RAADETS DIREKTIV 94/57/EF 22. november 1994 om faelles regler og standarder for organisationer, der udfoerer inspektion og syn af skibe, og for soefartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 84, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmaaden i traktatens artikel 189 C (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I resolutionen af 8. juni 1993 om en faelles politik for sikkerhed til soes opstillede Raadet som maal at udtage alle skibe, som ikke overholder standarderne, fra Faellesskabets farvande, og lagde saerlig vaegt paa en faellesskabsindsats med henblik paa at sikre effektiv og ensartet anvendelse af internationale regler ved at udarbejde faelles standarder for klassifikationsselskaber (4);

sikkerhed og forebyggelse af forurening til soes kan fremmes effektivt ved streng anvendelse af internationale konventioner, kodekser og resolutioner, samtidig med at den frie udveksling af tjenesteydelser fremmes;

flag- og havnestaterne har ansvar for tilsynet med, at skibene er i overensstemmelse med de ensartede internationale standarder for sikkerhed og forureningsforebyggelse til soes;

medlemsstaterne er ansvarlige for udstedelse af internationale certifikater vedroerende sikkerhed og forurening i henhold til konventioner saasom SOLAS 74, lastelinjekonventionen fra 66 og MARPOL 73/78 samt for gennemfoerelsen af bestemmelserne i disse konventioner;

i henhold til disse konventioner kan alle medlemsstater i varierende omfang bemyndige tekniske organisationer til at foretage certificering af en saadan overensstemmelse, ligesom de kan overdrage udstedelsen af de relevante sikkerhedscertifikater til disse;

paa verdensplan findes der et stoerre antal klassifikationsselskaber, der ikke sikrer en fyldestgoerende gennemfoerelse af reglerne eller en tilstraekkelig paalidelighed, naar de handler paa de nationale myndigheders vegne, fordi de ikke har de noedvendige strukturer og erfaringer, som man kan have tillid til, og som saetter dem i stand til at udfoere deres opgaver paa et hoejt professionelt niveau;

maalet at fastsaette passende standarder for klassifikationsselskaber kan ikke i tilstraekkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler individuelt, men kan bedre gennemfoeres paa faellesskabsplan;

det er hensigtsmaessigt at gribe ind ved hjaelp af et raadsdirektiv, hvori der fastsaettes minimumskrav til godkendelse af organisationerne, medens selve godkendelsen, midlerne til haandhaevelse af reglerne og gennemfoerelsen af direktivet overlades til medlemsstaterne;

de europaeiske standarder EN 45004 og EN 29001 tillige med IACS-standarderne (International Association of Classification Societies) udgoer en tilstraekkelig garanti for kvaliteten af organisationernes praestationer;

udstedelsen af radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe kan overdrages til private organer, som har tilstraekkelig sagkundskab og kvalificeret personale;

organisationer, der oensker at blive godkendt i forhold til dette direktiv, skal tilstille medlemsstaterne fuldstaendige oplysninger om og dokumentation for, at de opfylder minimumskravene, og medlemsstaterne skal give Kommissionen og de andre medlemsstater meddelelse om, hvilke organisationer de har godkendt;

organisationer, der ikke opfylder minimumsantal af og -tonnage for klassede skibe og minimumsantal af fuldtidsbeskaeftigede skibsinspektoerer i bilaget, men som opfylder alle de oevrige krav, kan af Kommissionen godkendes for tre aar; godkendelsen af saadanne organisationer boer forlaenges efter perioden paa tre aar, forudsat at de fortsat opfylder de samme krav; godkendelsen for tre aar gaelder kun medlemsstater, der har indgivet en anmodning herom, og kun den periode;

etableringen af det faelles marked indebaerer fri udveksling af tjenesteydelser, hvorfor de organisationer, der opfylder et saet af faelles krav, som sikrer deres professionalisme og paalidelighed, vil faa ret til at udfoere deres tjenesteydelser inden for Faellesskabet, forudsat at en medlemsstat har besluttet at overdrage saadanne lovpligtige opgaver; en saadan medlemsstat kan dog paa objektivt og gennemskueligt grundlag begraense antallet af de organisationer, der autoriseres, saa det svarer til dens behov, under forudsaetning af at Kommissionen udoever kontrol efter udvalgsprocedurerne;

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i forbindelse med inspektion og syn af skibe kan gennemfoeres gradvist, men ikke ud over den fastsatte frist;

det er noedvendigt, at de nationale myndigheder inddrages naermere i skibssyn og udstedelse af de relevante certifikater, saa der sikres fuld overensstemmelse med de internationale sikkerhedsregler, selv i de tilfaelde, hvor medlemsstaterne har overdraget det til organisationer uden for deres administration at udfoere visse lovpligtige opgaver; der boer derfor etableres et taet samarbejdsforhold mellem myndighederne og organisationerne, hvilket kan kraeve, at organisationen har en lokal repraesentant i den medlemsstat, paa hvis vegne den udfoerer sine opgaver;

der boer nedsaettes et forskriftsudvalg, der skal bistaa Kommissionen i dens bestraebelser for at sikre en effektiv anvendelse af de bestaaende standarder for sikkerhed til soes og for miljoebeskyttelse, idet der tages hensyn til de nationale ratifikationsprocedurer;

Kommissionen skal handle i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 13, med henblik paa at foelge udviklingen i internationale fora og ajourfoere minimumskravene;

paa grundlag af de af medlemsstaterne i henhold til artikel 11 meddelte oplysninger om effektiviteten hos de organisationer, der arbejder paa deres vegne, traeffer Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 13 afgoerelse om, hvorvidt den vil anmode medlemsstaterne om at tilbagekalde godkendelsen af de organisationer, som ikke laengere opfylder de faelles minimumskrav;

medlemsstaterne skal dog fortsat have muligheden for selv at kunne suspendere deres godkendelse af en organisation som foelge af alvorlig fare for sikkerhed eller miljoe; Kommissionen traeffer i overensstemmelse med den ovenfor omhandlede procedure hurtigt afgoerelse om, hvorvidt det er noedvendigt at underkende en saadan national foranstaltning;

medlemsstaterne boer med regelmaessige mellemrum vurdere effektiviteten hos de organisationer, der arbejder paa dens vegne, og forsyne Kommissionen og alle de oevrige medlemsstater med praecise oplysninger herom;

medlemsstaterne anmodes i deres egenskab af havnemyndigheder om at fremme sikkerhed og forureningsforebyggelse i Faellesskabets farvande gennem prioriteret inspektion af skibe med certifikater fra organisationer, der ikke opfylder de faelles krav, hvorved det sikres, at skibe, der foerer tredjelandes flag, ikke behandles gunstigere;

den procedure, i henhold til hvilken udvalget traeffer afgoerelse, boer vaere procedure III A i artikel 2 i Raadets afgoerelse 87/373/EOEF (5);

klassifikationsselskaberne skal ajourfoere og haandhaeve deres tekniske standarder med henblik paa at harmonisere sikkerhedsreglerne og sikre en ensartet gennemfoerelse af de internationale regler inden for Faellesskabet;

paa nuvaerende tidspunkt findes der ingen ensartede internationale standarder, som alle skibe skal opfylde i bygningsfasen og i hele deres levetid, for saa vidt angaar skrog, maskineri samt el- og betjeningsinstallationer; saadanne standarder kan fastlaegges i overensstemmelse med anerkendte klassifikationsselskabers regler eller med aekvivalente standarder, som de nationale myndigheder skal vedtage i overensstemmelse med proceduren i Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (6), som aendret -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv fastlaegger visse foranstaltninger, der skal foelges af medlemsstaterne og de organisationer, der er beskaeftiget med inspektion, syn og certificering af skibe med henblik paa at efterkomme de internationale konventioner om sikkerheden til soes og om forebyggelse af havforurening, samtidig med at den frie udveksling af tjenesteydelser fremmes. Denne proces omfatter udformning og gennemfoerelse af sikkerhedskrav til skrog, maskineri samt el-installationer og kontrolsystemer for skibe, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesomraade.

Artikel 2

I dette direktiv forstaas ved:

a) »skib«, et skib, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesomraade

b) »skib, der foerer en medlemsstats flag«, et skib, der er registreret i en medlemsstat og foerer dennes flag i overensstemmelse med dens lovgivning; dette gaelder ogsaa skibe registreret i Euros, saa snart Raadet har godkendt dette register. Skibe, der ikke svarer til denne definition, sidestilles med skibe, der foerer et tredjelands flag

c) »inspektion og syn«, inspektion og syn, der er obligatoriske i henhold til de internationale konventioner

d) »internationale konventioner«, den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv paa soeen, den internationale konvention af 1966 om lastelinjer og den internationale konvention (1973/78) om forebyggelse af forurening fra skibe, tillige med protokoller hertil og aendringer heraf, samt de dertil hoerende regler af bindende karakter i alle medlemsstater, der var gaeldende paa datoen for dette direktivs vedtagelse

e) »organisation«, et klassifikationsselskab eller et andet privat organ, der for en myndighed udfoerer opgaver vedroerende vurdering af skibes sikkerhed

f) »anerkendt organisation«, en organisation, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 4

g) »autorisation«, handling, hvorved en medlemsstat meddeler autorisation eller overdrager befoejelser til en anerkendt organisation

h) »certifikat«, et certifikat, der er udstedt af en medlemsstat eller paa dennes vegne i overensstemmelse med de internationale konventioner

i) »klassecertifikat«, et af et klassifikationsselskab udstedt dokument, hvorved det certificeres, at et skib konstruktions- og maskinmaessigt er egnet til en saerlig anvendelse eller drift i overensstemmelse med selskabets regler og bestemmelser

j) »radiosikkerhedscertifikat for lastskibe«, et certifikat, der er indfoert ved det aendrede SOLAS 74/78 radioreglement, som er vedtaget af IMO, og som i en overgangsperiode, der udloeber den 1. februar 1999, omfatter radiotelegraficertifikatet for lastskibe og radiotelefonisikkerhedscertifikatet for lastskibe

k) »hjemsted«, det sted, hvor en organisation har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, sit hovedkontor eller sin hovedvirksomhed.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne skal til opfyldelse af deres ansvar og forpligtelser i henhold til de internationale konventioner drage omsorg for, at deres myndigheder er i stand til effektivt at haandhaeve bestemmelserne i de internationale konventioner, isaer med hensyn til inspektion og syn af skibe og udstedelse af certifikater og undtagelsescertifikater.

2. Hvis en medlemsstat efter stk. 1 med hensyn til skibe, der sejler under dens flag, beslutter

i) at bemyndige organisationer til helt eller delvis at udfoere inspektion og syn i tilknytning til udstedelse af certifikater i overensstemmelse med artikel 14, og eventuelt at udstede eller forny de dertil knyttede certifikater, eller

ii) at overlade det til organisationer helt eller delvis at udfoere de under i) naevnte inspektioner og syn

maa den kun overdrage disse opgaver til godkendte organisationer.

De kompetente myndigheder godkender i alle saadanne tilfaelde den foerste udstedelse af undtagelsescertifikat.

Udstedelsen af radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe kan dog overdrages til et privat organ, som en myndighed har godkendt og som har tilstraekkelig sagkundskab og kvalificeret personale til paa myndighedens vegne at udfoere naermere bestemte opgaver vedroerende vurdering af sikkerheden inden for radiokommunikation.

3. Denne artikel vedroerer ikke certificering af specifikke dele af skibsudrustningen.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne maa kun godkende organisationer, der opfylder de i bilaget opstillede krav. Organisationerne skal give de medlemsstater, de har ansoegt om godkendelse, fuldstaendige oplysninger om og dokumentation for opfyldelsen af disse krav. Medlemsstaterne meddeler organisationerne godkendelsen paa passende maade.

2. Hver medlemsstat meddeler de oevrige medlemsstater og Kommissionen, hvilke organisationer den har godkendt

3. Medlemsstaterne kan indgive anmodning til Kommissionen om godkendelse gaeldende for en treaarig periode af organisationer, der opfylder alle kravene i bilaget bortset fra dem, der er naevnt i bilagets punkt 2 og 3 i afsnittet »Generelle krav«.

Meddelelse af en saadan godkendelse besluttes i henhold til proceduren i artikel 13. Virkningerne af denne godkendelse begraenses til de medlemsstater, der har forelagt en anmodning om en saadan godkendelse.

4. Alle de organisationer, som godkendes, kontrolleres noeje af det udvalg, der nedsaettes ved artikel 7, ligeledes med henblik paa en eventuel beslutning om forlaengelse af godkendelsen af de organisationer, der er naevnt i stk. 3. Naar der traeffes beslutning om forlaengelse af en saadan godkendelse, tages der ikke hensyn til kravene i punkt 2 og 3 i afsnittet »Generelle krav« i bilaget. Den begraensning, der gaelder for godkendelsen i henhold til stk. 3, finder ikke laengere anvendelse.

5. Kommissionen udarbejder og ajourfoerer en liste over de organisationer, som medlemsstaterne anmelder i medfoer af stk. 1, 3 og 4. Listen offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 5

1. Ved anvendelsen af artikel 3, stk. 2, nr. i), maa en medlemsstat i princippet ikke naegte at bemyndige en af de godkendte organisationer med hjemsted i Faellesskabet til at udfoere saadanne opgaver, jf. dog artikel 6 og 11. Den kan dog begraense antallet af de organisationer, der bemyndiges, saa det svarer til dens behov, forudsat at det sker paa et gennemskueligt og objektivt grundlag. Kommissionen vedtager efter anmodning fra en medlemsstat passende foranstaltninger efter proceduren i artikel 13.

2. Kommissionen kan undtagelsesvis og midlertidigt fritage medlemsstaterne for at gennemfoere bestemmelserne i stk. 1, dog kun indtil den 31. december 1997.

3. Inden en medlemsstat accepterer, at en organisation med hjemsted i et tredjeland udfoerer de i artikel 3 naevnte opgaver eller dele heraf, kan den forlange, at det paagaeldende tredjeland paa sin side godkender de godkendte organisationer, der har hjemsted inden for Faellesskabet.

Artikel 6

1. Medlemsstater, som beslutter at handle som beskrevet i artikel 3, stk. 2, etablerer et samarbejdsforhold mellem deres egne myndigheder og de organisationer, der handler paa deres vegne.

2. Samarbejdsforholdet reguleres med en formel, skriftlig, ikke-diskriminerende aftale eller en tilsvarende retligt bindende ordning, hvori det fastlaegges, hvilke saerlige opgaver og funktioner organisationerne skal varetage, og som i det mindste skal omfatte:

- bestemmelserne i tillaeg II til IMO-resolution A.739(18) om retningslinjer for autorisation af organisationer, der handler paa myndighedernes vegne, som var gaeldende paa datoen for dette direktivs vedtagelse

- bestemmelser om, at myndighederne eller et eksternt uvildigt organ, som er udpeget af myndighederne, skal foretage regelmaessig kontrol af det arbejde, organisationerne udfoerer paa myndighedernes vegne

- muligheden for at foretage stikproeveinspektion og detaljeret inspektion af skibe

- bestemmelser om, at organisationerne indberetter vaesentlige oplysninger om deres klassede flaade, aendringer af skibes klasse eller deres udelukkelse af klassen.

3. I aftalen eller den tilsvarende retligt bindende ordning kan det kraeves, at den anerkendte organisation har en lokal afdeling paa den medlemsstats omraade, paa hvis vegne den udfoerer de i artikel 3 omhandlede opgaver. Det vil vaere tilstraekkeligt, at den lokale afdeling har retlig status som juridisk person i henhold til den paagaeldende medlemsstats lovgivning, og at den paagaeldende medlemsstats retsinstanser er kompetente.

4. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen praecise oplysninger om det samarbejdsforhold, der er etableret i henhold til denne artikel. Kommissionen underretter herefter de oevrige medlemsstater derom.

Artikel 7

Til at bistaa Kommissionen nedsaettes der herved et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand. Udvalget indkaldes af Kommissionen mindst en gang om aaret samt naar som helst, det maatte vaere paakraevet i tilfaelde af, at en medlemsstat i henhold til artikel 10 suspenderer en organisations bemyndigelse.

Udvalget fastsaetter selv sin forretningsorden.

Artikel 8

1. Direktivet kan aendres efter proceduren i artikel 13 med henblik paa

- at lade senere, ikrafttraadte aendringer i de internationale regler samt resolutionen, der er naevnt i artikel 2, litra d), og artikel 6, gaelde for direktivet

- at ajourfoere kravene i bilaget navnlig paa baggrund af relevante IMO-afgoerelser.

2. Naar der vedtages nye instrumenter eller protokoller til de konventioner, der er omhandlet i artikel 2, litra d), fastlaegger Raadet paa forslag af Kommissionen og under hensyntagen til medlemsstaternes parlamentariske procedurer og de relevante procedurer inden for IMO, de naermere regler for ratificering af disse nye instrumenter eller protokoller, idet det paaser, at reglerne anvendes ensartet og samtidig i medlemsstaterne.

Artikel 9

1. En medlemsstat kan i overensstemmelse med proceduren i artikel 13 anmodes om, i overensstemmelse med proceduren i artikel 13, at tilbagekalde godkendelsen af de godkendte organisationer, jf. artikel 4, hvis disse ikke laengere opfylder de i bilaget opstillede krav, der gaelder for dem.

2. Naar Kommissionen forbereder udkast til afgoerelser med henblik paa de i stk. 1 anfoerte forhold, skal den tage hensyn til de beretninger og oplysninger, der er omhandlet i artikel 11 og 12. Naar Kommissionen forbereder saadanne udkast til foranstaltninger, skal den vaere ganske saerlig opmaerksom paa organisationernes effektivitetsdata med hensyn til sikkerhed og forebyggelse af forurening. Udkast til afgoerelser om de i stk. 1 anfoerte forhold skal ogsaa forelaegges udvalget af Kommissionen paa dens eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat.

Artikel 10

Uanset de i bilaget specificerede krav kan en medlemsstat beslutte at suspendere en bemyndigelse, hvis det skoennes, at en godkendt organisation ikke laengere kan vaere bemyndiget til at udfoere de i artikel 3 beskrevne opgaver paa medlemsstatens vegne.

I saa fald skal foelgende procedure anvendes:

a) Medlemsstaten giver straks de oevrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om sin beslutning, som skal vaere behoerigt begrundet.b) Kommissionen undersoeger, om suspensionen er berettiget paa grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljoe.

c) I overensstemmelse med proceduren i artikel 13 meddeler Kommissionen den paagaeldende medlemsstat, om dens beslutning om at suspendere bemyndigelsen er berettiget paa grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljoe, eller anmoder medlemsstaten om at tilbagekalde suspensionen, hvis denne ikke anses for at vaere berettiget.

Artikel 11

1. Hver medlemsstat skal sikre sig, at godkendte organisationer, der i henhold til artikel 3, stk. 2, handler paa dens vegne, effektivt udfoerer de i naevnte artikel omhandlede opgaver til de kompetente myndigheders tilfredshed, og at saadanne organisationer opfylder de i bilaget specificerede krav. Medlemsstaten kan goere dette ved at lade sine myndigheder foere direkte tilsyn med de godkendte organisationer eller, for saa vidt angaar organisationer med hjemsted i en anden medlemsstat, ved at forlade sig paa, at den paagaeldende medlemsstats myndighed varetager tilsynet med disse organisationer paa rette maade.

2. Hver medlemsstat udfoerer denne opgave paa basis af perioder paa to aar og tilstiller de oevrige medlemsstater og Kommissionen en beretning om resultatet af dette tilsyn senest den 31. marts i aaret efter de aar, hvor tilsynet har fundet sted.

3. Vaelger en medlemsstat for saa vidt angaar varetagelsen af dette tilsyn at forlade sig paa en anden medlemsstat, skal dens beretning foreligge senest den 30. juni i aaret efter det aar, hvor tilsynet har fundet sted.

4. Medlemsstaterne tilstiller de oevrige medlemsstater og Kommissionen alle oplysninger, der er relevante for vurderingen af de paagaeldende organisationers praestationer.

Artikel 12

1. I forbindelse med udoevelsen af inspektionsrettigheder og -forpligtelser som havnestater

a) sikrer medlemsstaterne, at skibe, der foerer tredjelandes flag, ikke behandles gunstigere end skibe, der er berettiget til at foere en medlemsstats flag. I den sammenhaeng er det et af de vaesentligste kriterier for udvaelgelsen af skibe med henblik paa inspektion, at skibenes certifikater og klassecertifikatet vides at vaere udstedt af en organisation, der ikke opfylder kravene i bilaget, idet dette kriterium dog ikke er relevant, naar der er tale om organisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 3 og 4

b) traeffer medlemsstaterne passende foranstaltninger, hvis skibene ikke opfylder de internationalt anerkendte standarder, og indberetter til Kommissionen og til sekretariatet for aftalememorandummet om havnestatskontrol, hver gang de opdager, at organisationer, der handler paa en flagstats vegne, har udstedt gyldige certifikater til et skib, der ikke opfylder de relevante krav i de internationale konventioner, eller hver gang de paa et skib med gyldigt klassecertifikat opdager mangler, der vedroerer de af certifikatet omfattede punkter.

2. Hver medlemsstat udarbejder effektivitetsdata for de organisationer, der handler paa flagstaters vegne. Disse effektivitetsdata ajourfoeres hvert aar og tilstilles de oevrige medlemsstater og Kommissionen

Artikel 13

Foelgende procedure anvendes ved forhold omfattet af artikel 4, stk. 3 og 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 8, 9 og 10 samt artikel 14, stk. 2:

a) Kommissionens repraesentant forelaegger det i artikel 7 naevnte udvalg et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes.

b) Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

c) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, hvis de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

d) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal. Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse ikke truffet afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 14

1. Hver medlemsstat drager omsorg for, at et skib, der foerer medlemsstatens flag, er bygget og vedligeholdes i overensstemmelse med de krav til skrog, maskineri samt elinstallationer og kontrolsystemer, der stilles af en anerkendt organisation.

2. En medlemsstat kan beslutte at anvende regler, som den anser for aekvivalente med en anerkendt organisations regler, men kun paa betingelse af, at den straks giver meddelelse herom til de oevrige medlemsstater og til Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i direktiv 83/189/EOEF, og at hverken Kommissionen eller andre medlemsstater goer indsigelser imod reglerne, og det ikke efter proceduren i artikel 13 konstateres, at disse regler ikke er aekvivalente.

Artikel 15

1. De godkendte organisationer raadfoerer sig med hinanden med jaevne mellemrum med henblik paa at sikre aekvivalens mellem deres tekniske standarder og anvendelsen af disse. De tilstiller med regelmaessige mellemrum Kommissionen beretninger om grundlaeggende udviklingstendenser i forbindelse med standarderne.

2. De godkendte organisationer skal udvise villighed til at samarbejde med havnestaters kontrolmyndigheder, naar et af dem klasset skib er beroert og navnligt, naar det gaelder om at faa korrigeret indberettede mangler eller andre unoejagtigheder.

3. De godkendte organisationer stiller alle relevante oplysninger til raadighed for myndighederne om aendring af skibes klasse eller udelukkelse af klassen.

4. De godkendte organisationer udsteder ikke certifikater for et skib, der er udelukket af klassen, eller for hvilket klassen aendres af sikkerhedsmaessige aarsager, foer flagstatens myndigheder er blevet hoert om, hvorvidt en indgaaende inspektion er paakraevet.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne vedtager de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1995.

2. Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen alle nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 17

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. november 1994.

Paa Raadets vegne

M. WISSMANN

Formand

(1) EFT nr. C 167 af 18. 6. 1993, s. 13.

(2) EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 14.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse afgivet den 9. marts 1994 (EFT nr. C 91 af 28. 3. 1994, s. 9), Raadets faelles holdning af 19. september 1994 (EFT nr. C 301 af 27. 10. 1994, s. 75) og Europa-Parlamentets afgoerelse af 16. november 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT nr. C 271 af 7. 10. 1993, s. 1.

(5) EFT nr. L 197 af 18. 7. 1987, s. 33.

(6) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er aendret ved direktiv 94/10/EF (EFT nr. L 100 af 19. 4. 1994, s. 30).

BILAG

MINIMUMSKRAV TIL DE I ARTIKEL 3 OMHANDLEDE ORGANISATIONER

A. GENERELLE KRAV

1. Den godkendte organisation skal kunne dokumentere omfattende erfaring med vurdering af udvikling og bygning af handelsskibe.

2. Organisationen boer kunne opvise en klasset flaade bestaaende af mindst 1 000 soegaaende skibe (paa over 100 BRT), der tilsammen udgoer mindst 5 mio. BRT.

3. Organisationen skal beskaeftige et teknisk personale, der staar i et rimeligt forhold til antallet af klassede skibe. Som minimum vil det vaere noedvendigt med 100 fuldtidsbeskaeftigede skibsinspektoerer for at kunne opfylde kravene i punkt 1.2.

4. Organisationen boer have omfattende regler og forskrifter for udvikling, bygning og periodisk syn af handelsskibe, og disse regler og forskrifter skal vaere offentliggjort og skal loebende ajourfoeres og forbedres i kraft af forsknings- og udviklingsprogrammer.

5. Organisationen boer hvert aar offentliggoere sit skibsregister.

6. Organisationen boer ikke vaere kontrolleret af redere eller vaerfter eller af andre med kommerciel interesse i fremstilling, udstyring, reparation eller drift af skibe. Organisationen boer ikke i vaesentlig grad vaere indtaegtsmaessigt afhaengig af en enkelt erhvervsvirksomhed.

B. SPECIFIKKE KRAV

1. Organisationen disponerer over:

a) et betydeligt teknisk, ledelsesmaessigt, stoettemaessigt og forskningsmaessigt personale, der staar i et rimeligt forhold til opgaverne og til antallet af klassede skibe, og som ligeledes kan opstille og efterleve duelighedsregler og -forskrifter

b) et verdensomspaendende net af eget teknisk personale eller andre anerkendte organisationers saerlige tekniske personale.

2. Organisationen foelger et saet etiske regler.

3. Organisationen ledes og administreres paa en saadan maade, at de oplysninger, som en medlemsstats myndigheder har brug for, behandles fortroligt.

4. Organisationen er indstillet paa at give myndighederne alle relevante oplysninger.

5. Organisationens ledelse har defineret og dokumenteret sin politik, sine maal og sin forpligtelse med hensyn til kvalitet, og den har sikret, at politikken er blevet forstaaet og gennemfoert og opretholdes paa alle niveauer i organisationen.

6. Organisationen har udviklet og gennemfoert og opretholder et effektivt internt kvalitetsstyringssystem, der er baseret paa relevante dele af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, og som er i overensstemmelse med EN 45004 (inspektionsorganer) og med EN 29001, som fortolket i IACS' Quality System Certification Scheme Requirements (krav til en ordning for certificering af kvalitetsstyringssystemer), og som bl.a. sikrer:

a) at organisationens regler og forskrifter opstilles og vedligeholdes paa en systematisk maade

b) at organisationens regler og forskrifter foelges

c) at kravene til det lovfaestede arbejde, som organisationen er autoriseret til at udfoere, opfyldes

d) at ansvar og befoejelser for og de indbyrdes relationer mellem de medarbejdere, der har indflydelse paa kvaliteten af organisationens tjenesteydelser, er defineret og dokumenteret

e) at alt arbejde udfoeres under kontrollerede forhold

f) at der er etableret en kontrolordning, der sikrer overvaagning af de handlinger og det arbejde, der udfoeres af skibsinspektoerer samt det tekniske og administrative personale, der er direkte ansat af organisationen

g) at kravene til vigtigt lovfaestet arbejde, som organisationen er autoriseret til at udfoere, udelukkende gennemfoeres eller direkte overvaages af organisationens egne eller andre anerkendte organisationers saerlige skibsinspektoerer

h) at der anvendes en ordning med uddannelse af skibsinspektoerer og loebende ajourfoering af deres kundskaber

i) at der loebende foretages registreringer, der viser, at de kraevede standarder er opfyldt paa de punkter, som de udfoerte tjenesteydelser omfatter, samt at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt, og

j) at der findes et omfattende system af planlagt og dokumenteret intern kontrol af de kvalitetsrelaterede aktiviteter i alle organisationens afdelinger.

7. Organisationen skal udvise evne til

a) at udvikle og ajourfoere et komplet og fyldestgoerende saet af egne regler og forskrifter vedroerende skrog, maskineri og el- og kontrolinstallationer, som kvalitetsmaessigt er paa hoejde med internationalt anerkendte standarder, og paa grundlag af hvilke der kan udstedes certifikater i henhold til den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv paa soeen og sikkerhedscertifikater for passagerskibe (med hensyn til skibets konstruktion og de vigtigste maskinanlaeg om bord paa skibet) og lastelinjecertifikater (med hensyn til skibets styrke)

b) at udfoere alle de inspektioner og syn, der i henhold til de internationale konventioner kraeves til udstedelse af certifikater, herunder at kvalificeret professionelt personales vurdering af anvendelsen og opretholdelsen af baade det kystbaserede sikkerhedskontrolsystem og sikkerhedskontrolsystemet om bord paa skibe, som skal omfattes af de paagaeldende certifikater.

8. Organisationens kvalitetsstyringssystem skal certificeres af en uafhaengig kontrolinstans, der er godkendt af myndighederne i det land, hvor organisationen har sit hjemsted.

9. Organisationen boer give repraesentanter for myndighederne og andre beroerte parter mulighed for at deltage i udarbejdelsen af dens regler og/eller forskrifter.