Rådets beslutning

af 1. februar 2003

om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram

(2003/78/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til den protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 2003/76/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden(1), særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(2),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Indtægterne fra investeringen af nettoværdien af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, fra Kul- og Stålforskningsfondens aktiver, overføres til Kul- og Stålforskningsfonden, der udelukkende skal finansiere forskningsprojekter uden for rammeprogrammet inden for sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

(2) Kul- og Stålforskningsfonden bør forvaltes af Kommissionen efter lignende principper som de eksisterende EKSF-programmer for teknisk kul- og stålforskning og på grundlag af flerårige tekniske retningslinjer, som bør udgøre en ideel forlængelse af EKSF-programmerne derved, at de tilvejebringer en kraftig koncentration af forskningsaktiviteterne og sikrer, at disse aktiviteter supplerer aktiviteterne under Fællesskabets rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

(3) I forbindelse med disse forvaltningsaktiviteter vil Kommissionen blive bistået dels af et forvaltningsudvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter, dels af rådgivende og tekniske grupper, der repræsenterer en bred vifte af brancher og andre stakeholders -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De flerårige tekniske retningslinjer for forskningsprogrammet for "Kul- og Stålforskningsfonden" (i det følgende benævnt "tekniske retningslinjer") er fastsat i bilaget.

Artikel 2

De tekniske retningslinjer revideres eller suppleres om nødvendigt hvert femte år, idet den første periode slutter den 31. december 2007. Med henblik herpå tager Kommissionen senest inden udgangen af første halvår af det sidste år i hver femårsperiode disse tekniske retningslinjers virkemåde og effektivitet op til vurdering og foreslår eventuelle passende ændringer.

Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den foretage en sådan vurdering og forelægge Rådet forslag til eventuelle passende ændringer inden udløbet af femårsperioden.

Artikel 3

Denne beslutning har virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 24. juli 2002.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2003.

På Rådets vegne

G. Papandreou

Formand

(1) Se side 22 i denne Tidende.

(2) EFT C 29 af 30.1.2001, s. 254.

(3) EFT C 87 af 11.4.2002, s. 19.

BILAG

TEKNISKE RETNINGSLINJER FOR KUL- OG STÅLFORSKNINGSFONDENS FORSKNINGSPROGRAM

1. PROGRAMMET

1.1. Målsætninger

I fortsættelse af EKSF's programmer for forskning og teknologisk udvikling inden for kul og stål (i det følgende benævnt "EKSF's FTU-programmer") og inden for rammerne af en bæredygtig udvikling fastlægges et forskningsprogram for Kul- og Stålforskningsfonden (i det følgende benævnt "programmet"). Formålet med programmet er at støtte konkurrenceevnen i de sektorer i Fællesskabet, der er knyttet til kul- og stålindustrien. Programmet skal være foreneligt med Den Europæiske Unions videnskabelige, teknologiske og politiske målsætninger og skal supplere de aktiviteter, der finder sted i medlemsstaterne og inden for eksisterende fællesskabsforskningsprogrammer, såsom Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende benævnt "forskningsrammeprogrammet"). Der skal tilskyndes til samordning, komplementaritet og synergi mellem disse programmer samt til udveksling af oplysninger mellem projekter, der finansieres via dette program, og projekter, der finansieres via forskningsrammeprogrammet.

1.2. Hovedprincipper

Via programmet ydes der finansielle tilskud til støtteberettigede projekter, ledsageforanstaltninger og andre aktioner som anført i punkt 1.5 ved at fremme samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter. Programmet omfatter produktionsprocesser, anvendelse og bevarelse af ressourcer, miljøforbedringer og sikkerhed på arbejdspladsen i sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

Definitionerne på "kul" og "stål" er anført i bilag A.

1.3. Anvendelsesområde

Retningslinjerne fastlægger programmets struktur, forvaltning og gennemførelse, dets teknisk-videnskabelige indhold og prioriteter som supplement til andre eksisterende forskningsprogrammer samt regler for deltagelse.

Retningslinjerne omfatter indkaldelser af forslag til programmet beskrevet i punkt 3.1 og dets teknisk-videnskabelige og socioøkonomiske prioriteter beskrevet i bilag B og C, som Kommissionen kan ændre efter den procedure, der er beskrevet i punkt 2.1.

1.4. Deltagelse

1.4.1. Medlemsstaterne

Virksomheder, forskningsinstitutter og fysiske personer, der er etableret på en medlemsstats område, kan deltage i programmet og ansøge om finansielle tilskud, såfremt de har til hensigt at gennemføre en FTU-aktivitet eller kan bidrage væsentligt til en sådan aktivitet.

1.4.2. Ansøgerlande

Virksomheder, forskningsinstitutter og fysiske personer fra lande, der søger om optagelse i EU, har ret til at deltage uden at modtage finansielle bidrag via programmet, medmindre andet er fastsat i de relevante Europaaftaler og tillægsprotokoller hertil og i afgørelser truffet af forskellige associeringsråd.

1.4.3. Tredjelande

Virksomheder, forskningsinstitutter og fysiske personer fra tredjelande har ret til at deltage i enkeltstående projekter uden at modtage finansielle bidrag via programmet, når en sådan deltagelse er i Fællesskabets interesse.

1.5. Støtteberettigede projekter, ledsageforanstaltninger og andre aktioner

Forsknings-, pilot- og demonstrationsprojekter, ledsageforanstaltninger samt støtteforanstaltninger og forberedende aktioner kan finansieres via programmet.

Et forskningsprojekt tager sigte på undersøgelser eller forsøg med henblik på at opnå ny viden, der gør det lettere at nå specifikke praktiske mål, såsom at skabe eller udvikle nye produkter, produktionsprocesser eller tjenesteydelser.

Et pilotprojekt karakteriseres ved opførelse, drift og udvikling af et anlæg eller en betydelig del af et anlæg i en passende målestok og under anvendelse af passende store komponenter med henblik på at verificere den praktiske gennemførlighed af teoretiske resultater eller laboratorieresultater og/eller at øge pålideligheden af de tekniske og økonomiske data, der er nødvendige for at kunne gå over til demonstrationstrinet og i visse tilfælde til det industrielle og/eller kommercielle trin.

Et demonstrationsprojekt karakteriseres ved opførelse og/eller drift af et anlæg i industriel målestok eller en betydelig del af et anlæg i industriel målestok med henblik på at samle alle de tekniske og økonomiske data med henblik på at gå over til industriel og/eller kommerciel udnyttelse af teknologien med den mindst mulige risiko.

Ledsageforanstaltninger vedrører fremme af anvendelsen af den opnåde viden, klyngegruppering af projekter, formidling af resultater samt fremme af forskernes uddannelse og mobilitet i forbindelse med projekter, der finansieres via programmet.

Støtteforanstaltninger og forberedende aktioner er egnede tiltag med henblik på en fornuftig og effektiv forvaltning af programmet, som f.eks. regelmæssig overvågning og evaluering som anført i punkt 4, undersøgelser eller etablering af netværk mellem relaterede projekter, der finansieres via programmet.

2. PROGRAMMETS FORVALTNING

Programmet forvaltes af Kommissionen. Følgende udvalg og grupper nedsættes med henblik på at bistå Kommissionen:

a) Kul- og Ståludvalget, jf. punkt 2.1

b) de rådgivende grupper for kul og stål, jf. punkt 2.2

c) tekniske grupper vedrørende kul og stål, jf. punkt 2.3.

2.1. Kul- og Ståludvalget

2.1.1. Kommissionen bistås af Kul- og Ståludvalget (i det følgende benævnt "udvalget"). Artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(1) anvendes analogt. Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelsen, fastsættes til tre måneder.

2.1.2. Udvalget kan behandle ethvert spørgsmål, der rejses af formanden, på formandens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

2.1.3. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

2.1.4. Følgende spørgsmål afgøres efter den i punkt 2.1.1 omhandlede procedure:

a) tildeling af midler til de enkelte projekter i overensstemmelse med punkt 3.3, nr. 3

b) udarbejdelse af grundlaget for den overvågning og evaluering af programmet, der er omhandlet i punkt 4

c) eventuelle ændringer af bilag B og C til disse retningslinjer

d) andre emner med tilknytning til programmet.

2.1.5. Kommissionen giver udvalget oplysninger om programmet som helhed, om forløbet af alle finansierede FTU-aktioner og om de faktiske eller forventede virkninger af disse aktioner.

2.2. De rådgivende grupper for kul og stål

De rådgivende grupper for kul og stål (i det følgende benævnt "de rådgivende grupper") er uafhængige, tekniske rådgivende grupper, som er nedsat for at bistå Kommissionen. For henholdsvis de kulrelaterede og de stålrelaterede FTU-aspekter skal hver rådgivende gruppe rådgive om:

a) den overordnede udvikling af programmet, prioriteterne i bilag B og C, herunder eventuelle ændringer, informationspakkerne, jf. punkt 3.1, og fremtidige retningslinjer

b) sammenhæng med andre FTU-programmer på fællesskabsplan og nationalt plan og mulig overlapning

c) fastlæggelse af vejledende principper for overvågningen af FTU-projekter

d) arbejde i forbindelse med bestemte projekter

e) fastlæggelse af programmets prioriteter på kort sigt i overensstemmelse med bilag B og C

f) udarbejdelse af en vejledning i evaluering og udvælgelse af FTU-aktioner, jf. punkt 3.3

g) evaluering af forslag vedrørende FTU-aktioner og prioritering af disse forslag under hensyntagen til de til rådighed stående midler

h) antallet af tekniske grupper, deres beføjelser og sammensætning, jf. punkt 2.3

i) andre foranstaltninger på Kommissionens anmodning.

Hver rådgivende gruppe består af medlemmer (jf. punkt 2.2.1 og 2.2.2), der udnævnes ad personam af Kommissionen for en femårig periode. Udnævnelserne kan trækkes tilbage. Kommissionen udvælger kandidater på følgende måder: efter indstilling fra medlemsstaterne, efter indstilling fra de organer, der er omhandlet i punkt 2.2.1 og 2.2.2, i forlængelse af indkaldelse af ansøgninger om optagelse på en reserveliste.

Der bør være mindst et medlem fra hver berørt medlemsstat, og i hver rådgivende gruppe skal der sikres en afbalanceret ekspertise og den bredest mulige geografiske spredning. Medlemmer skal være aktive inden for det pågældende område og vide, hvad industrien lægger vægt på.

Kommissionen varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for de rådgivende grupper. Om nødvendigt kan formanden bede medlemmerne om at stemme; hvert medlem har én stemme. Formanden kan invitere løse eksperter til at deltage i mødet, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Om nødvendigt kan de to rådgivende grupper holde fælles møder (f.eks. for at rådgive om spørgsmål, der er relevante for begge sektorer).

2.2.1. Den Rådgivende Gruppe for Kul

Den Rådgivende Gruppe for Kul sammensættes således:

>TABELPOSITION>

Medlemmerne skal have en bred baggrundsviden og individuel ekspertise på et eller flere af følgende områder: kulminedrift og anvendelse af kul, miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder sikkerhedsaspekter.

2.2.2. Den Rådgivende Gruppe for Stål

Den Rådgivende Gruppe for Stål sammensættes således:

>TABELPOSITION>

Medlemmerne skal have en bred baggrundsviden og individuel ekspertise på et eller flere af følgende områder: råstoffer, jernfremstilling, stålfremstilling, strengstøbning, varm- og/eller koldvalsning, færdigbehandling af stål og/eller overfladebehandling, udvikling af stålsorter og/eller stålprodukter, stålanvendelsesområder og stålegenskaber, miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder sikkerhedsaspekter.

2.3. Tekniske grupper vedrørende kul og stål

De tekniske grupper vedrørende kul og stål har til opgave at bistå Kommissionen med overvågning af forsknings- og pilot/demonstrationsprojekter. Medlemmerne udpeges af Kommissionen og kommer fra sektorer med forbindelse til kul- og stålindustrien, forskningsorganisationer eller aftagerindustrier, hvor de har ansvar for forskningsstrategi, forvaltning eller produktion.

3. PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

3.1. Indkaldelse af forslag

Der indføres ved denne beslutning en kontinuerlig åben indkaldelse af forslag med en indsendelse af forslag til frist for evaluering fastsat til den 15. september hvert år fra og med 2002.

Kommissionen udarbejder og offentliggør, også på webstedet for Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling (Cordis) eller et tilsvarende websted, en informationspakke, som forsyner forslagsstillere og interesserede parter med praktiske oplysninger om programmet, regler for deltagelse, metoderne til forvaltning af forslag og projekter, ansøgningsformularer, regler for indsendelse af forslag, standardkontrakter, støtteberettigede omkostninger, maksimalt tilladte finansielle bidrag og udbetalingsbestemmelser.

Ansøgninger indsendes til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i informationspakken, der kan rekvireres fra Kommissionen i papirudgave.

3.2. Forslagenes indhold

Forslagene skal være relevante i forhold til de teknisk-videnskabelige og socioøkonomiske prioriteter, som er fastsat i bilag B og C.

Hvert forslag skal indeholde en detaljeret beskrivelse af det foreslåede projekt og fuldstændige oplysninger om projektets mål, partnerskab (med nærmere oplysninger om hver enkelt partners rolle), forvaltningsstruktur, forventede resultater og udsigterne til anvendelse af disse resultater samt skøn over forventede industrielle, økonomiske, sociale og miljømæssige fordele.

Forslagets samlede omkostninger og omkostningsfordelingen skal være realistisk og faktisk, og cost-benefit-forholdet ved projektet skal forventes at være gunstigt.

3.3. Evaluering og udvælgelse af forslag samt overvågning af projekter

Kommissionen sørger for en fortrolig, fair og uvildig evaluering af forslagene. Kommissionen udarbejder og offentliggør en vejledning i evaluering og udvælgelse af FTU-aktioner som anført i punkt 2.2, litra f).

Evalueringen og udvælgelsen af forslagene gennemføres under Kommissionens ansvar på følgende måde:

1) Efter modtagelse og registrering af forslagene samt kontrol af, om de opfylder støttebetingelserne, evaluerer Kommissionen forslagene med bistand fra den relevante rådgivende gruppe, jf. punkt 2.2, litra g), og om nødvendigt fra uafhængige eksperter.

2) Kommissionen opstiller en prioriteret liste over de vedtagne forslag.

3) Kommissionen træffer beslutning om valget af projekter og tildelingen af midler med bistand fra udvalget i overensstemmelse med proceduren i punkt 2.1.1.

Kommissionen overvåger med bistand fra de i punkt 2.3 omhandlede tekniske grupper forskningsprojekter og -aktiviteter.

3.4. Kontrakter

Projekter baseret på udvalgte forslag samt foranstaltninger og aktioner som beskrevet i punkt 1.5 gøres til genstand for kontrakter. Kontrakterne baseres på relevante standardkontrakter, der udformes af Kommissionen under fornøden hensyntagen til de forskellige berørte aktiviteter.

I kontrakterne fastsættes det finansielle bidrag, der tildeles via programmet, beregnet på grundlag af de støtteberettigede omkostninger, samt de nærmere bestemmelser om udgiftsopgørelser, afslutning af regnskaber og revision.

3.5. Finansielle tilskud

Programmet baseres på FTU-kontrakter med omkostningsdeling. Det samlede finansielle tilskud, indbefattet al anden yderligere offentlig finansiering, skal være i overensstemmelse med de gældende regler om statsstøtte.

Uanset foregående afsnit er det maksimale samlede finansielle tilskud, i procent af de støtteberettigede omkostninger som defineret i punkt 3.6, som følger:

>TABELPOSITION>

3.6. Støtteberettigede omkostninger

De støtteberettigede omkostninger omfatter kun de faktiske omkostninger, der påløber for det arbejde, der udføres i henhold til kontrakten. Kontrahenter, associerede kontrahenter og underkontrahenter kan ikke gøre krav på budgetterede eller kommercielle satser. De støtteberettigede omkostninger fordeler sig på følgende fire omkostningskategorier.

3.6.1. Udstyr

Omkostninger i forbindelse med køb eller leje af udstyr, som har direkte tilknytning til gennemførelsen af projektet, kan debiteres som en direkte omkostning. De støtteberettigede omkostninger til leje af udstyr må ikke overskride de støtteberettigede omkostninger, der ville være opstået ved køb af udstyret.

3.6.2. Personale

Omkostninger forbundet med de timer, som videnskabelige, akademiske og tekniske medarbejdere faktisk har lagt i projektet, og udgifter til fysisk arbejdskraft, der er direkte ansat af kontrahenten, kan debiteres. Eventuelle yderligere personaleomkostninger (f.eks. stipendier) kræver Kommissionens skriftlige forhåndsgodkendelse. Al debiteret personaletid skal være registreret og attesteret.

3.6.3. Driftsomkostninger

Driftsomkostninger, der er direkte knyttet til gennemførelsen af projektet, må udelukkende omfatte udgifter til:

a) råstoffer

b) mindre, almindelige artikler

c) forbrugsvarer

d) energi

e) vedligeholdelse eller reparation af udstyr

f) transport af udstyr eller varer

g) ændring og ombygning af eksisterende udstyr

h) edb-service

i) leje af udstyr

j) forskellige analyser

k) særlige undersøgelser og prøver

l) bistand fra tredjepart

m) udgifter til rejse og ophold.

3.6.4. Indirekte omkostninger

Alle andre udgifter ("faste omkostninger"), der kan opstå i forbindelse med projektet, og som ikke er direkte nævnt i de foregående kategorier, omfattes med et bloktilskud på 30 % af de støtteberettigede personaleudgifter, jf. punkt 3.6.2.

3.7. Tekniske rapporter

For så vidt angår forsknings-, pilot- og demonstrationsprojekter, jf. punkt 1.5, udarbejder kontrahenten/kontrahenterne hvert halvår en rapport. Disse rapporter skal dokumentere de gjorte tekniske fremskridt. Efter arbejdets afslutning skal der afgives en slutrapport med en vurdering af udnyttelse og virkninger. Denne rapport offentliggøres af Kommissionen i fuld længde eller som resumé afhængigt af projektets strategiske relevans. Beslutningen træffes af Kommissionen, om nødvendigt efter høring af den relevante rådgivende gruppe. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der stilles krav om og offentliggøres slutrapporter om ledsageforanstaltninger samt om støtteforanstaltninger og forberedende aktioner.

4. ÅRLIG GENNEMGANG, OVERVÅGNING OG EVALUERING AF PROGRAMMET

Kommissionen gennemgår årligt aktiviteterne i programmets regi og udviklingen i det gennemførte FTU-arbejde. Rapporten med den årlige gennemgang sendes til udvalget.

Der foretages en overvågning af programmet, herunder en vurdering af de forventede fordele. Overvågningsrapporten forelægges første gang i slutningen af 2006 og derefter hvert femte år. Rapporterne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, udvalget og de rådgivende grupper.

Der foretages en evaluering af programmet ved afslutningen af de projekter, der finansieres i løbet af hver periode på fem år, idet den første periode slutter i 2008. De fordele, som samfundet og de relevante sektorer opnår fra FTU-aktiviteterne, skal også evalueres. Evalueringsrapporten offentliggøres.

Kommissionen udarbejder grundlaget for overvågningen og evalueringen; den bistås i den forbindelse af udvalget. Både overvågningen og evalueringen gennemføres af paneler bestående af højt kvalificerede eksperter udpeget af Kommissionen.

5. OVERGANGSBESTEMMELSE

Kommissionen træffer egnede foranstaltninger, så der sikres en glat overgang fra EKSF's FTU-programmer til programmet. De EKSF-kontrakter, der stadig løber ved udløbet af EKSF-traktaten, forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med de særlige kontraktlige forpligtelser med det sigte at harmonisere forvaltningen af EKSF-kontrakterne og kontrakterne i programmets regi.

(1) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Bilag A

KUL- OG STÅLFORSKNINGSFONDENS FORSKNINGSPROGRAM

DEFINITION PÅ UDTRYKKENE KUL OG STÅL

1. Kul

a) stenkul

b) stenkulsbriketter

c) koks og halvkoks af stenkul

d) brunkul

e) brunkulsbriketter

f) koks og halvkoks af brunkul.

Udtrykket "stenkul" omfatter højkvalitetskul og lavkvalitets "A"-kul (eller subbituminøse kul) i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas "International codification system of coal". Udtrykket "brunkul" omfatter lavkvalitets "C"-kul (eller ortho-lignit) og lavkvalitets "B"-kul (eller meta-lignit) i samme klassificering. Hvad brunkul angår, gælder programmet kun for brunkulbaseret elproduktion eller kombineret kraft-varme-produktion, ikke brunkul til fremstilling af briketter og halvkoks.

2. Jern og stål

a) råstoffer til fremstilling af råjern og stål, såsom jernmalm, jernsvamp og jernskrot

b) råjern (heri indbefattet varm smelte) og ferrolegeringer

c) råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål (heri indbefattet produkter bestemt til genanvendelse eller genudvalsning), såsom flydende stål, støbt ved strengstøbning eller på anden måde, og halvfabrikata, såsom blooms, billets, stænger, slabs og bånd

d) varmtbehandlede produkter af jern, stål eller specialstål (produkter med eller uden overtræk, eksklusive støbte stålprodukter, smedegods og pulvermetallurgiske produkter), såsom skinner, spunsvægjern, profilstål, stænger, valstråd, plader og universalplader, bånd og plader samt rørrundstål og rørfirkantstål

e) færdigvarer af jern, stål eller specialstål (med eller uden overtræk), såsom koldvalsede bånd og plader og transformator- og dynamoblik

f) produkter fra ståls første forarbejdningstrin, som kan øge konkurrencepositionen for ovennævnte stålprodukter, såsom rørformede produkter, stangtrukne og blanke produkter, koldvalsede og koldformede produkter.

Bilag B

KUL- OG STÅLFORSKNINGSFONDENS FORSKNINGSPROGRAM

TEKNISK-VIDENSKABELIGE OG SOCIOØKONOMISKE PRIORITETER

FTU VEDRØRENDE KUL

Forskning og teknologisk udvikling er et yderst vigtigt instrument til støtte for Fællesskabets energimål med hensyn til forsyning med, konkurrencedygtig og miljøvenlig omdannelse af samt udnyttelse af Fællesskabets kul. Endvidere medfører kulmarkedets voksende internationale dimension og det globale omfang af de problemer, markedet står over for, at EU må indtage en ledende rolle med hensyn til at tackle udfordringerne i forbindelse med moderne teknikker, minesikkerhed og miljøbeskyttelse på verdensscenen ved at sikre den overførsel af knowhow, der er nødvendig for yderligere teknologiske fremskridt, bedre arbejdsvilkår (sundhed og sikkerhed) og miljøbeskyttelse. De prioriterede områder er fastsat i punkt 1-4 nedenfor; de er angivet i vilkårlig rækkefølge uden indbyrdes prioritering.

1. Bedre konkurrenceposition for Fællesskabets kul

Målet er at reducere minernes samlede produktionsomkostninger, øge produkternes kvalitet og reducere omkostningerne ved at anvende kul. Forskningsprojekterne omfatter hele kulproduktionskæden:

- moderne metoder til prospektering efter kulforekomster

- integreret mineplanlægning

- højeffektive, i stort omfang automatiserede minegangs- og brydningsteknologier, som svarer til den særlige geologi i de europæiske stenkullag

- egnede støtteteknologier

- transportsystemer

- strømforsyningstjenester, kommunikation og information, transmissions-, overvågnings- og processtyringssystemer

- kulforarbejdningsteknikker, indrettet efter forbrugsmarkedets behov

- omdannelse af kul

- forbrænding af kul.

Forskningsprojekterne stiler også mod videnskabelige og teknologiske fremskridt, som fører til øget viden om forekomsternes adfærd og kontrolmekanismer i forhold til undergrundstryk, gasemissioner, eksplosionsfarer, ventilation og alle andre faktorer, der påvirker minedriften. Forskningsprojekter med disse målsætninger må give udsigt til resultater, der kan anvendes på kort til mellemlang sigt for en væsentlig del af Fællesskabets produktion.

Der foretrækkes projekter, som fremmer mindst et af følgende mål:

a) integration af individuelle teknikker i systemer og metoder og udvikling af integrerede brydningsmetoder

b) væsentlig formindskelse af produktionsomkostningerne

c) fordele i form af minesikkerhed og miljøbeskyttelse.

2. Sundhed og sikkerhed i miner

Den nævnte krævede udvikling skal ledsages af en passende indsats inden for minesikkerhed, gaskontrol, ventilation og luftkonditionering. Arbejdsforholdene under jorden medfører endvidere et særligt behov for forbedring af arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsaspekter.

3. Effektiv miljøbeskyttelse og bedre anvendelse af kul som ren energikilde

I forskningsprojekter med dette formål søges det at minimere virkningerne fra kulminedrift og anvendelse af kul i Fællesskabet på atmosfære, vand og jordoverflade i en integreret forvaltningsstrategi med hensyn til forurening. I betragtning af at Fællesskabets kulindustri er under konstant omstrukturering, er forskningen også rettet mod at minimere miljøvirkningerne fra underjordiske miner, der skal lukkes.

Der foretrækkes projekter, som går ud på:

a) at reducere emissionerne af drivhusgasser, navnlig methan, fra kullag

b) at returnere mineaffald, flyveaske og afsvovlningsprodukter, eventuelt ledsaget af andre former for affald, til minen

c) at retablere slaggebjergområder og anvende restprodukter fra kulproduktion og kulanvendelse i industrien

d) at beskytte vandspejlet og rense drænvand fra miner

e) at formindske miljøvirkningerne fra anlæg, der hovedsagelig anvender kul og brunkul fra Fællesskabet

f) at beskytte overjordiske anlæg mod virkningerne fra indsynkning på kort og mellemlang sigt

g) at reducere emissionerne fra anvendelsen af kul.

4. Forvaltning af afhængigheden af energiforsyninger fra tredjelande

Forskningsprojekter med dette mål vedrører udsigterne for energiforsyningen på lang sigt og berører opgradering, i økonomisk, energimæssig og miljømæssig henseende, af kulressourcer, som det ikke er økonomisk at bryde med traditionelle brydningsmetoder. Projekterne omfatter undersøgelser, fastlæggelse af strategier, grundforskning og anvendt forskning samt afprøvning af innovative teknikker, som indebærer muligheder for at opgradere Fællesskabets kulressourcer.

Der foretrækkes projekter, som integrerer komplementære teknikker som adsorption af methan eller kuldioxid, ekstraktion af methan fra kullejet, underjordisk forgasning af kul osv.

Bilag C

KUL- OG STÅLFORSKNINGSFONDENS FORSKNINGSPROGRAM

TEKNISK-VIDENSKABELIGE OG SOCIOØKONOMISKE PRIORITETER

FTU VEDRØRENDE STÅL

Med det overordnede mål at øge konkurrenceevnen og bidrage til en bæredygtig udvikling ligger hovedvægten i FTU på at udvikle nye eller bedre teknologier, som kan sikre en økonomisk, ren og sikker produktion af stål og stålprodukter, som er kendetegnet ved en støt stigende ydeevne, brugervenlighed, brugertilfredshed, længere levetid, let genindvinding og genanvendelse. De prioriterede områder er fastsat i punkt 1-3 nedenfor, de er angivet i vilkårlig rækkefølge uden indbyrdes prioritering.

1. Nye og bedre teknikker til fremstilling og færdigbehandling af stål

FTU skal stile mod forbedring af stålproduktionsprocesserne med henblik på at øge produktkvaliteten og produktiviteten. Begrænsningen af emissioner, energiforbrug og miljøvirkninger samt bedre udnyttelse af råstoffer og bevarelse af ressourcer bør indgå som et integreret led i den tilstræbte udvikling. Forskningsprojekter bør fokusere på følgende områder:

- nye og bedre jernmalmreducerende processer

- jernfremstillingsprocesser og -operationer

- processer i lysbueovne

- stålfremstillingsprocesser

- sekundære metallurgiske teknikker

- teknikker til strengstøbning og støbning i næsten endelig form ("near net shape casting") med og uden direkte valsning

- teknikker til valsning, færdigbehandling og overtrækning

- varm- og koldvalsningsteknikker, bejdsnings- og færdigbehandlingsprocesser

- procesinstrumentation, styring og automatisering

- vedligeholdelse af produktionslinjer og deres pålidelighed.

2. FTU og anvendelse af stål

FTU vedrørende anvendelse af stål er væsentlig for at kunne tage udfordringerne op i forbindelse med fremtidige krav fra stålbrugere og skabe nye markedsmuligheder. Forskningsprojekter bør fokusere på følgende områder:

- nye stålkvaliteter til krævende anvendelsesformål

- stålegenskaber, som vedrører de mekaniske egenskaber ved lave og høje temperaturer, såsom styrke og sejhed, metaltræthed, slid, krybning, korrosion og brudstyrke

- forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålprofilers modstandsdygtighed over for varme og korrosion

- stålholdige kompositmaterialer og sandwichstrukturer

- simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer og mekaniske egenskaber

- strukturel sikkerhed og designmetoder, navnlig i forbindelse med brand og jordskælv

- teknologier i forbindelse med formgivning, svejsning og samling af stål og andre materialer

- standardisering af prøvnings- og evalueringsmetoder.

3. Bevarelse af ressourcer og forbedring af arbejdsvilkår

Både ved produktion og ved anvendelse af stål bør bevarelse af ressourcer, beskyttelse af økosystemer og sikkerhedsspørgsmål udgøre en integrerende del af FTU-arbejdet. Forskningsprojekter bør fokusere på følgende områder:

- teknikker til genindvinding af ukurant stål fra forskellige kilder og klassifikation af stålskrot

- stålkvaliteter og udformning af samlede strukturer, som letter genindvinding af stålskrot og dets omdannelse til brugbart stål

- kontrol og beskyttelse af miljøet på og omkring arbejdspladsen

- retablering af stålværksarealer

- forbedring af arbejdsvilkår og livskvalitet på arbejdspladsen

- ergonomiske metoder

- sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

- begrænsning af udsættelsen for emissioner på arbejdspladsen.