Kommissionens beslutning

af 27. maj 2003

om Østrigs påtænkte statsstøtte til fordel for BMW Motoren GmbH i Steyr

(meddelt under nummer K(2003) 1664)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/647/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(1),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler, og

ud fra følgende betragtninger:

SAGSFORLØB

(1) Ved brev af 26. april 2002 og 7. maj 2002 anmeldte Østrig denne støtte i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Ved brev af 4. juli 2002 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som Østrig besvarede ved brev af 2. august 2002.

(2) Ved brev af 4. oktober 2002 underrettede Kommissionen Østrig om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede samtidig interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(4) Kommissionen gennemførte den 12./13. december 2002 en besigtigelse på stedet. Ved brev af 7. november 2002 og 25. februar 2003 fremsatte Østrig sine bemærkninger til indledningen af proceduren.

DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGERNE

Støttemodtager

(5) Støttemodtager er BMW Motoren GmbH (i det følgende benævnt "BMW"), der er et datterselskab af BMW AG, München. Motorfabrikken i Steyr er den største motorfabrik i BMW-koncernen. Den producerer 4- og 6-cylinder benzin- og dieselmotorer og udvikler dieselmotorteknik. Der blev i 2001 produceret 630000 motorer på fabrikken (47 % diesel- og 53 % benzinmotorer), og fabrikken beskæftiger ca. 2500 medarbejdere.

(6) Det er planlagt at yde fem forskellige støtteforanstaltninger (nemlig regionalstøtte, uddannelsesstøtte, støtte til innovationsfremmende investeringer, forsknings- og udviklingsstøtte og miljøstøtte). Den samlede planlagte støtte, som skal tildeles på grundlag af § 51 i Arbeitsmarktförderungsgesetz, udgør 40,25 mio. EUR.

Regionalstøtte

(7) Der er planlagt samlede investeringer på 459 mio. EUR i perioden mellem 2002 og 2006, der skal anvendes til at øge produktionen af dele til krumtaphuse og til at udvide kapaciteten for montering af motorer, lige som der tilstræbes en større fleksibilitet i produktionen. Investeringen vedrører primært tre produktionslinjer til topstykker, krumtapaksler og krumtaphuse, herunder lejeplader, samt et samlebånd.

(8) Efter Østrigs oplysninger vedrører investeringens mobile del produktionen af krumtaphuse og lejeplader. Denne investering kunne alternativt også have været foretaget i BMW's eksisterende fabrik i Landshut (Tyskland). De støtteberettigede omkostninger af investeringens mobile del andrager 111,7 mio. EUR (kapitalværdi 103,56 mio. EUR).

(9) Anlægget i Steyr befinder sig i et område (Oberösterreich), som Kommissionen i henhold til det østrigske kort over støtteområder for perioden 2000-2006 har anerkendt som støtteområde i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), med et regionalt loft på 12,5 % nettostøtteækvivalent for store virksomheder (svarende til en bruttostøtteækvivalent på 16,7 %). Den planlagte regionalstøtte andrager 18,99 mio. EUR (kapitalværdi 17,6 mio. EUR).

Uddannelsesstøtte

(10) Støtteprojektet strækker sig over perioden 2000-2006. Det er Østrigs hensigt at yde uddannelsesstøtte på grundlag af § 51a i Arbeitsmarktförderingsgesetz på i alt 6,86 mio. EUR. De støtteberettigede investeringsomkostninger andrager 5,96 mio. EUR til generel uddannelse, og 11,94 mio. EUR til særlig uddannelse. Støtten skulle således andrage hhv. 3,28 mio. EUR og 3,58 mio. EUR.

(11) Ifølge Østrigs oplysninger påvirker uddannelsesprogrammet ca. 25 % af de ansatte grundlæggende og yderligere 50 % i stort omfang. Eftersom en stor del af medarbejderne befinder sig i aldersgruppen fra 35 til 45 år, hvis basiskvalifikationer allerede ligger noget tilbage i tiden, kan der inden for rammerne af undervisningen formidles primært specialviden, samtidig med at det også er nødvendigt at bringe basisviden up to date. De uddannelsessøgende får deres erhvervsfaglige grunduddannelse på flere områder, hvor de erhverver en formel kvalifikation. Denne er statskontrolleret og anerkendt inden for rammerne af prøven som faglært arbejder hhv. den afsluttende prøve for lærlinge inden for handel. I 2001 var 88 personer i BMW under uddannelse.

(12) På det tekniske område nævnes i anmeldelsen følgende uddannelsesområder: produktviden, produktions- og værktøjsteknologier, styringsteknik og -programmering, proceskundskaber/-beherskelse, pc-knowhow og webkundskab, visualiseringsinterfaces, CA-værktøjer, simuleringsværktøjer og -metoder, datafortolkning, informations- og datastyring, kvalitetsmetoder og målemetoder, prøveteknologi, f.eks. afprøvning i dynamiske prøvebænke, kombinatoriske og analytiske færdigheder, social kompetence samt arbejdsstrukturer.

Miljøstøtte

(13) Efter Østrigs oplysninger er investeringens formål at gennemføre "state of the art"-teknologi inden for motorkontrol, nemlig at kontrollere motorens gang i kold tilstand ("Kalttest"). Målet er at nedbringe udledningen (af CO2, HC, NOx, CO, partikler) og overholde fremtidige retsforskrifter. Med den nuværende teknik med kontrol af motorens gang i varm tilstand ("Warmprüftechnik"), varmes motorerne op i mellem 8 og 12 minutter, hvilket fører til større udslip af udstødningsgas. BMW planlægger derfor frem til 2006 at omstille samtlige motortyper til kontrol i kold tilstand. Det giver betydelige brændstofbesparelser og en reduktion af udslippet af udstødningsgas med 95 %. Efter Østrigs oplysninger fremkommer der på grundlag af antallet af producerede motorer og de besparelser, som projektet medfører sammenlignet med udstødningsværdierne ved teknologien med kontrol ved varm motor, en reduktion af udstødningen i 2005 på 3950 kg HC, 9100 kg NOX, 16000 kg CO og 1520000 kg CO2.

(14) BMW investerer 23,4 mio. EUR i projektet. Miljøprogrammet strækker sig over fire år (2002-2005) og omfatter følgende områder: udvidelse af kontrol i kold tilstand for 6-cylinder benzinmotorer: 6 mio. EUR; kontrol ved kold tilstand for 6-cylinder dieselmotorer: 8,6 mio. EUR; kontrol i kold tilstand for 6-cylinder benzinmotorer: 8,6 mio. EUR; miljødatafangstsystem: 0,2 mio. EUR.

(15) Ifølge Østrigs oplysninger beløber de støtteberettigede investeringsomkostninger sig til 6,33 mio. EUR. De støtteberettigede investeringer blev beregnet efter fradrag af de sparede brændstofomkostninger i planlægnings-/udviklingsomkostningerne og de yderligere investeringsomkostninger (i forhold til den nuværende teknik med kontrol i varm tilstand). Østrig vil støtte projektet med et samlet tilskud på 1,9 mio. EUR (kapitalværdi 1,77 mio. EUR) og en støtteintensitet på 30 %.

Forsknings- og udviklingsstøtte

(16) Ifølge Østrigs oplysninger er hensigten med forsknings- og udviklingsprojektet at udvikle motorstyringssystemer, der er "state of the art". Med "state of the art" menes kontrol af motoren i kold tilstand ("Kalttest") med det formål at reducere udslippet (af CO2, HC, NOx, CO, partikler) og overholde fremtidige retsforskrifter.

(17) BMW investerer 28,7 mio. EUR i projektet, heraf 11,67 mio. EUR i industriel forskning og 17,03 mio. EUR i udvikling i prækonkurrencestadiet. Programmet strækker sig over fem år (2002-2006). Østrig vil støtte forskningsprogrammet med et samlet beløb på 11,53 mio. EUR (kapitalværdi 10,63 mio. EUR), heraf 6,42 mio. EUR til industriel forskning (støtteintensitet 55 %) og 5,11 mio. EUR til udvikling i prækonkurrencestadiet (støtteintensitet 30 %).

(18) Efter Østrigs oplysninger dækker programmet for industriel forskning følgende områder:

(19) Homogen dieselforbrænding: Sigtet med at udvikle HCCI- (Homogenous Charge Compression Ignition) motoren er at overholde den lovgivning om udledning af affaldsstoffer, der forventes at komme til at finde anvendelse efter 2008. Via en forhomogenisering af det direkte indsprøjtede dieselbrændstof opnås der en ny form for dieselforbrænding. På grund af de lokalt meget lave temperaturer opstår der ekstremt lav dannelse af NOx sammen med et meget lille sodudslip. [...]*(3) Investeringsomkostningerne beløber sig til 4,56 mio. EUR.

(20) Partikelfilterteknik under udnyttelse af plasmateknologien: [...]*. Plasmapartikelfiltret er en mulig løsningsmodel. Det består af en emissionselektrode og en monteret porøs filterkeramik, som anbringes på et vekselstrømsplasma. Via emissionselektroden lades sodpartiklerne elektrisk, og der aflejres oxygen. Partiklerne udskilles i det efterfølgende filter, som afbrændes via plasmaet under samtidig tilførsel af energi. Investeringsomkostningerne beløber sig til 3,15 mio. EUR.

(21) Variabel ventildrift for dieselmotorer: Mulighederne for at forbedre dieselmotorers drift ved hjælp af varierende ventiler er væsentligt ringere end for benzinmotorers vedkommende, hvilket skyldes, at brændstof-/luftblandingen ikke er styret af et spjæld. Alligevel vil der kunne opnås en bemærkelsesværdigt forbedret funktion med variabler i ventildriften [...]*. Dermed påvirkes recirkulationen af udstødningsgas i brændkammeret og kompressionssluttrykket, der begge er vigtige styrestørrelser for, hvornår tændingen begynder. Investeringsomkostningerne beløber sig til 2,1 mio. EUR.

(22) Principudvikling til variable kompressionsforhold for dieselmotorer: De høje kompressionsforhold i dieselmotorer ( til personbiler) med direkte indsprøjtning er kun nødvendige ved koldstart og ved kørsel med varm motor. Ved at reducere kompressionsforholdet kan der, udover en bedre ydelse uden at øge tændingstrykket, også opnås bedre emissionsværdier ved at tilpasse brændkammerets geometri. Til visning af kompressionsforholdet kan man forestille sig forskellige reguleringsmekanismer [...]*. I sidste instans ændres ved alle kendte reguleringsprincipper stemplets afstand til topstykket og dermed stempeltolerancen som en størrelse, der er relevant for forbrændingen. Investeringsomkostningerne beløber sig til 1,87 mio. EUR.

(23) Ifølge Østrigs oplysninger dækker forskningsprogrammet på prækonkurrencestadiet følgende områder:

(24) [...]*. Ladningskoncept: Turboladning, hvor man gør brug af udstødningsenergien, er i mellemtiden blevet standard i dieselmotorer til personbiler. BMW seriefremstiller udelukkende turboladere (ATL) med variabel turbinegeometri (VNT). Dermed kan konflikten mellem startmomentet og den nominelle ydelse allerede mindskes væsentligt. En yderligere mulighed er en adskillelse i to aggregater [...]*. Investeringsomkostningerne beløber sig 2,56 mio. EUR.

(25) Tredjegenerations common rail: Reduktionerne i brændstofforbruget og emissionsværdierne i moderne dieselmotorer til personbiler har kun været mulig gennem udvikling af meget fleksible indsprøjtningssystemer. BMW satser her på det såkaldte common railsystem. Den aktuelle seriestandard [...]* tillader maksimale indsprøjtningstryk fra op til 1600 bar og maksimalt fire indsprøjtningstider pr. arbejdstid. Indsprøjtningstiderne styres ved at aktivere en hydraulisk ventil ved hjælp af elektromagnetiske aktuatorer. Ved næste generation [...]* skal aktuatoren erstattes af en Piezo-elektrisk føler. Sammen med yderligere markante ændringer til reduktion af bevægede masser og friktion forøges systemets hastighed signifikant [...]*. Investeringsomkostningerne beløber sig til 2,9 mio. EUR.

(26) Initiativer til begrænsning af spredning for at overholde de strengeste udstødningsnormer (USA): De ekstremt lave grænseværdier i USA for dieselmotorer udgør en meget stor udfordring med hensyn til overholdelse af grænseværdierne og in use-overvågning (on board-diagnose) af emissionsafvigelser. Ud over at reducere middelværdien for NOx- og PM tillægges også en begrænsning af spredningen meget stor betydning. Kun på den måde kan man sikre den foreskrevne udstødningsstabilitet også ved ekstremt lave grænseværdier. Investeringsomkostningerne beløber sig til 3,29 mio. EUR.

(27) Partikelfiltre [...]*: Med hensyn til brugen af partikelfiltre [...]* findes der to muligheder, som for øjeblikket befinder sig i prækonkurrencestadiet: CSF (Coated Soot Filter) = katalytisk aktiv, coated monolit til nedbringelse af sodafbrændingstemperaturen, og CRT (Continuously Regenerating Trap) = filterregeneration af det udsondrede kulstof ved hjælp af det i udstødningen eksisterende NO2[...]*. For driftstilstande uden kontinuerlig regeneration, hvor der således dannes sod, skal der udarbejdes strategier for bortbrænding af sod ved hjælp af indstilling af motoren. Investeringsomkostningerne beløber sig til 4,43 mio. EUR.

(28) Løbebaneteknologi [...]*. I dieselmotorer til personbiler skal aluminiumskrumtaphuset kunne modstå meget høje termiske og mekaniske belastninger. Problemet er her, hvordan man i BMW's rækkemotorer kan overholde den lille afstand mellem hver cylinder. Et afgørende kriterium herfor er, hvilken løbebaneteknologi der vælges. Principielt kan man sondre mellem udførelser uden bøsninger og mellem forskellige løsninger med bøsninger. I prækonkurrencestadiet udvælges den egnede teknologi for fremtidige BMW-rækkemotorer på basis af de mange muligheder ved hjælp af FEM-simulation, aggregatforsøg og testkørsler på motorprøvebænke. Den efterfølgende serieudvikling kræver en konstruktiv omstilling og efterfølgende udvikling af denne teknik [...]*. Investeringsomkostningerne beløber sig til 3,23 mio. EUR.

Støtten til innovationsfremmende investeringer

(29) BMW planlægger innovationsfremmende investeringer på 9,7 mio. EUR i perioden fra 2002 til 2004. Østrig påtænker at støtte disse investeringer med et beløb på 0,97 mio. EUR. Støtten skal ydes til følgende projekter: ligefordelingsmåling [...]* variabel ventildrift (VVT) [...]*: 4,5 mio. EUR; dynamiske prøvebænke: 9,3 mio. EUR; procesudvikling for ligefordelingsmålingen og de dynamiske prøvebænke: 0,4 mio. EUR.

(30) Med hensyn til ligefordelingsmåling anfører Østrig, at hvis den tilsigtede målemetode slår fejl, vil det være nødvendigt med en 100 % måling af alle dele i topstykket og ventilerne. Desuden vil alle dele skulle klassificeres med hensyn til deres tolerance og henføres til et tilsvarende topstykke. Denne procedure er ikke kvalitativt og økonomisk holdbar og ville bringe anvendelsen af den innovative produktteknologi VVT [...]* stærkt i fare. Med hensyn til risiciene ved udvikling af dynamiske prøvebænke anførte Østrig, at svigtende højfølsomt måleudstyr vil kunne medføre betydelige forstyrrelser af de interne processer, eftersom den mulige stikprøvestørrelse allerede er relativt lav. Desuden ville dette føre til længere reguleringsveje i kvalitetsstyringen.

INDLEDNING AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(31) Baggrunden for Kommissionens indledning af den formelle undersøgelsesprocedure var følgende betænkeligheder:

(32) Tvivlen med hensyn til den regionale investeringsstøtte var primært rettet mod støttens proportionalitet og udvidelsen af produktionskapaciteten. Kommissionen anså det for nødvendigt at undersøge investeringerne i fast ejendom og bygninger i Steyr, som ifølge Østrig ikke ville være nødvendig i samme omfang i Landshut. Derudover rejste Kommissionen det spørgsmål, om de bestående bygninger i Landshut eventuelt kunne bruges til alternative formål, hvis produktionen kommer til at foregå i Steyr, hvilket ville nedbringe de samlede meromkostninger.

(33) Med hensyn til den planlagte uddannelsesstøtte gav Kommissionen primært udtryk for tvivl om, hvorvidt Østrig har anvendt en for bred definition på generel uddannelse samt, hvorvidt der sker akkumulering med anden statsstøtte, der eventuelt vedrører samme støtteberettigede udgifter.

(34) For den planlagte miljøstøttes vedkommende tvivlede Kommissionen på, at projektet er berettiget til miljøstøtte, fordi det i EU's rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse(4) ("miljørammebestemmelserne") fastsættes, at udvikling og fremstilling af maskiner eller transportmidler, hvis drift kræver mindre energi, ikke er omfattet af miljørammebestemmelserne. Derudover havde Østrig ikke klart præciseret, hvilke gældende EU-standarder eller strengere nationale standarder, der mere end opfyldes. Østrig havde heller ikke anført, at der ikke findes nogen EU-standarder. Kommissionen var derfor i tvivl om, hvorvidt der ville være nogen tilskyndende virkninger af projektet.

(35) Tvivlen med hensyn til den planlagte forsknings- og udviklingsstøtte gik på, hvorvidt støtten havde den tilstrækkelige tilskyndende virkning. Kommissionen gav udtryk for den formodning, at den planlagte støtte ikke ville få virksomheden til at øge forskningen yderligere, men at den blot ville fortsætte sine normale FoU-aktiviteter. Derfor var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt BMW ikke under alle omstændigheder ville have foretaget den pågældende forskning i sin helhed for at forblive konkurrencedygtig.

(36) Derudover gav Kommissionen udtryk for tvivl om, hvorvidt støtten til innovationsfremmende investeringer som foreskrevet reelt vedrører innovative produkter, og om der dermed er risiko for, at projektet slår fejl. Kommissionen tvivlede på, at projektet var reelt innovativt, dvs. på, at teknologien ikke har været brugt eller markedsført af andre inden for bilindustrien. Desuden var den i tvivl med hensyn til, om støtten var et incitament til at løbe en industriel eller teknologisk risiko.

KOMMENTARER FRA ØSTRIG

(37) Ved brev af 7. november 2002 og 25. februar 2003 kom Østrig med sine kommentarer til indledning af proceduren.

(38) Med hensyn til den planlagte regionalstøtte fremlagde Østrig for den støtteberettigede investering og den planlagte støtte værdier på basis af nutidsværdien. Der blev yderligere redegjort for karakteren af omlægningen og investeringsomkostningerne, den potentielle brug af bestående byggegrunde og bygninger i Landshut til alternative formål, hvis produktionen kommer til at foregå i Steyr, projektets konsekvenser for kapaciteten og de nærmere omstændigheder ved ejendomssalget i Steyr.

(39) De østrigske myndigheder bekræftede med hensyn til den planlagte uddannelsesstøtte, at generel uddannelse skal kategoriseres som erhvervsfaglig grunduddannelse, som var anerkendt af statslige organer og attesteret af disse. I den forbindelse blev der fremlagt detaljerede oplysninger og dokumenter vedrørende indholdet af uddannelserne. Derudover har Østrig forsikret, at der ikke sker en kumulering af støtte med anden statsstøtte, der eventuelt vedrører samme støtteberettigede udgifter, hvilket ville føre til en forøget støtteintensitet, som ville overskride den størrelse, som er fastsat i forordningen vedrørende uddannelsesstøtte.

(40) Med hensyn til den planlagte miljøstøtte fastholdt Østrig, at punkt 6(5) i miljørammebestemmelserne om fritagelse for anvendelsesområdet ikke fandt anvendelse på det pågældende projekt, som udelukkende drejer sig om processen med styring af allerede fremstillede motorer. Derudover gjorde Østrig med hensyn til de tilskyndende virkninger af projektet gældende, at der ikke findes nogen EU-standarder for prøvninger af maskiner.

(41) For så vidt angår den planlagte forsknings- og udviklingsstøtte konstaterede Østrig, at den pågældende støtte ikke vedrørte den grundlæggende udvikling af eksisterende koncepter, som omfatter fastholdelse og udvikling af konkurrenceevnen, modelpleje og en regional udvikling af dieseludbuddet [...]*. Tværtimod koncentrerede den sig om en forøget teknologisk kompetence og en hurtig forbedring af dieselmotorers funktionsegenskaber. Med hensyn til de stimulerende virkninger konstaterede Østrig, at virksomheden i forhold til basisår 2001 som følge af projektet havde forøget sine FoU-udgifter. Derudover ville projekterne blive gennemført med parterne fra industrien, universiteter og forskningsinstitutioner.

(42) Med hensyn til den planlagte støtte til innovationsfremmende investeringer fremførte Østrig, at det nye element i ligefordelingsmålingen bestod i en måling af luftvolumen. Denne teknologi var enestående for seriemålinger af 6-cylindermotorer. Med hensyn til dynamiske prøvebænke konstaterede Tyskland, at denne teknologi hidtil udelukkende var anvendt af andre producenter på FoU-området og ikke, som for det pågældende projekts vedkommende, til seriemålinger af motorer.

VURDERING AF FORANSTALTNINGERNE

(43) Det er Kommissionens opfattelse, at de pågældende foranstaltninger udgør statsstøtte i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 1: De ydes åbenbart som statsstøtte eller ved hjælp af statsmidler; derudover må de, da de udgør en væsentlig andel af projektfinansieringen, anses for at fordreje konkurrencevilkårene, ligesom de begunstiger BMW i forhold til andre virksomheder, som ikke modtager støtte. Endelig er markedet for motorkøretøjer kendetegnet ved en omfattende samhandel mellem medlemsstaterne.

(44) I EF-traktatens artikel 87, stk. 2, er anført støtteformer, som er forenelige med fællesmarkedet. Med hensyn til støttens art og formål og virksomhedens beliggenhed finder disse bestemmelser ikke anvendelse på det omstridte projekt. I artikel 87, stk. 3, er nævnt yderligere støttemuligheder, som kan betragtes som forenelige med fællesmarkedet. Kommissionen konstaterer, at projektet i Oberöstereich (Steyr) skal gennemføres, dvs. i en region, som i henhold til EF-traktatens 87, stk. 3, litra c), gælder som støtteområde.

(45) Støtten er bestemt til firmaet BMW, som producerer og monterer motorer til motorkøretøjer. Firmaet skal i henhold hertil henregnes til motorkøretøjsindustrien i medfør af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til motorkøretøjsindustrien ("rammebestemmelserne for motorkøretøjer")(6).

Regionalstøtte

(46) Ifølge rammebestemmelserne for motorkøretøjer(7) skal støtte, som de offentlige myndigheder planlægger at yde til et individuelt projekt inden for rammerne af godkendte støtteordninger til en virksomhed, der har aktiviteter inden for motorkøretøjsindustrien, i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, anmeldes til Kommissionen, før støtten ydes, hvis en af nedenstående to tærskler overskrides: i) de samlede projektomkostninger er lig med 50 mio. EUR, ii) den samlede bruttostatsstøtte og støtte fra fællesskabsinstrumenter til projektet er lig med 5 mio. EUR.

(47) Både de samlede projektomkostninger og støttebeløbet overstiger de tærskelværdier, fra hvilke støtte skal anmeldes til Kommissionen. Med anmeldelsen af den uddannelsesstøtte og regionalstøtte, som er foreslået for BMW, har Østrig efterlevet kravene i EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(48) I henhold til rammebestemmelserne for motorkøretøjer skal Kommissionen sikre, dels at støtten er nødvendig for gennemførelsen af projektet, og dels at støtten står i forhold til de regionale problemer, den skal bidrage til at løse. Her gælder opfyldelsen af begge kriterier, dvs. nødvendighed og rimelighed, som forudsætning for, at Kommissionen kan tillade statsstøtte i motorkøretøjsindustrien.

(49) I henhold til rammebestemmelsernes punkt 3.2, litra a), skal støttemodtageren - for at påvise en regionalstøttes nødvendighed - entydigt påvise, at han råder over en økonomisk sund alternativ placering for sit projekt. Eksistensen af en økonomisk sund alternativ placering er afgørende for projektets "mobilitet"; for et projekt med fast etableringssted må der ikke ydes regionalstøtte.

(50) Østrig har anført, at den bedste økonomisk sunde alternative beliggenhed i forhold til Steyr med hensyn til denne investering var den eksisterende BMW-fabrik i Landshut (Tyskland). Den endelige beslutning til fordel for Steyr blev truffet den 10. oktober 2001. Østrig har fremsendt en kopi af mødeprotokollen, som indeholdt denne beslutning. Derudover modtog Kommissionen et eksemplar af beliggenhedsanalysen. Denne indeholder en sammenligning af omkostningerne for begge beliggenheder samt planerne for hver af fabrikkerne Steyr og Landshut ved begge scenarier. Kommissionen konstaterer, at beliggenhedsanalysen stammer fra den 22. juni 2001, hvilket betyder, at den blev gennemført, inden beslutningen om beliggenheden blev truffet. På basis af de fra Østrigs side fremlagte dokumenter betragtes Landshut som en økonomisk mere sund alternativ beliggenhed. Kommissionen er kommet til den konklusion, at projektet er mobilt og derfor kan betragtes som berettiget til at modtage regionalstøtte, eftersom støtten er nødvendig for at fremme investeringerne i det støtteberettigede område.

(51) Regionalstøtte, som påtænkes anvendt til modernisering og rationalisering, og som i princippet er afhængigt af beliggenheden, er ikke tilladt i motorkøretøjsindustrien. Dog kan en omstilling, som betyder en omfattende ændring på den eksisterende beliggenhed i forbindelse med produktionsstrukturerne, komme i betragtning til at modtage regionalstøtte. Kommissionen har ved en besigtigelse på stedet ladet sig overtyde om, at projektet, som indebærer oprettelse af fuldstændigt nye produktionsanlæg i en ny bygning, ikke på nogen måde indeholder moderniseringselementer. Tværtimod betragtes det som en omstilling, som kan komme i betragtning til at modtage regionalstøtte.

(52) Med hensyn til salget af ejendommen til BMW meddelte Østrig Kommissionen, at de nødvendige arealer i Steyr ikke var blevet solgt via statslige organer til BMW, men var solgt til markedspriser via en ejendomsmægler, Oberösterreichische Baulandentwicklungsfonds AG & Co. Købsprisen svarer til den værdi, som er fastsat inden købet af en edsvoren og retligt certificeret ejendomssagkyndig. Efter Kommissionens opfattelse har BMW således med hensyn til ejendomskøbet ikke modtaget støtte.

(53) I henhold til punkt 3.2, litra c), i rammebestemmelserne for motorkøretøjer skal Kommissionen sikre, at støtten til de mobile aspekter ved et projekt skal stå i et rimeligt forhold til de regionale problemer, der skal løses. I den forbindelse anvendes metoden med en cost-benefit-analyse.

(54) I cost-benefit-analysen sammenlignes omkostninger i forbindelse med de mobile projektdele, som investor skal bære for at gennemføre sit investeringsprojekt i det pågældende område, med de omkostninger, som han vil skulle bære for samme investeringsprojekt med en alternativ beliggenhed. På den måde kan man bestemme de særlige ulemper ved det pågældende støtteberettigede område. Kommissionen tillader regionalstøtte inden for en grænse, der svarer til de regionale ulemper, der følger med en investering på et alternativt sted.

(55) Kommissionen konstaterer, at Østrig har vedføjet en cost-benefit-analyse til anmeldelsen, hvor Steyr og Landshut sammenlignes med hinanden. Investeringerne træder i kraft mellem 2002 og 2007. Ifølge rammebestemmelserne for statsstøtte til motorkøretøjsindustrien, punkt 3.2, litra c), sker vurderingen af de operationelle ulemper i en periode på tre år fra optagelsen af den normale produktion i 2005, da projektet vedrører udvidelsen af en eksisterende beliggenhed.

(56) Kommissionen har undersøgt den til anmeldelsen vedføjede cost-benefit-analyse med det formål at konstatere, om den planlagte regionalstøtte står i et rimeligt forhold til de regionale problemer, der søges løst.

(57) Af cost-benefit-analysen fremgår det, at meromkostningerne ved at gennemføre projektet i Steyr er 19,07 mio. EUR (kapitalværdi). Mens der i cost-benefit-analysen i Landshut kun antages en smule højere arbejds- og materialeomkostninger i forhold til Steyr, opstår den regionale ulempe i Steyr primært som følge af den nødvendige erhvervelse af grunde og bygninger (meromkostninger 8 mio. EUR) og bygninger (meromkostninger 15,05 mio. EUR) i Steyr, der ikke er nødvendig i samme omfang i Landshut. Grunden hertil er, at BMW vil skulle investere i erhvervelsen af byggegrunde til opførelse af en ny produktionsbygning til produktion af krumtaphuse og lejeplader. I Landshut ville produktionen af krumtaphuse kunne finde sted i allerede eksisterende, let udvidede bygninger, mens lejepladerne skulle leveres af eksterne leverandører (der blev i cost-benefit-analysen taget højde for omkostningerne til producentværktøj).

(58) Kommissionen har imidlertid ændret cost-benefit-analysen i relation til et andet element. I Landshut ville produktionen af krumtaphuse finde sted i en eksisterende udvidet bygning. Som det blev konstateret på stedet, udnyttes denne bygning i øjeblikket til produktion af topstykker, men bygningen vil ikke længere blive anvendt til dette formål i 2003. Derfor var det muligt at bruge denne bygning i Landshut til alternative formål, hvis produktionen kommer til at foregå i Steyr. Efter Kommissionens opfattelse skal muligheden for en sådan alternativ anvendelse af den eksisterende bygning i Landshut, som potentielt ville nedbringe de samlede meromkostninger, hvis produktionen kommer til at foregå i Steyr, indgå i cost-benefit-analysen. På basis af det af Østrig angivne skønnes disse omkostninger at være 0,66 mio. EUR (kapitalværdi 0,54 mio. EUR)(8).

(59) Denne ændring af analysen fører til et cost-benefit-resultat, som kun afviger ganske lidt fra det oprindeligt anmeldte resultat. Kapitalværdien af de støtteberettigede investeringsomkostninger i Steyr beløber sig til 103,56 mio. EUR. Kapitalværdien af den regionale ulempe andrager 18,53 mio. EUR, hvilket giver en ulempeintensitet for produktet i forhold til Landshut på 17,89 %.

(60) Endelig skal Kommissionen undersøge spørgsmålet om et muligt støttetillæg henholdsvis støttefradrag (såkaldt "top-up"), hvorved skal forstås en ændring i den tilladte støtteintensitet alt efter ændringen i koncernens produktionskapacitet og den pågældende regions status som støtteberettiget. Samtidig kan støtteprojekter til fordel for investeringer, som potentielt kan forstærke overkapacitetsproblemet i branchen, fastsættes af Kommissionen på en sådan måde, at den "regionale ulempefaktor" nedsættes indtil 2 procentpoint. Ligger faktoren mellem koncernens kapacitet efter investeringer og dens kapacitet før investeringen på 1,01 eller derover, ville den "regionale ulempefaktor" i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til motorkøretøjsindustrien forringes i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) for projekter i en region, som har en "betydelig" virkning på branchen, nedsættes indtil 2 procentpoint.

(61) Efter indledningen af den formelle procedure fremførte Østrig, at kapaciteten [...]*, som krumtaphusene var bestemt til, ville stige [...]* på grund af den pågældende investering, hvilket var en betydelig stigning på [...]*. Derudover er det relevante marked for en bilproducents motorproduktion i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til motorkøretøjsindustrien det bilmarked, som motorerne fremstilles til. Eftersom krumtaphusene og lejepladerne er bestemt til motorer i personbiler, er den relevante kapacitet som følge heraf produktionskapaciteten for personbiler. Kommissionen konstaterer, at koncernens produktionskapacitet før investeringen beløber sig til [...]* og efter investeringen [...]*. Årsagen til kapacitetsforøgelsen i BMW-koncernen er en ny fabrik i Leipzig med en kapacitet på [...]*. Derfor er det i det foreliggende tilfælde i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til motorkøretøjsindustrien og under hensyntagen til den betydelige kapacitetsstigning og regionens status som støtteberettiget område i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), nødvendigt med en reduktion af den "regionale ulempefaktor" med 2 procentpoint. I overensstemmelse hermed nedsatte Kommissionen for investeringen i Steyr den tilladte støtteintensitet for projektet med 2 procentpoint til 15,89 %.

(62) Den planlagte støttes kapitalværdi udgør 17,6 mio. EUR, hvilket giver til en planlagt støtteintensitet på 17 % bruttostøtteækvivalent. Den planlagte støtteintensitet er højere end den i cost-benefit-analysen beregnede og efter top up-metoden ændrede regionale ulempefaktor på 15,89 % af de støtteberettigede investeringer. Den øverste grænse for regionalstøtte udgør 16,7 % bruttostøtteækvivalent. I medfør heraf kan Kommissionen udelukkende godkende en støtte på 15,89 % af de støtteberettigede investeringer på 103,56 mio. EUR (kapitalværdi), hvilket svarer til 16,46 mio. EUR (kapitalværdi). Støtte derudover på 1,14 mio. EUR (kapitalværdi) er uforenelig med det fælles marked.

Uddannelsesstøtte

(63) Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte(9) ("fritagelsesforordningen") finder anvendelse for uddannelsesstøtte i alle sektorer og foreskriver, at støtte, som opfylder samtlige deri nævnte betingelser, er forenelig med fællesmarkedet som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, når der for den pågældende foranstaltning udtrykkeligt henvises til fritagelsesforordningen.

(64) Ifølge artikel 5 i fritagelsesforordningen gælder anmeldelsespligten imidlertid fortsat, hvis støtten til en virksomhed til et enkelt uddannelsesprojekt overstiger 1 mio. EUR. Kommissionen konstaterer, at den anmeldte støtte i det foreliggende tilfælde andrager ca. 6,86 mio. EUR (kapitalværdi 6,29 mio. EUR), at den skal udbetales til en enkelt virksomhed, og at der er tale om et enkelt uddannelsesprojekt. Kommissionen konstaterer endvidere, at anmeldelsen vedrører en individuel støtteforanstaltning, som ikke tildeles inden for rammerne af en godkendt støtteordning. Derfor kommer Kommissionen til den konklusion, at den planlagte støtte skal anmeldes og undersøges på basis af kriterierne i fritagelsesforordningen.

(65) I henhold til fritagelsesforordningens artikel 3, stk. 1, er individuel støtte, som opfylder alle betingelser i fritagelsesforordningen, forenelig med fællesmarkedet som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 3.

(66) I fritagelsesforordningens artikel 4 sondres der mellem særlig uddannelse og generel uddannelse. Særlig uddannelse defineres i artikel 2 som uddannelse, som arbejdstageren primært kan benytte direkte til udførelse af sine nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver i den støttemodtagende virksomhed, og som giver kvalifikationer, der ikke eller kun i begrænset omfang kan benyttes i andre virksomheder eller på andre arbejdsområder.

(67) Generel uddannelse defineres i fritagelsesforordningens artikel 2 som uddannelse, som arbejdstageren ikke kun eller ikke primært kan benytte til udførelse af sine nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver i den støttemodtagende virksomhed, men som giver kvalifikationer, der i vidt omfang kan benyttes i andre virksomheder eller på andre arbejdsområder og derved væsentligt forbedrer arbejdstagerens beskæftigelsesmuligheder. Den hænger sammen med virksomhedens samlede aktiviteter og fører til kvalifikationer, der i vidt omfang kan benyttes i andre virksomheder eller på andre arbejdsområder. Uddannelsen er generel, hvis den f.eks. tilrettelægges af flere selvstændige virksomheder i fællesskab, eller ansatte i forskellige virksomheder kan deltage i uddannelsen, eller anerkendes, attesteres eller valideres af offentlige myndigheder eller organer eller andre institutter eller organer, som en medlemsstat eller Fællesskabet har overdraget de nødvendige beføjelser.

(68) Omkostninger ved et uddannelsesprojekt, som er støtteberettigede, er opført i fritagelsesforordningens artikel 4, stk. 7. Med hensyn til personaleomkostningerne ved deltagelse i uddannelsesprojekter har Østrig bekræftet, at kun de timer er medtaget, hvor deltagerne rent faktisk deltager i undervisningen. I overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 4, stk. 7, litra f), er der medtaget personaleomkostninger ved deltagelse i disse uddannelsesprojekter, dog højest et beløb højst svarende til de samlede øvrige støtteberettigede omkostninger, der omhandles i artikel 4, stk. 7, litra a)-e). Kommissionen konstaterer på grundlag af Østrigs oplysninger, at de samlede støtteberettigede omkostninger ved uddannelsesprogrammet beløber sig til 17,90 mio. EUR.

(69) Efter fritagelsesforordningens artikel 4, stk. 2 og 3, er uddannelsesstøtte forenelig med fællesmarkedet, når de deri regulerede støtteintensiteter ikke overskrides i forhold til de støtteberettigede omkostninger. I henhold til fritagelsesforordningen udgør den højst mulige støtteintensitet, som kan godkendes for de pågældende af en stor virksomhed i et støtteberettiget område i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), gennemførte projekter, 30 % til særlig uddannelse og 55 % til generel uddannelse.

(70) Kommissionen konstaterede i sin beslutning om at indlede proceduren primært, at den ikke havde modtaget tilstrækkelig dokumentation til, at den kunne have kontrolleret kategoriseringen af en stor del af uddannelsesforanstaltningerne som generel uddannelse. Derudover gav Kommissionen udtryk for tvivl med hensyn til en kumulering af støtten med anden statsstøtte, der eventuelt vedrører samme støtteberettigede udgifter, hvorved den tilladte støtteintensitet muligvis er blevet overskredet.

(71) Østrig bekræftede i sine kommentarer til indledningen af proceduren, at generel uddannelse består af lærlingeuddannelsen, som tilrettelægges sammen med en anden selvstændig virksomhed (MAN Steyr). Samtidig fik Kommissionen stillet detaljerede informationer og dokumenter til rådighed vedrørende indholdet af lærlingeuddannelsen. Alle elementer i lærlingeuddannelse giver deltagerne formel kompetence, som er statsanerkendt og kontrolleret (prøve som faglært arbejder henholdsvis afsluttende prøve for lærlinge inden for handel).

(72) Kommissionen lod sig på grundlag af disse yderligere oplysninger og argumenter overbevise om de anmeldte foranstaltningers karakter af generel uddannelse. Uddannelsen kan ikke alene benyttes af arbejdstageren til udførelse af sine nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver i den støttemodtagende virksomhed, men giver også kvalifikationer, der i vidt omfang kan benyttes i andre virksomheder eller på andre arbejdsområder og derved væsentligt forbedre arbejdstagerens beskæftigelsesmuligheder.

(73) Kommissionen kommer til den konklusion, at omkostningerne til generel uddannelse andrager 5,96 mio. EUR og omkostningerne til særlig uddannelse andrager 11,94 mio. EUR. Det gældende loft for støtteintensiteten er for særlig uddannelse 30 % af de støtteberettigede omkostninger og for generel uddannelse 55 %.

(74) Den tilladte støtte andrager for særlig uddannelse 3,58 mio. EUR (30 % af de støtteberettigede omkostninger) og for generel uddannelse 3,28 mio. EUR (55 % af de støtteberettigede omkostninger). Den samlede tilladte støtte til projektet andrager 6,86 mio. EUR og skal betales i årlige rater frem til 2006 (kapitalværdi 6,29 mio. EUR).

(75) I henhold til fritagelsesforordningens artikel 6, stk. 2, må støtte, der fritages, ikke kumuleres med nogen anden form for støtte eller med anden fællesskabsfinansiering til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering medfører en støtteintensitet, der er højere end den i denne forordning fastsatte. Østrig har forsikret Kommissionen om, at der ikke bliver tale om kumulering af støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, som ville føre til en støtteintensitet, der er højere end den i fritagelsesforordningen fastsatte.

Miljøstøtte

(76) Efter Kommissionens opfattelse er EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse anvendelige på det anmeldte projekt. Den i punkt 6 i miljørammebestemmelserne fastlagte fritagelse for anvendelse gælder ikke for det pågældende projekt, idet den planlagte miljøstøtte ikke vedrører udvikling og fremstilling af maskiner, men udelukkende en proces til styring af allerede producerede maskiner.

(77) I miljørammebestemmelsernes punkt 28-40 er opregnet de tilfælde, hvor investeringsstøtte kan tillades af miljøårsager. I henhold til miljørammebestemmelsernes punkt 29 kan støtte til investering med henblik på virksomhedernes anvendelse af strengere standarder end gældende EF-standarder godkendes for indtil 30 % brutto af de støtteberettigede omkostninger. Samme betingelser gælder ligeledes, når virksomhederne foretager investeringer på områder, hvor der ikke findes obligatoriske EF-standarder, samt når virksomhederne skal foretage investeringer for at bringe sig i overensstemmelse med nationale standarder, der er strengere end gældende EF-standarder.

(78) I miljørammebestemmelsernes punkt 33 og 34 gives der regler for bonusordningen for virksomheder i regioner berettiget til regionalstøtte, hvor den maksimale miljøstøttesats er sammensat som følger:

- enten basisstøttesatsen for støtte til miljøinvesteringer, dvs. 30 % brutto (almindelig ordning), eller 40 % brutto (ved investeringer til fremme af energibesparelser, investeringer til fremme af vedvarende energi eller investeringer til fremme af kombineret el- og varmeproduktion), eller 50 % brutto (ved investeringer til fremme af vedvarende energi, som gør det muligt at forsyne et helt samfund), forhøjet med 5 procentpoint brutto i regioner henhørende under artikel 87, stk. 3, litra c), og med 10 procentpoint brutto i regioner henhørende under EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a)

- eller regionalstøttesatsen forhøjet med 10 procentpoint.

(79) I miljørammebestemmelsernes punkt 33 og 34 er den maksimale støttesats for en virksomhed, som investerer i Steyr - et støtteberettiget område - 35 % brutto.

(80) I miljørammebestemmelsernes punkt 37 findes der regler for de støtteberettigede omkostninger. Det er kun de ekstra omkostninger til de yderligere investeringer, der er nødvendige for at nå de opstillede miljømål, som er støtteberettigede. Det indebærer følgende: Når det er vanskeligt at udskille investeringsomkostningerne til miljøbeskyttelse fra de samlede omkostninger, vil Kommissionen tage objektive og gennemsigtige beregningsmetoder i betragtning f.eks. omkostningerne ved en investering, som er teknisk sammenlignelig, men ikke giver samme miljøbeskyttelse. I alle tilfælde bør de støtteberettigede omkostninger beregnes netto i forhold til de fordele, der følger af en eventuel kapacitetsforhøjelse, omkostningsbesparelser i løbet af de første år af investeringens levetid og supplerende biprodukter i løbet af de samme fem år.

(81) De støtteberettigede investeringer beløber sig til 6,33 mio. EUR. Denne værdi fremkom ved at trække de sparede brændstofomkostninger fra planlægnings- og udviklingsomkostningerne og de yderligere investeringsomkostninger (i forhold til den nuværende varmeprøveteknik).

(82) Kommissionen mener ikke i medfør af miljøfællesskabsbestemmelsernes punkt 20 og 29, at det er berettiget at yde støtte til investeringer, der udelukkende har til formål at bringe store virksomheder i overensstemmelse med eksisterende tekniske EF-standarder. Støtte kan derimod vise sig hensigtsmæssig, når den tjener som incitament til at nå et højere beskyttelsesniveau end påkrævet ifølge EF-standarderne. Dette er tilfældet, når en medlemsstat beslutter at vedtage nationale standarder, som er strengere end EF-standarderne, for således at yde miljøet en bedre beskyttelse. Det vil ligeledes være tilfældet, når en virksomhed investerer i miljøbeskyttelse på et niveau, der ligger over de strengeste eksisterende EF-standarder, eller hvis der ikke er fastsat EF-standarder på området.

(83) Det har imidlertid ikke kunne påvises, at støtten har en sådan tilskyndende virkning, når det blot drejer sig om at overholde gældende eller nye tekniske EF-standarder. Disse standarder skal indføres som almindelige retsregler, som virksomheden alligevel skal overholde, og det er ikke nødvendigt at yde støtte for at tilskynde virksomhederne til at overholde loven. I betragtning af, at der for motorprøveteknik ikke findes specifikke EF-standarder, således som Østrig forklarede, efter at proceduren var indledt, opnås der efter Kommissionens opfattelse den nødvendige tilskyndende virkning af projektet.

(84) Den planlagte miljøstøtte til BMW andrager 1,9 mio. EUR (kapitalværdi 1,77 mio. EUR), svarende til en støtteintensitet på 30 % brutto. Kommissionen konstaterer i den forbindelse, at støtteintensiteten ligger under den maksimalt tilladte støttesats på 35 %, som skal godkendes i henhold til de relevante miljørammebestemmelser.

Forsknings- og udviklingsstøtte

(85) I betragtning af investeringens og støttens størrelse skal projektet anmeldes i henhold til punkt 4.7 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling(10) ("FoU-rammebestemmelserne"). I forbindelse med vurderingen af FoU-støttens forenelighed med fællesmarkedet undersøger Kommissionen især karakteren af den gennemførte forskning, støttemodtagerne, resultaternes tilgængelighed, den planlagte intensitet og støttens tilskyndende virkning.

(86) I henhold til FoU-rammebestemmelsernes punkt 6.2 skal støtten tilskynde virksomhederne til at gennemføre flere forskningsprojekter, end de ville have gjort uden støtten, eller som ville kunne være gennemført inden for samme frist. Statslig FoU-støtte skal derfor tjene som tilskyndelse til virksomheder til at gennemføre FoU-aktiviteter ud over deres rutinemæssige aktiviteter. Medlemsstaterne skal derfor i forbindelse med anmeldelse af FoU-støtte påvise, at støtten er nødvendig som tilskyndelse og på ingen måde udgør operationel støtte. Såfremt denne tilskyndende virkning ikke foreligger, kan resultatet af Kommissionens undersøgelse af støtten være mindre positiv, end dette normalt er tilfældet. For at det kan konstateres uden for enhver tvivl, at den planlagte støtte foranlediger virksomhederne til at gennemføre mere forskning, end de ville have gjort uden støtten, tager Kommissionen også hensyn til en række målelige faktorer.

(87) Kommissionen lægger særlig vægt på FoU-støttens tilskyndende virkning i tilfælde af konkrete forskningsprojekter, der stammer fra store virksomheder, samt i tilfælde, hvor en betydelig del af FoU-udgifterne har været afholdt allerede forud for støtteanmodningen.

(88) Kommissionen konstaterer, at BMW skal betragtes som stor virksomhed; desuden antager Kommissionen, at der med hensyn til projektets karakter er tale om konkret forskning. Derfor ligger Kommissionen særlig vægt på FoU-støttens tilskyndende virkning i dette tilfælde.

(89) Med hensyn til den tilskyndende virkning konstaterede Østrig i sine kommentarer til indledningen af proceduren, at virksomheden forøgede sine F0U-udgifter til projektet i forhold til basisåret 2001. Kommissionen konstaterer, at FoU-udgifterne i forhold til den samlede omsætning i samme tidsrum kun stiger en smule, nemlig [...]*, hvilket er et fald i forhold til niveauet for 1999. Antallet af beskæftigede inden for forskning og udvikling falder i samme tidsrum en smule [...]*.

(90) Efter indledningen af proceduren fremførte Østrig, at projektet var koncentreret om hurtigt at forbedre den teknologiske kompetence og dieselmotorernes funktionsegenskaber. Kommissionens anerkender, at dele af det påtænkte FoU-program sigter på ærgerrig og risikofyldt forskning i offentlighedens interesse, som ikke kan anses for at henhøre under virksomhedens normale aktiviteter. Det gælder områderne "homogen dieselforbrænding", "partikelfilterteknik under udnyttelse af plasmateknologi" og "variabel ventildrift for dieselmotorer".

(91) Formålet med homogen dieselforbrænding er at reducere udledningen af skadelige stoffer og partikler. Kvælstofilte, som opstår i betydeligt omfang under dieselforbrændingen, samt udslippet af partikler, kan reduceres væsentligt som følge af denne teknologi. Derudover opnås der betydelige brændstofbesparelser. Mens denne teknologi imidlertid relativt let kan anvendes i en lille del af en motors driftsområde, dvs. ved lavt drivmoment og motoromdrejningstal, er det derimod meget vanskeligt at udvide dette område til at dække hele motorens driftsområde. Det kræver en betydelig og ambitiøs forskningsindsats, som er forbundet med meget høj risiko. Den variable kontrol af ventildriften skal sikre en højere brændstofnyttevirkning. På grund af den fuldstændig anderledes forbrændingsmetode er denne teknologi mindre effektiv for dieselmotorer end for benzinmotorer. Anvendelsen af homogen dieselforbrænding ville imidlertid kunne åbne op for nye anvendelsesmuligheder til kontrol af ventildrift i dieselmotorer. Forskningen på dette område er meget omkostningstung og forskningsresultaterne omstridte. Forskningen inden for "partikelfilterteknik under udnyttelse af plasmateknologi" i forbindelse med partikelfiltre befinder sig endnu på et meget tidligt stade og er derfor meget risikofyldt. Den kunne imidlertid være meget lovende i relation til målet om at fjerne især småpartikler i dieselmotorer.

(92) Kommissionen konstaterer også, at det med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF(11) vedtagne sjette rammeprogram for Det Europæiske Fællesskab for forskning, teknologisk udvikling og demonstration omfatter sammenlignelige forskningsområder til udvikling af en ny generation af rene og økonomiske motorer som del af emneprioriteten "landbaserede transporttjenester". Den konstaterer, at de tre delprojekter homogen dieselforbrænding, partikelfilterteknik under udnyttelse af plasmateknologi og variabel ventildrift for dieselmotorer rækker ud over virksomhedens normale aktiviteter. Forskningsstøtten til disse tre delområder er derfor nødvendig som tilskyndelse til at gennemføre forskningsaktiviteterne.

(93) Kommissionen er på grundlag af Østrigs projektbeskrivelse af den opfattelse, at disse tre delprojekter med støtteberettigede investeringer på i alt 9,81 mio. EUR vil kunne betragtes som industriel forskning. Den maksimalt tilladte støtteintensitet for projekter til industriel forskning udgør i dette tilfælde 55 %. Et støttebeløb på 5,39 mio. EUR opfylder således betingelserne for, at et projekt kan betragtes som foreneligt med FoU-rammebestemmelserne.

(94) Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at de øvrige anmeldte delprojekter (principudvikling til variable kompressionsforhold for dieselmotorer [...]*, ladningskoncept, tredjegenerations common rail, initiativer for at overholde de strengeste udstødningsnormer, partikelfilter [...]*, løbebaneteknologi for [...]* krumtaphuse) udelukkende tjener det formål at gøre dieselmotorer mere konkurrencedygtige ved at forbedre dieselmotorteknologien. Det er inden for motorkøretøjsindustrien nødvendigt med tilsvarende løbende forskningsaktiviteter inden for rammerne af en motorproducents øvrige aktiviteter. I betragtning af den store konkurrence, der hersker på verdensmarkedet for produktet, er det en økonomisk bydende nødvendighed løbende at udvikle helt nye teknikker for dieselmotorer. Derfor ville BMW alligevel skulle udføre den pågældende forskning for disse resterende delprojekter for at kunne fastholde sin konkurrenceevne.

(95) Kommissionen kommer til den konklusion, at de resterende FoU-delprojekter fra BMW er projekter, som er normale for en virksomhed i motorkøretøjsbranchen. Som følge heraf har Østrig efter Kommissionens opfattelse ikke kunnet påvise nogen tilskyndende virkning af de anmeldte FoU-projekter. Derfor er den planlagte støtte til disse FoU-delprojekter ikke forenelig med fællesmarkedet. Eftersom den tilskyndende virkning af disse projekter ikke blev påvist, er det efter Kommissionens opfattelse ikke nødvendigt med en yderligere analyse af sagen og navnlig af de enkelte delprojekter og de tilladte støtteintensiteter.

(96) Kommissionen konstaterer derudover, at Østrig ganske vist har fremført, at projekterne ville blive gennemført sammen med andre partnere fra industrien, med universiteter og med forskningsinstitutioner, men der blev imidlertid ikke ført håndgribelig dokumentation for denne påstand. Lige så lidt har Østrig påvist, at projekterne omfatter et effektivt grænseoverskridende samarbejde mellem uafhængige partnere i mindst to medlemsstater. Kommissionen må derfor nå til den konklusion, at konkurrenter ikke ubetinget drager fordel af de fremskridt, som er opnået på grundlag af forskningsprojekterne.

Støtte til innovationsfremmende investeringer

(97) I henhold til rammebestemmelserne for motorkøretøjsindustrien forstås ved innovation indførelse af produkter eller produktionsmetoder, der er afgørende nye, dvs. endnu ikke anvendt eller bragt på markedet af andre virksomheder i sektoren, i Fællesskabet, i EØS eller i de central- og østeuropæiske lande. En egentlig innovation indebærer en risiko for fiasko, og denne risikofaktor tager Kommissionen i betragtning ved vurdering af støtteintensiteten.

(98) Støtte til innovation vil kun kunne tillades i behørigt begrundede tilfælde som et incitament til at løbe en industriel eller teknologisk risiko. Den maksimale intensitet for en sådan støtte er på 10 % af samtlige de støtteberettigede omkostninger, der svarer til de investeringer og tekniske aktiviteter, der er direkte og udelukkende knyttet til den innovative del af projektet.

(99) Kommissionen har analyseret projektet med bistand fra en ekstern ekspert fra automobilbranchen. Som resultat af analysen kan projektet efter Kommissionens opfattelse ikke betragtes som egentligt afgørende nyt i den forstand, at teknologien endnu ikke er anvendt eller bragt på markedet af andre virksomheder i branchen.

(100) Med hensyn til ligefordelingsmålingen VVT [...]* tager Kommissionen Østrigs konstatering til underretning, i henhold til hvilken denne teknik er blevet anvendt for første gang på 6-cylinder motorer. Imidlertid benyttes denne teknik allerede nu på 4- og 8-cylinder motorer og er derfor ikke at betragte som egentlig og afgørende ny. For så vidt angår dynamiske prøvebænke, bemærker Kommissionen, at denne teknik ifølge de østrigske myndigheder anvendes for første gang i serieproduktion. Kommissionen betragter imidlertid ikke denne teknologi som egentlig og afgørende ny, idet den allerede anvendes af andre fabrikanter (på enkelte motorer).

(101) Derudover drager Kommissionen den konklusion, at den pågældende støtte ikke er noget incitament til at løbe en industriel eller teknologisk risiko. For fortsat at kunne være konkurrencedygtige skal motorproducenter som nødvendige rutineforanstaltninger investere i prøve- og måleudstyr, som er "state of the art". Derfor må man gå ud fra, at BMW også uden den planlagte støtte ville have foretaget disse investeringer -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Regionalstøtten på 17,6 mio. EUR (kapitalværdi), som Østrig ønsker at yde virksomheden BMW Motoren GmbH, Steyr ("BMW"), til dennes investering i Steyr, er til et beløb af 16,46 mio. EUR (kapitalværdi) forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

Til et beløb af 1,14 mio. EUR (kapitalværdi) er denne regionalstøtte uforenelig med fællesmarkedet og kan derfor ikke ydes.

Artikel 2

Den af Østrig påtænkte statsstøtte til fordel for BMW til uddannelse er indtil maksimalt nominelt 6,86 mio. EUR (kapitalværdi 6,29 mio. EUR) forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87.

Artikel 3

Den af Østrig påtænkte statsstøtte til fordel for BMW til miljøforanstaltninger er indtil maksimalt nominelt 1,9 mio. EUR (kapitalværdi 1,77 mio. EUR) forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87.

Artikel 4

Den af Østrig påtænkte statsstøtte til et beløb af 11,53 mio. EUR til forsknings- og udviklingsforanstaltninger til fordel for virksomheden BMW Steyr til dennes investering i Steyr er forenelig med fællesmarkedet indtil 5,39 mio. EUR.

Indtil 6,14 mio. EUR er denne støtte uforenelig med fællesmarkedet og kan derfor ikke ydes.

Artikel 5

Den af Østrig påtænkte statsstøtte til et beløb af 0,93 mio. EUR (kapitalværdi) til fordel for BMW til investeringsfremmende foranstaltninger er uforenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87 og kan derfor ikke ydes.

Artikel 6

Østrig underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til Republikken Østrig.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2003.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(2) EFT C 308 af 11.12.2002, s. 19.

(3) Fortrolige oplysninger.

(4) EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.

(5) Udvikling og fremstilling af maskiner og transportmidler, som kan drives med færre naturressourcer, er ikke omfattet af disse fællesskabsrammebestemmelser.

(6) EFT C 279 af 15.9.1997, s. 1.

(7) I henhold til punkt 39 i de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (EFT C 70 af 19.3. 2002, s. 8) skal anmeldelser, der er modtaget ved Kommissionen inden den 1. januar 2003, blive behandlet på grundlag af de kriterier, der gjaldt på anmeldelsestidspunktet.

(8) Beregningsgrundlag: Disponibelt areal 2450 m2; potentiel leje: 90 EUR/m2.

(9) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20.

(10) EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.

(11) EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.