Kommissionens beslutning

af 30. oktober 2002

om Tysklands statsstøtte til Schmitz-Gotha Fahrzeugwerke GmbH

C 31/2001 (ex NN 156/99 og N 288/98)

(meddelt under nummer K(2002) 2145)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/194/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Ved brev af 18. maj 1998 underrettede Tyskland Kommissionen om støtte til Schmitz-Gotha Fahrzeugwerke GmbH (Schmitz-Gotha). Støttesagen blev registreret under NN 156/99. Ved brev af 12. juni 1998, 21. december 1999 og 17. maj 2000 anmodede Kommissionen Tyskland om yderligere oplysninger. Tyskland svarede ved brev af 15. oktober 1998, 21. juli 1999, 27. april 2000, 1. december 2000 og 8. januar 2001.

(2) Ved brev af 23. maj 2001 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, i denne sag og registrere den under C 31/2001. Tysklands bemærkninger blev modtaget den 14. og 22. august 2001. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte, men har ikke modtaget bemærkninger. Ved brev af 1. oktober 2001 stillede Kommissionen Tyskland yderligere spørgsmål, som blev besvaret den 14. december 2001. Yderligere oplysninger blev modtaget den 16. og 28. maj samt den 3. juli 2002.

II. BESKRIVELSE

1. Støttemodtageren

(3) Denne sag vedrører finansieringsforanstaltninger til omstruktureringen af Schmitz-Gotha, en virksomhed med hjemsted i Thüringen, som er aktiv inden for køretøjsindustrien, navnlig fremstilling af karosserier og påhængsvogne. Schmitz-Gotha er efterfølgeren til Gothaer Fahrzeugwerke GmbH (herefter "det tidligere Gotha"), en tidligere statsejet virksomhed, som efter sin privatisering i 1994 blev overdraget til Lintra Beteiligungsholding GmbH (Lintra-Holding). Foruden anden støtte fik de otte selskaber, der indgik i Lintra-Holding, tilsagn fra staten om dækning af tab på 175 mio. DEM i perioden 1995-1997 til støtte for deres privatisering. Allerede i 1996 var disse midler til dækning af tab udnyttet fuldt ud, og det tidligere Gotha havde derefter et underskud på 12,4 mio. DEM. Et yderligere underskud på 7,5 mio. DEM blev forventet for 1997. Privatiseringen af det tidligere Gotha blev derfor betragtet som mislykket i 1996, og Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS) erhvervede igen kontrol med virksomheden og besluttede at fortsætte omstruktureringen med henblik på at forberede den på et salg. Endelig overtog to virksomheder, Schmitz-Gotha og Gothaer Fahrzeugtechnik, de dele af det tidligere Gothas materielle anlægsaktiver, som man forventede kunne sælges. Den tidligere virksomheds øvrige materielle anlægsaktiver blev likvideret. Følgende tal blev angivet for udviklingen i det tidligere Gotha:

>TABELPOSITION>

(4) Af de otte potentielle investorer var det kun de to nuværende investorer, Schmitz Cargobull AG (70 %) og Josef Koch GmbH (30 %), der afgav et fælles tilbud på Schmitz-Gotha. De erhvervede de materielle anlægsaktiver den 10. september 1997 for 1 DEM. Koch blev efterfølgende eneste direktør for Schmitz-Gotha. Efter overtagelsen i 1997 beskæftigede Schmitz-Gotha 77 personer.

2. Omstruktureringen

(5) Det tidligere Gothas væsentligste problem inden for køretøjsindustrien (nu Schmitz-Gotha) var, at selskabet ikke var i stand til at serieproducere konkurrencedygtige egne produkter, hvilket gjorde det afhængigt af ordreproduktionen for i det væsentlige to hovedkunder. Ordreproduktionen var forbundet med fremstilling af kun små produktionsserier. I betragtning af den lave produktionsmængde var selskabets tekniske såvel som personalemæssige kapacitet overdimensioneret, hvilke medførte for høje faste omkostninger. Tyskland har anført, at der i forbindelse med omstruktureringen var behov for investeringer til adskillelsen af de to efterfølgende virksomheders infrastruktur samt til sanering, vedligeholdelse og nyanskaffelse af maskiner og logistik med henblik på at oprette en effektiv serieproduktion af egne produkter.

(6) Inden beslutningen om procedurens indledning blev følgende omstruktureringsomkostninger angivet:

>TABELPOSITION>

(7) Ifølge den plan, der oprindeligt blev fremsendt, ville virksomheden kunne klare sig på markedet inden for 2-3 år og opnå et vedvarende positivt driftsresultat senest i det fjerde regnskabsår. Ifølge omstruktureringsplanen skulle Schmitz-Gotha koncentrere sig om fremstilling af karosserier, påhængsvogne og forskellige former for specielle påhængsvogne og også overtage Schmitz-gruppens projektvirksomhed for kunder som f.eks. det tyske forsvar og udlejningsselskaber. Schmitz-Gotha skulle i den forbindelse gøre brug af sine investorers omfattende salgsnet.

(8) Den 9. oktober 1997, en måned efter de nye investorers overtagelse af selskabet, erhvervede Schmitz-Gotha for 3,7 mio. DEM en kapitalandel på 100 % i en af sine underleverandører, ["(...)(3)"] - et selskab, der var stiftet og ledet af Koch som direktør og selskabsdeltager. Trods det påbud om oplysninger, der var indeholdt i beslutningen om procedurens indledning, og som navnlig vedrørte omstændighederne i forbindelse med erhvervelsen af kapitalandelen på 100 % i (...) *, har Tyskland ikke fremlagt en købsaftale og heller ingen præcise oplysninger om (...) * tidligere ejere. Det fremgår kun af de fremlagte oplysninger, at (...)* tidligere ejedes af tre privatpersoner. 2,2 mio. DEM af købsprisen blev betalt den 25. februar 1998. De resterende 1,5 mio. DEM skulle betales i fire årlige rater på 375000 DEM, såfremt (...) * opnår et årligt driftsresultat før skat på 500000 DEM. Da man antog, at selskabet ville opnå de planlagte resultater, blev restbeløbet på 1,5 mio. DEM udskudt i sin helhed. Med hver rate, der blev betalt, faldt tilbagebetalingsbeløbet tilsvarende. Overtagelsen tog sigte på at trimme produktionen og sikre underleverancer inden for specielle komponenter til køretøjer.

(9)

>TABELPOSITION>

3. Statslige finansieringsforanstaltninger til omstruktureringen

(10) Oprindeligt havde Tyskland angivet følgende foranstaltninger som offentlige bidrag til omstruktureringen efter overtagelsen i 1997:

TABEL 1

Foranstaltninger, der oprindeligt var angivet som offentlige bidrag

>TABELPOSITION>

(11) I 1997 modtog det tidligere Gotha desuden et BvS-tilskud på 6,1 mio. DEM til godtgørelser til afskedigede medarbejdere. Efter Tysklands opfattelse er der i denne forbindelse ikke tale om støtte, da de afskedigede arbejdstagere var støttemodtagere. Heller ikke i tilfælde af, at foranstaltningen skulle blive betragtet som støtte, kan Schmitz-Gotha betragtes som støttemodtager, da selskabet i henhold til de tyske bestemmelser havde overtaget alle tilbageblevne ansatte. I sidstnævnte tilfælde må det tidligere Gotha således betragtes som støttemodtager, da foranstaltningen blev truffet for at nedskære arbejdsstyrken hos det tidligere Gotha og med henblik på selskabets likvidation.

4. Finansielle bidrag fra andre kilder

(12) Oprindeligt havde Tyskland angivet følgende beløb som bidrag fra støttemodtageren eller midler fra anden side:

TABEL 2

Bidrag, som oprindeligt var angivet som private bidrag

>TABELPOSITION>

5. Markedsoplysninger

(13) Virksomheden er aktiv inden for køretøjsindustrien, navnlig fremstilling af karosserier og påhængsvogne i henhold til NACE-undergruppe 1.34.20, en sektor, hvor der er samhandel inden for Fællesskabet. Produktionen af påhængsvogne tegnede sig i 2000 for en andel på 19 % på det tyske marked og 7 % på det europæiske marked.

(14) Tyskland gjorde oprindeligt gældende, at den kapacitet, der skulle tages i betragtning, skulle beregnes på grundlag af antallet af medarbejdere og produktionssteder, da produktionen i det væsentlige bestod af samlearbejde. Mellem 1997 og 2001 steg antallet af medarbejdere fra 77 til 240, mens antallet af produktionssteder forblev det samme. Det forhold, at der var lange leveringstider med hensyn til påhængsvogne, gjorde det klart, at der ikke var overkapacitet på markedet.

6. Beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(15) I beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure blev foranstaltningerne under nr. 1 i tabel 1 - i strid med Tysklands opfattelse - betragtet som støtte, da de kan anses som en fordel for virksomheden, selv om de tager sigte på enkelte arbejdstageres beskæftigelse. De er således omfattet af EF-traktatens artikel 87.

(16) I modsætning til, hvad Tyskland har hævdet, blev det BvS-tilskud på 6,1 mio. DEM, der er beskrevet i betragtning 11, ligeledes betragtet som støtte, da forpligtelser på grundlag af arbejdsmarkedslovgivningen eller kollektive aftaler til at betale fratrædelsesgodtgørelser skal anses som en del af de normale omkostninger, virksomheden selv skal afholde. Foranstaltningerne blev betragtet som støtte til Schmitz-Gotha, da Kommissionen var af den opfattelse, at de ganske vist blev udbetalt til det tidligere Gotha, men at deres eneste formål var at gøre det muligt for de efterfølgende virksomheder senere at overtage selskabet. Da der ikke forelå oplysninger om fordelingen af dette tilskud mellem de to efterfølgende virksomheder, blev der fremsendt en begæring om oplysninger i denne henseende.

(17) Ved procedurens indledning blev det lagt til grund, at støtten er omfattet af Fællesskabets nye rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder(4) (herefter "rammebestemmelserne fra 1999"), da det blev antaget, at en del af støtten var blevet tildelt efter disse rammebestemmelsers offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(18) Ved procedurens indledning gav Kommissionen desuden udtryk for tvivl med hensyn til følgende:

a) Om der i salget til de nye investorer for 1 DEM var indeholdt ny støtte, da det ikke var klart, om salget fandt sted i en offentlig og betingelsesløs procedure. Det var desuden uklart, om prisen svarede til markedsprisen, da likvidationsværdien syntes at udgøre 4,36 mio. DEM.

b) Om det investeringstilskud, der var ydet via foranstaltning nr. 2 i tabel 1, var i overensstemmelse med betingelserne i den af Tyskland anførte ordning.

c) Om det tilskud, der var ydet via foranstaltning nr. 1, litra b) i tabel 1, var i overensstemmelse med den pågældende ordning.

d) Om omstruktureringsplanen kunne genoprette Schmitz-Gothas rentabilitet på længere sigt, da den potentielle forpligtelse - på grundlag af den negative beslutning i forbindelse med det tidligere selskab Lintra-Holding - til solidarisk med andre støttemodtagere at tilbagebetale støtte på 7,1 mio. DEM ville kunne være til hinder for, at målene i omstruktureringsplanen blev nået.

e) Om støtten - i modsætning til, hvad Tyskland har hævdet - medfører en urimelig konkurrencefordrejning som følge af kapacitetsudvidelsen, da antallet af medarbejdere steg fra 77 til 240 i omstruktureringsperioden.

f) Om støtten stod i et rimeligt forhold til omkostningerne og fordelene ved omstruktureringen, da de finansielle bidrag til omstruktureringen ifølge de oplysninger, der blev afgivet som led i den indledende undersøgelsesprocedure, tilsyneladende ikke dækkede de anførte omstruktureringsomkostninger. Det var desuden tvivlsomt, om støttemodtageren ydede et betydeligt bidrag til omstruktureringen af egne midler eller gennem finansiering udefra, da følgende beløb, som Tyskland har anført, tilsyneladende ikke kan betragtes som bidrag fra støttemodtageren som omhandlet i rammebestemmelserne:

i) lånet fra Vereinsbank på 2,65 mio. DEM (foranstaltning nr. 5 i tabel 2), som der ifølge de foreliggende oplysninger aldrig blev gjort brug af

ii) lånet fra Vereinsbank på 2,35 mio. DEM (foranstaltning nr. 7 i tabel 2), som åbenbart blev refinansieret ved hjælp af støtteforanstaltninger som led i et KfW-program.

I modsætning til Tysklands oplysninger syntes støttemodtagerens bidrag til omstruktureringen således kun at udgøre 4 mio. DEM.

g) Det var samtidig tvivlsomt, om støtten var begrænset til det for omstruktureringen strengt nødvendige minimum, da Schmitz-Gotha i omstruktureringsperioden erhvervede en kapitalandel på 100 % i en anden virksomhed for 3,7 mio. DEM.

(19) På grund af den tvivl, der blev givet udtryk for i forbindelse med litra a)-c), e), litra f) nr. ii) og litra g), udstedte Kommission et påbud om oplysninger efter artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(5).

III. BEMÆRKNINGER FRA TYSKLAND

(20) Som led i den formelle undersøgelsesprocedure afgav Tyskland følgende nye eller ændrede oplysninger:

(21) Ifølge Tysklands nye oplysninger svarer andre beløb end de oprindeligt angivne til foranstaltningerne under nr. 1 i tabel 1. Ifølge de nyeste oplysninger havde Schmitz-Gotha mellem 1997 og 2000 modtaget løntilskud på 527000 DEM. Heraf er 43824 DEM angiveligt ydet i overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen om de minimis-støtteordninger(6) og et beløb på 351160 DEM som led i en godkendt støtteordning(7). Endelig blev der tildelt et beløb på 131745 DEM på grundlag af en tysk bestemmelse(8), som efter Tysklands opfattelse ikke udgør statsstøtte, men en generel foranstaltning, som tager sigte på at genansætte enkelte arbejdstagere og derfor ikke kommer virksomheden til gode, men enkelte genansatte arbejdstagere.

(22) Hvad angår opdelingen af BvS-tilskuddet på 6,1 mio. DEM til godtgørelser til afskedigede medarbejdere i overgangen fra det tidligere Gotha til den efterfølgende virksomhed (betragtning 11), har Tyskland anført, at med hensyn til de aktiver, som Schmitz-Gotha overtog, var det kun 26 af 144 ansatte, som ikke blev overtaget, og som derfor havde modtaget fratrædelsesgodtgørelser på 497000 DEM, som var blevet betalt med BvS-tilskuddet. Alle øvrige beløb var blevet anvendt til afviklingen af det tidligere Gotha.

(23) Ifølge Tyskland blev BvS-tilskuddet på 3,2 mio. DEM (foranstaltning nr. 3 i tabel 1) ikke ydet i 1999, men i 1998.

(24) Med hensyn til salget har Tyskland anført, at alle potentielle købere havde kendskab til det planlagte salg af aktiverne på grund af den omfattende pressedækning i forbindelse med Lintra-Holdings sammenbrud. Desuden blev der inden salget også rettet direkte henvendelse til alle førende virksomheder inden for køretøjsindustrien. Derpå havde otte virksomheder udtrykt interesse i at erhverve aktiverne og modtaget informationsmateriale. Fire af disse virksomheder havde endelig indledt forhandlinger, hvoraf kun to havde afgivet troværdige tilbud. Af disse viste Schmitz/Kochs bud sig at være det økonomisk mest fordelagtige.

(25) Med hensyn til likvidationsværdien på 4,26 mio. DEM i forhold til salgsprisen på 1 DEM har Tyskland gjort gældende, at likvidationsværdien, som var fremkommet på grundlag af en ekspertudtalelse (Forensika-rapport), kun vedrørte dele af aktiverne, som ikke var identiske med de aktiver, der var blevet solgt til Schmitz-Gotha. Desuden skulle det tages i betragtning, at den samlede likvidation havde nødvendiggjort, at der blev tilført yderligere finansielle midler på 15,375 mio. DEM, og at kapitalforrentningen af de tilsvarende aktiver under ingen omstændigheder kunne have været positiv på grund af det negative samlede resultat. Endelig skal det tages i betragtning i forbindelse med likvidationsværdien af de solgte aktiver, at den kapacitet, der lå til grund for vurderingen, aldrig kunne udnyttes fuldt ud. Den faktiske værdi ville derfor kun udgøre 50 % af den beregnede værdi, hvorfra der skulle trækkes 2,5 mio. DEM til omstruktureringsomkostninger, der omgående var opstået. Derfor kunne markedsværdien af de aktiver, der var solgt til Schmitz-Gotha, under ingen omstændigheder have udgjort mere end 0 DEM.

(26) Med hensyn til den potentielle forpligtelse til at tilbagebetale 7,1 mio. DEM af den støtte, som uberettiget var ydet til Lintra-Holding, har Tyskland anført, at denne gæld var blevet indfriet i forbindelse med likvidationen af det tidligere Gotha.

(27) Med hensyn til en eventuel konkurrencefordrejning har Tyskland fremlagt yderligere markedsoplysninger med følgende indhold:

a) Schmitz-Gothas markedsandel med hensyn til sættevogne udgjorde 4,28 % i Tyskland og 0,2 % i Fællesskabet.

b) På grund af de stærke konjunkturudsving, der er typiske for denne branche, var det vanskeligt at anføre præcise oplysninger om kapaciteten. På grundlag af antallet af registreringer mellem 1998 og 2000 og de leveringstider på seks-otte måneder, der gjorde sig gældende i 1999, kan det imidlertid ikke sluttes, at der var overkapacitet på markedet. Kapacitetsudnyttelsen steg fra 80,2 % i 1997 til 89,2 % i 1999. Ordrebeholdningen steg mellem 1996 og 1999 fra gennemsnitlig 10,8 uger til 12,8 uger. Den gennemsnitlige omsætning steg mellem 1997 og 2000 med ca. 30 %.

c) Virksomhedens produktionskapacitet var overdimensioneret med ca. 50 %, men kunne ikke til dels nedlukkes. Derfor medførte stigningen i antallet af ansatte kun en forbedret udnyttelse af den eksisterende produktionskapacitet.

Tyskland har derudover gjort gældende, at kapaciteten i overensstemmelse med rammebestemmelserne skal beregnes som produktionskapacitet i form af teknisk kapacitet; Tysklands tidligere bemærkninger om, at det er bedre at beregne Schmitz-Gothas kapacitet på grundlag af antallet af ansatte, må derfor ikke misforstås. Tyskland har understreget, at den tekniske kapacitet ikke blev øget og generelt kun var udnyttet med 50 %. Med hensyn til udvidelsen af arbejdsstyrken anføres det, at virksomheden blev overtaget i oktober 1997 uden en præcis angivelse af de fremtidige ordrer og mulige produktionsmængder. Derfor fandt den væsentligste forhøjelse sted i 1998, da det var lettere at vurdere personalebehovet. Siden da har der været en ubetydelig udvidelse af arbejdsstyrken.

(28) Med hensyn til spørgsmålet, om bidraget af egne midler er rimeligt i forhold til omstruktureringsomkostningerne og -fordelene, har Tyskland fremlagt følgende yderligere oplysninger vedrørende bidragene fra støttemodtageren:

a)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Bemærk:

Tabellen indeholder afrundede tal og er ikke aritmetisk korrekt.

b) Til foranstaltning nr. 2 i tabel 1, som oprindeligt udgjorde 2,42 mio. DEM, svarer et andet beløb end oprindeligt angivet. Dette omfatter investeringstilskud på 1,836 mio. DEM og en investeringspræmie på 362000 DEM som led i en godkendt ordning(9), hvilket i alt giver 2,198 mio. DEM.

c) Der blev opnået et overskud på 14,732 mio. DEM, som blev overført til virksomhedens kapitalreserver. Derfor havde det ikke været nødvendigt at gøre brug af investeringstilskud på 650000 DEM som led i foranstaltning nr. 2 i tabel 1 samt et lån fra Vereinsbank (foranstaltning nr. 5 i tabel 2).

d) Foranstaltning nr. 7 i tabel 2 var udelukket sikret ved Schmitz-Gothas sikkerhedsstillelse, hvor KfW, som refinansierede dette lån, ikke stillede garantier. Det støtteelement, der er indeholdt i den nedsatte rentesats på 4,25 % (i stedet for 5,11 % som oprindeligt anført), udgør enten 1,69 %, dvs. 39000 DEM, eller 5,69 %, dvs. 131000 DEM årligt, såfremt der anvendes en forhøjelse på 4 % i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten(10).

Ifølge Tyskland udgør støttemodtagerens bidrag af egne midler eller finansiering udefra 20,692 mio. DEM eller 75,72 %.

(29) Ifølge de seneste oplysninger udgjorde støtten fra offentlige kilder 6,636 mio. DEM og omfatter følgende:

TABEL 3

Foranstaltninger, der er angivet som offentlige bidrag efter procedurens indledning

>TABELPOSITION>

(30)

>TABELPOSITION>

IV. VURDERING AF STØTTEN

(31) I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet. Foranstaltninger, som er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og ikke er bestående støtte, er som hovedregel uforenelige med fællesmarkedet, medmindre undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3, finder anvendelse på dem.

1. Statsstøtte

(32) Ifølge de foreliggende oplysninger er foranstaltningen i henhold til § 227 i SGB III, dvs. foranstaltning nr. 1, litra a), nr. 1), i tabel 3, tilsyneladende en generel foranstaltning. Selv hvis den kunne kategoriseres som støtte, vil den imidlertid ikke berøre resultatet af denne beslutning og behøver derfor ikke at blive undersøgt yderligere. Ifølge de foreliggende oplysninger blev der af BvS-tilskuddet på 6,1 mio. DEM kun anvendt 497000 DEM (foranstaltning nr. 3 litra a), i tabel 3) som godtgørelser til afskedigede medarbejdere, som Schmitz-Gotha havde været forpligtet til at overtage. Det resterende beløb på 5,6 mio. DEM blev anvendt i forbindelse med afviklingen af den tidligere virksomhed og behøver derfor ikke at blive undersøgt i forbindelse med denne beslutning.

(33) Som led i salget i 1997 blev der rettet henvendelse til alle førende virksomheder inden for køretøjsindustrien, hvoraf otte tilkendegav interesse og to i sidste instans deltog i udbuddet. Den likvidationsværdi, der var fremkommet på grundlag af Forensika-rapporten, vedrørte ligeledes kun dele af aktiverne, som ikke var identiske med de aktiver, der var blevet solgt til Schmitz-Gotha, og heller ikke omfattede yderligere finansielle byrder, som var opstået umiddelbart i forbindelse med salget. Med Tysklands yderligere oplysninger vedrørende salget i 1997 var det muligt at fjerne den tvivl, der oprindeligt var givet udtryk for med hensyn til, om salget kunne indeholde et støtteelement.

(34) EF-traktatens artikel 87, stk. 1, finder anvendelse på Tysklands øvrige finansielle foranstaltninger til fordel for den støttemodtagende virksomhed. Kommissionen konstaterer, at BvS er et direktorat, der som sin forgænger, Treuhandanstalt, har til opgave at privatisere statsvirksomheder i Østtyskland. BvS er en del af forbundsadministrationen og er ansvarlig over for denne. Derfor skal BvS' foranstaltninger betragtes som statslige foranstaltninger. Kommissionen konstaterer endvidere, at KfW er en offentligretlig institution, hvis gældsforpligtelser forbundsstaten indestår 100 % for inden for rammerne af den såkaldte Gewährträgerhaftung (kautionspligt). Derfor skal KfW's foranstaltninger også henføres til staten.

(35) Med disse foranstaltninger opnåede en virksomhed økonomiske fordele, som den ikke ville have opnået ved hjælp af kommercielle kilder. Der er således tale om statsstøtte, som kan fordreje konkurrencevilkårene. På grund af støttens art og det forhold, at der er samhandel inden for Fællesskabet med produkterne i den sektor, som den støttemodtagende virksomhed var aktiv inden for, er de finansielle foranstaltninger omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(36) Med hensyn til foranstaltning nr. 1, litra a, nr. ii), i tabel 3 kan det konstateres, at den ifølge de foreliggende oplysninger er i overensstemmelse med meddelelsen om de minimis-støtte(11), da støtten ikke overstiger 100000 EUR i den relevante periode på tre år. Den behøver derfor ikke at blive vurderet som led i denne beslutning. Uafhængigt heraf ville vurderingen af den foreliggende sag heller ikke blive ændret, hvis der også blev taget hensyn til denne foranstaltning.

(37) Med hensyn til den støtte, der er ydet som led i godkendte ordninger, kan det konstateres, at Tysklands yderligere oplysninger vedrørende foranstaltning nr. 1, litra b) og 2, litra a), i tabel 3 kunne fjerne Kommissionens tvivl med hensyn til, om disse ordninger var blevet anvendt korrekt. Også med hensyn til investeringspræmien på 362000 DEM (foranstaltning nr. 2, litra b), i tabel 3), som først blev oplyst efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, kan det konstateres på grundlag af de foreliggende oplysninger, at den er i overensstemmelse med betingelserne i denne ordning. Disse foranstaltninger behøver derfor ikke at blive undersøgt yderligere i denne beslutning.

(38) Foranstaltningerne på 4,087 mio. DEM under foranstaltning nr. 3 i tabel 3 blev ikke ydet som led i en støtteordning, der er godkendt af Kommissionen, og skal derfor vurderes som ad hoc-støtte i denne beslutning.

(39) Navnlig med hensyn til foranstaltning nr. 3, litra c), i tabel 3, lånet på 2,35 mio. DEM, bemærkes, at dette blev refinansieret af KfW til en nedsat rentesats og derfor indeholder en rentelettelse. Som der redegøres for nedenfor, skulle Schmitz-Gotha betragtes som en kriseramt virksomhed på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet. I denne henseende skal der derfor anvendes en forhøjet referencesats til at beregne støtteelementet i forbindelse med denne rentelettelse, der er finansieret med offentlige midler. I henhold til meddelelsen om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten kan der foretages en forhøjelse på 4 % eller mere i tilfælde af sådanne særlige risici. Da Schmitz-Gotha ikke havde opnået dette lån på samme vilkår uden refinansieringen fra KfW's side, anvender Kommissionen i det foreliggende tilfælde en referencesats, som er forhøjet med mindst 4 %, dvs. 9,94 %, for at beregne det støtteelement, der er indeholdt i dette lån. Den investeringspræmie, der er indeholdt i dette lån, afspejles således i den årlige forhøjelse på 5,69 %, dvs. 131000 DEM årligt, og skal betragtes som støtte.

(40) Det konstateres endvidere, at Tyskland ikke har opfyldt sin forpligtelse i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Der er derfor tale om en ulovlig støtte. Dette indebærer imidlertid ikke nødvendigvis, at støtten er uforenelig med fællesmarkedet. Det følger heraf, at de enkelte foranstaltninger skal undersøges på grundlag af EF-traktatens artikel 87.

2. Undtagelsesbestemmelser i henhold til EF-traktatens artikel 87

(41) Formålet med støtten er at gøre omstruktureringen mulig for støttemodtageren. Da ingen andre af undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse, skal der ses nærmere på artikel 87, stk. 3, litra c).

(42) I rammebestemmelserne vedrørende rednings- og omstruktureringsstøtte har Kommissionen indgående redegjort for betingelserne for, hvornår den vil godkende støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Da det fremgik af de oplysninger, som Tyskland afgav som led i den formelle undersøgelsesprocedure, at alle støtteforanstaltninger blev tildelt støttemodtageren inden offentliggørelsen af rammebestemmelserne fra 1999, finder Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder fra 1994(12) anvendelse i henhold til betragtning 101 i rammebestemmelserne fra 1999.

(43) Det er en betingelse for at kunne modtage omstruktureringsstøtte på grundlag af rammebestemmelserne, at støttemodtageren er en kriseramt virksomhed. I henhold til punkt 2.1 i rammebestemmelserne er de typiske symptomer i forbindelse med en kriseramt virksomhed faldende indtjeningsevne eller voksende underskud, faldende omsætning, forringet cashflow og lav nettoformue.

(44) Kommissionen konstaterer, at det tidligere Gotha forinden løbende havde underskud, som kun i det første år efter privatiseringen til dels kunne dækkes af statens dækning af tab. Det tidligere Gotha kunne derfor klart betragtes som en kriseramt virksomhed. Støtten er ydet til virksomheden efter overtagelsen i 1997. Det understreges, at den aktivitet, som Schmitz-Gotha overtog, var præget af vanskeligheder såsom det forhold, at selskabet ikke var i stand til at serieproducere, samt en overdimensioneret teknisk og personalemæssig kapacitet, som medførte for høje faste omkostninger. Det kan antages, at det tidligere Gothas strukturelle vanskeligheder også blev overtaget af de nye investorer. Den nødvendige adskillelse af infrastrukturen har desuden også medført yderligere omkostninger. Ifølge den omstruktureringsplan, der oprindeligt blev fremsendt i 1998, ville virksomheden trods tildelingen af støtte være tabsgivende i de tre første år. Kommissionen antager derfor, at virksomheden også kunne betragtes som kriseramt virksomhed efter overtagelsen.

(45) I sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure nærede Kommissionen tvivl med hensyn til, om betingelserne i rammebestemmelserne var opfyldt.

a) Genoprettelse af rentabiliteten

(46) Ved procedurens indledning blev det konstateret, at foranstaltningerne som led i omstruktureringsplanen principielt kunne genoprette virksomhedens rentabilitet på længere sigt. Det blev imidlertid bemærket, at den med denne omstrukturering forbundne forpligtelse til eventuelt at tilbagebetale "gammel støtte" på 7,1 mio. DEM kunne være til hinder for, at målene i planen blev nået.

(47) Som led i den formelle undersøgelsesprocedure meddelte Tyskland Kommissionen, at den "gamle" gæld i mellemtiden var blevet indfriet. Dermed blev den tvivl, der oprindeligt blev givet udtryk for med hensyn til genoprettelsen af rentabiliteten, fjernet. Dette synes at være bekræftet af den økonomiske udvikling i virksomheden, som allerede i 1999 kunne opvise et driftsresultat, der lå (...) * mio. DEM over det planlagte driftsresultat på 5 mio. DEM, og dermed opnåede et driftsresultat på (...) * mio. DEM.

b) Forhindring af konkurrencefordrejning

(48) Kommissionen konstaterer, at det marked, hvor Schmitz-Gotha er aktiv, er kendetegnet ved konjunkturudsving, hvorfor det er vanskeligt at anføre præcise oplysninger om kapaciteten. I betragtning af de yderligere oplysninger, der er afgivet, ser det imidlertid ud til, at der ikke er overskudskapacitet. Kommissionen konstaterer også, at den tekniske kapacitet ifølge Tyskland ikke blev udvidet. Endvidere bemærkes, at det med henblik på at genoprette rentabiliteten var nødvendigt igen at forhøje den i begyndelsen meget drastisk nedskårne personalekapacitet, og at personalekapaciteten efterfølgende ikke er blevet udvidet i forhold til det tidligere Gotha. Derfor kunne den oprindelige tvivl med hensyn til, om der var tale om en konkurrencefordrejning, fjernes.

c) Støtte i forhold til omstruktureringsomkostninger og -fordele

(49) I henhold til rammebestemmelserne fra 1994 skal støttemodtagerne normalt yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen af egne midler eller gennem finansiering udefra. Ved sidstnævnte skal forstås finansiering på markedsvilkår.

(50) Ifølge de oplysninger, der nu foreligger, udgør omstruktureringsomkostningerne 27,328 mio. DEM. De fleste af omkostningerne er som nævnt investeringer i virksomhedens anlægsaktiver.

(51) Det fremgår af de seneste oplysninger, der er afgivet, at disse omkostninger blev finansieret ved hjælp af følgende kilder:

TABEL 4

Finansiering af omstruktureringsomkostningerne som oplyst efter procedurens indledning

>TABELPOSITION>

Bemærk:

Tabellen indeholder afrundede tal og er ikke aritmetisk korrekt.

(52) Tyskland er af den opfattelse, at der heri indgår egne bidrag fra støttemodtageren eller finansiering udefra på 20692000 DEM.

(53) Med hensyn til de oplysninger, som Kommission råder over, kan der konstateres følgende:

(54) Foranstaltning nr. 4 i tabel 4, tilvejebringelse af egen kapital på 3 mio. DEM, kan kategoriseres som et bidrag fra støttemodtageren.

(55) Lånet på 1 mio. DEM (foranstaltning nr. 6 i tabel 4) blev ydet af en privat bank og er udelukkende sikret ved støttemodtagerens sikkerhedsstillelse uden statens deltagelse. Derfor kan det betragtes som bidrag fra støttemodtageren.

(56) Vereinsbanks lån på 2,35 mio. DEM (foranstaltning nr. 7 i tabel 2) blev refinansieret af KfW og indeholder således støtte i form af et rentetilskud. Dermed kan dette bidrag principielt ikke betragtes som ydet på markedsvilkår. I overensstemmelse med Kommissionens beslutningspraksis kan det beløb, der bliver tilbage, når rentetilskuddet er fratrukket, imidlertid betragtes som bidrag fra støttemodtageren, såfremt dette ikke indeholder andre støtteelementer. Da lånet i dette tilfælde er sikret ved støttemodtagerens sikkerhedsstillelse uden statens deltagelse, kan beløbet på 1,96 mio. DEM (nr. 7 i tabel 4) betragtes som bidrag fra støttemodtageren.

(57) Med hensyn til overskuddet på 14,732 mio. DEM (nr. 8 i tabel 4) bemærkes, at cashflow som regel ikke kan betragtes som bidrag fra støttemodtageren, da det indirekte eller direkte er opstået ved hjælp af støtte, der er ydet, og det ikke er muligt præcist at fastslå det nøjagtige beløb ved udarbejdelsen af omstruktureringsplanen. Derfor kan der principielt ikke tages hensyn til foranstaltning nr. 8. Dette gælder også for det beløb på 650000 DEM, som ifølge Tyskland ikke blev anvendt af investeringstilskuddet (foranstaltning nr. 2 i tabel 3), da denne foranstaltning under alle omstændigheder må betragtes som støtte. Da Tyskland har oplyst, at der ikke blev gjort brug af et allerede ydet lån fra Vereinsbank på 2,65 mio. DEM (foranstaltning nr. 5 i tabel 4) på grund af det opnåede overskud, synes det tvivlsomt, om dette beløb kan betragtes som støttemodtagerens bidrag til omstruktureringen. Dette har imidlertid ingen indflydelse på resultatet af vurderingen af proportionaliteten.

(58) Det kan således konstateres, at støttemodtagerens bidrag af egne midler eller gennem finansiering udefra i modsætning til Tysklands opfattelse kun udgør 5,96 mio. DEM.

(59) På den anden side er en betydelig del af omstruktureringsomkostningerne i den foreliggende sag finansieret ved hjælp af bidrag, som hverken kan betragtes som bidrag fra støttemodtageren eller som støtte, da de indgår i virksomhedens kapitaloverskud. Navnlig på grund af denne omstændighed tegner det bidrag fra støttemodtageren, der kan anerkendes, sig for en ringe andel af de samlede omkostninger i forbindelse med omstruktureringen. Det kan imidlertid også konstateres, at dette bidrag stort set svarer til det beløb på 6.6 mio. DEM, der er finansieret ved hjælp af støtte, og at Kommissionen i tidligere tilfælde, der vedrørte de nye tyske delstater, undertiden har accepteret relativt lave bidrag fra støttemodtageren. Derfor kan den tvivl, der oprindeligt blev givet udtryk for med hensyn til, om støttemodtageren har ydet et betydeligt bidrag af egne midler til omstruktureringen, anses for at være fjernet.

(60) Ved procedurens indledning blev der desuden udtrykt tvivl med hensyn til, om støtten - som forudsat i rammebestemmelserne fra 1994 - ville være begrænset til det nødvendige minimum. Kriteriet om støttens proportionalitet kræver, at støtten er begrænset til det for omstruktureringen strengt nødvendige minimum for at begrænse dens konkurrencefordrejende virkninger. Dette indebærer tillige, at den ikke må gøre det muligt for støttemodtageren at finansiere nye investeringer, der ikke er nødvendige af hensyn til omstruktureringen.

(61) I begyndelsen af omstruktureringen i oktober 1997 erhvervede Schmitz-Gotha underleverandøren (...)* for 3,7 mio. DEM. 2,2 mio. DEM af købsprisen blev betalt på én gang i første halvår af omstruktureringsperioden. Den resterende del af købsprisen på 1,5 mio. DEM blev derimod afdraget i fire yderligere årlige rater, som var betinget af, at der blev opnået en bestemt omsætning. Overtagelsen af (...)* må vurderes som "ny investering", der i henhold til rammebestemmelserne fra 1994 kun kan begrundes, hvis den kan anses for at være nødvendig af hensyn til omstruktureringen.

(62) I denne forbindelse må det konstateres, at investorerne overtog de materielle anlægsaktiver for 1 DEM. Koch var en af investorerne og samtidig stifter af samt direktør for og selskabsdeltager i (...)* og fremtidig direktør for begge selskaber. Kommissionen gør også endnu en gang opmærksom på, at Tyskland trods påbuddet om oplysninger hverken har fremlagt købsaftalen eller nærmere skriftlige oplysninger om de oprindelige ejerforhold i forbindelse med (...)*. I betragtning af andre omstændigheder og mundtligt afgivne oplysninger kan Kommissionen ikke udelukke, at en betydelig del af (...)* ejedes direkte eller indirekte af Koch eller hans familie. Tyskland har anført, at Schmitz-Gotha ikke var i stand til selv at fremstille de dele, som selskabet købte hos (...)*, og heller ikke var i stand til at forbedre leveringsbetingelserne mærkbart, og at hovedformålet med overtagelsen således var at nedbringe produktionsomkostningerne. Kommissionen kan ikke udelukke, at et betydeligt beløb, som kunne have været anvendt til at finansiere omstruktureringen, som følge af overtagelsen af (...)* faktisk er blevet betalt til en af de nye investorer. Under alle omstændigheder var overtagelsen af (...)* ikke nødvendig for at sikre et godt samarbejde med (...)*. Da Koch var stifter af samt direktør for og selskabsdeltager i (...)* og senere også blev direktør for Schmitz-Gotha, forekommer det usandsynligt, at der ikke kunne opnås bedre indkøbsbetingelser i forhold til (...)*. Derudover bør en konkurrencedygtig virksomhed principielt være i stand til at finansiere sit behov for underleverancer til markedspriser uden derved at få finansielle vanskeligheder.

(63) Det fremgår af de oplysninger, som Tyskland har afgivet, at overtagelsen af (...)* var en hensigtsmæssig investering for virksomheden, da den medførte betydelige besparelser, som har bidraget til at nedsætte omstruktureringsperioden med et år. Dette betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at investeringen var nødvendig for at gennemføre omstruktureringen. Modtager en virksomhed støtte til at finansiere sin omstrukturering, kan enhver investering, som øger dens effektivitet, ikke principielt godkendes, da sådanne investeringer også altid samtidig mindsker støttemodtagerens mulighed for at finansiere omstruktureringen af egne midler. Kun hvis omstruktureringens succes som helhed vil blive bragt i fare eller forsinket urimeligt uden investeringen, kan en investering betragtes som nødvendig af hensyn til omstruktureringen, da formålet med støtten er begrænset til at genoprette virksomhedens konkurrenceevne inden for et rimeligt tidsrum. Enhver investering, som overstiger det, der er nødvendigt for at genoprette konkurrenceevnen inden for et rimeligt tidsrum, bruger nødvendigvis finansielle ressourcer, som kunne have været anvendt til de faktisk nødvendige omstruktureringsomkostninger, og som således vil have reduceret det støttebeløb, der var nødvendigt af hensyn til omstruktureringen. Heraf følger, at investeringer, der ikke i denne henseende er nødvendige af hensyn til omstruktureringen, medfører en støtteintensitet, som overstiger det minimum, der ifølge kriteriet om støttens proportionalitet er strengt nødvendigt af hensyn til omstruktureringen.

(64) Nedsættelsen af leveringsomkostningerne kan ikke alene begrunde, at erhvervelsen er nødvendig af hensyn til omstruktureringen. Det bemærkes desuden, at Tyskland aldrig har fremført, at omstruktureringens succes var blevet bragt i fare eller forsinket urimeligt uden overtagelsen af (...)*. Uden hensyntagen til overtagelsen af (...)* ville der ifølge den oprindelige plan også blive opnået positive driftsresultater inden for det fjerde regnskabsår. Ifølge de seneste oplysninger blev denne periode nedsat med et år som følge af overtagelsen. Det forhold, at break-even vil blive nået efter fire år, kan imidlertid heller ikke betragtes som et urimeligt tidsrum for omstruktureringen. Man må endog tværtimod gå ud fra, at konkurrenceevnen allerede ifølge den oprindelige plan ville blive genoprettet relativt hurtigt. Det må derfor konstateres, at det også uden overtagelsen af (...)* havde været muligt at gennemføre omstruktureringen med et godt resultat inden for et rimeligt tidsrum, og at erhvervelsen derfor ikke var nødvendig af hensyn til omstruktureringens succes. Kommissionen konstaterer derfor, at erhvervelsen af (...)* ikke var strengt nødvendig for at opnå målene i planen. Heraf følger imidlertid, at de midler, der blev anvendt til denne erhvervelse, burde have været anvendt andre steder til finansiering af omstruktureringen for således at reducere det støttebeløb, der var nødvendigt med henblik på omstruktureringen.

(65) Købsprisen på 3,7 mio. DEM indgår som en del af de investeringer på 23,8 mio. DEM, der var fastsat til omstruktureringen på 27,3 mio. DEM. Det fremgår af den omstændighed, at overtagelsen allerede blev foretaget helt i begyndelsen af omstruktureringen, og der allerede i første halvår af omstruktureringsperioden blev betalt 2,2 mio. DEM, at virksomheden allerede på dette tidspunkt havde overskudslikviditet på mindst 2,2 mio. DEM, hvormed den kunne foretage investeringer, som ikke var nødvendige af hensyn til omstruktureringen. Restbeløbet på 1,5 mio. DEM blev kun betalt i fire efterfølgende årlige rater på 375000 DEM. Selv om disse rater også rent faktisk er blevet betalt, kan det konstateres, at disse rater kun skulle betales, såfremt (...)* opnår et årligt resultat før skat på 500000 DEM. Selv om (...)* på erhvervelsestidspunktet syntes at være en rentabel virksomhed, og den også senere opnåede de forventede resultater, konstaterer Kommissionen, at det endnu ikke var sikret på erhvervelsestidspunktet, om virksomheden faktisk ville kunne opnå de tilstræbte resultater. Det kan derfor hævdes, at på samme måde, som opnåede kapitalreserver ikke kan vurderes som modtagerens bidrag til omstruktureringen, var de overskud på 1,5 mio. DEM, hvormed erhvervelsen blev finansieret, ikke garanteret og udgjorde dermed ikke en del af virksomhedens overskudslikviditet.

(66) Kommissionen slutter på baggrund heraf, at der blev ydet støtte til et beløb af 2,2 mio. DEM, som oversteg det for omstruktureringen strengt nødvendige minimum i henhold til rammebestemmelserne. Kommissionen anser således støtten for uforenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, med hensyn til et beløb på op til 2,2 mio. DEM.

V. KONKLUSIONER

(67) Kommissionen er nået til den konklusion, at støtten til Schmitz-Gotha med hensyn til et beløb på 2,2 mio. DEM ikke var begrænset til det for omstruktureringen strengt nødvendige minimum og således ikke er i overensstemmelse med kriterierne i rammebestemmelserne fra 1994.

(68) Tyskland har ulovligt ydet den pågældende støtte i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Med hensyn til et beløb på 2,2 mio. DEM er støtten uforenelig med fællesmarkedet, da den ikke opfylder betingelserne i rammebestemmelserne fra 1994.

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den støtte, som Tyskland har ydet til Schmitz-Gotha Fahrzeugwerke GmbH, er med hensyn til et beløb på 1,12 mio. EUR uforenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

1. Tyskland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 1 omhandlede støtte, som allerede ulovligt er udbetalt til støttemodtageren.

2. Tilbagesøgningen skal ske uophørligt og i overensstemmelse med national lovgivning, hvis denne giver mulighed for at efterkomme beslutningen hurtigt og effektivt. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, den blev udbetalt til støttemodtageren, og indtil den er blevet tilbagebetalt. Renterne beregnes på basis af den referencesats, der anvendes til at beregne subventionsækvivalenten for regionalstøtte.

Artikel 3

Tyskland underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2002.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 211 af 28.7.2001, s. 15.

(2) Se fodnote 1.

(3) Forretningshemmelighed; i det følgende: '(...)*'.

(4) EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(5) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(6) EFT C 68 af 6.3.1996, s. 9.

(7) Se fodnote 3.

(8) § 217 og 10 i Sozialgesetzbuch III (socialsikringsloven).

(9) Investitionszulage für die neuen Bundesländer, SG(96) D 3794 af 11. april 1996 (N 494/A/95).

(10) EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3.

(11) Se fodnote 7. Se tillige Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30).

(12) EFT C 368 af 23.12.1994, s. 12.