et faktureringssystem.

2. Medlemsstaterne fastsætter betingelser for, at en producentorganisation kan betro opgaverne som fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96 til tredjepersoner.

Artikel 7

Producentorganisationernes hovedaktivitet

1. En producentorganisations hovedaktivitet er afsætning af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

2. Værdien af en producentorganisations afsatte produktion er ikke mindre end værdien af dens andre aktiviteter.

Ved "andre aktiviteter" forstås salg af produkter, der henhører under den eller de af anerkendelsen omfattede kategorier, men som ikke kommer fra medlemmerne.

3. Følgende aktiviteter er udelukket både fra beregningen af hovedaktiviteten og af de andre aktiviteter:

a) afsætning af frugt og grøntsager, der ikke henhører under den eller de af anerkendelsen omfattede kategorier

b) afsætning af frugt og grøntsager, der, uanset om de henhører under en af anerkendelsen omfattet kategori, købes direkte hos en anden producentorganisation, der er anerkendt i henhold til forordning (EF) nr. 2200/96

c) aktiviteter vedrørende andre landbrugsprodukter og behandling heraf, herunder forarbejdning

d) levering af tjenesteydelser

e) producentorganisationens ikke-landbrugsmæssige aktiviteter.

Artikel 8

Producentorganisationernes filialer

Beregningen af værdien af den afsatte produktion kan foretages på stadiet "ab filial", hvis den eller de pågældende producentorganisationer eller sammenslutninger heraf tegner sig for mindst 90 % af den i filialen indskudte kapital.

Artikel 9

Sammenslutninger af producentorganisationer

1. Medlemsstaterne fastlægger procedurer og kriterier for anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96. Sådanne sammenslutninger oprettes på initiativ af og kontrolleres af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til nævnte forordning.

2. Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for, at sammenslutninger af producentorganisationer kan varetage deres medlemmernes opgaver helt eller delvis som beskrevet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96 og anført i artikel 6, stk. 1, i nærværende forordning. De træffer de fornødne foranstaltninger for at undgå ethvert misbrug af dominerende stilling og enhver aftale, der kan indskrænke konkurrencen, undtagen dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2200/96.

3. Juridiske personer, der er tilsluttet en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, men som ikke er anerkendte producentorganisationer i henhold til forordning (EF) nr. 2200/96, må ikke:

- medregnes i forbindelse med anerkendelseskriterierne

- have stemmeret ved beslutninger om driftsfonden

- have direkte fordel af ordninger, der finansieres af Fællesskabet.

Artikel 10

Grænseoverskridende producentorganisation

1. En grænseoverskridende producentorganisation har sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor producentorganisationen råder over betydelige driftsanlæg eller har et betydeligt antal medlemmer og/eller den opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2. Den medlemsstat, hvor den grænseoverskridende producentorganisation har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

a) anerkendelse af producentorganisationen

b) godkendelse af den grænseoverskridende producentorganisations driftsprogram

c) etablering af det nødvendige administrative samarbejde med den eller de andre medlemsstater, hvor der er medlemmer, med hensyn til overholdelsen af betingelserne for anerkendelse og ordningen vedrørende kontrol og sanktioner.

Artikel 11

Grænseoverskridende sammenslutning af producentorganisationer

1. En grænseoverskridende sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor sammenslutningen råder over betydeligt antal tilsluttede producentorganisationer og/eller de tilsluttede producentorganisationer opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2. Den medlemsstat, hvor den grænseoverskridende sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

a) anerkendelse af sammenslutningen

b) eventuelt godkendelse af sammenslutningens driftsprogram

c) etablering af det nødvendige administrative samarbejde med den eller de andre medlemsstater, hvor der er tilsluttede producentorganisationer, med hensyn til overholdelsen af betingelserne for anerkendelse og ordningen for kontrol og sanktioner.

Artikel 12

Sammenlægninger af producentorganisationer

1. Hvis producentorganisationer, der opstår ved en sammenlægning, forinden gennemførte forskellige driftsprogrammer, viderefører de sideløbende, men særskilt disse programmer indtil den 1. januar i året efter sammenlægningen. Sådanne producentorganisationer indgiver anmodning om en sammenlægning af de pågældende driftsprogrammer ved en ændring efter artikel 14 i forordning (EF) nr. 1433/2003.

2. Medlemsstaterne kan uanset stk. 1 tillade producentorganisationer, der indgiver en velbegrundet anmodning herom, sideløbende at videreføre de forskellige driftsprogrammer særskilt indtil deres normale udløb.

Artikel 13

Medlemmer, der ikke er producenter

1. Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er producent, kan accepteres som medlem af en producentorganisation.

2. Ved beslutningen om de i stk. 1 omhandlede betingelser sørger medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), og litra d), nr. 3), i forordning (EF) nr. 2200/96, for:

a) at reglen om, at en producentorganisation skal være oprettet på producenternes initiativ, overholdes

b) at producentorganisationernes vedtægter indeholder bestemmelser til sikring af, at de tilsluttede producenter på demokratisk vis kan udøve kontrol med deres organisation og dens beslutninger.

3. De i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer må ikke:

a) medregnes i forbindelse med anerkendelseskriterierne

b) have direkte fordel af ordninger, der finansieres af Fællesskabet.

Medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde disse personers stemmeret til beslutninger om driftsfonden under overholdelse af betingelserne i stk. 2.

Artikel 14

Demokratisk kontrol med producentorganisationerne

1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at undgå, at en eller flere producenter misbruger deres beføjelser eller indflydelse i forbindelse med en producentorganisations forvaltning og drift.

2. Intet medlem af en producentorganisation må råde over mere end 20 % stemmeret. Medlemsstaten kan dog forøge denne procentsats til højst 49 % i forhold til medlemmets bidrag til producentorganisationens afsatte produktions værdi.

KAPITEL III PRODUCENTSAMMENSLUTNINGER

Artikel 15

Fremlæggelse af anerkendelsesplan

1. Nye producentsammenslutninger, der anmoder om en foreløbig anerkendelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 2000/96, skal i den medlemsstat, hvor producentsammenslutningen har sit hovedsæde, forelægge myndighederne en anerkendelsesplan til godkendelse.

2. Medlemsstaterne fastlægger:

a) de minimumskriterier, som producentsammenslutninger skal opfylde for at kunne forelægge en anerkendelsesplan

b) reglerne for anerkendelsesplanernes udarbejdelse, indhold og iværksættelse

c) de administrative procedurer for godkendelse af, kontrol med og gennemførelse af anerkendelsesplaner.

Artikel 16

Anerkendelsesplanens indhold

Udkastet til anerkendelsesplan indeholder mindst følgende elementer:

a) en beskrivelse af udgangssituationen, bl.a. med hensyn til antallet af producenter, der er medlemmer, med en fuldstændig oversigt over medlemmer, produktion, afsætning og infrastruktur

b) planens varighed, der ikke må overstige fem år

c) de foranstaltninger, der skal iværksættes for at opnå anerkendelse.

Artikel 17

Godkendelse af anerkendelsesplanen

1. De nationale myndigheder træffer afgørelse om det forelagte udkast til anerkendelsesplan senest tre måneder efter, at de har modtaget planen med den fornødne dokumentation.

2. De nationale myndigheder sikrer sig på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet:

a) at oplysningerne i anerkendelsesplanen er korrekte

b) at planen hænger sammen i økonomisk henseende, at den er af en tilfredsstillende teknisk kvalitet, at skønnene i investeringsplanen er rimelige, og at dens gennemførelse er vel planlagt.

3. De nationale myndigheder træffer alt efter tilfældet en af følgende afgørelser:

a) de godkender planen og giver en foreløbig anerkendelse

b) de anmoder om ændringer i planen

c) de afviser planen.

Eventuelt kan kun en plan, som indeholder de ændringer, der er anmodet om efter litra b), godkendes.

4. De nationale myndigheder underretter producentsammenslutningen om den trufne afgørelse.

5. Medlemsstaten meddeler Kommissionen i måneden efter, at den har meddelt godkendelsen af anerkendelsesplanen til producentsammenslutningen, dennes referencer, datoen for den foreløbige anerkendelse og planens varighed.

Artikel 18

Iværksættelse af anerkendelsesplanen

1. Anerkendelsesplanen iværksættes i årsperioder regnet fra datoen for de nationale myndigheders godkendelse af planen.

2. Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for, at producentsammenslutningerne kan anmode om ændringer af planerne i gennemførelsesperioden. Sådanne anmodninger skal vedlægges den fornødne dokumentation.

3. De nationale myndigheder træffer en beslutning om enhver ændring af planen senest tre måneder efter modtagelsen af ændringsanmodningen efter at have undersøgt den forelagte begrundelse og dokumentation. Alle ændringsansøgninger, der ikke træffes afgørelse om inden for nævnte frist, betragtes som afvist.

4. Senest fire måneder efter afslutningen af hvert af anerkendelsesplanens gennemførelsesår sender producentsammenslutningen medlemsstatens myndigheder en kopi af dens regnskab for det forløbne år.

Artikel 19

Gennemførelse af anerkendelsesplanen

1. En producentsammenslutning, som iværksætter en anerkendelsesplan, kan når som helst indgive en anmodning om anerkendelse i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 2200/96 på de i nærværende forordning fastsatte betingelser.

2. Fra datoen for indgivelsen af denne anmodning kan sammenslutningen forelægge et udkast til et driftsprogram på de i forordning (EF) nr. 1433/2003 fastsatte betingelser.

KAPITEL IV KONTROLFORANSTALTNINGER OG SANKTIONER

Artikel 20

Kontrol

1. I forbindelse med den kontrol, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2200/96, aflægger medlemsstaterne besøg på stedet hos alle nye producentorganisationer eller enhver producentsammenslutning inden anerkendelsen eller den foreløbige anerkendelse.

2. Medlemsstaterne foretager hvert år kontrol af et betydeligt udsnit af producentorganisationerne og producentsammenslutningerne for at verificere, at kriterierne for anerkendelse og foreløbig anerkendelse er opfyldt. Det pågældende udsnit skal omfatte mindst 30 % af de anerkendte producentorganisationer eller de foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger.

3. Hver organisation og hver sammenslutning kontrolleres mindst en gang hvert femte år.

4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer i henhold til denne artikel.

Artikel 21

Sanktioner

1. Hvis det ved en kontrol, som medlemsstaternes myndigheder foretager i henhold til stk. 20, stk. 2, viser sig, at de fastlagte betingelser for anerkendelse af en producentorganisation ikke er opfyldt, træffer de pågældende myndigheder en endelig afgørelse og beslutter om nødvendigt at tilbagekalde anerkendelsen inden for en frist, der ikke kan overstige seks måneder. Denne afgørelse meddeles straks til den pågældende producentorganisation.

2. En anerkendt producentorganisation, der har handlet i god tro, bevarer fuldt ud de rettigheder, der følger af anerkendelsen, indtil anerkendelsen tilbagekaldes, og i tilfælde af de støtteordninger, der er omhandlet i artikel 2 og 6a i forordning (EF) nr. 2201/96 og i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2202/96, indtil udgangen af det igangværende produktionsår.

Har en producentorganisation misligholdt sine forpligtelser forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed, får beslutningen om tilbagekaldelsen virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelse ikke længere blev opfyldt.

3. De nationale myndigheder anmoder producentsammenslutningen om at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis de konstaterer en afvigelse i forhold til den planlagte gennemførelse af planen, og hvis denne afvigelse truer planens gennemførelse.

4. Fører iværksættelsen af anerkendelsesplanen ikke til anerkendelse, inddriver medlemsstaterne mindst 50 % af den støtte, der er udbetalt i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 2200/96, medmindre det på en for medlemsstaten tilfredsstillende måde kan godtgøres, at der forelå særlige grunde hertil.

De inddrevne beløb og renterne indbetales til betalingsorganet og trækkes fra de udgifter, som Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget finansierer.

KAPITEL V OPHÆVELSE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Medlemsstaternes foranstaltninger

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de foranstaltninger, de vedtager i henhold til artikel 3, 4, 11, 13, 14, 19 og 21 efter artikel 26 i forordning (EF) nr. 1433/2003.

Artikel 23

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 412/97 og (EF) nr. 478/97 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 24

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 412/97 anvendes dog fortsat indtil medlemsstaternes vedtagelse af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i nærværende forordning, dog senest indtil den 31. december 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(2) EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64.

(3) EFT L 62 af 4.3.1997, s. 16.

(4) EFT L 7 af 11.1.2003, s. 25.

(5) EFT L 75 af 15.3.1997, s. 4.

(6) EFT L 27 af 2.2.1999, s. 8.

(7) Se side 25 i denne EUT.