32003R0929

Kommissionens forordning (EF) nr. 929/2003 af 27. maj 2003 om tilladelse til overførsel mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EU-Tidende nr. L 131 af 28/05/2003 s. 0015 - 0016


Kommissionens forordning (EF) nr. 929/2003

af 27. maj 2003

om tilladelse til overførsel mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 138/2003(2), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 5 i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina om handel med tekstilvarer(3), paraferet den 9. december 1988 og godkendt ved Rådets afgørelse 90/647/EØF, senest ændret og udvidet ved en aftale i form af brevveksling paraferet den 19. maj 2000 og godkendt ved Rådets afgørelse 2000/787/EF(4), kan der foretages overførsler mellem kontingentår. Disse fleksibilitetsbestemmelser blev meddelt Kontrolorganet for Tekstilvarer i Verdenshandelsorganisationen efter Kinas tiltrædelse heraf.

(2) I tillæg B til bilag V i forordning (EØF) nr. 3030/93 er der fastsat kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande, der har oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som udelukkende kan anvendes i forbindelse med europæiske messer.

(3) Den 21. oktober 2002 anmodede Folkerepublikken Kina om overførsler af mængder fra kontingentåret 2002 til kontingentåret 2003.

(4) De af Folkerepublikken Kina ønskede overførsler falder inden for rammerne af de fleksibilitetsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 5 i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina om handel med tekstilvarer og fastsat i bilag VIII til forordning (EØF) nr. 3030/93.

(5) Det er hensigtsmæssigt at imødekomme anmodningen, i det omfang der er mængder til rådighed.

(6) Det er ønskeligt, at denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen, så erhvervsdrivende kan drage fordel af den så hurtigt som muligt.

(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det tekstiludvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i forordning (EØF) nr. 3030/93 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Overførsler mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der er fastsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina om handel med tekstilvarer, tillades for kontingentåret 2003 som nærmere fastsat i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. maj 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2003.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1.

(2) EFT L 23 af 28.1.2003, s. 1.

(3) EFT L 352 af 15.12.1990, s. 1.

(4) EFT L 314 af 14.12.2000, s. 13.

BILAG

>TABELPOSITION>