95/141/EF: Kommissionens beslutning af 10. april 1995 om godkendelse af den af Sverige forelagte plan for godkendelse af virksomheder med henblik på samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg (Tekst af betydning for EØS)
EF-Tidende nr. L 092 af 25/04/1995 s. 0025 - 0025
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. april 1995 om godkendelse af den af Sverige forelagte plan for godkendelse af virksomheder med henblik på samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg (Kun den svenske udgave er autentisk) (Tekst af betydning for EØS) (95/141/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt om indførsel heraf fra tredjelande (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 3, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: Sverige indsendte ved skrivelse af 23. februar 1995 en plan til Kommissionen; planen er blevet gennemgået og har vist sig at opfylde betingelserne i direktiv 90/539/EØF, særlig bilag II; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Herved godkendes den af Sverige forelagte plan for godkendelse af virksomheder med henblik på samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg. Artikel 2 Sverige sætter inden den 1. april 1995 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre den i artikel 1 omhandlede plan. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til Sverige. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. april 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 303 af 31. 10. 1990, s. 6.